Rubrikken omfatter:
- Skattepligtige uddelinger fra foreninger og fonde.
- Præmier til gruppelivsforsikring betalt af pensionsselskaber eller lignende.
- Værdien af fri helårsbolig.
- Værdien af fri lystbåd.
- Værdien af fri medielicens.
- Værdien af fri sommerbolig i Danmark (fri sommerbolig uden offentlig vurdering, for eksempel en sommerbolig i udlandet, indgår i stedet i rubrik 20).
- Tilbagebetalte præmier til forsikringer, hvor tilbagebetalingen skyldes præmiefritagelse.
- Værdien af personalelån.
Rubrikken omfatter ikke:
- Hvis du er hovedaktionær, hovedanpartshaver, direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på din egen aflønningsform, indgår værdien af fri helårsbolig, sommerbolig og lystbåd i stedet i rubrik 12.
- Din arbejdsgiver indberetter kun personalegoder, hvis de overstiger en værdi af 1.000 kroner. Hvis værdien af flere små personalegoder tilsammen er mere end 1.000 kroner, skal du selv lægge beløbet til i rubrik 20.
Du bør tjekke de indberettede beløb
Det fortrykte beløb kan være sammensat af flere beløb. Du kan se de beløb, som for eksempel din arbejdsgiver eller pensionsselskab har indberettet til rubrikken, ved at klikke på det fortrykte beløb.
Du kan se flere detaljer ved at klikke på TastSelv-menuen øverst på siden og derefter vælge Personlige skatteoplysninger > Oplysningssedler.
Du kan ikke selv ændre det fortrykte beløb, medmindre du har en udvidet selvangivelse
SKAT får oplysningerne for eksempel din arbejdsgiver eller pensionsselskab. Hvis du er uenig i beløbet, kan du bede indberetteren lave en ny indberetning. Klik på det fortrykte beløb og vælg Send besked.
Når indberetteren har indberettet igen, laver SKAT en ny årsopgørelse. Du får besked via e-mail, SMS eller brev.
Hvis din arbejdsgiver ikke kan lave en ny indberetning, eller hvis du selv vil indberette ændringen, skal du kontakte SKAT med dokumentation.
Hvis der er en pil ud for rubrikken
Hvis SKAT har fået indberetninger, som vi ikke er sikre på skal bruges, er der en pil ud for rubrikken. Du kan klikke på pilen for at se, hvordan vi har brugt oplysningerne.
Mere information
Sommerbolig og lystbåd betalt af arbejdsgiver
Fri helårsbolig - din arbejdsgiver stiller en bolig til rådighed
Legater og uddelinger fra fonde og foreninger
Værdien af personalelån
Medielicens