Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for restanceinddrivelsesmyndighedens håndtering af betalinger, der som udgangspunkt ikke kan anvendes, fordi skyldners gæld er ikkeinddrivelsesparat.

Afsnittet indeholder:

• ►Låste indbetalinger◄
• ►Betaling i kantstillede situationer◄

Låste indbetalinger

Definition af låste indbetalinger

►Låste indbetalinger opstår, når den eller de fordringer, som en frivillig betaling skulle have dækket, er registreret som ikkeinddrivelsesparate i inddrivelsessystemet DMI. Betalingen "låses", da beløbet som udgangspunkt ikke kan anvendes til dækning af den ikkeinddrivelsesparate gæld, før der er foretaget en nærmere afklaring af, om gælden lovligt kan dækkes. Se gældsinddrivelseslovens § 18 j, stk. 2, 1. pkt.

En fordring registreres som ikkeinddrivelsesparat, når fordringen suspenderes fra inddrivelse på grund af tvivl om fordringens retskraft eller kendskab til eller mistanke om datafejl. Suspension af inddrivelsen betyder bl.a., at restanceinddrivelsesmyndigheden som udgangspunkt ikke foretager dækning på fordringen, før fordringen er afklaret i forhold til tvivlen om retskraft og/eller kendskabet eller mistanken om datafejl. Se gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 6 og mere herom i G.A.1.4.2 Ikkeinddrivelsesparate fordringer.◄

Det bemærkes, at der gælder særlige rentefritagelsesregler for ikkeinddrivelsesparate fordringer. Reglerne er beskrevet nærmere i G.A.2.1.1 Inddrivelsesrenten.

Anvendelsesfrist for låste indbetalinger

Hvis skyldner foretager en frivillig betaling, der bliver låst, fordi beløbet skulle anvendes til dækning af ikkeinddrivelsesparate fordringer, har restanceinddrivelsesmyndigheden 12 måneder fra beløbets modtagelse til at afklare de pågældende ikkeinddrivelsesparate fordringer og anvende beløbet til at dække disse.

Efter udløbet af fristen på 12 måneder, overføres beløbet til korrektionspuljen i DMI, hvis beløbet ikke er blevet anvendt. Se gældsinddrivelseslovens § 18 j, stk. 2, 1. pkt. Herefter anvendes beløbet til modregning i skyldners evt. øvrige inddrivelsesparate gæld eller udbetales til skyldner. Reglerne for korrektionspuljen er beskrevet nærmere i G.A.2.3.4.2 Korrektionspuljen for DMI.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan i særlige tilfælde forkorte eller forlænge fristen på 12 måneder. Se gældsinddrivelseslovens § 18 j, stk. 2, 3. pkt. En forkortelse kan fx komme på tale, hvis de forhold, der forhindrer dækning, ikke forventes at kunne afklares eller hvis skyldner har oparbejdet anden og nyere gæld, der i stedet kan dækkes ved modregning. En forlængelse kan bl.a. være relevant, hvis der er tale om en større indbetaling, og de pågældende fordringer forventes at kunne afklares inden for rimelig tid. En beslutning om at forlænge eller forkorte fristen, er udtryk for faktisk forvaltningsvirksomhed.

Inden for fristen kan skyldner ikke kræve beløbet tilbagebetalt, men restanceinddrivelsesmyndigheden kan i særlige tilfælde vælge at tilbagebetale beløbet. Se gældsinddrivelseslovens § 18 j, stk. 2, 4. pkt.

Ovenstående gælder også i tilfælde, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden har tilladt fravigelse af dækningsrækkefølgen efter gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 11, så det modtagne beløb skal anvendes til dækning af bestemte fordringer. Se gældsinddrivelseslovens § 18 j, stk. 2, 2. pkt. og mere om fravigelse af dækningsrækkefølgen i G.A.2.3.2.2 Fravigelse af dækningsrækkefølgen.

►Betaling i kantstillede situationer

Har skyldner et særligt behov for at kunne indfri ikkeinddrivelsesparate fordringer - såkaldt "kantstillede situationer" - kan restanceinddrivelsesmyndigheden undtagelsesvist ophæve en suspension af inddrivelsen efter gældsinddrivelseslovens § 2, stk. 6, så en eller flere fordringer kan betales og dækkes, selvom der ikke er foretaget en endelig afklaring af, om dækning vil være berettiget.

Muligheden anvendes i tilfælde, hvor der foreligger et særligt tungtvejende hensyn til skyldners handlemuligheder, som vejer tungere end hensynet til at beskytte skyldner mod risikoen for uberettiget inddrivelse. Dvs. i tilfælde, hvor den manglende mulighed for at betale gælden, vurderes at have særligt byrdefulde konsekvenser for skyldner. Det kan fx være tilfældet, hvis gælden er til hinder for, at skyldner kan optage realkreditlån, opnå erhvervsbevilling eller indgå afdragsordning på skattekontoen m.v. Det er en forudsætning, at skyldner accepterer at betale de ikkeinddrivelsesparate fordringer og ikke har konkrete indsigelser vedrørende disse. ◄