Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan kapitalafkastgrundlaget bliver opgjort og værdiansat, når den selvstændige har valgt beskatning efter virksomhedsskattelovens afsnit 1.

Afsnittet indeholder:

  • Resumé
  • Hovedregel
  • Undtagelse
  • Hvornår skal kapitalafkastgrundlaget gøres op
  • Kapitalafkastgrundlaget
  • Værdiansættelse af aktiver og gæld
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Resumé

Kapitalafkastgrundlaget skal gøres op ved indkomståret begyndelse eller ved opstart af virksomheden. Værdien af aktiver og passiver skal som udgangspunkt indgå i afkastgrundlaget med samme værdier som ved opgørelsen af indskudskontoen. Der gælder dog særlige regler for fast ejendom.

Hovedregel

Kapitalafkastgrundlaget udgør virksomhedens aktiver med fradrag af gæld. Se VSL § 8, stk. 1.

Undtagelse

Visse beløb fragår i opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget. Det gælder

  • beløb, der er hensat efter VSL § 4 og § 10, stk. 1
  • indestående på mellemregningskontoen. Se VSL § 4a
  • beløb, der er overført fra virksomhedsordningen til privatøkonomien med virkning fra indkomstårets begyndelse.

Hensatte beløb omfatter den del af kapitalafkastet, der vedrører finansielle aktiver, som skal overføres til den selvstændige, og hensættelser til senere hævning. Se VSL § 4 og § 10, stk. 1.

En række overførsler mellem virksomhedsordningen og privatøkonomien, og omvendt, skal ske med virkning fra begyndelsen af indkomståret. Det er tilfældet for fx

  • blandet benyttede biler. Se VSL § 2, stk. 5
  • leasede biler. Se VSL § 6, stk. 3
  • overførsel af nettoprovenu fra indskudskontoen ved delafståelse af en virksomhed. Se VSL § 15 a, stk. 1
  • overførsel af en del af indskudskontoen ved delvist ophør af virksomhed. Se VSL § 15 a, stk. 3
  • overførsel af kontantværdien af vederlaget for virksomheden fra indskudskontoen ved en skattefri virksomhedsomdannelse. Se VSL § 16 A
  • indskud til udligning af en negativ indskudskonto ved en skattefri virksomhedsomdannelse. Se VSL § 16 A.
  • indskud til udligning af en negativ anskaffelsessum ved en skattefri virksomhedsomdannelse. Se VOL § 2, stk. 1, nr. 4.

Hvornår skal kapitalafkastgrundlaget gøres op

Kapitalafkastgrundlaget opgøres ved indkomstårets begyndelse.

Ved etablering af en ny virksomhed skal kapitalafkastgrundlaget gøres op på tidspunktet for virksomhedens start.

Kapitalafkastgrundlaget

Kapitalafkastgrundlaget gøres op med udgangspunkt i virksomhedens aktiver med fradrag af gæld. Der er tale om en nettoopgørelse i modsætning til opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget efter kapitalafkastordningen.

Ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget i virksomhedsordningen skal de beløb, der er hensat til senere faktisk hævning, fragå. Se VSL § 4 og § 10, stk. 1.

Indestående på mellemregningskontoen efter VSL § 4 a, og de beløb, der er overført fra virksomhedsordningen til privatøkonomien med virkning fra indkomstårets begyndelse, skal også fragå ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget.

Se også

Se også afsnit

Værdiansættelse af aktiver og gæld

Aktiver og gæld skal som hovedregel indgå i kapitalafkastgrundlaget med de skattemæssige værdier, der er fastsat i reglerne for opgørelse af indskudskontoen. Se VSL § 8, stk. 2.

Det betyder, at fx

  • driftsmidler og skibe skal medtages til afskrivningsberettiget saldoværdi
  • værdien af varelager gøres op efter varelagerloven
  • husdyrbesætninger fastsættes efter reglerne i husdyrbesætningsloven
  • andre løsøregenstande indgår til handelsværdien
  • øvrige aktiver indgår med anskaffelsessum med fradrag af skattemæssige afskrivninger
  • gæld fastsættes til kursværdien.

Hvis anskaffelsessummen er kontantomregnet, er det denne værdi, der skal bruges med fradrag af skattemæssige afskrivninger. Se VSL 3, stk. 4, 7. pkt.

Indskyder den selvstændige driftsmidler i virksomheden, der hidtil udelukkende har været brugt privat, er driftsmidlerne indskudt til handelsværdien. Se VSL § 3, stk. 4, 8. pkt.

Der gælder særlige regler for fastsættelse af værdien af fast ejendom. Se VSL § 8, stk. 2. 

Fast ejendom skal som udgangspunkt indgå i kapitalafkastgrundlaget til den kontante anskaffelsessum. Hvis den selvstændige har haft udgifter til ombygning og forbedring af ejendommen, skal udgifterne indgå i kapitalafkastgrundlaget i det første år efter, at han eller hun har haft udgiften. Udgifterne skal dog ikke indgå i kapitalafkastgrundlaget, hvis de er trukket fra ved opgørelsen af virksomhedens resultat.

Er ejendommen anskaffet før den 1. januar 1987, kan den selvstændige vælge at bruge værdien ved 18. alm. vurdering i stedet for den kontante anskaffelsessum. Hvis den selvstændige vælger at bruge 18. alm. vurdering, skal eventuelle anskaffelsessummer for ombygning, forbedringer mv., der ikke er medregnet i denne vurdering, lægges til.

Valget træffes hvert år uafhængigt af, hvilken værdiansættelse der blev benyttet det forudgående år. Den valgte værdiansættelse er også uafhængig af, hvilken værdi der er brugt ved opgørelsen af indskudskontoen. Se VSL § 3, stk. 4.

Straksafskrivning af udgifter til ombygning eller forbedring skal behandles på samme måde som ordinære bygningsafskrivninger, når kapitalafkastgrundlaget gøres op. Der skal ikke ske reduktion af afkastgrundlaget med det straksafskrevne beløb. Se TfS 1994, 341 LSR.

Se også

Se også afsnit C.C.5.2.5.3. om værdiansættelse af indskudskontoen.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

TfS 1994, 341 LSR

Straksafskrivninger efter AL § 18, stk. 2, og AL § 58 A, af udgifter til ombygning eller forbedring skulle ved opgørelse af kapitalafkastgrundlaget behandles på samme måde som ordinære bygningsafskrivninger. Der skulle derfor ikke foretages reduktion af aktivernes værdi med det afskrevne beløb.