Rubrikken omfatter:
Udgifter til erhvervsmæssig kørsel (befordring), når du som selvstændig ikke har fået skattefri kørselsgodtgørelse. Du skal skrive dine samlede udgifter i rubrikken.
Erhvervsmæssig kørsel (kun selvstændigt erhvervsdrivende) er:
- Kørsel mellem selvstændig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 dage inden for de forudgående 12 måneder (fx kan personer inden for byggeri have skiftende arbejdspladser).
- Kørsel mellem arbejdspladser.
- Kørsel inden for samme arbejdsplads.