Indhold

Dette afsnit beskriver SKATs beregning af renter, når dødsboet betaler restskat for sent.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter. Se afsnit C.E.3 om dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter.

Regel

Når dødsboet ikke har betalt restskat for

  • mellemperioden
  • bobeskatningsperioden

senest den 20. i den måned, hvor restskatten forfalder, beregner SKAT renter af beløbet.

Renterne beregnes med renter efter OPKL § 7, stk. 2 med tillæg af 0,4 procent pr. påbegyndt måned regnet fra den 1. i den anden kalendermåned efter den dato, som skatteberegningen har, og indtil betaling sker.

Se DBSL § 89, stk. 7.

Se også

Se afsnit C.E.15 om, hvor stor renten efter OPKL § 7, stk. 2 er for hvert enkelt kalenderår.