En modificeret rækkehusfunktion anvendes til at beregne vurderingsforslag til ejerlejlighedsopdelte helårsboliger med 2 eller flere beboelseslejligheder henført til
følgende benyttelse:
- 26 ejerlejlighed i lav bebyggelse (med 2 eller 3 beboelseslejligheder)
- 27 ejerlejlighed i rækkehus (med 2 eller flere beboelseslejligheder)
Ejerlejligheder i to- og trefamilieshuse ligger oven på hinanden, mens de ligger ved siden af hinanden i dobbelthuse eller rækkehuse.
Når ejerlejligheder af denne karakter får beregnet forslag efter rækkehusfunktionen (hvor der indgår anvendelse af grundværdien) i modsætning til
etageejerlejlighedsfunktionen, skyldes det, at prisdannelsen på denne type af ejerlejligheder er meget lig prisdannelsen på tilsvarende ikke-ejerlejlighedsejendomme. Af stor betydning er
således beliggenhedsmomentet, adgangen til havearealer m. v. som udtrykt i grundværdiansættelsen.
Ejerlejligheder i rækkehusbebyggelser Normtal og vægtet etageareal for ejerlejligheder i rækkehuse beregnes for hver enkelt boligenhed. Før
beregningen divideres bebygget areal, bygningsareal, kælderareal og areal til udnyttet tagetage, der alle i BBR kun er registreret på bygningsniveau med antallet af lejligheder i
bygningen.
Er lejlighedernes arealer forskellige, beregnes der ikke forslag til ejendomsværdi, idet det er mindre hensigtsmæssigt at angive beregninger på vurderingsmeddelelserne, som ikke
tager udgangspunkt i de arealstørrelser, som er registreret i BBR.
Hvis en ejerlejlighed ikke er fri, gives et nedslag i ejendomsværdien på 50 pct.
Ejerlejligheder i dobbelthuse Beregningen for ejerlejligheder i dobbelthuse foregår på samme måde som for ejerlejligheder i rækkehusbebyggelser. Der
gives dog ikke nedslag for ikke frie ejerlejligheder, da denne type nedslag kun gives for ejendomme med mere end 2 lejligheder.
Ejerlejligheder i tofamilieshuse For ejerlejligheder i tofamilieshuse beregnes normtal for den enkelte boligenhed efter rækkehusfunktionen. I stuelejligheden
indgår bygningens bebyggede areal i normtalsberegningen korrigeret for indbyggede arealer. På 1. sal indgår lejlighedsarealet, hvis det er mindre end det bebyggede areal.
Der gives ikke nedslag for ikke frie ejerlejligheder.
Ejerlejligheder i trefamilieshuse Der anvendes de samme regler for ejerlejligheder i trefamilieshuse som i tofamilieshuse. Lejligheden på 2. sal behandles
således på samme måde som 1. salslejligheden.
Hvis en ejerlejlighed ikke er fri, gives der et nedslag i ejendomsværdien på 50 pct.
Vægtet etageareal For ejerlejligheder i række- og dobbelthuse beregnes det vægtede etageareal på samme måde som for rækkehuse.
For ejerlejligheder i to- og trefamilieshuse beregnes det vægtede etageareal ved en kombination af rækkehusfunktionen og etageejerlejlighedsfunktionen.
|
Hele landet |
Lejlighedens samlede areal |
100 |
Garage-, udhus-, og carportarealer |
10 |
Lejlighedens samlede areal er BBR-arealet, eventuelle supplementsrum i bibygninger indgår i det vægtede etageareal som garage/udhus.
Garagearealer m. v. indgår med maksimalt 100 m2, idet arealer herudover ikke væsentligt påvirker handelsværdien.
Salgsprisanalyserne viser et forholdsmæssig tillæg i prisen for ejendomme med 2 eller 3 lejligheder. Som følge heraf gives der et procenttillæg i bygningsværdien
afhængig af hvor i landet lejligheden ligger, se inddelingen B.1.1.1.
Bygningsværdien beregnes efter rækkehusmodellen og ændres med det anførte procentvise tillæg.
Ejerlejligheder i: |
Funktions-gruppe
201,202
|
Funktions-gruppe
203
|
Funktions-gruppe
204,205
|
Funktions-gruppe
206,207
|
Dobbelthuse |
0%
|
+ 15%
|
+ 20%
|
+ 25%
|
Tofamiliehuse |
0%
|
+ 15%
|
+ 20%
|
+ 25%
|
Trefamiliehuse |
0%
|
+ 15%
|
+ 20%
|
+ 25%
|
|