Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2010.375.HR

Sagen drejede sig om værdien af pantebreve i fast ejendom. Til vurdering heraf blev der udmeldt syn og skøn. Rekvirenten ønskede at fremlægge bilag for skønsmanden, der indeholdt oplysninger om pantebrevsdebitors betalingsstandsning næsten 3 år efter vurderingstidspunktet. SKAT gjorde under sagen gældende, at syns- og skønsmanden alene skulle tage udgangspunkt i de oplysninger, der var kendte eller påregnelige på vurderingstidspunktet. Oplysninger om debitors økonomiske forhold næsten 3 år efter vurderingstidspunktet kunne derfor ikke relevante og bilagene skulle derfor ikke tillades fremlagt. Højesteret fandt ikke grundlag for på forhånd at antage, at bilagene var uden betydning for besvarelsen af spørgsmålet om kursværdien, og tillod derfor bilaget fremlagt.

Bilag godkendt fremlagt

 Højesteret bestemte ikke, at alle bilag skal forelægges skønsmanden fordi skønsmanden er bedst egnet til at bedømme bilagenes relevans.

Det er fortsat parterne selv, der som udgangspunkt bedømmer om et bilag er relevant og af betydning for besvarelsen af skønstemaet. Kan parterne ikke blive enige, træffer retten afgørelse.

Udgangspunktet er, at skønsmanden skal have udleveret alle klagesagens bilag, men at dette fraviges i visse tilfælde. For eksempel fremlægges et bilag ikke når det på forhånd må skønnes, at være uden betydning for besvarelsen (ved denne vurdering kan det tages i betragtning, at skønsmanden som sagkyndig kan være bedre egnet til at bedømme et bilags relevans), og når et bilag må anses for egnet til, at påvirke besvarelse på utilbørlig måde.

xUfR.2012.1513V - V.L.K. 3. januar 2012 i kære 2. afd. B-2885-11

x

xI en sag om syn og skøn mellem sagsøger N og sagsøgte M samt E, forelå en skønserklæring den 4. november 2009. Skønsmanden foreslog en afhjælpningsforanstaltning, men denne blev dog ikke foretaget. Den 25. maj 2011 indhentede N en udtalelse fra et murercenter indeholdende en vurdering af de nu forekommende skader på murværket, forslag til udbedring og omkostningerne derved. N udtog stævning den 31. maj 2011 og vedlagde udtalelsen. De sagsøgte protesterede mod fremlæggelse af udtalelsen. Udtalelsen var dateret nogle få dage før sagsanlægget.

Landsretten fandt, at den praksis om fremlæggelse af ensidigt indhentede erklæringer før sagsanlæg, der er fastslået senest ved Højesterets afgørelser gengivet i UfR 2011.151H og UfR2011.3074H, ikke kunne overføres til den situation, hvor der er gennemført indenretligt syn og skøn inden sagsanlægget. Denne situation måtte derimod sidestilles med det tilfælde, at der efter sagsanlægget og et gennemført syn og skøn ensidigt indhentes en erklæring om de samme spørgsmål, som skønsmanden har vurderet i 2009. På denne baggrund blev udtalelsen ikke tilladt fremlagt under sagen. N måtte i stedet henvises til at stille supplerende spørgsmål til skønsmanden.

Ensidigt indhentet erklæring ikke tilladt fremlagt.

x

xLandsretten lagde altså det første sagsanlæg og det gennemførte syn og skøn fra 2009, og ikke det andet sagsanlæg fra 2011, til grund ved vurderingen af, om udtalelsen var indhentet før eller efter sagsanlægget. Udtalelsen var således indhentet efter sagsanlægget (det første). Afgørelsen er derfor ikke i strid med praksis om, at en part som udgangspunkt ikke er afskåret fra at fremlægge udtalelser og erklæringer, der inden sagsanlægget er indhentet hos rådgivere og sagkyndige.

x

SKM2009.776.VLR

Der skulle afholdes syn og skøn vedrørende værdien af en ejendom, der var overdraget inden for et interessefællesskab. Skatteyder havde umiddelbart før overdragelsen indhentet to vurderinger af ejendommen. Han ønskede at fremlægge disse vurderinger i forbindelse med syns- og skønssagen. Vestre Landsret bemærkede, at erklæringerne vedrørte samme vurdering, som den syns- og skønsmanden skulle foretage, at de var ensidigt indhentet, og at skatteyder ikke nærmere havde angivet hvilke faktuelle oplysninger i vurderingerne, der skulle være af betydning for syns- og skønsmandens besvarelse af skønstemaet. Retten fandt under disse omstændigheder ikke, at de to vurderinger kunne have betydning for syns- og skønsmandens mulighed for at besvare spørgsmålene i syns- og skønstemaet, og tillod ikke vurderingerne fremlagt.

Bilag ikke godkendt fremlagt.

SKM2009.775.ØLR

Der skulle i sagen afholdes syn og skøn med henblik på at vurdere nogle pantebreves værdi. Der kunne ikke opnås enighed om, hvorvidt en ensidig indhentede erklæring kunne tillades fremlagt for syns - og skønsmanden, eller om erklæringen kunne tillades fremlagt i begrænset form, således at den indhentede erklærings faktuelle oplysninger, men ikke erklæringens oplysninger om den vurderede værdi af pantebrevene, blev fremlagt. Den ensidige indhentede erklæring var indhentet, efter at skatteankenævnet havde truffet afgørelse, til skatteyderens vurdering af, om sagen skulle påklages til Landsskatteretten.

Byretten gav SKAT medhold i, at erklæringen ikke skulle fremlægges i fuldt omfang men alene i begrænset omfang i overensstemmelse med begge parters subsidiære påstande. Byretten henviste til, at vurderingerne dels var indhentede ensidigt og dels drejede sig om samme forhold, der nu skal afholdes syn og skøn om. Østre Landsret stadfæstede byrettens afgørelse i henhold til byrettens grunde, og fordi kursvurderingen ikke kunne antages at have betydning for skønsmandens mulighed for at besvare skønstemaet.

Bilag delvis godkendt fremlagt.

UfR2006.2972.ØL.

Sagen drejede sig om regulering af leje i erhvervslejemål. Der opstod uenighed mellem parterne om, hvorvidt syns- og skønsmanden skulle have udleveret bilag vedrørende sammenligningslejemål. Retten udtalte, at udgangspunktet ved syn og skøn er, at syns- og skønsmanden skal have udleveret samtlige sagens akter. Retten henviste til, at syns- og skønsmanden måtte formodes at være i stand til at vurdere lødigheden af materialet, og at der ikke i øvrigt var oplyst sådanne særlige omstændigheder, som undtagelsesvist kunne føre til et andet resultat end udlevering. Bilagene kunne derfor fremlægges for syns- og skønsmanden. Bilag godkendt fremlagt.

UfR2004.2856.ØL.

Efter en overdragelse af en fast ejendom blev der konstateret problemer med tagkonstruktionen. Køber klagede i den forbindelse til Ankenævnet for Huseftersyn over en tilstandsrapport. Under ankenævnets behandling af sagen blev der afholdt syn skøn. Ankenævnet afviste imidlertid klagesagen, og køber rejste herefter krav mod sælger af ejendommen. Der blev i den forbindelse på ny udmeldt syn og skøn. Køber ønskede at forelægge den tidligere udarbejdede syns- og skønserklæring for syns- og skønsmanden, hvilket sælger protesterede imod. Retten udtalte, at udgangspunktet er, at en syns- og skønsmand får kendskab til alle retssagens bilag. Fordi erklæringen imidlertid kunne befrygtes på uheldig måde at ville påvirke syns- og skønsmanden, kunne denne ikke forelægges for ham.

Bilag ikke godkendt fremlagt.

UfR2004.1370.VL

Retten tillod i sagen fremlæggelse af en erklæring fra et rådgivende ingeniørfirma vedrørende nogle revnedannelser på en ejendom. Der skulle i sagen afholdes syn og skøn vedrørende samme forhold. Retten bemærkede, at erklæringen var indhentet til brug for overvejelser om, hvorvidt der skulle anlægges retssag, og at det i stævningen var tilkendegivet, at der under retssagen ønskedes afholdt syn og skøn. Fordi erklæringen således ikke var indhentet med henblik på at træde i stedet for en syns- og skønserklæring, fandt retten ikke, der var grundlag for at afskære fremlæggelse af den ensidigt indhentede erklæring.

Bilag godkendt fremlagt.

SKM2003.477.VLR

I sagen havde en skatteyder indhentet en sagkyndig udtalelse, efter at der i sagen var fremkommet en syns- og skønserklæring. Udtalelsen forholdt sig bl.a. til syns- og skønserklæringen. Retten afviste, at udtalelsen kunne fremlægges som bevis i sagen med henvisning til, at udtalelsen var indhentet efter sagens anlæg, og uden at modparten havde været inddraget i den forbindelse.

Bilag ikke godkendt fremlagt.

UfR2001.2113/1VL

I sagen ønskede rekvirenten at fremlægge en sagkyndig udtalelse fra en maskin-konsulent vedrørende nogle reparationer, modparten havde udført på hans traktor. Vestre Landsret udtalte, at det er udgangs-punktet, at en syns- og skønsmand skal have kendskab til alle bilagene i en sag, og at udtalelsen fra maskinkonsulenten efter det oplyste var indhentet og betalt af rekvirenten efter nærmere aftale mellem parterne. Selv om udtalelsen indeholdt en faglig vurdering, var der under disse omstændigheder ikke grundlag for at fravige udgangspunktet.

Bilag godkendt fremlagt.

Retten synes med sin henvisning til "disse omstændigheder" at have lagt vægt på, at udtalelsen tilsyneladende var indhentet efter aftale mellem parterne.

UfR2001.502.ØL.

I en sag vedrørende fast ejendom ønskede sagsøger at fremlægge en sagkyndig erklæring vedrørende fejl og mangler på ejendommen. Erklæringen havde sagsøger fået udarbejdet til brug for afleverings-forretningen før tvistens opståen. Landsretten udtalte, at udgangspunktet er, at syns- og skønsmænd får kendskab til retssagens bilag, og at den omstændighed, at et bilag indeholder en anden fagmands vurdering, ikke under enhver omstændighed fører til, at dette udgangspunkt skal fraviges. Retten henviste til, at erklæringen var tilvejebragt før tvistens opståen som et led i en naturlig sagkyndig bistand, og at oplysningerne i bilaget på fuldt legitim vis kunne inddrages under syns- og skønsforretningen via spørgsmål til syns- og skønsmanden, og fandt det på den baggrund ubetænkeligt, at syns- og skønsmanden fik adgang til erklæringen. Bilag godkendt fremlagt.

TfS2001.668.VL

I sagen tillod retten ikke Kammeradvokaten at fremlægge to bilag, fordi disse ikke kunne anses for relevante for syns- og skønsmandens besvarelse af de spørgsmål, der skulle besvares. I referatet af kendelsen er bilagene alene identificeret ved en henvisning til nummereringen i sagen. Bilagene, som Told- og Skattestyrelsen blev afskåret fra at udlevere til syns- og skønsmanden, var kommunens agterskrivelse og skatteankenævnets kendelse.

Bilag ikke godkendt fremlagt.

TfS 2001.479 ØL

I sagen skulle værdien af et hotel vurderes, og der opstod i den forbindelse uenighed om, hvorvidt regnskaber for tiden efter vurderingstidspunktet kunne forelægges for syns- og skønsmanden. Retten tillod fremlæggelse af regnskaberne med henvisning til, at det ikke kunne udelukkes, at de efterfølgende årsregnskaber kunne have betydning for vurderingen.

Bilag godkendt fremlagt

SKM2001.448.ØLK

Sagen drejede sig om værdien af et hotel. Der opstod i den forbindelse uenighed om, hvorvidt regnskaber for tiden efter vurderingstidspunktet kunne forelægges for syns- og skønsmanden. Retten tillod fremlæggelse af regnskaberne med henvisning til, at det ikke kunne udelukkes, at de efterfølgende årsregnskaber kunne have betydning for vurderingen.

Bilag godkendt fremlagt.

SKM2001.95.VLK (TfS2001.31)

I en sag om værdiansættelse af aktier pr. 30. september 1994 ønskede skatteyder at fremlægge oplysninger om, til hvilken kurs aktierne var blevet solgt den 7. januar 2000. Byretten fandt ikke, at oplysningen kunne forelægges for syns- og skøns-manden, fordi denne oplysning var uden betydning for sagen. Vestre Landsret ændrede afgørelsen og tillod oplysningen fremlagt, fordi landsretten ikke fandt tilstrækkeligt grundlag for at afskære skatteyder fra at oplyse syns- og skønsmændene om den pris, som aktierne var blevet overdraget til den 7. januar 2000.

Bilag ikke godkendt fremlagt.

Det fremgår ikke klart af landsrettens begrundelse, om det manglende grundlag for at afskære, skyldtes, at retten ikke var enig i, at oplysningen ikke kunne have betydning, eller om den fandt, at syns- og skøns-manden skulle have alle oplysninger, der ikke var utilbørlige

UfR2000.1437.VLD

Landsretten fastslog i en sag om udmeldelse af syn og skøn i en byretssag, at en ensidigt indhentet erklæring indhentet forud for overdragelsen ikke kunne fremlægges for syns- og skønsmanden, fordi den ikke fandtes at have betydning for syns- og skønsmandens besvarelse af syns- og skønstemaet.

Bilag ikke godkendt fremlagt.

TfS2000.937.VL

Sagen vedrørte fastsættelse af markeds-lejen for beboelse på en ejendom. Der blev i den anledning afholdt syn og skøn, og SKAT ønskede i den forbindelse, at skatteankenævnets kendelse skulle udleveres til syns- og skønsmanden. Byretten afviste bilaget med henvisning til, at det ikke kunne antages at have betydning for syns- og skønsmandens mulighed for at besvare syns- og skønstemaet. Landsretten tiltrådte byrettens begrundelse.

Bilag ikke godkendt fremlagt.

TfS1999.602.ØL

Sagen vedrørte fastsættelse af værdien for goodwill i forbindelse med en overdragelse pr. 1.juli 1993. Der var mellem parterne ikke enighed om, hvorvidt årsregnskaber for tiden efter overdragelsen kunne udleveres til syns- og skønsmanden. Retten udtalte, at syns- og skønsmanden skulle vurdere værdien af goodwill under hensyntagen alene til forhold, der var konstaterede eller påregnelige på overdragelsestidspunktet den 1. juli 1993. Fordi årsregnskaber for tiden efter dette tidspunkt ikke fandtes at kunne have betydning for denne vurdering, kunne disse ikke tillades fremlagt.

Bilag ikke godkendt fremlagt.

TfS1997.1.ØL

(UfR1997.221.Ø)

I sagen havde en engrosvirksomhed anmodet sin revisor om en vurdering af handelsværdien af selskabets aktier. Vurderingen skulle bruges i forbindelse med en anmodning om bindende forhåndsbesked. Østre Landsret bemærkede, at vurderingen ikke var fremskaffet med henblik på en verserende eller truende retssag men som en naturlig sagkyndig bistand, der også var forudsat i et cirkulære om fastsættelse af aktiers indgangsværdi. Derudover at der ikke kunne antages at foreligge omgåelseshensigt, og at der i vurderingen i øvrigt ikke var vurderinger eller faktiske oplysninger, som skatteyder ikke kunne inddrage under syns- og skønsforretningen ved hjælp af neutrale spørgsmål til syns- og skønsmanden. Retten tillod på den baggrund, at vurderingen blev fremlagt. Bilag godkendt fremlagt.

TfS1990.376.ØL

Landsretten fastslog, at forhold, der var påregnelige på skæringsdagen for fastsættelsen af den til virksomheden knyttede goodwill, men først kunne dokumenteres senere, kunne tages i betragtning.

Oplysninger godkendt fremlagt.

Byretsdomme

TfS 2008.107 BR

Der skulle i sagen afholdes syn og skøn vedrørende handelsværdien af en ejendom. Retten afviste en række bilag alene med henvisning til, at disse var uden relevans for spørgsmålene. Derudover afviste retten bilag, der indeholdt ensidigt indhentede erklæringer om samme tema, som var omfattet af syns- og skønsforretningen. Endelig bestemte retten, at den sagsfremstilling som skatteforvaltningen havde udarbejdet til brug for sin afgørelse ikke kunne fremlægges, da bilaget indeholdt bemærkninger af procederende karakter og i øvrigt oplysninger uden relevans for syns- og skønsmanden.

Bilag ikke godkendt fremlagt.

SKM2007.721.BR

I sagen skulle skønsmanden vurdere markedsværdien af et ubebygget areal. Rekvirenten fremlagde i den forbindelse tre ejendomsmæglervurderinger af det pågældende areal, der var indhentet inden tvistens opståen. SKAT gjorde gældende, at bilag, der kan påvirke skønsmandens mulighed for at foretage den forudsatte uvildige vurdering, alene bør forelægges for denne, hvis bilaget må antages at indeholde oplysninger, der har eller kan have betydning for hans mulighed for at besvare de stillede spørgsmål.

Byretten fandt, at skønsmanden ikke skulle have udleveret vurderingerne, men at alene de rent faktuelle og generelle oplysninger vedrørende grunden, der var indeholdt i en af vurderingerne, kunne indgå i skønsmandens materiale.

Bilag delvis godkendt fremlagt.

SKM2007.549.BR

I spørgsmålet om hvilke af sagens akter der skulle udleveres til syns- og skønsmanden for vurderingen af en ejendoms værdi, afgjorde byretten, at syns- og skønsmanden ikke skulle se de ejendomsmæglervurderinger, som sagsøgeren selv havde indhentet i forbindelse med salget af ejendommen. Retten fandt endvidere, at skatte-myndighedernes afgørelser samt diverse breve fra sagsøgeren ikke skulle udleveres til syns- og skønsmanden, fordi de gengav de ensidigt indhentede erklæringer og indeholdt bemærkninger af procederende karakter. Endelig bestemte retten, at flere af de øvrige bilag måtte anses som irrelevante for vurderingen af ejendommens værdi, hvorfor disse heller ikke skulle udleveres.

Bilag ikke godkendt fremlagt.