Indhold
Dette afsnit beskriver lovgrundlaget for skattefri spaltning med tilladelse og definerer, hvad spaltning er.
Afsnittet indeholder:
- Definition
- Regel
- Tilladelse
- Samspillet mellem reglerne om skattefri spaltning med og uden tilladelse
- Lovhistorik
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Definition
Ved spaltning forstås den transaktion, hvorved et selskab overfører en del af eller samtlige sine aktiver og passiver til et eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i samme forhold som hidtil at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter og evt. en kontant udligningssum. Se FUL § 15 a, stk. 2.
En spaltning kan dermed ske på to forskellige måder:
- Det indskydende selskab kan ophøre i forbindelse med spaltningen, og selskabet kan overføre samtlige dets aktiver og passiver til to eller flere modtagende selskaber. Dette kaldes ophørsspaltning.
- Det indskydende selskab spaltes uden ophør, og selskabet kan overføre en eller flere af dets virksomhedsgrene til et eller flere modtagende selskaber. Dette kaldes grenspaltning eller partiel spaltning.
Regel
FUL kap. 4 indeholder regler om skattefri spaltning af danske selskaber (§ 15 b, stk. 2) og udenlandske selskaber (§ 15 b, stk. 1).
Der kan ske skattefri spaltning af et selskab, når både det indskydende selskab og det modtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF og ikke ved beskatningen her i landet anses for en transparent enhed. Se FUL § 15 a, stk. 1, 1. pkt.
Tilladelse
Det er en betingelse for den skattefri spaltning, at der er opnået tilladelse hertil fra SKAT. Se FUL § 15 a, stk. 1, 2. pkt.
SKAT kan fastsætte særlige vilkår for tilladelsen. Se FUL § 15 a, stk. 1, 3. pkt.
Samspillet mellem reglerne om skattefri spaltning med og uden tilladelse
Der kan gennemføres en skattefri spaltning uden tilladelse samtidig med, at der indhentes tilladelse hos SKAT.
Der er desuden ikke noget til hinder for, at der gennemføres en spaltning efter det objektive system, hvis man har fået afslag på at gennemføre spaltningen efter tilladelsessystemet.
Se også
Se afsnit C.D.7.2 om skattefri spaltning uden tilladelse.
Lovhistorik
Den gældende fusionsskattelov er lov nr. 647 fra 1975. Loven er ændret flere gange siden 1975. Skemaet nedenfor viser de væsentligste ændringer af reglerne om skattefri spaltning i de senere år.
Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:
Se også
Se afsnit C.D.5.2.1 om skattefri fusion med historikskema over ændringer i fusionsskatteloven.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
|
Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
|
SKAT
|
|
TfS 1999, 257SKAT
|
Spaltningsdefinition. Et udenlandsk selskab X AB foretog strukturændringer, der indebar, at aktionærerne i selskabet blev tildelt aktier i et tidligere datterselskab, Y AB. 2 danske aktionærer anmodede Ligningsrådet om tilladelse til, at strukturændringen blev betragtet som en spaltning, hvor aktionærerne kunne opnå succession, jf. FUL § 15, stk. 5, sådan at en del af den oprindelige anskaffelsessum for aktierne i X AB blev overført til de nyligt modtagne aktier i Y AB. Der var i den forbindelse henvist til, at slutresultatet af strukturændringen svarede til, hvad tilfældet ville være ved en skattefri spaltning efter fusionsskattelovens regler. Ligningsrådet imødekom ikke ansøgningen, idet erhvervelsen af aktierne i Y AB ikke kunne anses som modtaget som led i en spaltning. Tildelingen af datterselskabsaktierne måtte derimod betragtes som udlodning af udbytte, jf. LL § 16 A. Afslag.
|
|
|
TfS 1996, 631 LR
|
Ophørsspaltning. Spaltningsdefinition. Fordring. Der blev ikke givet tilladelse til at spalte et ApS til to nyetablerede selskaber, idet det spaltede selskab skulle overføre samtlige aktiver og passiver til det ene af de nye selskaber B ApS, hvorimod det andet nye selskab C ApS alene i forbindelse med spaltningen ville modtage en fordring på selskab B. Det var ikke hensigten, at selskab C ApS skulle modtage nogen likvider fra det spaltede selskab. Fordringen ville blive tilvejebragt ved en regnskabsmæssig postering. Betingelsen i FUL § 15 a, stk. 2, om at en spaltning skal omfatte to eller flere selskaber, var således ikke opfyldt. Afslag.
|
Afgørelsen ligger forud for ændringen af spaltningsbegrebet. Den vedrører en spaltningssituation, hvor det indskydende selskab ophører uden likvidation.
|
|
TfS 1994, 816 LR
|
Ophørsspaltning. Hovedaktionæren i et selskab, M A/S, ønskede at ophørsspalte selskabet ved, at de finansielle anlægsaktiver/ værdipapirer skulle overføres til 4 nystiftede selskaber. Selskaberne A, B og C skulle modtage andele på ca. 1.681.000 kr. hver. Omsætningsaktiverne skulle fordeles på selskaberne A, B og C med hver 500.000 kr. og resten 2.802.984 kr. til selskab D, der endvidere skulle modtage samtlige anlægsaktiver (udlejningsejendomme) på 2.653.568 kr. Omsætningsaktiverne, der skulle overføres til de 3 nystiftede selskaber, omfattede del af tilgodehavende (nu likvid beholdning). Af selskabet M A/S' s gæld på 2.2.34.843 kr. skulle der overføres 40.000 kr. kortfristet gæld til hvert af selskaberne A, B og C, mens resten skulle overføres til D, herunder samtlige selskabsskatter og udskudte skatter. Selskabets revisor oplyste, at den udskudte skat på i alt 183.000 kr. vedrørte de ejendomme og driftsmidler, der skulle overføres til D med henholdsvis 73.000 kr. og 110.000 kr., at der ikke var knyttet udskudt skat til selskaberne A, B og C, idet børskursen på de overførte obligationer var mindre end værdipapirernes anskaffelsessum og at der ikke var praksis for at balanceføre negativ udskudt skat. Spaltningen var bl.a. begrundet med, at den nuværende hovedaktionær, som var 75 år og som ejede nom. 256.000 kr. af aktiekapitalen i M A/S, ønskede en opdeling i flere selskaber, for derved via testamentariske dispositioner at kunne fordele selskaberne mellem sine arvinger. Tilladelse uden vilkår.
|
Afgørelsen illustrerer, at der ikke er særlige krav til fordelingen af det indskydende selskabs aktiver og passiver i en ophørsspaltning.
|