Indhold

Dette afsnit handler om de konsekvenser der er, når regler om sagsbehandling ikke overholdes af SKAT.

Se også

Afsnit A.A.7.4. om sagsbehandlingsregler.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Garantihensyn
• Ugyldighed
• Udbedring af mangler
• Ingen sagsbehandlingsfejl
• Retlige konsekvenser af ugyldighed
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

I forvaltningsloven og/eller i skattelovgivningen er der ikke regler om virkningen af eller sanktioner over formelle fejl.

Derfor er gældende ret baseret på en gennemgang af praksis og udtalelser fra ombudsmanden. Det gælder både praksis på skatteområdet og praksis fra andre retsområder, hvor domstolene eller Landsskatteretten, har behandlet betydningen af formelle fejl.

Garantihensyn

Hovedparten af de formelle regler skal ses som en garanti for, at der bliver truffet en lovlig og rigtig afgørelse. Garantihensyn betyder, at der anlægges en generel vurdering af den enkelte sagsbehandlingsregel med hensyn til reglens egnethed til at sikre en materiel rigtig afgørelse.

I modsætning hertil står de regler, som alene har karakter af interne ordensforskrifter og hvis manglende overholdelse ikke kan medføre afgørelsens ugyldighed.

Ugyldighed

De administrative klageinstanser og domstolene kan tilsidesætte en afgørelse som ugyldig, hvis afgørelsen ikke er truffet i overensstemmelse med gældende sagsbehandlingsregler.

Hvis en afgørelse må anses for ugyldig, betyder det, at indholdet af afgørelsen bortfalder som følge af en retlig mangel, så afgørelsen ikke får virkning svarende til afgørelsens indhold.

En sagsbehandlingsfejl skal være væsentlig, for at kunne medføre ugyldighed. Det fremgår af praksis.

Væsentlighedskriteriet opdeles i praksis i to led:

• Det påses, om den tilsidesatte regel har karakter af en væsentlig garanti for afgørelsens lovlighed og rigtighed, dvs. der foretages en generel væsentlighedsvurdering af, om den begåede fejl generelt set er egnet til at medføre ugyldighed.
• Hvis fejlen konkret har været uvæsentlig, dvs. om det forhold, at der er begået en fejl i den konkrete sag, ikke kan antages at have medført, at afgørelsen materielt set er forkert.

 

Eksempel 1

Dette eksempel viser anvendelsen af den to-ledede opdeling af væsentlighedskriteriet

Landsretten anså det som en sagsbehandlingsfejl, at SKAT i forbindelse med forhøjelsen af skatteyderens skattepligtige indkomst ikke havde foretaget nogen selvstændig vurdering af hans skattemæssige forhold, men alene henvist til en kendelse fra Landsskatterettten vedrørende selskaber personligt ejet af skatteyder og dermed til en sag, hvor han ikke var part. 

Landsretten fandt dog ikke grundlag for at tilsidesætte afgørelsen som ugyldig, idet Landsretten foretog en konkret væsentlighedsvurdering. I den forbindelse lagde Landsretten bl.a vægt på, at forhøjelsen havde karakter af en konsekvensændring i forhold til kendelser fra Landsskatteretten vedrørende skatteyders to selskaber. Se SKM2011.236.ØLR

Eksempel 2

Det eksempel viser anvendelsen af den to-ledede opdeling af væsentlighedskriteriet

En skrivefejl i agterskrivelsen fremstod som åbenbar fejlskrift og var derfor ikke til hinder for, at varsel om forhøjelse af skatteansættelsen blev anset for rettidigt.

Landsretten fandt, at denne sagsbehandlingsfejl ikke i sig selv var så væsentlig, at den kunne føre til at anse afgørelsen om skatteansættelsen for ugyldig, idet spørgsmålet herom måtte afhænge af en konkret væsentlighedsvurdering. Se SKM2005.122.ØLR.

I forbindelse med stadfæstelsen i Højesteret ved SKM2006.677.HR er denne problemstilling ikke anket.

Eksempel 3

Dette eksempel viser anvendelsen af den to-ledede opdeling af væsentlighedskriteriet.

Det fremgår af præmisserne i dommen, at en tilsidesættelse af de forvaltningsretlige regler om partshøring og oplysning af sagen må anses for retlige mangler af generelt væsentlig betydning som garanti for rigtigheden af en truffet afgørelse.

Sagsøgte (en kommune) har ikke godtgjort, at der ved en korrekt høring eller ved tilstrækkelig sagsoplysning ikke ville fremkomme oplysninger, der kunne bevirke en anden afgørelse, hvorfor afgørelsen må anses for ugyldig. Se UFR1998.10/2HR.

Udbedring af mangler

Hvis en fejl eller mangel af proceduremæssig art er af mindre væsentlig karakter, vil klageinstansen efter omstændighederne kunne undlade at tillægge manglen ugyldighedsvirkning.

Eksempel 1

Dette eksempel handler om muligheden for udbedring af en mangel.

Det fremgår af sagen, at SKAT ved afgørelsen henviste til statsskattelovens § 4 og ikke til skattekontrollovens § 5 stk.3. Der er mellem parterne enighed om, at citeringen er forkert. Da den rigtige paragrafhenvisning er anført i Skatteankenævnets og Landskatterettens afgørelse, anses manglen ikke for at have været konkret væsentlig, hvorfor der ikke er grundlag for at tilsidesætte SKATs afgørelse som ugyldig. Se SKM2012.686.BR

Eksempel 2

Dette eksempel handler om muligheden for udbedring af en mangel.

Det fremgår af sagen, at klageinstansen i sin afgørelse havde udbedret en mangelfuld begrundelse, hvorfor manglen ikke medførte ugyldighed. Se SKM2001.59.ØLR og tilsvarende TFS1999.132ØLD.

Ingen sagsbehandlingsfejl

Ugyldighedsindsigelse afvist, idet der ikke var begået sagsbehandler fejl.

Eksempel

Dette eksempel viser afvisning af ugyldighedsindsigelsen, idet der ikke er begået sagsbehandler fejl. 

Det kan ikke anses for en sagsbehandlerfejl, at SKAT efter fristens udløb sendte en årsopgørelse for indkomståret 2008 til borger i stedet for en kendelse. Se SKM2011.799.BR.

Byretten fandt, at sagsbehandleren hos SKAT læste revisors anmodning pr. mail som en anmodning om henstand og ikke samtidig en indsigelse, hvilket samme dag blev præciseret i mail til begge revisorer, hvor der samtidigt blev mindet om indsigelsesfristen og konsekvensern af manglende overholdelse af den.

Retlige konsekvenser af ugyldighed

Såfremt afgørelsen fra 1. instans tilsidesættes som ugyldig af klageinstansen på grund af formelle mangler, er det muligt for 1. instansen at foretage en fornyet behandling af sagen og træffe en ny afgørelse med samme indhold, dog nu med korrekt procedure. Det er kun muligt, at træffe en ny afgørelse i det omfang frist og/eller forældelsesregler ikke hindrer det.

Eksempel 1

Da SKAT ikke før iværksættelsen af lønindeholde behandlede borgers anmodning om aktindsigt anses SKATs afgørelse om lønindeholdelse for ugyldig. Se SKM2012.228.LSR

Det fremgår af kendelsen fra Landsskatteretten, at det må anses for en fejl, at SKATs inddrivelsescenter ikke udsatte iværksættelsen af lønindeholdelse, indtil  der var givet borger adgang til at gøre sig bekendt med sagens dokumenter, da en udsættelse ikke ville medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse og da der i øvrigt ikke forelå væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der talte imod en udsættelse.

Sagsbehandling i forbindelse med anmodning om aktindsigt. Se A.A.6.2

Eksempel 2

Dette eksempel handler om muligheden for at træffe en ny afgørelse i 1. instans.

Der kan træffes en ny afgørelse i det omfang, der ikke er frist og/eller forældelsesregler, der forhindre det. Se TFS1999.486HR.

Hvis det er en klageinstans, der tilsidesætter afgørelsen på grund af formelle mangler, er konsekvensen af tilsidesættelsen, at 1. instansens gyldige afgørelse står ved magt, og at borgeren kan kræve fornyet klagebehandling. Ved anmodning om fornyet sagsbehandling skal de almindelige sagsbehandlingsregler, herunder især frist- og forældelsesreglerne indgå i behandlingen af anmodningen.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
TFS1999.486HR	Der kan træffes en ny afgørelse i 1. instans med mindre frist- og/eller forældelsesregler hindre det.
U1998.10/2HR	Ugyldighed på grund af utilstrækkelig partshøring.
Landsretsdomme
SKM2011.236.ØLR	SKAT havde begået sagsbehandlingsfejl , men Landsretten fandt ikke efter en konkret væsentlighedsvurdering, at der var grundlag for at tilsidesætte afgørelsen som ugyldig.
SKM2005.122.ØLR	En skrivefejl fremstod som åbenbar fejlskrift. Landsretten fandt, at sagsbehandlingsfejlen ikke i sig selv var så væsentlig, at afgørelsen om skatteansættelsen kunne anses for ugyldig.	SKM2006.677.HR stadfæster, men problemstillingen  vedrørende åbenbar skrivefejl er ikke anket
SKM2001.59.ØLR	Klageinstansens udbedring af mangelfuld begrundelse bevirkede at afgørelsen ikke kunne anses for ugyldig.	Tilsvarende: TFS1999.132ØLD
Byretsdomme
SKM2012.686.BR	Den manglende henvisning til skattekontrollovens § 5, stk. 3, fandtes konkret uvæsentlig, idet der blev repareret på manglen ved Skatteankenævnets og Landsskatterettens afgørelse.
SKM2011.799.BR	Det kan ikke anses for en sagsbehandlingsfejl, at SKAT efter fristens udløb sendte en årsopgørelse til borger i stedet for en kendelse.
Landsskatteretskendelser
SKM2012.228.LSR	Da SKAT ikke før iværksættelse af lønindeholdelse behandlede borgers anmodning om aktindsigt anses afgørelsen vedrørende lønindeholdelse for ugyldig.