| 
 Dato for udgivelse  | 02 jul 2007 11:41 | 
| 
 SKM-nummer  | SKM2007.455.SKAT | 
| 
 Myndighed  | SKAT | 
| 
 Sagsnummer  | 07-072106 | 
| 
 Dokument type  | SKAT-meddelelse | 
| 
 Overordnede emner  | Moms og lønsumsafgift | 
| 
 Overemner-emner  | Momspligt | 
| 
 Emneord  | Formidlingsydelser, provision, personbefordring, kollektiv trafik, trafikselskaber | 
| 
 Resumé  | Virkningstidspunktet for praksisændringen i SKM2006.395.SKAT ændres til 1. juli 2007 for andre formidlere end rejsebureauer for så vidt angår formidling af salg af billetter og kort for kollektive trafikselskaber til bus og tog. | 
| 
 Reference(r)  | Momsloven § 13, stk. 1, nr. 15  | 
| 
 Henvisning  | Momsvejledningen 2007-2 D.11.15 | 
| 
 Henvisning  | Momsvejledningen 2007-2 D.11.16 | 
| 
 Henvisning  | Momsvejledningen 2010-2 I.1.11 | 
| 
 Redaktionelle noter  | Omfattet af SKM2023.415.SKTST Ophævelse af visse SKAT-meddelelser offentliggjort i perioden 2005 til 2009 - styresignal. Ophævelse med virkning fra den 1. november 2023.  | 
I SKM2006.395.SKAT har SKAT, jf. meddelelsens pkt. 24-26, fastsat virkningstidspunktet for den ændrede praksis vedrørende formidling for fremmed regning og i en andens navn af salg af anden personbefordring end flytransport foretaget af andre formidlere end rejsebureauer til 1. januar 2007.
SKAT har grundet særlige forhold i forbindelse med formidling af kort og billetter til bus og tog for kollektive trafikselskaber på baggrund af forhandlinger med Danske Regioner besluttet, at virkningstidspunktet for praksisændringen i SKM2006.395.SKAT ændres til 1. juli 2007 for andre formidlere end rejsebureauer for så vidt angår formidling af salg af billetter og kort for kollektive trafikselskaber til bus og tog.