Indhold

Dette afsnit handler om, hvordan leverandøren afgør, om kunden må anses for at være en afgiftspligtig person eller en ikke-afgiftspligtig person.

Afsnittet indeholder:

• Baggrunden for reglerne
• Regel: Kunder i EU
• Regel: Kunder udenfor EU
• På hvilket tidspunkt foretages vurderingen af kundens status og egenskab?
• Betydningen af ydelsens art for vurderingen af kundens egenskab
• Særligt om salg af visse ydelser til kunder udenfor EU ML § 21 d.

Se også

Se også:

• Afsnit D.A.6.2.3 om kundens og leverandørens etableringssted
• Afsnit D.A.6.2.4.3 om flytning af leveringsstedet til Danmark i henhold til udnyttelseskriteriet ML § 16, stk. 3
• Afsnit D.A.6.2.5.3 om flytning af leveringsstedet til Danmark i henhold til udnyttelseskriteriet ML § 16, stk. 6
• Afsnit D.A.6.2.5.4 om flytning af leveringsstedet til Danmark i henhold til udnyttelseskriteriet ved anden udlejning af transportmidler end korttidsudlejning (til og med 2012)
• Afsnit D.A.6.2.6 om faktisk benyttelse eller udnyttelse.

Baggrunden for reglerne

Da leveringsstedet overordnet bestemmes efter, om kunden er en afgiftspligtig person, der optræder i denne egenskab, skal leverandøren undersøge kundens status og egenskab på leveringstidspunktet.

Med momsforordningens artikel 17-19 er der vedtaget retningslinjer for leverandørens vurdering af kundens status og egenskab. Reglerne sikrer, at leverandøren entydigt kan afgøre kundens status og egenskab på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden.

Leverandøren skal bl.a. kende kundens status og egenskab af disse årsager:

• Kunden status er afgørende for at bestemme leveringsstedet.
• Afhængigt af kundens status skal leverandøren enten opkræve moms eller oplyse kunden om, at kunden er pligtig til at betale momsen efter reglerne om omvendt betalingspligt.
• Hvis kunden er betalingspligtig for momsen, skal leverandøren oplyse dette på fakturaen for at opfylde fakturakravene.
• Hvis ydelsen er omfattet af reglerne om obligatorisk omvendt betalingspligt, skal leverandøren indberette salget som EU salg uden moms (tidligere listeindberetning).
• Hvis kunden ikke er betalingspligtig, skal leverandøren normalt være momsregistret i det land, hvor ydelsen har leveringssted. Leverandøren er betalingspligtig for momsen og skal opkræve det pågældende lands moms på fakturaen.

Regel: Kunder i EU

Medmindre leverandøren har oplysninger om det modsatte, kan leverandøren tage det for givet, at en kunde i EU har status som afgiftspligtig person (B2B), hvis en af nedenstående forudsætninger er opfyldt:

1. Kunden har meddelt leverandøren sit personlige momsregistreringsnummer, og leverandøren har fået bekræftet momsregistreringsnummerets gyldighed og det navn og den adresse, der er knyttet til registreringsnummeret. Se artikel 31 i Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 af 7. oktober 2010.
2. Kunden har endnu ikke modtaget et momsregistreringsnummer, men meddeler leverandøren, at vedkommende har ansøgt herom. Leverandøren får enhver anden dokumentation for, at kunden er en afgiftspligtig person (eller en ikke afgiftspligtig juridisk person, der skal momsregistreres) og verificerer i rimeligt omfang de oplysninger, kunden har meddelt, efter de normale kommercielle sikkerhedsprocedurer, herunder vedrørende kontrol af identitet eller betaling.

Se momsforordningens artikel 18, stk. 1.

Omvendt fremgår det af forordningens artikel 18, stk. 2, at medmindre leverandøren har fået andet oplyst, kan denne tage det for givet, at en kunde i EU har status som ikke-afgiftspligtig (B2C), når leverandøren kan dokumentere, at kunden ikke har meddelt denne sit personlige momsregistreringsnummer.

Reglen indebærer, at en leverandør, der ikke får oplyst kundens momsnummer, kan anse kunden for at være en ikke-afgiftspligtig person, med mindre oplysninger, fx om kunden eller den leverede ydelses art, taler for det modsatte. Hvis ydelsen er omfattet af hovedreglen for leverancer til ikke-afgiftspligtige personer (ML § 16, stk. 4), skal leverandøren dermed som udgangspunkt opkræve dansk moms.

Bemærk

Hvis ydelsen er omfattet af ML § 16, stk. 1 og dermed af obligatorisk omvendt betalingspligt, er kunden forpligtet til straks at meddele leverandøren sit momsregistreringsnummer. Se momsforordningens artikel 55.

Regel: Kunder udenfor EU

Medmindre leverandøren har fået andet oplyst, kan denne tage det for givet, at en kunde udenfor EU har status som afgiftspligtig person (B2B), hvis en af følgende forudsætninger er opfyldt:

1. Leverandøren får fra kunden en attest udstedt af kundens skattemyndigheder til bekræftelse af, at kunden udøver økonomiske aktiviteter, der berettiger denne til at få momsen refunderet, jf. Rådets direktiv 86/560/EØF af 17. november 1986 (13. momsdirektiv).
2. Kunden er ikke i besiddelse af denne attest. Leverandøren får kundens momsregistreringsnummer eller et lignende nummer, som er tildelt kunden af det land, hvor kunden er etableret, og som anvendes til at identificere virksomheder, eller enhver anden dokumentation for at kunden er en afgiftspligtig person. Leverandøren verificerer i rimeligt omfang oplysningerne efter de normale kommercielle sikkerhedsprocedurer, herunder vedrørende kontrol af identitet eller betaling.

Se momsforordningens artikel 18, stk. 3.

På hvilket tidspunkt foretages vurderingen af kundens status og egenskab?

Vurderingen af kundens status og egenskab skal ske på grundlag af de omstændigheder, der gælder på leveringstidspunktet. En eventuel senere ændring i anvendelsen påvirker ikke fastlæggelsen af leveringsstedet, forudsat at der ikke er tale om misbrug. Se momsforordningens artikel 25.

Bemærk

Hvis ydelsen er omfattet af ML § 16, stk. 1 og dermed af obligatorisk omvendt betalingspligt, er kunder i andre EU-lande forpligtet til straks at meddele leverandøren sit momsregistreringsnummer. Se momsforordningens artikel 55.

Betydningen af ydelsens art for vurderingen af kundens egenskab

Momsforordningens artikel 19, 2. pkt. har følgende ordlyd:

"Med mindre leverandøren har fået andet oplyst, f.eks. om de leverede ydelsers art, kan denne tage det for givet at ydelsen er bestemt for kundens økonomiske aktivitet, såfremt kunden i denne forbindelse har meddelt sit personlige momsregistreringsnummer. "

Som udgangspunkt kan leverandøren altså tage det for givet, at kunden optræder i sin egenskab af afgiftspligtig person, hvis kunden oplyser sit momsregistreringsnummer.

Leverandøren er dog forpligtet til at vurdere kundens oplysninger i lyset af ydelsens art. Hvis ydelsen efter sin art udelukkende er egnet til privat brug, skal leverandøren anse ydelsen for leveret til en ikke-afgiftspligtig person (B2C), uanset om kunden har oplyst sit momsregistreringsnummer.

Eksempel 1

En dansk advokat bistår en tysk kunde i forbindelse med en skilsmisse. Kunden oplyser sit tyske momsregistreringsnummer. I denne situation skal advokaten anse ydelsen for leveret til en ikke-afgiftspligtig person på trods af kundens oplysning, medmindre kunden kan godtgøre, at han optræder i egenskab af afgiftspligtig person ved købet af ydelsen. Advokaten skal derfor opkræve dansk moms.

Eksempel 2

Et dansk leasingfirma udlejer en personbil (langtidsudlejning) til en svensk kunde. Kunden oplyser sit svenske momsregistreringsnummer. Leasingfirmaet kan tage det for givet, at leasingydelsen (i det mindste delvist) skal anvendes i kundens virksomhed og kunden derfor har optrådt som afgiftspligtig person. Leasingvirksomheden skal derfor ikke opkræve dansk moms, men indberette ydelsen som EU salg uden moms (tidligere listeindberetning).

Særligt om salg af visse ydelser til kunder udenfor EU ML § 21 d

For ydelser, der er nævnt i ML § 21 d, som leveres til kunder udenfor EU, er det underordnet, om kunden er en afgiftspligtig person eller ej. Kundens status er altså irrelevant.

Leveringsstedet afhænger af, om kunden er etableret udenfor EU og derudover, om ydelsen faktisk benyttes eller udnyttes her i Danmark. Se afsnit D.A.6.2.8.13 om diverse ydelser, der leveres til kunder udenfor EU ML § 21 d.

Leverandøren kan derfor undlade at opkræve moms, hvis ydelsen ikke faktisk benyttes eller udnyttes i Danmark. Leverandøren skal samtidig kunne bevise, at kunden har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed eller det faste forretningssted, hvortil ydelsen leveres eller i mangel heraf bopæl eller sædvanligt opholdssted, udenfor EU. Se afsnit D.A.6.2.3 om kundens og leverandørens etableringssted.

Leverandøren fastlægger kundens etableringssted på grundlag af oplysninger fra kunden og skal verificere oplysningerne ved normale kommercielle sikkerhedsprocedurer, eksempelvis vedrørende kundens identitet og betaling. Se momsforordningens artikel 3 og 20-25.