Dato for udgivelse
10 Nov 2023 13:23
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
18 Sep 2023 13:04
SKM-nummer
SKM2023.535.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
23-0002936
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Fradrag og afskrivninger
Emneord
Fradrag, havdage, norsk erhvervsfisker, strid, EU-ret, TEUF artikel 45
Resumé

Landsskatteretten fandt, at en klager ikke opfyldte betingelserne i fiskerilovens § 14, stk. 1, nr. 2, jf. ligningslovens § 9 G, stk. 1. Der hensås til, at klageren i indkomståret 2021 arbejdede på et norsk fartøj med tilknytning til Norge, hvorfor klageren ikke oparbejdede 60 pct. af sin indkomst på et fartøj med tilknytning til dansk fiskerihavn. På denne baggrund opfyldte klageren ikke betingelserne for at blive registreret som erhvervsfisker efter fiskerilovens § 14, stk. 1, nr. 2, som er en betingelse for fradragsretten efter ligningslovens § 9 G, stk. 1. Landsskatteretten fandt, at den påklagede afgørelse ikke var i strid med EU-retten om arbejdskraftens frie bevægelighed.

Bemærk: Sagen er genoptaget. Se under redaktionelle noter.

Reference(r)

Ligningslovens § 9 A, § 9 G, 9 G, stk. 1
Fiskerilovens § 14, § 14, stk. 1, nr. 2
Lov nr. 844 af 10. maj 2021
Lovbekendtgørelse nr. 261 af 21. marts 2019 om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven)
TEUF artikel 45-48

Henvisning

Den juridiske vejledning 2024-1, afsnit C.A.4.3.2.12

Redaktionelle noter

Bemærk: Landsskatteretten har genoptaget og ændret afgørelsen. Se SKM2024.598.LSR.

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomstår 2021
Fradrag efter ligningslovens § 9 G

0 kr.

30.020 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger
Klagerens repræsentant har den 15. marts 2022 indsendt oplysningsskema til Skattestyrelsen, hvor der er oplyst fradrag for 158 havdage for indkomstår 2021, jf. ligningsloven § 9 G.

Klageren har i indkomståret 2021 været ansat ved H1 AS som styrmand på et norsk skib. Klageren har for indkomståret 2021 haft en samlet lønindkomst på 1.913.422 NOK.

Klageren har siden tilflytning til Danmark i 2014 haft bopæl på Adresse Y1, By Y1, og klageren er fuld skattepligtig til Danmark jf. kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1.

Klagerens repræsentant har ved Skattestyrelsens behandling af sagen indsendt fiskerkaptajn-certifikat fra Sjøfartsdirektoratet i Norge.

Klagerens repræsentant har under Skattestyrelsens behandling af sagen gjort gældende, at klageren, som er norsk erhvervsfisker, må være sammenlignelig med en dansk erhvervsfisker. Klagerens repræsentant har den 14. december 2022 sendt mail til Skattestyrelsen, hvor der fremgår følgende:

"(…)
Det er vigtigt at forstå vi ikke mener han skal registreres som dansk erhvervsfisker eller det er et rimeligt krav for at opnå fradrag for havdage, vi mener at en ækvivalent norsk pendant er rigeligt jf. ovenstående og EØS/EU-retspraksis på området om skattemæssigt diskrimination og hvad som er sammenligneligt."

Det fremgår af oplysninger fra Skattestyrelsen, at klagerens repræsentant har været i kontakt med den danske Fiskeristyrelse. Klagerens repræsentant har oplyst følgende:

"(…)
Super jeg har også snakket med Fiskeristyrelsen og de er ikke kompetente til at vurdere om en norsk erhvervsfisker er ækvivalent med en dansk, da de ikke har den fornødne viden om norske certifikater og ej heller en dybere forståelse for hvad der er sammenligneligt jf. EØS og EU-retten."

Klagerens repræsentant har den 9. juni 2023 fremlagt Europa-Kommissionens indstilling af 23. marts 2023 om skattemæssig diskrimination af borgere med investeringsbeviser i norske depoter, i en af repræsentantens tidligere klagesager ved Europa-Kommissionen.

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har nedsat klagerens fradrag for havdage til 0 kr. for indkomståret 2021.

Som begrundelse har Skattestyrelsen anført følgende:

"(…)

Sagens forhold
Din rådgiver indsendte den 15. marts 2022 oplysningsskema samt kopi af årsopgørelse fra din arbejdsgiver H1 AS, som dokumentation på din indkomst og fradraget for betalt udenlandsk social sikring. I har oplyst fiskefradrag i rubrik 419 for 158 havdage jf. ligningslovens § 9 G, da du arbejder som fisker på en norskflaget fiskekutter.
Skattestyrelsen bad om kopi af erhvervsfiskerbevis den 28. juli 2022. Den 1. august 2022 indsendte din rådgiver kopi af din arbejdskontrakt og et certifikat fra Sjøfartsdirektoratet i Norge. Dagen efter sendte din rådgiver en nærmere beskrivelse af, hvad der skal til for at få certifikat fra Sjøfartsdirektoratet.

Din rådgiver har kontaktet Fiskeristyrelsen og oplyst til os, at Fiskeristyrelsen har udtalt, at de ikke er kompetente til at vurdere, om en norsk erhvervsfisker kan sidestilles med en erhvervsfisker registreret efter fiskeriloven.

Din rådgiver har ikke fremsendt dokumentation for, at du er registreret som erhvervsfisker i henhold til fiskeriloven.

Skattestyrelsens begrundelse
(…)
Fradrag for havdage:
Personer, der er registreret som erhvervsfisker efter fiskeriloven, kan under visse betingelser have ret til et fradrag for havdage. Dette følger af ligningslovens § 9 G.

Af det fremsendte materiale fremgår det ikke, at du er registreret som erhvervsfisker efter fiskeriloven. Skattestyrelsen kan derfor ikke godkende anmodningen om fradrag for havdage efter ligningslovens § 9 G.

Rejsefradrag - fradrag for småfornødenheder
I det Skattestyrelsen vurderer, at du ikke har ret til fradrag for havdage, har du i stedet ret til fradrag for småfornødenheder (rejsefradrag fratrukket logi og morgenmad, frokost og aftensmad) efter ligningslovens § 9 A.

Du har oplyst 158 dage. Satsen for småfornødenheder i 2021 var 133 kr. pr. dag. Fradraget udgør således 21.014 kr.(…) 

Indsigelser
Din rådgiver har i brev af 1. august 2022 bemærket, at I er af den opfattelse, at du er berettiget til fradrag for havdage jf. ligningsloven § 9 G.

Din rådgiver mener at det er diskriminerende i forhold til de rettigheder arbejdstagere fra EU/EØS-lande har i det indre marked, hvis du ikke er berettiget til fradrag efter ligningslovens § 9G. Der henvises også til EU-afgørelse C-279/93 Schumacker, samt EU-domstolens afgørelser Renneberg og Lakebrink.

Din rådgiver skriver i samme henvendelse: "A situation er sammenlignelig med en dansk fisker for et dansk rederi. Et fradrag for havdage er en skattemæssig fordel og således anvendeligt analogt. Eneste årsag til han evt. nægtet dette beror på han i situationen med arbejde for norsk arbejdsgiver og som erhvervsfisker i Norge, beror således på at hans certificering i Norge som er ækvivalent ikke giver samme skattemæssige fordel, som hvis han fiskede i dansk farvand for en dansk arbejdsgiver." 

Din rådgiver skriver også: "Det er vigtigt at forstå vi ikke mener han skal registreres som dansk erhvervsfisker eller det er et rimeligt krav for at opnå fradrag for havdage, vi mener at en ækvivalent norsk pendant er rigeligt jf. ovenstående og EØS/EU-retspraksis på området om skattemæssigt diskrimination og hvad som er sammenligneligt." 

Skattestyrelsens endelige begrundelse
Forhøjelse af indkomst
Da Skattestyrelsen ikke har modtaget indsigelser vedrørende indkomstforhøjelsen, forhøjes indkomsten i overensstemmelse med forslaget.

Fradrag for havdage
For at være berettiget til fradrag for havdage, skal du være registreret som erhvervsfisker efter fiskeriloven, dette følger direkte af ordlyden i ligningslovens § 9 G. Det er Skattestyrelsens vurdering, at dette gælder uanset hvilken nationalitet din arbejdsgiver eller -skib har.

Din rådgiver har oplyst, at du ikke er registreret som erhvervsfisker efter fiskeriloven.

Da du ikke er registreret som erhvervsfisker efter fiskeriloven, finder Skattestyrelsen ikke, at du har ret til fradrag for havdage efter ligningslovens § 9 G.

Sådan ser du din årsopgørelse
Du kan se resultatet på din nye årsopgørelse og finde betalingsoplysninger på skat.dk/tastselv. Har du tastet din mailadresse ind på skat.dk/tastselv, får du en mail, når din årsopgørelse er klar.
Er du fritaget for Digital Post, får du årsopgørelsen og betalingsoplysninger med posten.

Love og regler
Vi henviser til:
Statsskatteloven (lov nr. 149 af 10. april 1922)
Kildeskatteloven (Lovbekendtgørelse nr. 824 af 28. april 2021)
Ligningsloven (Lovbekendtgørelse nr. 1735 af 17. august 2021)
Du kan finde de love og regler, vi henviser til, på skat.dk/skattelove. Du kan finde Den juridiske vejledning på skat.dk/juridiskvejledning."

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for havdage på 158 dage, svarende til 30.020 kr., i indkomståret 2021.

Til støtte herfor har klagerens repræsentant anført følgende:

"(…)

 På vegne af min klient:
A

1) Indledning;

Som sagfører for A indgiver jeg hermed klage over Skattestyrelsen afgørelse af 06.01 2023 (se vedlæg 1), hvor Skattestyrelsen har givet afslag på klagerens anmodning om skattemæssigt fradrag for havdage som norsk erhvervsfisker. Jf. retspraksis på området jf. EU-domstolens tidligere afgørelser om skattemæssig diskrimination.
Sagen er principiel i mere end en forstand, da den rejser spørgsmålet om hvorvidt EU-rettens forrang og relevans er rent illusorisk i Danmark, da Skattestyrelsen og SKAT Jura objektivt behandler EU-borgernes rettigheder og EU-lov som persona non grata. Sekundært er den relevant for fiskere og andre grænsearbejdere der diskrimineres og behandles som andenrangsborgere i skattemæssig forstand.

2) Påstand

Klagerens påstand i sagen ved EU er som følger;
Klager, som er nordisk statsborger og erhvervsfisker i Norge og er dansk gift og med bopæl i Danmark, er som EU-borger og vandrende arbejdstager med arbejde udelukkende udført Norge, for norsk arbejdsgiver, berettiget til at opnå fradrag for havdage på lige fod med danske erhvervsfiskere i tråd med retspraksis på området for vandrende arbejdstagere i indre marked.
Afgørelsen om nægtelse af fradrag for havdage for en norsk erhvervsfisker, bygger på et ugyldigt grundlag og en retsanvendelse der er i klar strid med EU-retten. Skattestyrelsen er gentage gange gjort opmærksom på dette forhold, med visning til helt konkrete sager og tidligere afgørelse fra EU-domstolen. Skattestyrelsen er indledningsvist i vores klage af 01.08 2022 varslet om forholdet mellem dansk ret og EU-retten (vedlæg 2) og er henvist til grundigt, at nærlæse disse relevante sager.
Skattestyrelsen er gentagne gange anmodet om en proportionalitets test vedrørende den byrdefulde foranstaltning ikke går ud over, hvad der er nødvendigt, for at nå disse mål af almen interesse.

Der er 01.08 2022 indsendt norsk erhvervsfisker certifikat vedlæg 3, vedlæg 4 ansættelseskontrakt fiske-styrmand og vedlæg 5 årsindtægt som fisker og 158 havdage fra Norge.
Afgørelsen er i strid med TEUF-45, da denne byrdefulde foranstaltning, går udover, hvad der er nødvendigt for at opnå målet.

Det følger ligeledes af fast retspraksis, at alle foranstaltninger, som forbyder, medfører ulemper for eller gør udøvelsen af etableringsfriheden mindre attraktiv, skal betragtes som restriktioner for denne frihed (C-686/13, X AB, pr. 28)› Og uanset begrænset rækkevidde- eller ringe betydning (C-9/02, du Saillant, pr. 43) 

Hvis man læser vores klage af 01.08 2022 fremgår det klart at Skattestyrelsen og SKAT Jura modarbejder aktivt og culpøst deres forpligtelser, da de som skattemyndigheder i Danmark er ansvarlige for at sikre, at intern dansk ret er i harmoni med EU-retten og loyalt iagttage disse forpligtelser.

I den trufne afgørelse, forekommer EU-retten og det korrekte retslige grundlag ikke at være forsvarligt anvendt.

3) Sagsfremstilling

I den følgende sagsfremstilling og juridiske argumentation vil der blive redegjort for en række forhold vedrørende klageren. Det vil her fremgå at Skattestyrelsens afgørelse er i uoverensstemmelse med EU-retten og EU-domstolens retspraksis vedrørende ligebehandling af vandrende arbejdstagere med arbejdstagere indenrigs i skattemæssige forhold.

Det indbyrdes forhold mellem national ret og EU-rettens forrang og loyalitetsprincippet belyses.
A har fast bopæl i Danmark og har igennem en længere årrække været gift med en dansker. Han arbejder fuldtid som fisker og kaptajn for en norsk arbejdsgiver og har således 100% af sin arbejdstid i Norge og 100% af sin indtægt fra fiskeri.

A har for indkomståret 2021 ønsket at blive lignet med fradrag for havdage.

Kravet for opnå ret til fradrag havdage er at man er dansk erhvervsfisker og har et certifikat fra Fiskeristyrelsen jf. ligningslovens § 9 G.

For at forstå hvad der i den forbindelse vil være ækvivalent og sammenligneligt for en norsk erhvervsfisker, har vi haft en telefonisk samtale med kompetent myndighed på området Fiskeristyrelsen.

Betingelserne for en sådan certificering er jf. fiskerilovens §14 stk. 1,2 og 3.

"§ 14. Personer er berettiget til at blive registreret som erhvervsfiskere med A-status, når det dokumenteres, at

1) de har dansk indfødsret eller har haft bopæl her i landet i en uafbrudt periode på mindst 2 år umiddelbart forud for registreringen,

2) de har været beskæftigede med erhvervsfiskeri i de foregående 12 måneder, jf. stk. 2, og

3) mindst 60 pct. af deres bruttoindkomst ved personlig virksomhed i de foregående 12 måneder stammer fra erhvervsfiskeri, jf. stk. 3." 1

A har haft 100% af sin indtægt fra fiskeri i adskillige år og har samtidigt boet i Danmark, hvor han i øvrigt qua dobbeltbeskatningsoverenskomsten er fuld skattepligtig af indkomsten som fisker. Således er der ikke indrømmet nogle fradrag i Norge.

Dette er dokumenteret med tidligere indsendt selvangivelser og skatteopgør fra Norge, som er tilgået Skattestyrelsen gennem årene og er heller bestredet.

A har indsendt dokumentation og certifikat på han er norsk erhvervsfisker og fiskerkaptajn. Således opfylder A til fulde kravet til en analog anvendt sammenligning med, hvad en norsk erhvervsfisker med rimelighed må afkræves.

A beskattes i Danmark som enhver anden fuldtids dansk erhvervsfisker, bortset fra han i forbindelse med et helt legitimt krav om fradrag for antal havdage, nægtes adgang til denne fordel udelukkende på baggrund af han er erhvervsfisker i en anden del af indre marked.

4) Juridisk argumentation

Det fremgår af artikel 45 TEUF (forordning 492/2011) om arbejdskraftens frie bevægelighed indenfor unionen, at vandrende arbejdstagere skal have de samme skattemæssige fordele som indenlandske arbejdstagere. Retten til fradrag for havdage for erhvervsfiskere er en sådan skattemæssig fordel.

Retten til havfradrag for erhvervsfiskere, er en skattefordel omfattet af denne bestemmelse. Dette giver A ret til at blive tilkendt fradrag for havdage for dage på havet i Norge, efter Schumacker-princippet og det væsentlighedskrav, der er afledt heraf. Den mere detaljerede fortolkning af denne bestemmelse følger af EU-domstolens praksis, som også bekræfter påstanden om forskelsbehandling.

Det følger af EU-domstolens praksis, at der skal være ligebehandling i skattesager, forudsat at det kan påvises, at den udenlandske og den indenlandske lønmodtager befinder sig i en sammenlignelig situation. Ved vurderingen af, om A må anses for at være i en sammenlignelig situation med en dansk erhvervsfisker, således at Schumacker-princippet anvendes på retten til fradrag for havdage, henvises til EU-Domstolens dom. af 9. februar 2017 i sag C-283/15, Staatssecretaris van Financién, præmis 33. Her fremgår det, at der foreligger en sammenlignelig situation, hvis den udenlandske lønmodtager 1) ikke får en væsentlig indkomst i den stat, hvori han er bosat, og 2) modtager den væsentligste del af sin skattepligtige indkomst i den stat, hvori han er beskæftiget, således at 3) bopælsstaten ikke kan yde ham de pågældende skattefordele. Hvis disse betingelser er opfyldt, må der ikke ske indirekte forskelsbehandling ved tildeling af skattefordele.

Der er ingen tvivl om, at disse tre forhold er til stede i A tilfælde. A er lønmodtager i Norge, og modtager her over 90 % af sin skattepligtige indkomst i 2021. Han har intet arbejde i Danmark, og får derfor ingen væsentlig indkomst i sin bopælsstat.

Pkt.3 er det omvendt kildelandet der ikke kan yde nogle fradrag, da Norge ikke har beskatningsretten til indkomster fra fiskere hjemmehørende i Danmark og derfor følger det af konteksten, at det i nærværende sag er Danmark, der må sikre As ikke diskrimineres skattemæssigt.

Det betyder, at A er i en sammenlignelig situation med danske erhvervsfiskere, der har indkomst fra danske farvande, således at han er berettiget til at få fradrag for sine norske havdage efter samme kriterier som i Schumacker-princippet. Mere præcist har A ret til at få fradrag for 158 norske havdage i henhold til en EU-retslig fortolkning af ligningslovens § 9 G. og væsentlighedsprincippet, samt årelang retspraksis fra EU-Domstolen.

Ovennævnte sag fra EU-Domstolen blev afgjort i februar 2017. Sagens fastlagte kriterier for vurdering af en sammenlignelig situation er således fortsat gældende retspraksis. Samme kriterier er anvendt i en række tidligere sager, jf. EU-domstolens dom i: Sag C-279/93, Schumacker, præmis 36, C-182/06 Lakebrink præmis 31, sag C-527/06, Renneberg, præmisse 61 og sag C-9/14, Kieback, præmis 25.

Der er ingen af de tvingende hensyn til tilstede. Der kan retfærdiggøre undtagelsesvis diskrimination.

Skattestyrelsen har ikke argumenteret for at situationen ikke er sammenlignelig eller for at As norske erhvervsfisker certifikat ikke skulle være ækvivalent til et dansk erhvervsfiskercertifikat, dette på trods ad gentagne opfordringer hertil senest 30.11 2022, vedlæg 6.

Således må det manglende svar og passiviteten med rimelighed tages til indtægt for at der hverken Skattestyrelsens eller SKAT Jura’s side anfægtes vores påstande herom eller bevisbyrden herfor.

Den danske skatteforvaltning ønsker ikke at forholde sig til at erhvervsfiskere fra andre dele af indre marked har samme ret til havfradrag og nægter ensidigt en proportionel og rimelig sammenligning af de faktiske forhold for kvalifikation til dette.

En sådan byrdefuld foranstaltning medfører navnlig et negativt pres på arbejdstagere i indre marked til at fravælge jobmuligheder i andre dele af indre marked. Således er denne byrdefulde foranstaltning til skade for vandrende arbejdstagere i indre marked, der ønsker at udøve deres rettighed til fri bevægelighed.

Artikel 45 TEUF skal forhindre at vandrende arbejdstagere i indre marked behandles dårligere end hvis de udelukkende havde haft indkomst fra en medlemsstat.

"32 Artikel 45 TEUF har således bl.a. til formål at undgå, at en arbejdstager, der har været beskæftiget i mere end én medlemsstat, fordi han har benyttet sin ret til fri bevægelighed, uden saglig begrundelse behandles ringere end en arbejdstager, der har tilbragt hele sit arbejdsliv i én og samme medlemsstat (jf. navnlig dom af 7.3.1991, Masgio, C-10/90, EU:C:1991:107, præmis 17, af 21.1.2016, Kommissionen mod Cypern, C-515/14, EU:C:2016:30, præmis 42, og af 7.3.2018, DW, C-651/16, EU:C:2018:162, præmis 23)."

https://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf?text=&docid=241173&pageIndex=0&docl ang=DA&mode=lst&dir=&occ=first&part=1&cid=21855070

Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal den forelagte klage behandles da den er principiel i forhold til Danmarks forpligtigelser til loyalt at varetage den national ret er i harmoni med EU-retten jf. panta sunt servanda og i særdeleshed føre opsyn med en skatteforvaltning der aktivt ikke ønsker at forholde sig til EU-retten.

Det er ulovligt at opstille særligt byrdefulde foranstaltninger, herunder en diskrimination af erhvervsfiskere med arbejde i andre dele af indre marked. Eneste undtagelse for dette er givet i tvingende almene hensyn sammenholdt med en proportionalitets test, der kan sandsynliggøre der er tale om en minimalt byrdefuld foranstaltning.

I nærværende sag er den danske skatteforvaltning gentagne gang skriftligt anmodet om en vurdering af et norsk erhvervsfisker certifikat skulle være ækvivalent og sammenligneligt med et dansk erhvervsfisker certifikat.

Den danske skatteforvaltning har ikke optrådt loyalt i forhold til sine forpligtigelse i den sammenhæng og har komplet ignoreret disse rimelige og retsligt relevante spørgsmål. En ignorance der er til skade for vandrende arbejdstager EU-rettigheder og udøvelsen heraf.

EU-lovgivning er lex superior, som betyder at den har forrang for national ret. Denne forrang har til formål, at sikre EU-borgernes rettigheder ikke bliver tilsidesat af nationale foranstaltninger, der har karakter af forhindringer og diskriminerer EU-borgere og vandrende arbejdstagere fra at udøve deres EU-rettigheder. Således må nationalret vige, hvis den ikke er i harmoni med EU-retten. Loyalitetetsprincippet i EU-retten, artikel 4. stk. 3 tilsiger alle medlemslande at optræde loyalt og tillidsfuldt sikre og varetager disse forpligtigelser.

Vi anfører at et erhvervsfisker certifikat og selvangivelse der viser 100% indkomsten der stammer fra fiskeri fra Norge er en fyldestgørende og retskraftig dokumentation som kvalificerer til fradrag for havdage jf. en EU-retslig fortolkning af eksisterende dansk ret. I andre skattemæssige sammenhæng er ordlyden af diverse betingelse for fradrag typisk udvidet til at inkludere alle EØS og EU-lande, som i f.eks. sømandsfradrag for kulbrinte arbejde. Sømandsbeskatningsloven §3 stk 5 " Stk. 5. Det er en betingelse for fradrag efter stk. 1, 2 eller 4, at fartøjet eller installationen er registreret med hjemsted her i landet eller i en anden EU- eller EØS-medlemsstat." 2

Her er kravet er at skibet er indregistreret i et EU eller EØS land. Således må ordlyden af loven naturligt udvides til at inkludere alle EU/EØS-borgere i indre marked der er i sammenlignelige situationer, altså erhvervsfiskere som har mindst 60% af deres årlig indkomst fra virket som fisker, gennem en periode på mindst 12 af de foregående måneder.

5) Opsummering
I den juridiske gennemgang af EU-domstolens domme og udtalelser, har vi vist retspraksis er klar.

·         Vandrende arbejdstagere, i indre marked, er berettiget til at opnå samme skattemæssige fordele, på lige fod med arbejdere udelukkende tilknyttet det nationale danske arbejdsmarked. Fradrag for havdage er en sådan skattemæssig fordel.
·         Skattestyrelsen foranstaltning går udover, hvad der er nødvendigt, for at opnå målet. Der er ikke foretaget en proportionalitets test, som kan sandsynliggøre den omhandlede foranstaltning ikke går ud over, hvad der er nødvendigt, for at nå dette mål af almen interesse. Vi har ydermere, gjort Skattestyrelsens og SKAT Jura arbejde og præsenteret en rimelig proportional og juridisk harmonisk fortolkning af gældende dansk ret set i lyset af EU-retten.
·         A har i vores proportionalitets analyse og gennemgang af intern dansk ret set i lyset af EU-domstolens afgørelse omkring indirekte skattemæssig diskrimination vist sig i en sammenlignelig og sidestillelig situation med danske erhvervsfiskere med ret til fradrag for havdage.
·         Skattestyrelsen og SKAT Jura har på trods af gentagne opfordringer og invitationer, med eksplicitte EU-retslige referencer ikke ønsket, at medvirke i udredningen af forholdet mellem dansk intern ret og EU-retten. De danske Skattemyndigheder har i stedet meldt sig helt ud af diskussionen og således aktivt fravalgt muligheden for at bidrage med relevante juridiske indspark.

Klagerens repræsentant har den 1. april 2023 sendt supplerende bemærkning til klagen: 

"(…)
På vegne af min klient:

A
I tillæg til tidligere indsendte kan jeg se at jeg fejlagtigt har anvendt ordlyden af en tidligere version af fiskerilovens §14 stk. 1,2 og 3.

Den korrekte ordlyd er væsentlig og sin nuværende form klart diskriminerende i forhold til det eksplicit kun er erhvervsfiskere der primært opererer fra danske havne for hvem det er muligt at opnå fradrag for havfiskedage.

Fiskeriloven § 14
1. § 14
Personer er berettiget til at blive registreret som erhvervsfiskere med A-status, når det dokumenteres, at

1. 1) de har dansk indfødsret, er omfattet af Den Europæiske Unions og EØS’ regler om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser, eller har haft bopæl her i landet i en uafbrudt periode på mindst 2 år umiddelbart forud for registreringen, og

2. 2) mindst 60 pct. af deres personlige indkomst i de foregående 24 måneder stammer fra personlig arbejdsindsats på et fiskerfartøj med reel tilknytning til dansk fiskerihavn, jf. stk. 3.

2. Stk. 2. 

Registrerede erhvervsfiskere efter stk. 1 skal for at opretholde registreringen kunne dokumentere, at kravet i stk. 1, nr. 1, er opfyldt, og at mindst 60 pct. af deres personlige indkomst de foregående 12 måneder stammer fra personlig arbejdsindsats på et fiskerfartøj eller fra anden personlig arbejdsindsats i fiskeriet med reel tilknytning til dansk fiskerihavn.

https://danskelove.dk/fiskeriloven/14 (mine understregninger)

Da A ikke fisker fra danske havne, men norske havne, er det således slet ikke muligt at opnå en dansk certifkation som er forudsætningen for at opnå fradrag for havdage.

Ergo er ordlyden af selve loven i strid med EU-retten. Da en harmonisk fortolkning og ordlyd ville have været; med reel tilknytning til et EU/EØS-lands fiskerihavn.

Klagerens repræsentant har den 9. juni 2023 fremsendt bemærkninger til sagsfremstillingen, hvoraf det fremgår følgende:

"Forslagets eneste præmis for afslag er at det er muligt for A at blive erhvervsfisker i Danmark og således få fradrag for havdage ligesom danske erhvervsfiskere;

"Landsskatteretten finder ikke, at Skattestyrelsens afgørelse er i strid med TEUF artikel 45 om arbejdskraftens frie bevægelighed indenfor unionen. Der er lagt vægt på, at betingelserne i fiskerilovens § 14 ikke er diskriminerende, da lovgivningen ikke opstiller hindringer for at udenlandske arbejdstagere kan blive registreret som erhvervsfisker og derved opnå fradrag jf. ligningslovens § 9 G. Henset hertil finder Landsskatteretten, at der ikke er grundlag for at foretage en præjudiciel forelæggelse for EU-domstolen."

Dette er faktuelt forkert og må bero på en fejl da sagsbehandleren lige overfor selv har skrevet betingelsen i loven for at kunne blive erhvervsfisker.

"§ 14
Personer er berettiget til at blive registreret som erhvervsfiskere med A-status, når det dokumenteres, at
1)   de har dansk indfødsret, er omfattet af Den Europæiske Unions og EØS’ regler om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser, eller har haft bopæl her i landet i en uafbrudt periode på mindst 2 år umiddelbart forud for registreringen, og
2)   mindst 60 pct. af deres personlige indkomst i de foregående 24 måneder stammer fra personlig arbejdsindsats på et fiskerfartøj med reel tilknytning til dansk fiskerihavn, jf. stk. 3.(...)." 

Landsskatteretten finder, at klageren ikke er berettiget til fradrag for 158 havdage for indkomståret 2021, jf. ligningslovens § 9 G. 

Der er lagt vægt på, at klageren ikke opfylder betingelserne i fiskerilovens § 14, jf. ligningslovens § 9 G, stk. 1. Der henses til, at klageren i indkomståret 2021 arbejdede på et norsk fartøj med tilknytning til Norge, hvorfor klageren ikke oparbejdede 60 pct. af sin indkomst på et fartøj med tilknytning til dansk fiskerihavn. På denne baggrund opfylder klageren ikke betingelserne for at blive registreret som erhvervsfisker efter fiskerilovens § 14, som er en betingelse for fradragsretten efter ligningslovens § 9 G."

Her fremgår tydeligt og eksplicit at klager skattemæssigt diskrimineres udelukkende på baggrund af tilknytning til norske havne som erhvervsfisker fremfor danske havne.

Det er et eksplicit krav om mindst 60% tilknytning til danske havne, der forhindrer klager med 100% tilknytning til norsk havne at opnå ret til havfradragsdage, på lige fod med erhvervsfiskere der fisker fra danske havne.

Dette er diskrimination jf. EU-domstolens tidligere afgørelser, som gennemgået og redegjort for i vores klage.

Da indstillingen må bero på en fejl eller alternativt faglig inhabilitet, har vi gjort opmærksom på dette misforhold og ønsket en forklaring på hvordan klager jf. postulatet i indstilling af 1 juni, kan opnå at blive erhvervsfisker i Danmark.

Det er i indstillingen postuleret at klager ikke er forhindret hertil og at kravet om mindst 60% tilknytning ikke udgør en forhindring i EU-retslig forstand. Dog er der ikke forsøgt løftet nogen bevisbyrde for dette som entydigt vil være en proportionalitets analyse sammenholdt med gennemgang af undtagelsesbestemmelserne for forhindringer, som f.eks. Statens sikkerhed og at hindringen udgør den mindst tænkelige byrdefulde foranstaltning egnet til at opnå det ønskede resultat.

Vi har udbedt os en forklaring på hvordan klager jf. forslagets eneste præmis for indstilling til afslag kan opnå at blive godkendt erhvervsfisker i Danmark, og sagsbehandleren havde telefonisk lovet os at redegøre for dette postulat. Dette svar er dog udeblevet, måske fordi sagsbehandleren er overbebyrdet og der er for meget arbejde i at lave en fagligt forsvarlig indstilling eller måske fordi sagsbehandleren mangler en helt grundlæggende juridisk uddannelse til at løfte opgaven.

Forslaget vi har modtaget 1 juni kan ved en umiddelbar gennemlæsning konstateres som en retsanvendelse der er faktuelt forkert og ikke jf. juridisk metode sammenholdt med de tidligere afgørelser fra EU-domstolen vedr. skattemæssig diskrimination af vandrende arbejdstagere i indre marked. Vi mener ikke indstillingen overholder mindste kravene til en reel og fagligt forsvarlig indstilling og forslag til afgørelse som vi har et legitimt krav på.

Hvis ordlyden af fiskeriloven §14 ikke skulle være diskriminerende skulle den inkludere alle EU/EØS landes havne i 60% kravet, ikke blot danske. Når klager kun operere fra norske havne er det et hinder for klager i at blive godkendt som erhvervsfisker i Danmark og udøve sin ret til fradrag for havdage på lige fod med de fiskere der opererer hovedsagelig fra danske havne. Dette er diskrimination på baggrund af hvor i indre marked klager tilfældigvis fisker, derfor skal bevisbyrden for undtagelsesbestemmelserne jf. EU-retten løftes, før at fradraget kan nægtes.

Vi har gennemgået dette i den indsendte klage og vist til en løsning allerede anvendt i dansk skatteret for at sikre lovgivningen er i harmoni med EU-retten navnlig det store sømandsfradrag og kulbrinteloven. Her er ordlyden i lovteksten inkluderende til alle skibe med EU/EØS staternes flag, ikke blot skibe indregistreret i Danmark. En løsning vi finder harmonisk og proportional.

Vedr. min tidligere klagesag ved EU om skattemæssig diskrimination af borgere med investeringsbeviser i norske depoter, blev det springende punkt for at EU ikke indledte traktatbrudssag mod Danmark at ordlyden af loven Aktiebeskatlovens §19 stk.2 ikke er eksplicit diskriminerende.

Indstilling af 23.03 2023 fra EU-kommisionen.

"I § 19 D, stk. 2, i ABL skelnes der ikke mellem investeringsbeviser, der er i depot hos danske finansielle formidlere, og beviser, der er i depot hos udenlandske finansielle formidlere. Forskelsbehandlingen mellem investeringsbeviser, der er i depot henholdsvis i Danmark og i Norge, synes derfor ikke at være resultatet af diskriminerende lovgivning, men af en afgørelse truffet af en bestemt sagsbehandler i SKAT i en konkret sag. 

Som EU-retten ser ud i øjeblikket, henhører direkte beskatning hovedsageligt under medlemsstaternes kompetenceområde. Den afledte EU-lovgivning vedrørende direkte beskatning er begrænset. På områder, hvor der ikke findes nogen afledt EU-lovgivning, har medlemsstaterne kompetence til at udforme og tilrettelægge deres egne skattesystemer. De kan beslutte, hvem og hvad der skal beskattes, hvornår, med hvilken sats og hvordan. De skal imidlertid overholde deres forpligtelser i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Deres skatteregler må således ikke indebære, at der diskrimineres på grundlag af nationalitet eller bopæl mod statsborgere fra en medlemsstat, herunder egne statsborgere, eller mod enhver, der udøver de frihedsrettigheder, der er sikret i henhold til TEUF. De kan heller ikke begrænse udøvelsen af disse frihedsrettigheder, medmindre en sådan begrænsning er begrundet og rimelig. Medlemsstaterne har således en betydelig grad af autonomi i spørgsmål om direkte beskatning."

Udtalelsen kommer fra [navn udeladt] i EU’s skatteretsafdeling;

I Nærværende sag diskrimineres og skelnes på baggrund af hvor i indre marked erhvervet som fisker hovedsageligt udøves.

Erhvervsfiskere i andre dele af indre marked er i en sammenlignelig situation med indenlandske jf. EU-domstolen, da der efter EU-domstolens praksis ikke bliver lagt vægt på, om der konkurreres på samme arbejdsmarked, men derimod om begge grupper er skatteydere i samme land, jf. Schumacker princippet, EU-Domstolens dom. af 9. februar 2017 i sag C-283/15, Staatssecretaris van Financién, præmis 33. Begge erhvervsfiskere vil jf. Den Nordiske Dobbeltbeskatning artikel 15. Stk.4, litra b. kun betale skat i Danmark, når de har deres midtpunkt for livsinteresser jf. artikel 4 her.

Der er derfor ikke basis for at komme til et andet resultat end at sagen skal en præjudiciel forlæggelse for EU-domstolen såfremt at misforholdet ikke adresseres og løses på nationalt niveau. EU's kontor vedr. skattemæssig diskrimination vil på baggrund af ordlyden med altovervejende sandsynlighed komme til et resultat om der er basis for at indlede en traktatbrudsag mod Danmark for tilsidesættelse af EU-retten.

Vedlagt er EU-kommissionens udtalelses i fulde omfang.

Vi fastholder derfor klagen og indstiller til at sagen medfører en praksisændring og styresignal fremadrettet jf. Skattestyrelsen juridiske vejledning, hvor at kravet om 60% tilknytning udvides til at inkludere alle øvrige EU/EØS landes havne."

Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om klageren, som er norsk erhvervsfisker med bopæl i Danmark, er berettiget til fradrag for 158 havdage for indkomståret 2021, jf. ligningslovens § 9 G, jf. fiskerilovens § 14. Landsskatteretten skal endvidere tage stilling til, om betingelserne i fiskerilovens § 14 er i strid med TEUF artikel 45.

Det fremgår følgende af ligningslovens § 9 G:

"(…)
Personer, der ved indkomstårets udløb er, eller som i løbet af indkomståret har været registreret som erhvervsfiskere efter fiskeriloven, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage 190 kr. pr. påbegyndt havdag ved fangstture af mindst 12 timers varighed. Fradraget vælges for hele indkomståret og kan højst udgøre 41.800 kr. årligt.

Stk. 2. Hvis fradrag foretages efter stk. 1, kan udgifter i forbindelse med erhvervelsen af indkomsten som registreret erhvervsfisker ikke fradrages efter §§ 9 A-9 D. Der indrømmes heller ikke fradrag efter § 13 eller efter § 49, stk. 1, i lov om beskatningen af pensionsordninger mv., hvis medlemskabet af fagforeningen mv. eller arbejdsløshedskassen har tilknytning til beskæftigelsen som erhvervsfisker. For ansatte fiskere træder fradraget endvidere i stedet for fradrag efter § 9, stk. 1. Selvstændige fiskere kan ikke fradrage driftsudgifter, som kan sidestilles med lønmodtagerudgifter efter § 9, stk. 1."

Der fremgår følgende af lovbekendtgørelse nr. 261 af 21. marts 2019 om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven):

"(…)

§ 14
Personer er berettiget til at blive registreret som erhvervsfiskere med A-status, når det dokumenteres, at
1) de har dansk indfødsret eller har haft bopæl her i landet i en uafbrudt periode på mindst 2 år umiddelbart forud for registreringen,
2) de har været beskæftigede med erhvervsfiskeri i de foregående 12 måneder, jf. stk. 2, og
3) mindst 60 pct. Af deres bruttoindkomst ved personlig virksomhed i de foregående 12 måneder stammer fra erhvervsfiskeri, jf. stk. 3 (…)"

Fiskerilovens § 14 blev ændret ved lov nr. 844 af 10. maj 2021 og trådte i kraft den 1. juli 2021 med ordlyden:

"(…) 

§ 14
Personer er berettiget til at blive registreret som erhvervsfiskere med A-status, når det dokumenteres, at
1)    de har dansk indfødsret, er omfattet af Den Europæiske Unions og EØS’ regler om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser, eller har haft bopæl her i landet i en uafbrudt periode på mindst 2 år umiddelbart forud for registreringen, og

2)    mindst 60 pct. af deres personlige indkomst i de foregående 24 måneder stammer fra personlig arbejdsindsats på et fiskerfartøj med reel tilknytning til dansk fiskerihavn, jf. stk. 3.(…)."

Landsskatteretten finder, at klageren ikke er berettiget til fradrag for 158 havdage for indkomståret 2021, jf. ligningslovens § 9 G.

Der er lagt vægt på, at klageren ikke opfylder betingelserne i fiskerilovens § 14, stk. 1, nr. 2, jf. ligningslovens § 9 G, stk. 1. Der henses til, at klageren i indkomståret 2021 arbejdede på et norsk fartøj med tilknytning til Norge, hvorfor klageren ikke oparbejdede 60 pct. af sin indkomst på et fartøj med tilknytning til dansk fiskerihavn. På denne baggrund opfylder klageren ikke betingelserne for at blive registreret som erhvervsfisker efter fiskerilovens § 14, stk. 1, nr. 2, som er en betingelse for fradragsretten efter ligningslovens § 9 G, stk. 1.

Det kan ikke medføre et andet resultat, at klageren har et fiskerkaptajn-certifikat fra Norge, som efter repræsentantens opfattelse bør sidestilles med en registreret erhvervsfisker i Danmark.  

Reglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed findes i TEUF artikel 45-48. Efter TEUF artikel 45 er enhver forskelsbehandling mellem medlemsstaternes arbejdstagere, for så vidt angår beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår forbudt. Bestemmelsen i TEUF 46 medfører, at medlemsstaterne ikke må opstille andre vilkår for de andre medlemsstaters arbejdstagere, end der gælder for indenlandske arbejdstagere, medmindre den forskellige behandling vedrører situationer, der ikke er objektivt sammenlignelige jf. dom af 18.6.2015, Kieback (C-9/14, EU:C:2015:406).

Landsskatteretten finder ikke, at Skattestyrelsens afgørelse er i strid med TEUF artikel 45 om arbejdskraftens frie bevægelighed indenfor unionen. Der er lagt vægt på, at betingelserne i fiskerilovens § 14 ikke er diskriminerende, da lovgivningen ikke opstiller hindringer for at udenlandske arbejdstagere kan blive registreret som erhvervsfisker og derved opnå fradrag, jf. ligningslovens § 9 G. Henset hertil finder Landsskatteretten, at der ikke er grundlag for at foretage en præjudiciel forelæggelse for EU-domstolen.

Klageren er i stedet berettiget til et rejsefradrag, jf. ligningslovens § 9 A, og Skattestyrelsen har godkendt et rejsefradrag på 21.014 kr. for indkomståret 2021.

Det bemærkes, at Landsskatteretten ikke har afgørelseskompetence til at tage stilling til spørgsmålet om ændring af betingelsen for fradrag for havdage i fiskerilovens § 14 om 60 % tilknytning til danske havne eller spørgsmålet om et styresignal for en fremadrettet praksisændring på området.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.