Parter

A
(Advokat U. Skalborg Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokatfuldmægtig Jacob Guldborg Rasmussen)

Afsagt af byretsdommer

Kirsten Schmidt

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 29. november 2010, drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, A, i indkomståret 2002 skal beskattes i medfør af den dagældende ligningslovs § 16 a, stk. 10, ved at have haft rådighed over ejendommen ...1, ...2, Spanien. Det er under sagen omtvistet, om selskabet H2 A/S i 2002 var ejer af ejendommen, ligesom det er omtvistet, hvorvidt den af skattemyndigheden ansatte værdi af ejendommen i givet fald kan danne grundlag for beskatningen.

Sagsøgeren, A, har principalt nedlagt påstand om, at skatteansættelsen for indkomståret 2002 nedsættes med 110.240 kr., subsidiært at skatteansættelsen for indkomståret 2002 nedsættes med et mindre beløb end 110.240 kr. og mere subsidiært, at sagen hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne vedrørende indkomståret 2002.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har principalt nedlagt påstand om frifindelse og har subsidiært nedlagt påstand om sagens hjemvisning til fornyet behandling hos skattemyndigheden for indkomståret 2002.

Sagens oplysninger

Skatteankenævnet traf den 6. marts 2009 afgørelse vedrørende A's skatteansættelse for 2002. Afgørelsen blev påklaget til Landsskatteretten, der den 26. august 2010 har afsagt kendelse i sagen:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har anset klageren for at have råderet over en sommerbolig i Spanien. Den skattepligtige værdi heraf er ansat til 110.240 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

...

Sagens oplysninger

Klageren er via selskabet H1 ApS ejer af H2 A/S (selskabet).

I selskabets regnskaber er fra 1998 anført værdien af en ejendom i Spanien. Af regnskaberne m.v. fremgår således bl.a. følgende:

År	Værdi af ejendom	Bemærkninger
1997	0 kr.
1998	401.200 kr.	Der foreligger ingen officiel registreret adkomst til ejendommen. Til sikkerhed for gældsbrev på 400.000 kr. er afgivet pant i rettigheder i hus i Spanien samt kaution af tredjemand.
1999	401.200 kr.	Der foreligger ingen officiel registreret adkomst til ejendommen. Til sikkerhed for gældsbrev på 400.000 kr. er afgivet pant i rettigheder i hus i Spanien samt kaution af tredjemand.
2000	401.200 kr.	(Regnskabet er ikke fremlagt for Landsskatteretten).
2001	401.200 kr.	Ejendommen er optaget til kostpris.
2002	678.400 kr.	Ejendommen er optaget til kostpris med tillæg af afholdte renoveringsudgifter. Selskabets resultat er påvirket af en nødvendig besigtigelse og igangsat renovering af ejendommen i Spanien efter at der var konstateret stor vandalisme på den. Ejendommen forventes afhændet i 2003.

Selskabet har fra 1999 ikke haft nogen aktivitet ud over ejendommen i Spanien samt afvikling af gæld.

I regnskaberne for 2003-2008 er ejendommen fortsat anført til en værdi af 678.400 kr. Det anføres i regnskaberne for 2005, at der fortsat er en retssag om ejendommens tilhørsforhold til selskabet. Af regnskaberne for 2006 og 2007 fremgår bl.a., at der er foretaget en fejlagtig registrering af ejerforholdet i Spanien, og i regnskabet for 2008 anføres, at selskabet ifølge spanske regler ikke har ejendomsret til ejendommen.

Vestre Landsret afsagde den 30. august 2006 dom i en sag mellem H2 A/S (sagsøger) og BA, der drejer sig om, hvorvidt en gæld på 400.000 kr. med BA som debitor er overdraget til H2 A/S som debitor. Af dommens præmisser fremgår følgende:

"...

Det må på grundlag at de skriftlige aftaler om overdragelse af ejendommen fra boet til BA og fra denne til H2 A/S, advokat TM's forklaring og det godkendte regnskab fra 1998 under denne sag lægges til grund, at den spanske ejendom nu tilhører H2 A/S. Selskabet har da også i tiden efter 1998 optrådt som ejer at ejendommen. Ejendommen har således været nævnt i regnskaberne, som er tiltrådt af bestyrelsen og - bortset fra 1999-regnskabet - af ejeren A. På generalforsamlingen den 18. februar 2002 forelå der ifølge referatet en rapport fra en tysk byggeingeniør, der havde vurderet, hvad det ville koste at renovere ejendommen. Endelig har selskabet løbende betalt ydelserne på gældsbrevet.

Det er ikke muligt at fastslå ejendommens værdi på tidspunktet for overdragelsen i 1998, men der er ikke tilvejebragt et tilstrækkeligt grundlag for at antage, at ejendommen var værdiløs, eller at værdien ved overdragelsen afveg væsentligt fra købesummen. Der er derfor ikke grundlag for at sidestille overdragelsesaftalen med et ulovligt aktionærlån. Det forhold, at der ikke er foretaget en berigtigelse af adkomstforholdene over for de spanske myndigheder kan ikke føre til, at der kan bortses fra overdragelsen.

Det kan ikke alene som følge at Danske Banks kortfattede brev om, at banken ikke havde gyldigt pant i den spanske ejendom, under denne sag lægges til grund, at overdragelsen fra konkursboet til BA har været ugyldig.

Da den spanske ejendom, som anført i byrettens dom, var nævnt flere gange i 1998-regnskabet, må det komme A og dermed hendes selskab H2 A/S til skade, at hun ikke, før hun skrev under, læste regnskabet igennem og fremsatte indsigelser, såfremt hun ikke var indforstået med selskabets overtagelse af den spanske ejendom og gælden til G1 A/S.

Der er ikke fra H2 A/S´s side gjort mangelbeføjelser gældende overfor BA hverken med hensyn til faktiske eller retlige mangler, ligesom købet ikke er hævet. Der er heller ikke godtgjort et tab for selskabet som følge af mangler vedrørende ejendommen.

Som følge at det anførte er der ikke under denne sag grundlag for at fastslå, at BA er pligtig at friholde selskabet for de betalte ydelser. Landsretten stadfæster derfor dommen. (...)

..."

For Landsskatteretten har klagerens repræsentant fremlagt kopi af en telefax dateret 21. juni 2002 fra MK til klageren. Telefaxen indeholder en opregning af forskellige arbejder vedrørende en renovering af den omhandlede ejendom, og hvad det vil koste at få dem udført. Arbejderne omfatter bl.a. murer-, snedker-, elektriker-, blikkenslager-, glarmester-, have- og malerarbejder samt byggeledelse og rejseomkostninger for MK. Bl.a. følgende fremgår om de enkelte arbejder:

Murerarbejder: Fjernelse af ridser, udbedring af skader på puds og murværk, læsning og bortskaffelse af de opskyllede slammasser fra kælderen og pladsen foran huset, indbygning af passende sikkerhedsforanstaltninger mod en fornyet oversvømmelse af slam ved fremtidige regnskyl, rensning af tilstoppede spildevandsledninger, tømning af pool (sumpplanter), gøre adgangsvejen fremkommelig igen. Oprydning og bortskaffelse af affald.

Snedkerarbejder: Fornyelse af låse, udbedring af skader på døre, bearbejdning og polering af træflader.

Elektrikerarbejder: Strømtilslutning, kontrollere/efterprøve elektriske installationer og genetablering i driftsklar stand, udskiftning af manglende og beskadigede kontakter.

Blikkenslagerarbejder: Vandtilslutning, kontrol/efterprøvning af sanitære installationer og genetablering i driftsklar stand, udskiftning af defekte vandhanepakninger, ingen udskiftning af håndvaske, WC, badekar.

Glarmesterarbejder: Udskiftning af alle ituslåede glasruder i vinduerne, indvendige døre og terrassedør og udvendige lamper.

Havearbejder: Retablering af haven i normal havemæssig stand, tilskæring af buske og træer, klipning af plæne, rengøring af bede.

Malerarbejder: Maling af alle vægge, lofter ind- og udvendige vægge, ny maling af alle metalgelændere og indvendig pool.

Byggeledelse: Honorar for 10 arbejdsdage à 8 timers byggetilsyn på pladsen. Optagelse af kontakt til mæglere, lokalaviser, myndigheder, kontrol af håndværkerfakturaer og ydelser, mangeludbedring og afleveringsforretninger. Rejseomkostninger m.v.

Det fremgår endvidere af telefaxen, at arbejderne forudsætter, at vand-og strømforsyningen er etableret. Den samlede pris er opgjort til 34.210 EUR.

Det fremgår af en debetnota fra Sydbank, at H1 ApS den 22. juli 2002 har betalt 34.210 EUR til MK.

Endvidere har repræsentanten bl.a. fremlagt følgende:

-	En købsaftale dateret den 17. juli 1990 vedrørende ejendommen, der i ...2 er registreret som "... ." Det fremgår af aftalen, at sælger er LO og VS, og at ejendommen købes af H3 A/S for 14.500.000 pesetas. Beløbet svarer ca. til 880.000 kr.
-	En erklæring fra Banco Hispano Americano, dateret 17. juli 1990, vedrørende H3 A/S´ betaling af 14.500.000 pesetas i forbindelse med køb af ejendommen registreret med nummer ....
-	En erklæring dateret den 11. september 1990 fra "El Registrador" i ...2.
-	En oversigt over aktiver og passiver i medfør af konkurslovens § 111, stk. 2, vedrørende H4 A/S. Det fremgår heraf, at der er afsagt konkursdekret over selskabet den 4. august 1993, og under aktiver er anført "Ejendom i Spanien Reg som nr. ... i tingbogen for ...2, bind nr. ... bog nr. ..., blad ...." Endvidere fremgår, at ejendommen den 27. januar 1993 er pantsat til fordel for Den Danske Bank for et beløb svarende til 1.000.000,00 kr.
-	En aftale dateret 16. januar 1996, hvorefter BA overtager ejendommen i Spanien mod at indtræde i sælgers gæld til Den Danske Bank. Aftalen henviser til et købsdokument udfærdiget 27. januar 1993 af notar SN. Dette dokument foreligger ikke i sagen. Aftalen af 16. januar 1996 er kun underskrevet af BA.
-	Et gældsbrev vedrørende et lån på 400.000 kr. som G1 A/S har ydet til BA den 24. september 1998. Klageren har samme dato skrevet under på, at hun hæfter for lånet som selvskyldnerkautionist.
-	En aftale dateret 11. november 1998, hvoraf fremgår, at BA pr. 1. januar 1998 overdrager ejendommen i Spanien til H2 A/S for 400.000 kr., og at købesummen er udlignet gennem overtagelse af gældsbrev til G1 A/S på 400.000 kr. Aftalen er alene underskrevet af BA.
-	Billeder, der oplyses at være fra ejendommen. Billederne viser en forfalden ejendom uden møbler.
-	En uautoriseret oversættelse af et brev, som angives at være fra UT til repræsentanten. Brevet er dateret den 5. maj 2008, og det fremgår heraf, at notaren har prøvet at finde frem til en løsning med "el Registrador" for at afklare, hvilke dokumenter der behøves, og at det foreslås, at der fremlægges forskellige nærmere opregnede dokumenter til indførelse i registret, således at "el Registrador" vil være tvunget til at udtale sig om, hvilke dokumenter der evt. yderligere skal til.
-	En udskrift fra Byretten, dateret den 28. maj 2010. Af udskriften fremgår, at klageren har anmodet om genoptagelse af konkursboet H2, men at begæringen er tilbagekaldt, efter at retten er kommet med en tilkendegivelse. Indholdet af denne fremgår ikke.

Skatteankenævnets afgørelse

Klageren har haft fri råderet over en sommerbolig i Spanien, hvilket er skattepligtigt, jf. ligningslovens § 16, stk. 5. Den skattepligtige værdi er opgjort således: 678.400 kr. x 16,25 % = 110.240 kr.

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 5, skal der ske beskatning af værdien af en sommerbolig, der er stillet til rådighed, og når der er tale om en hovedaktionær, skal beskatning ske for hele året. Det er uden betydning, om råderetten faktisk har været udnyttet.

Værdien opgøres på grundlag af ejendomsværdien pr. 1. oktober i året før rådighedsåret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober i året før rådighedsåret.

Der foreligger ikke oplysninger om, at klageren ikke har haft ejendommen stillet til rådighed. Desuden foreligger der ikke nogen dokumentation for, at den ved skatteansættelsen anvendte handelsværdi ikke er korrekt. Det bemærkes, at handelsværdien er opgjort i henhold til den regnskabsmæssigt opgjorte værdi ifølge selskabets regnskab. Såfremt handelsværdien var lavere end denne værdi, skulle værdien regnskabsmæssigt have været nedskrevet. Det bemærkes desuden, at selskabet har afholdt betydelige ombygningsudgifter på ejendommen.

Vedrørende påstanden om, at selskabet ikke er ejer af ejendommen, bemærkes, at det i Vestre Landsrets dom af 30. august 2006 er lagt til grund, at ejendommen tilhører H2 A/S. Der henvises til de i dommen nævnte begrundelser, og at det ikke er dokumenteret, at ejerforholdet er ændret i forhold til det, der er lagt til grund i dommen. Vestre Landsret har i den forbindelse også afgjort, at den manglende berigtigelse af adkomstforholdene ikke har betydning for ejerforholdet.

Vedrørende den subsidiære påstand bemærkes, at ifølge Vestre Landsret er der ikke tilvejebragt et tilstrækkeligt grundlag for at antage, at ejendommen ved overtagelsen i 1998 var værdiløs, eller at værdien ved overdragelsen afveg væsentligt fra købesummen. Der er heller ikke fremlagt nogen oplysninger, der antyder eller kan begrunde en ændring af værdiansættelsen af ejendommen i forhold til den ansatte værdi.

Det fremgår endvidere af klagen, at der, efter at dommen er afsagt, har været flere interesserede købere, heraf en med et direkte tilbud over for ejendomsmægleren. Klagerens repræsentant har ved møde med skatteankenævnet den 27. februar 2009 oplyst, at der har været interesserede købere til ejendommen, heraf en med direkte tilbud om købspris på 150.000 euro. Ankenævnet mener derfor ikke, at der er grundlag for at antage at værdien af ejendommen skulle være 0 kr.

Til den for Landsskatteretten fremlagte telefax fra MK bemærkes, at det heraf fremgår, at de arbejder, der skulle udføres på huset, skulle genetablere dette i en "driftsklar stand" og "i normal havemæssig stand", jf. det anførte under elektriker-, blikkenslagerarbejder- og havearbejder. Den senere foretagne bankoverførsel til MK svarer til det beløb, der er oplyst i telefaxen, hvorfor det må formodes, at de omhandlede arbejder er udført. Det kan herefter ikke anses for dokumenteret, at der alene er foretaget reparationsarbejder med henblik på at lukke huset af for vind og vejr og for at undgå yderligere forfald.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst nedsættes med det forhøjede beløb, 110.240 kr.

Klageren og BA var samlevende fra 1983 til 1999. De havde sammen drevet flere forskellige virksomheder af bl.a. salg af biler og maling. Desuden havde de via H1 ApS drevet virksomhed med en put and take-sø.

Ejendommen i Spanien blev erhvervet den 19. juli 1990 fra en spanier (PP), der skyldte H2 A/S penge for nogen biler, han havde købt. H2 A/S kunne ikke få pengene, og selskabet overtog derfor i stedet ejendommen.

Ved en fejl har de spanske myndigheder noteret, at ejendommen blev købt af H3 A/S, men det er dog SE-nummeret for H2 A/S, der er angivet.

Da H2 A/S i 1993 var ved at gå konkurs, skiftede selskabet navn til H4 A/S. Det fremgår af kurators oversigt over aktiver og passiver, at selskabet var ejer af en ejendom i Spanien, der har været annonceret til salg for 1 mio. kr., at Den Danske Bank har pant i ejendommen for 1. mio. kr., og at værdien af ejendommen herefter er 0 kr.

Det er uvist, hvorfra oplysningen om Den Danske Banks pant i ejendommen stammer. Banken har i forbindelse med sagen for Vestre Landsret erklæret aldrig at have haft pant i ejendommen.

Samme dag som H2 A/S skiftede navn til H4, lod BA et andet selskab, H5 A/S, skifte navn til H2 A/S. Det er dette selskab, der omtales som det ny H2 A/S i Vestre Landsrets dom.

Der foreligger en aftale dateret 16. januar 1996, hvorefter BA overtager ejendommen i Spanien fra H4 mod at overtage selskabets gæld til Den Danske Bank. Aftalen er ikke underskrevet af kurator, og ses ikke skrevet på dennes brevpapir. Der er derfor grund til at antage, at aftalen ikke er ægte.

Af en aftale dateret den 11. november 1998 fremgår, at BA pr. 1. januar 1998 overdrager den spanske ejendom til H2 A/S for 400.000 kr., og at købesummen er udlignet ved overtagelse af et gældsbrev til G1 A/S på 400.000 kr. Der er grund til at formode, at aftalen er lavet af BA efter at han og klageren gik fra hinanden i 1999, men tilbagedateret.

Den 24. september 1998 lånte BA 400.000 kr. af G1 A/S, der er ...-importør. Klageren har kautioneret for lånet. BA havde først forsøgt at låne pengene via H2 A/S, men det havde G1 A/S ikke villet acceptere. BA lånte herudover yderligere 100.000 kr. af G1 A/S. BA betalte de 500.000 kr., han fik ved de to lån, til Den Danske Bank, der herefter gav ham en saldokvittering på den gæld, han havde i banken.

Det meddeles ikke til G1 A/S, at der er sket debitorskifte på lånet til BA. Alle renteudgifter på lånet er gennem årene registreret på BA's cpr-nr.

Det fremgår af en revisorpåtegning på regnskaberne for 1998 for H2 A/S, at der ikke foreligger nogen officiel adkomst til ejendommen i Spanien.

H2 A/S har gennem årene afdraget på lånet til G1 A/S, da klageren kautionerede for gælden, men det er reelt BA's personlige gæld, selskabet har afdraget på. Vestre Landsrets dom omhandlede dette lån. Det fremgår af dommen, at der ikke foreligger et ulovligt aktionærlån, da klageren ved sin underskrift på regnskaberne har godkendt, at ejendommen er lagt ind i selskabet. Vestre Landsret har imidlertid ikke taget stilling til, om selskabet er den reelle ejer af ejendommen. Retten har kun vurderet spørgsmålet om aktionærlånet.

Klageren og BA har ikke været i Spanien siden 1993, hvor det første H2 A/S gik konkurs. Der var hverken tid eller penge til det, og huset er derfor forfaldet.

Repræsentanten har i 2001 besigtiget ejendommen sammen med en tysk byggeingeniør, MK. Det var da ikke muligt at køre op til ejendommen, da vejen var ødelagt. Der var endvidere hverken vinduer eller døre i ejendommen, der groede træer i swimmingpoolen, og der havde været brændt bål inde i huset. Tilsyneladende havde ejendommen været anvendt som tilholdssted for egnens unge. H2 A/S afholdt herefter udgifter med henblik på at lukke huset af for vejr og vind, således at det ikke forfaldt yderligere, men huset var fortsat ikke i en stand, hvor det han anvendes. De fremlagte billeder af huset er taget efter det blev lukket af.

Huset blev sat til salg, så snart Vestre Landsret havde afsagt dom, og det er ikke et problem at finde købere på grund af ejendommens specielle beliggenhed. H2 A/S kan imidlertid ikke sælge ejendommen, da selskabet ikke er registreret som ejer af ejendommen hos myndighederne i Spanien.

Det bemærkes i øvrigt, at i ...2 Kommune er den tidligere ejer - PP - fortsat registreret som ejer af ejendommen. Kommunen har derfor ikke opkrævet ejendomsskatter hos H2 A/S, ligesom kommunen ikke har givet meddelelse til H2 A/S, da en del af ejendommen blev inddraget i forbindelse med anlæg af en vej. I Spanien kan myndighederne give meddelelser til enhver i adkomstrækken. Det behøver således ikke være den seneste ejer. Tidligere ejere er forpligtede til at give eventuelle meddelelser videre til senere ejere.

Det bemærkes, at regnskaberne for 1999 ikke er underskrevet af klageren, men af BA i hendes navn.

Klageren har anmodet Byretten om genoptagelse af konkursboet vedrørende H2 med henblik på berigtigelse af ejerforholdet til ejendommen i Spanien. Skifteretten tilkendegav imidlertid, at hvis boet blev genoptaget, skulle ejendommen indgå som et aktiv i konkursboet, og at ejendommen skulle registreres, vurderes og sælges bedst muligt til bedste for boets kreditorer. Retten mente således, at ejendommen fortsat ejedes af konkursboet. Begæringen om genoptagelse af konkursboet blev derfor tilbagekaldt.

Til støtte for sin påstand har repræsentanten principalt gjort gældende, at ejerforholdet til ejendommen må anses for uafklaret, hvorfor der allerede af den grund - indtil ejerforholdet er afklaret - ikke kan pålægges klageren skat for brug af ejendommen. Selskabet har således ikke en ubetinget ejendomsret til ejendommen, hvorfor den ikke kan afhændes legalt, og hvorfor ejendommens tilhørsforhold må siges ikke at eksistere.

Vestre Landsret er i sin dom af 30. august 2006 nået til den konklusion, at den daværende direktør i selskabet H2 A/S ikke optog et ulovligt aktionærlån ved at indskyde ejendommen i selskabet. Dommen tager imidlertid ikke stilling til den manglende tinglysning af de skitserede ejendomsoverdragelser, som klart fremstår som "hjemmelavede" aftaler.

Umiddelbart efter landsrettens dom blev ejendommen sat til salg i Spanien, og flere købere meldte sig, heraf en med direkte tilbud over for ejendomsmægleren. Imidlertid kan ejendommen ikke sælges i Spanien, da de lovformelige ejendomsoverdragelser ikke er registreret.

Ifølge selskabets advokat i Spanien kan det være nødvendigt at føre en retssag i Spanien, som har til formål at tilpligte notaren i ...2 til at foretage registreringerne. Dette vil koste mindst 10-15.000 EUR.

Subsidiært har repræsentanten gjort gældende, at hvis ejendommen fortsat betragtes som tilhørende selskabet, må værdien af ejendommen værdiansættes til 0 kr., fordi:

-	selskabet ikke erhvervede ejendommen med henblik på at sikre adgang til et vist privat brug,
-	ejendommen fra 1992 til 2002 har ligget uden opsyn,
-	ejendommen både før og efter renoveringen var ubeboelig,
-	klageren på intet tidspunkt hverken har boet i ejendommen eller har haft mulighed for at bo i den på grund af ejendommens stand,
-	ejendommen også efter renoveringen i 2002 henstod uden vand, kloak og el,
-	selskabet alene fortsat ejer ejendommen på grund af registreringsforholdene i Spanien.

Det er en betingelse for beskatning af en hovedaktionær, at denne har ejendommen til rådighed som beboelse. Det fremgår desuden af SKM2009.558.HR, at "der blev herved tillige lagt vægt på, at B, der ikke i øvrigt drev udlejningsvirksomhed, havde erhvervet en enkelt hotellejlighed på vilkår, der måtte anses for udformet med henblik på at sikre adgang til et vist privat brug for ejeren". Selv om Landsskatteretten måtte lægge til grund, at registreringsforholdene i Spanien ikke har nogen betydning, kan der ikke efter lovgrundlaget herunder også cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001 bortses fra, at klageren på intet tidspunkt har anvendt ejendommen, men derudover forholder det sig tillige således, at det ej heller har været muligt at bebo ejendommen.

Det kan naturligvis forekomme underligt, hvorfor der erhverves en ejendom i Spanien i 1990, og at denne i hvert fald fra 1992 og frem til 2002 blot henligger. Dette skyldes imidlertid de forhold, som fremgår af klagerens redegørelse, idet der både var forskellige økonomiske problemer, men at der herudover mellem BA og klageren er ført et utal af retssager omkring både ejerforholdet til de forskellige selskaber samt det økonomiske opgør i forbindelse med parternes ophævelse af samlivet.

Der er ingen tvivl om, at såfremt registreringsforholdene i Spanien bliver bragt på plads, vil ejendommen snarest muligt blive solgt, ligesom ejendommen også, såfremt registreringsforholdene havde været korrekte, ville være solgt allerede i 2002. Dette antyder også, at selskabet på ingen måde har ejet den pågældende ejendom, med henblik på at hovedaktionæren skulle have rådighed over ejendommen til beboelse. Når ejendommen ikke er beboelig, må værdien være 0 kr.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det må på baggrund af de for Landsskatteretten fremlagte oplysninger lægges til grund, at H2 A/S siden 1998 har været ejer af ejendommen.

Retten har herved bl.a. lagt vægt på, at selskabet ifølge sine egne regnskaber har ejet ejendommen og på, at Vestre Landsret ved sin dom af 30. august 2006 nåede til samme resultat.

En hovedaktionær, der får en ejendom stillet til rådighed af sit selskab, er skattepligtig heraf. For så vidt angår sommerboliger fremgår dette af den dagældende ligningslovs § 16, stk. 5. (Lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001). Det er uden betydning, om hovedaktionæren faktisk har benyttet ejendommen.

Når en ejendom ligger i udlandet, ansættes ejendomsværdien efter et skøn over boligens værdi ved årets begyndelse, jf. Ligningsvejledningen 2009, afsnit A.B.1.9.6.

Indledningsvis bemærkes, at ejendommen ikke kan anses for at være uden værdi, selv om den muligvis ikke umiddelbart kan sælges, fordi ejerskabet ikke er korrekt registreret i Spanien.

Således som sagen er oplyst, er der ikke grundlag for at anse den værdi, skatteankenævnet har lagt til grund ved beregningen af den skattepligtige værdi af ejendommen i Spanien, for at være for høj. Landsskatteretten har herved bl.a. henset til ejendommens købspris i 1990, at selskabet i 2002 har afholdt renoveringsomkostninger på ejendommen for 277.200 kr., at selskabet i sine regnskaber har ansat værdien af ejendommen til 678.400 kr. fra 2002 og fremefter, og at der ikke i øvrigt er fremlagt dokumentation for, at denne værdi er for høj.

Den påklagede afgørelse stadfæstes herefter.

..."

Sydbank overførte på foranledning af H1 ApS den 22. juli 2002 34.210 euro svarende til 254.657,66 kr. til MK.

Efter det oplyste besigtigede CA ejendommen i 2005 sammen med en ejendomsmægler. Ejendomsmægleren har i mail af den 21. september 2011 oplyst:

"...

Jeg, VJ, virksomhedens direktør og leder af G2 med CIF / momsnummer i Spanien: ..., bekræfter, at CA i 2005, kontaktede mig, om jeg kunne sælge ejendommen i ...2.

Ejendommen var på ingen måde beboelig, fordi huset var blevet plyndret, og der var hverken vand eller el, eller vinduer i huset, og havde brug for en stor investering for at blive sat i stand.

Ejendommen kunne naturligvis sælges, og jeg havde faktisk fundet en køber, der ønskede at købe den for omkring 95.000 Euro, men det viste sig - så vidt jeg forstod det - at ejendommen tilhørte et konkursramt selskab og ikke CA's kones firma.

..."

Ejendommen blev i 2012 besigtiget af KR, der i mail af 26. november 2012 har redegjort for ejendommens tilstand:

"...

Her er billeder af husets aktuelle tilstand. Tillige vedhæftet udskrift af skyldig ejendomsskat ca. 2.400 euro, samt et satellitfoto, hvor ejendommen/grunden er indrammet i rødt. Vedhæftet er også udskrift af ejendommens offentlige vurderingspris, ca. 43.000 euro.

Det beløb kaldes valor catastral. Ved salg, skal man gange dette beløb med 2,5 for at få mindsteværdien, af hvad, der kan deklareres i skøde/arv.

Dette indebærer at ejendommen skal deklareres til ca. 110.000 euro. Arveskatten udgør ca. 21 % af dette beløb.

Dertil kommer Notar, skøde, tinglysning plus div. honorarer for skøde, indbetaling af skatter, og tinglysning. Dette beløb er ca. 3.000-5.000 euro.

Jeg talte med skattevæsenet og forklarede boligens nuværende stand. Det er muligt at få vurderingen ændret, men det kræver fuld rapport mhb. ejendommens tilstand + besøg med myndighederne på ejendommen. Yderligere udgift på ca. 3.000 euro.

Jeg talte med flere personer/naboer og der var ingen, der var af den opfattelse, at værdien var højere end 30.000 euro.

Huset adresse er ...1. Byen ligger ca. 70 km fra ...3, 45 km motorvej, derefter ca. 25 ad god landevej.

Huset er registret, hos skattevæsnet i selskabets navn, men grunden figurerer stadig i den tidligere ejers navn, LO.

..."

Ifølge fuldstændig rapport fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for selskabet H2 A/S er selskabets formål defineret således:

"Selskabets formål er at drive handel og fabrikation, herunder import og eksport af papirvarer samt andet dermed efter bestyrelsens skøn beslægtede formål".

Forklaringer

A har forklaret, at hun og BA var samlevende fra 1984 til 1999. BA var ... og ... forhandler. Han var også ...forhandler. Hun var, da de lærte hinanden at kende, ansat som kontorassistent. Efter ca. 2 år begyndte hun at arbejde derhjemme på værkstedet og på kontoret. Omkring 1989 ophørte ...forretningen. BA var lystfisker og købte herefter en sø lidt uden for ...4, hvor han etablerede en put and take-sø. I 1991 eller 1992 gik selskabet H2 A/S konkurs. For at rede stumperne efter konkursen, overtog hun det selskab, der drev put and take-søen, H1 ApS. Et gammelt selskab H5 A/S overtog resterne af det konkursramte H2 A/S, og der blev etableret et nyt H2 A/S, som hun drev videre. Det nye H2 A/S drev salg af oliemaling og salg af møbler. Det var BA's ønske, at hun skulle overtage selskaberne. Hun var ked af at overtage selskaberne, da hun ingen forudsætninger havde herfor. Ved samlivsophævelsen i 1999 ejede hun derfor selskabet H1 ApS med datterselskabet H2 A/S. BA arbejdede fortsat i selskaberne, og hun fik på fornemmelsen, at han var ved at køre selskaberne ned. Det kom så vidt, så hun via en fogedforretning fik sat BA ud, og låsene til firmaernes adresse blev udskiftet. I dag er det hendes opfattelse, at BA havde overdraget ejendommen i Spanien til H2 A/S med det formål at køre selskabet ned, så han efterfølgende ville kunne overtage selskabet med ejendommen billigt. Det er hendes opfattelse, at BA ikke selv har lavet overdragelseserklæringen vedrørende ejendommen. Hun og BA har ikke på noget tidspunkt drøftet, at ejendommen skulle indgå i selskabet. Efter samlivsophævelsen dannede hun par med CA, med hvem hun blev gift med i 2005. CA blev hendes revisor, og han fandt ud af, at der i selskabet var en ejendom i Spanien med tilhørende lån. CA døde i 2010.

Hun var i 1989 i Spanien. BA og YM var rejst i forvejen for at gøre ejendommen klar. Hun kom efterfølgende ned med børnene, hvorefter de holdt ferie i en uge. Ejendommen var et fint spansk hus, og de kunne bo i huset. I 1990 var de på familieferie i huset, hvor dette også kunne beboes. I forbindelse med familieferien havde BA blandt andet indkøbt nye køleskabe. BA havde en kontakt i Spanien, LM, der sørgede for, at huset var beboeligt, når de kom ned. Så vidt hun husker det, fik BA overdraget ejendommen, efter han var begyndt at opkøbe ... i Tyskland til videresalg i Spanien. Han havde på et tidspunkt et udækket krav mod en køber i Spanien, hvor han fik ejendommen overdraget som delvis betaling. Hun har, måske, i 2002 besøgt ejendommen. Hun og BA besøgte ejendommen, mens de var på ferie i Spanien. Vejen op til ejendommen var ikke farbar, så det endte med, at de måtte gå op til ejendommen, der viste sig at være vandaliseret. Der var ingen vinduer, og stikkontakterne var hevet ud. Ejendommen var ikke møbleret, og der var ingen hårde hvidevarer. Der var lukket for strømmen, og der var lukket for vandforsyningen. Ejendommen var ubeboelig og fremtrådte uden inventar, men alene med de rå vægge.

Hun fik kontakt til MK. De aftalte, at ejendommen skulle shines op med det formål at blive solgt. Hun fik en pris oplyst fra MK på ca. 260.000 kr., hvilket beløb hun overførte til MK. Hun har ikke efterfølgende ført tilsyn med, om arbejdet på ejendommen blev udført, da hun ikke har haft mulighed for at komme til Spanien. Hun betalte beløbet til MK i tillid til, at arbejdet ville blive lavet. Det var planen, at arbejdet skulle være færdigt i august. Planen var, at huset skulle gøres salgsklart, men ikke beboeligt med møbler og lignede. Hun har ikke på noget tidspunkt modtaget regninger for forbrug af el, vand og varme, ligesom hun ikke har modtaget et eneste brev fra spanske myndigheder vedrørende ejendommen.

Ejendommen i Spanien er registreret som værende ejet af H3 A/S. Det har ikke vist sig muligt at sælge ejendommen, idet dette selskab ikke eksisterer og aldrig har eksisteret. BA og YM var i 2004 eller 2005 i Spanien for at forsøge at få kontakt til en ejendomsmægler med henblik på at sælge ejendommen. Hun var i Spanien i 2005 eller 2006 for at underskrive papirer vedrørende et muligt salg. Det har formentligt været efter landsrettens dom, at de har forsøgt at igangsætte et salg. Det var ikke muligt på grund af de fejlagtige registreringer i Spanien. Selskabet H2 A/S er senere gået konkurs, og hun har efterfølgende forsøgt at få konkursboet genoptaget med henblik på at få løst registreringsproblemet i Spanien. Det har ikke været muligt. Hun kan ikke forestille sig, at ejendommen i Spanien på noget tidspunkt har været udlejet. BA har ikke fortalt herom, men nogle, måske hjemløse, har benyttet ejendommen. Hun har ikke på noget tidspunkt gjort noget for at fraskrive sig ejendommen. Det har hun ikke haft fantasi til, og ingen har rådet hende hertil. Hun kan ikke nærmere redegøre for den udgift i regnskabet for 2002, der omhandler ejendomsforsikring med 4.500 kr. Det er i dag hendes opfattelse, at den reelle ejendomsejer i Spanien er det oprindelige H2 A/S.

YM har forklaret, at han har været på ejendommen i Spanien 2 gange. Dels da BA købte ejendommen i 1988, og dels med CA. Ved det første besøg skulle han og BA klargøre ejendommen til, at A og børnene kom derned. De boede herefter i huset. Da de kom ned til huset, var der lukket for strømmen. BA betalte en regning vedrørende den tidligere ejer, og der blev herefter åbnet for strømmen. Brugsvandet til ejendommen kom fra kilder i området, hvor vandet løb til en beholder, der med en pumpe forsynede ejendommen med brugsvand. Der var alene kaminvarme. Anden gang, han besøgte ejendommen, var i sommeren 2004. A ville da sælge ejendommen, og han og CA var taget ned for at iværksætte salget. Ejendommen fremtrådte da stærkt vandaliseret, nærmest ukendelig. Der var etableret en vej hen over en del af grunden. Vinduerne var itu, dørene var ødelagt, stikkontakterne var ødelagte og der var glasskår overalt. Det var hans opfattelse, at der havde boet nogle slumstormer i huset. Der var ikke el og vand i ejendommen. Han vurderer, at ødelæggelserne var sket over længere tid. Han og CA boede på et hotel i nærheden. De havde kontakt til en ejendomsmægler, der muligvis havde købere til ejendommen. Han husker ikke mæglerens navn, men det kan have været VJ. Der blev imidlertid ikke nogen handel på det tidspunkt, idet registreringsforholdene ikke var korrekte. Han sad i bestyrelsen for H2 A/S i 2002. Han er ikke bekendt med regnskabet for 2002. Han var ikke på ejendommen i Spanien i 2002. Han har ikke set de renoveringsarbejder, der skulle være lavet i 2002. Køberen, som ejendomsmægleren havde kontakt til, tilbød ca. 250.000 euro. Dette var købesummen, hvis ejendommen var istandsat. Der kan have været tale om et beløb på 95.000 euro også, men dette var formentlig for den uistandsatte ejendomme.

Parternes synspunkter

A har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende,

at	ejerforholdet til ejendommen, på trods af landsrettens afgørelse af 2002, er usikker, idet skifteretten senest den 28. maj 2010 ikke har villet genoptage konkursboets behandling,
at	ejendommen i forbindelse med tvangsopløsning af H2 A/S er anset som værende værdiløs,
at	den pågældende ejendom ikke af selskabet er erhvervet med henblik på at sikre adgang til et vist privat brug,
at	ejendommen primo 2002 var aldeles ubeboelig,
at	der i 2002 blev foretaget en nødvendig oprydning og reparation af vinduer m.v. efter vandalisme med i alt 278.000 kr.,
at	ejendommen i hvert fald indtil juli/august 2002 var ubeboelig,
at	dette ikke skyldes renovering eller vedligeholdelse, men derimod manglende opsyn og tilsyn i årevis,
at	en råderet for 2002 må ansættes til en værdi af 0 kr., og
at	selvom det må lægges til grund, at ejendommen hen på efteråret 2002 kunne være beboet, betyder dette ikke, at A for 2002 skal beskattes heraf

Skatteministeriet har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende,

at	H2 A/S (registreringsnummer ...) har været ejer af ejendommen i Spanien siden 1998. Det fremgår af de aftaler, der foreligger om overdragelse af ejendommen,
at	ejendommen fremgår af selskabets årsregnskab for 1998, hvor selskabet anskaffede ejendommen,
at	ejendommen ligeledes er omfattet af selskabets aktiver i senere regnskaber,
at	Vestre Landsret i den tidligere af selskabet mod BA anlagt retssag har lagt til grund, at den spanske ejendom tilhørte H2 A/S,
at	der ikke er fremkommet oplysninger under denne sag, der giver grundlag for at komme til et andet resultat vedrørende ejerforholdene,
at	det tværtimod må forventes, at likvidator i forbindelse med selskabets tvangsopløsning foranlediger, at skifteretten attesterer, at ejendommen tilhører H2 A/S under likvidation.
at	ligningslovens § 16 A, stk. 6 som grundlag for beskatning alene forudsætter, at ejendommen har været stillet til hovedaktionærens rådighed. Det er således ikke en betingelse for beskatning, at A faktisk har benyttet ejendommen,
at	A har haft adgang til at benytte ejendommen i 2002, og at ejendommen derfor må anses for at være stillet til rådighed for A,
at	A gennem et andet selskab var eneejer af og direktør i H2 A/S, hvor anskaffelsen af ejendommen helt falder uden for selskabets formål,
at	oplysningerne om den fejlagtige registrering i Spanien af adkomstforholdene ingen betydning har for A's adgang til at benytte ejendommen,
at	godets værdi skal opgøres efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 5. Dette indebærer, at værdien for ejendomme beliggende i udlandet ansættes efter et skøn over boligens værdi ved årets begyndelse, jf. Ligningsvejledningen 2002, afsnit A.B.1.9.6.,
at	der herefter ikke er grundlag for at tilsidesætte det udøvede skøn, hvorefter ejendommens værdi er ansat til 678.400 kr. Den ansatte værdi svarer til ejendommens værdi ifølge selskabets årsregnskab for 2002. Ejendommen var oprindeligt blev erhvervet i 1990 for knap 900.000 kr., og det er ubestridt, at der blev udført renoveringsarbejder i 2002 for en udgift på 277.200 kr.. Værdiansættelsen har endvidere støtte i oplysningerne om et efterfølgende tilbud fra tredjemand om køb af ejendommen for 150.000 euro.
at	A ikke har godtgjort, at ejendommen var ubeboelig i 2002 og at det er uden betydning, om ejendommen i perioder var ubeboelig, jf. SKM2011.262.VLR og SKM2012.445.BR.

Rettens begrundelse og resultat

På baggrund af Vestre Landsrets afgørelse i V.L. B-1946-05 mellem H2 A/S og BA lægger retten til grund, at ejendommen i 2002 var ejet af H2 A/S. Dette selskab er datterselskab af H1 ApS, hvor A er hovedaktionær.

Efter forarbejderne til den dagældende ligningslov § 16 a, stk. 10, er det ikke en betingelse for beskatning hos hovedaktionæren, at den ejendom, der stilles til rådighed, faktisk benyttes af hovedaktionæren. Afgørende er, om ejendommen har været stillet til hovedaktionærens rådighed med henblik på privat brug. Retten lægger til grund, at selskabet H2 A/S, hvis formål var at drive handel og fabrikation, herunder import og eksport af papirvarer samt andet dermed efter bestyrelsens skøn beslægtede formål, ikke har drevet udlejningsvirksomhed. Ejendommens erhvervelse af ejendommen er herefter sket med henblik på, at ejendommen stilles til hovedaktionærens rådighed til privat brug.

Retten lægger videre til grund, at A ikke på noget tidspunkt har givet afkald på retten til at benytte ejendommen til privat brug, ligesom selskabet ikke har udnyttet ejendommen på anden vis. På den baggrund har A haft adgang til at benytte ejendommen privat i indkomståret 2002, og ejendommen må herefter anses for at være stillet til A's rådighed, hvorfor bestemmelserne i den dagældende ligningslov § 16 a, stk. 10, jfr. § 16, stk. 5 finder anvendelse ved opgørelsen af A's skat for 2002.

Det er ved vurderingen heraf uden betydning, at A ikke rent faktisk har benyttet ejendommen, ligesom det forhold, at ejendommen ikke var beboelig, ikke kan føre til et andet resultat. Retten har herved lagt særlig vægt på, at moderselskabet H1 ApS den 22. juni 2002 betalte 254.657,66 kr. med henblik på at foretage de af MK's foreslåede renoverings- og istandsættelsesarbejder på ejendommen.

A er herefter med rette beskattet af råderetten over ejendommen i Spanien

Det fremgår af H2 A/S´s regnskaber, at ejendommen i 2002 var ansat til en værdi på 678.400 kr., efter at der var afholdt renoveringsudgifter på ejendommen.

Retten finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte det af skattemyndighederne udøvede skøn over den skattepligtige værdi af råderetten over ejendommen.

Efter sagens resultat skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Beløbet fastsættes ud fra sagens værdi og dens omfang til 19.000 kr. med tillæg af moms.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøger, A, skal inden 14. dage betale 23.750 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte, Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostninger forrentes efter rentelovens § 8 a.