Indhold

Dette afsnit beskriver de specielle fradragsregler for personbiler og motorcykler. Se ML § 42. Virksomheder kan ikke fradrage moms af indkøb mv., som vedrører anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer (personbiler og motorcykler). Virksomheder, der lejer personmotorkøretøjer i mere end seks måneder i sammenhæng, kan dog fradrage moms af lejen med 25 pct. af et særligt fradragsgrundlag for billeasing. Virksomheder, der forhandler eller udlejer motorkøretøjer, eller som driver køreskole, kan også fradrage moms af indkøb mv. til disse formål.

Afsnittet indeholder:

Lovgrundlag
Regel
Hovedregel: Ingen fradrag for anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer ML § 42, stk. 1, nr. 7
Undtagelse: Billeasing ML § 42, stk. 4
Fradragsgrundlaget for billeasing ML § 42, stk. 5
Undtagelse: Bilforhandlere, biludlejere og køreskoler ML § 42, stk. 6
Undtagelse: Øresundsbroen ML § 42, stk. 7
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Afsnit D.A.11.6.3.3.1 om fradragsreglerne for anskaffelse af små vare-/lastbiler, dvs. ikke over 3 ton ML § 41, stk. 1
Afsnit D.A.11.6.3.3.2 om fradragsreglerne for drift af små vare-/lastbiler, dvs. ikke over 3 ton ML § 41, stk. 2
Afsnit D.A.11.6.3.3.3 om fradragsreglerne for leasing af små vare-/lastbiler, dvs. ikke over 3 ton ML § 41, stk. 3
Afsnit D.A.11.6.4 om fradragsreglerne for store vare- og lastvogne og øvrige køretøjer ML §§ 37 og 38
Afsnit D.A.22.1.1 der indeholder en skematisk oversigt over fradragsreglerne for personmotorkøretøjer og motorcykler.

Lovgrundlag

ML § 42, stk. 1, nr. 7 og stk. 4, 5, 6 og 7 har følgende ordlyd:

"Virksomheder kan ikke fradrage afgift af indkøb mv., som vedrører

7) anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer, der er indrettet til befordring af ikke mere end 9 personer, jf. dog stk. 4, 6 og 7.

Stk. 4. Virksomheder, der lejer personmotorkøretøjer i mere end 6 måneder i sammenhæng, kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 7, fradrage afgiften af lejen, dog højst med 25 pct. af fradragsgrundlaget efter stk. 5. Det er en betingelse, at mindst 10 pct. af den årlige kørsel med det lejede køretøj anvendes i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser.

Stk. 5. Grundlaget for fradrag efter stk. 4 er inden for de første 3 år fra køretøjets første indregistrering 2 pct. pr. måned af den for køretøjet betalte registreringsafgift her i landet, herunder den beregnede registreringsafgift, som danner grundlag for beregningen af den forholdsmæssige registreringsafgift, jf. registreringsafgiftsloven, og 1 pct. pr. måned i følgende år. Hvis et køretøj har været i brug inden registreringen, eller hvis første registreringstidspunkt ikke kan fastslås, regnes perioden nævnt i 1. pkt. fra køretøjets fremstillingstidspunkt. Såfremt registreringsafgiftsbeløbet er ukendt, anvendes i stedet 55 pct. af udlejerens anskaffelsespris inkl. afgifter for køretøjet. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om udlejers pligt til at give oplysninger til brug for beregning af fradraget.

Stk. 6. Virksomheder, der forhandler eller udlejer motorkøretøjer, eller som driver køreskole, kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 7, fradrage afgiften af indkøb mv. til disse formål.

Stk. 7. Virksomheder kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 7, fradrage merværdiafgiften på passagen af den faste forbindelse over Øresund."

ML § 42, stk. 1, nr. 7 og stk. 4, 5, 6 og 7 har ikke direkte hjemmel i momssystemdirektivet, men kan dog opretholdes i henhold til standstill-bestemmelsen i momssystemdirektivets art. 176:

"Rådet fastsætter med enstemmighed på forslag af Kommissionen de udgifter, der ikke giver ret til fradrag af momsen. Under alle omstændigheder giver udgifter, der ikke er af streng erhvervsmæssig karakter, som fx udgifter til luksusforbrug, underholdning eller repræsentation, ikke adgang til fradrag.

Indtil de i stk. 1 omhandlede bestemmelser træder i kraft, kan medlemsstaterne opretholde alle de undtagelser, som var gældende i henhold til deres nationale lovgivning pr. 1. januar 1979 eller for de medlemsstater, som er tiltrådt Fællesskabet efter denne dato, på datoen for deres tiltrædelse."

Regel

Virksomheder kan ikke fradrage moms af indkøb mv., som vedrører anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer (personbiler og motorcykler), der er indrettet til befordring af ikke mere end ni personer. Se ML § 42, stk. 1, nr. 7

Virksomheder, der lejer personmotorkøretøjer i mere end seks måneder i sammenhæng, kan dog fradrage moms af lejen med 25 pct. af et særligt fradragsgrundlag for billeasing. Se ML § 42, stk. 4 og 5.

Virksomheder, der forhandler eller udlejer motorkøretøjer, eller som driver køreskole, kan også fradrage moms af indkøb mv. til disse formål. ML § 42, stk. 6.

Virksomheder kan endelig også fradrage moms på passagen af den faste forbindelse over Øresund. Se ML § 42, stk. 7.

Hovedregel: Ingen fradrag for anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer § 42, stk. 1, nr. 7

Købsmomsen ved anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer (personbiler og motorcykler), der er indrettet til befordring af højst ni personer, kan ikke fradrages i momsregnskabet. Se ML § 42, stk. 1, nr. 7.

ML § 42, stk. 1, nr. 7 omfatter som udgangspunkt biler, som kan transportere højst 9 personer, og som er indregistreret med hvide nummerplader. Dvs. motorkøretøjer, hvoraf der efter registreringsafgiftsloven er betalt

fuld afgift (almindelige personvogne),
nedsat afgift (hyrevogne) eller
slet ingen afgift, fordi de er fritaget herfor (personvogne, der tilhører visse statsinstitutioner).

Visse køretøjer falder imidlertid uden for ML § 42, stk. 1, nr. 7, fordi de efter en konkret vurdering ikke anses for personmotorkøretøjer. Dette gælder biler, som er særligt indrettet til brug for virksomhedens momspligtige aktiviteter, og som er fritaget for registreringsafgift. Som eksempler herpå kan nævnes mandskabsvogne, der er indrettet til befordring af både mandskab og materiel (Mandskabsvogne er registret som varevogne på gule plader i Køretøjsregistret (tidligere Centralregistret for motorkøretøjer)). Købsmomsen er i disse tilfælde fradragsberettiget efter ML §§ 37 og 38 om store varebiler eller ML § 41 om små varebiler. Se afsnit D.A.11.6.3 om små vare-/lastbiler ML § 41 og afsnit D.A.11.6.4 om store vare- og lastvogne og øvrige køretøjer ML §§ 37 og 38.

Rustvogne er ikke omfattet af ML § 42, stk. 1, nr. 7, da disse køretøjer ikke er indrettet til befordring af personer, samt er fritaget for registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 2. Momsfradrag for rustvognes anskaffelse og drift skal opgøres efter momslovens almindelige fradragsbestemmelser, jf. ML §§ 37-38. Se SKM2001.39.LSR.

Andre transportmidler end personmotorkøretøjer (biler og motorcykler), såsom cykler, knallerter, busser, færger og flyvemaskiner er ikke omfattet af ML § 42, stk. 1, nr. 7 og må derfor med hensyn til fradragsret for købsmomsen, også behandles efter de almindelige regler i ML §§ 37 og 38. Se afsnit D.A.11.6.4 om store vare-/lastbiler og øvrige køretøjer ML §§ 37 og 38.

Eksempler på køretøjer, der ikke er omfattet af ML § 42, stk. 1, nr. 7

Som eksempler på køretøjer der ikke er personmotorkøretøjer kan nævnes:

Varevogne, dvs. køretøjer berigtiget med nedsat afgift efter registreringsafgiftslovens § 5 og dermed forsynet med gule nummerplader eller gule/hvide nummerplader (også med nedsat afgift blot er der også betalt privatbenyttelsesafgift).
Mandskabsvogne, der er indrettet til befordring af både mandskab og materiel (Mandskabsvogne er registret som varevogne på gule plader i Køretøjsregistret (tidligere Centralregistret for motorkøretøjer)
Øvrige køretøjer, eksempelvis
- rustvogne, se SKM2001.39.LSR
- andre transportmidler end personmotorkøretøjer (biler og motorcykler), såsom
- cykler,
- knallerter,
- traktorer,
- busser (personbiler, der er indrettet til befordring af mere end ni personer (føreren iberegnet), betragtes momsmæssigt som busser).

Små varevogne er omfattet af ML § 41. Store varevogne og øvrige køretøjer er omfattet af ML §§ 37 og 38. Se afsnit D.A.11.6.3 om små vare-/lastbiler ML § 41 og afsnit D.A.11.6.4 om store vare- og lastvogne og øvrige køretøjer ML §§ 37 og 38.

Eksempler på køretøjer der anses for personbiler og anses for omfattet af ML § 42, stk. 1, nr. 7

Autocampere
Lufthavnsbiler

Ad a) Autocampere

En autocamper er et personmotorkøretøj. Det betyder, at der ikke er fradragsret for moms af anskaffelse og drift af køretøjet, hvis det er indrettet til befordring af ikke mere end ni personer, jf. ML § 42, stk. 1, nr. 7. Er autocamperen indrettet til befordring af mere end ni personer, gælder momslovens almindelige regler. Se TfS1998, 16TSS.

Ad b) Lufthavnsbiler

Der kan ikke fradrages moms ved anskaffelse af lufthavnsbiler, der anvendes til erhvervsmæssig kørsel. Lufthavnsbiler er personmotorkøretøjer omfattet af ML § 42, stk. 1, nr. 7. Se TfS1999, 265ØLD.

Eksempler på driftsomkostninger omfattet af ML § 42, stk. 1, nr. 7

Færgebilletter
Broafgift
Leje af parkeringsplads
Medarbejderes motorkøretøjer

Ad a) Færgebilletter

Udgiften til færgebilletter er omfattet af bilens driftsomkostningsbegreb og kan henføres til ML § 42, stk. 1, nr. 7. Udgifter til moms af færgebilletter for personmotorkøretøjer (hvidpladebiler) er derfor ikke fradragsberettigede, uagtet udgifterne afholdes i forbindelse med en virksomheds erhvervsmæssige og momspligtige aktiviteter. Se TfS1997, 896MNA.

Ad b) Broafgift

Broafgifter fx den broafgift, som betales ved kørsel på Storebæltsbroen, er omfattet af driftsomkostningsbegrebet for motorkøretøjer i momslovens forstand. Det betyder, at moms af broafgift, som vedrører personmotorkøretøjer (køretøjer på hvide plader), ikke kan fradrages uanset køretøjets anvendelse, jf. ML § 42, stk. 1, nr. 7. Se TfS1998, 605TSS.

Se dog særligt om ML § 42, stk. 7 om passageafgift ved Øresundsbroen nedenfor. Ifølge ML § 42, stk. 7, kan virksomheder uanset ML § 42, stk. 1, nr. 7, fradrage momsen på passagen af den faste forbindelse over Øresund.

Ad c) Leje af parkeringsplads

Parkeringsudgifter er udgifter til drift af personmotorkøretøjer som angivet i ML § 42, stk. 1, nr. 7. Udgifter til moms af leje af parkeringsplads for personmotorkøretøjer (hvidpladebiler) er derfor ikke fradragsberettigede. Fradragsbegrænsningen i ML § 42, stk. 1, nr. 7, omfatter virksomhedens udgifter til drift af både virksomhedens og medarbejderens personmotorkøretøjer. Se SKM2003.124.LSR.

Ad d) Medarbejderes motorkøretøjer

Momsen på indkøb vedrørende driften af motorkøretøjer tilhørende en virksomheds medarbejdere kan ikke medregnes til virksomhedens indgående moms. Se AFG1969, 275DEP

En arbejdsgiver kan ikke fradrage en del af den godtgørelse, som udbetales til en ansat for dennes erhvervsmæssige benyttelse af et privat køretøj. Det forhold, at en ansat benytter sit eget køretøj som led i arbejdsgiverens virksomhed, kan ikke udgøre en levering Se sag C-338/98, Kommissionen mod Holland. Det vil sige, at betaling af en medarbejders udgifter er løn og ikke betaling for en levering.

En virksomhed kan ikke fradrage momsen på brændstofudgift til personbil indregistreret på hvide plader, heller ikke momsen på brændstofudgift til en medarbejders personmotorkøretøj indregistreret på hvide plader, jf. ML § 42, stk. 1, nr. 7. Se SKM2012.406.SR.

Undtagelse: Billeasing § 42, stk. 4

Momspligtige virksomheder har begrænset fradragsret ved leje eller leasing af personkøretøjer i mere end 6 måneder (langtidsleje). ML § 42, stk. 4 er en undtagelse fra ML § 42, stk. 1.

Betingelser

Der er følgende betingelser for momsfradraget:

De enkelte køretøjer skal lejes for et tidsrum af mere end seks måneder og lejeperioden skal være sammenhængende
Mindst 10 pct. af den årlige kørsel med det lejede køretøj skal ske i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser.

Se ML § 42, stk. 4.

Ad 1) De enkelte køretøjer skal lejes for et tidsrum af mere end 6 måneder og lejeperioden skal være sammenhængende

Lejeperioden kan på forhånd være aftalt i kontrakten eller kan aftales ved en forlængelse af kontrakten.

Der kan opnås fradragsret for moms af lejen af et køretøj, selvom køretøjet er udlejet i et særligt minilease-koncept og derfor skiftes ud med et andet i løbet af udlejningsperioden. Det er en betingelse, at lejeperioden samlet løber i mere end seks måneder. Der skal endvidere være tale om en ubrudt lejeperiode. Lejekontrakten må altså gerne forlænges, men der må ikke være huller i lejeperioden. Se TfS1999, 157TSS.

Det forhold, at en arbejdsgiver og en lønmodtager indgår hver sin leasingkontrakt om leje af samme bil i en længere periode end seks måneder, fører ikke til, at arbejdsgiverens ret til fradrag for moms af lejen begrænses eller afskæres. Følgende betingelser skal dog være opfyldt:

Der indgås separate aftaler mellem henholdsvis leasingselskabet og virksomheden og leasingselskabet og den ansatte.
De samlede udgifter til bilens drift, forrentning mv., der indeholdes i leasingydelsen, fordeles proportionalt mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte kilometer, fordelt på henholdsvis privat kørsel og erhvervsmæssig kørsel.
Der føres detaljeret kørselsregnskab for den kørsel, der har fundet sted,
Leasingydelsen betales direkte til leasingselskabet.
Hver af parterne hæfter alene for egne forpligtelser i forhold til leasingselskabet.

Se SKM2001.646.TSS.

Ad 2) Mindst 10 pct. af den årlige kørsel med det lejede køretøj skal ske i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser

En virksomhed, der både benytter et køretøj til erhvervsmæssig og privat brug kan i visse tilfælde have vanskeligheder med præcist at godtgøre, hvor stor en andel af benyttelsen der er erhvervsmæssig. Af forenklingsgrunde kan fradraget derfor anvendes af alle momsregistrerede virksomheder, hvor mindst 10 pct. af den årlige kørsel med køretøjet er til brug for formål, der vedrører virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser. Dette indebærer, at bl.a. kørsel mellem hjem og fast arbejdssted betragtes som privat kørsel. Fradraget er altså en form for standardfradrag, der indrømmes uanset at køretøjet også benyttes delvist privat. Se bemærkningerne til lov nr. 419 af 26. juni 1998.

Virksomheden skal ikke dokumentere det præcise omfang af anvendelsen af køretøjet til momspligtige formål. Virksomheden skal dog godtgøre, at det pågældende køretøj benyttes mindst 10 pct. til momspligtige formål. Det kræves normalt ikke, at der føres en egentlig kørebog, hvis virksomheden på anden måde kan godtgøre, at køretøjets benyttelse til momspligtige formål udgør mindst 10 pct. af den samlede anvendelse.

Momsfradragets størrelse

Momsfradraget er momsen af lejen, dog højst 25 pct. af et særligt fradragsgrundlag fastlagt i ML § 42, stk. 5. Momsfradraget er højest et beløb svarende til den del af momsen på leasingydelsen, der beregningsmæssigt kan henføres til forrentning og afdrag af registreringsafgiften. Er momsen af lejen lavere end det beregnede momsbeløb, vil der være fuldt fradrag for momsen af lejen. Er momsen af lejen højere end det beregnede momsbeløb, er der kun fradrag for den del af momsen, der svarer til det beregnede momsbeløb. Det har ingen betydning, om leasingydelsen også omfatter reparation og brændstof mv.

Har virksomheden delvis fradragsret, vil det nævnte standardfradrag også kun delvist kunne medregnes til købsmomsen. Har virksomheden fuldt fradrag, kan standardfradraget fuldt ud medregnes til købsmomsen. Se bemærkningerne til lov nr. 419 af 26. juni 1998.

ML § 42, stk. 4 finder ikke anvendelse, hvis kontrakten eller aftalen har en sådan karakter, at den efter omstændighederne kan anses for en kreditkøbsaftale, jf. ML § 4, stk. 3, nr. 2.

Hvis der i forbindelse med indgåelse af en leasingkontrakt på en personbil, indbetales en ekstraordinær leasingydelse, vil en del af den betalte moms på denne engangsydelse, kunne refunderes. Det gælder dog kun hvis det beregnede månedlige momsfradrag for de kommende ydelser, overstiger den faktisk betalte moms på disse ydelser. Se SKM2006.600.SR.

Fradragsgrundlaget for billeasing ML § 42, stk. 5

Det særlige fradragsgrundlag er en vis procentdel af den registreringsafgift, som er betalt ved indregistreringen af det udlejede køretøj.

Det er den betalte registreringsafgift her i landet, herunder den beregnede registreringsafgift, som danner grundlag for beregningen af den forholdsmæssige registreringsafgift, jf. registreringsafgiftsloven. Se SKM2009.272.DEP. Se bemærkningerne til lov nr. 1361 af 8. december 2010.

I de første tre år (dvs. 36 måneder) fra køretøjets indregistrering er fradragsgrundlaget 2 pct. pr. måned af registreringsafgiftsbeløbet. I de følgende år er grundlaget 1 pct. pr. måned.

Kendes dette tidspunkt ikke, regnes alderen fra køretøjets fremstillingstidspunkt. Fabrikationstidspunktet fremgår normalt af stelnummeret. Såfremt fabrikationstidspunktet ikke fremgår af stelnummeret, skønnes det af SKAT. Se bemærkningerne til lov nr. 419 af 26. juni 1998.

Den anvendte procent afhænger dermed af køretøjets alder, idet alderen regnes fra første registreringstidspunkt her i landet eller i udlandet.

I forbindelse med beregningen af fradragsgrundlaget kan der være køretøjer, hvor det ikke vil være muligt for udlejeren at oplyse registreringsafgiftsbeløbet. I de tilfælde anvendes i stedet et alternativt grundlag. Det alternative grundlag udgør 55 pct. af købsprisen for den pågældende bil inkl. moms men ekskl. leveringsomkostninger. 55 pct. er det skønnede gennemsnitlige indhold af registreringsafgift i en almindelig personbil. Se bemærkningerne til lov nr. 419 af 26. juni 1998.

55 pct.-reglen kan også anvendes, hvis det er vanskeligt (herunder ressourcekrævende) at fastslå størrelsen af den registreringsafgift, der er betalt for udlejningsbilen. 55 pct.-reglen anvendes for alle former for personmotorkøretøjer, der er indrettet til befordring af højst ni personer, herunder også autocampere og motorcykler. 55 pct.-reglen finder også anvendelse ved udlejning af personbiler, der indregistreres i udlandet, men hvor beskatningsstedet er her i landet. Se afsnit D.A.6.2.8.11 om beskatningsstedet.

Undtagelse: Bilforhandlere, biludlejere og køreskoler ML § 42, stk. 6

Bilforhandlere og - udlejere samt køreskoler har fradragsret for indkøb mv. af personbiler efter de almindelige fradragsregler. ML § 42, stk. 6 er en undtagelse fra ML § 42, stk. 1. Baggrunden for undtagelsen er, at bilforhandlere, biludlejere og køreskoler skal betale moms af omsætningen ved denne virksomhed. Se bemærkningerne til lov nr. 102 af 31. marts 1967. Se bemærkningerne til lov nr. 375 af 18. maj 1994.

Bilforhandlere, biludlejere samt køreskoler har altså fradragsret efter de almindelige fradragsregler for købsmomsen ML §§ 37 og 38 vedrørende anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer, der købes med henblik på videresalg eller til brug for momspligtig udlejning, eller når køretøjet er bestemt til køreundervisning.

Et autoværksted, der udlejer biler til kunder, hvis egen bil er til reparation, kan fradrage momsen ved indkøb og drift af disse som udlejningsbiler. Det afgørende for anvendelsen af de særlige regler for udlejningsbiler i ML § 42, stk. 4 er nemlig, at bilerne er indregistreret og forsikret som udlejningsbiler og benyttet som udlejningsbiler Der skal altså ikke foretages en konkret vurdering af, om virksomheden driver en egentlig udlejningsvirksomhed. Det har ingen betydning hvor stor en del udlejningen udgør af den samlede omsætning. Det har heller ingen betydning om bilerne udlejes til en lavere leje end sædvanlig leje i egentlige udlejningsvirksomheder. Se TfS1999, 472LSR.

Undtagelse: Øresundsbroen ML § 42, stk. 7

Der er ikke fradrag for drift af personmotorkøretøjer, jf. ML § 42, stk. 1, nr. 7. Driftsudgifter omfatter bl.a. broafgifter. Broafgifter er altså omfattet af driftsomkostningsbegrebet for motorkøretøjer i momslovens forstand. Se ovenfor om ML § 42, stk. 1, nr. 7.

Moms af broafgift, som vedrører personmotorkøretøjer (køretøjer på hvide plader), kan altså uanset køretøjets anvendelse ikke fradrages, jf. ML § 42, stk. 1, nr. 7. Se TfS1998, 605TSS. Ifølge ML § 42, stk. 7, kan virksomheder dog uanset ML § 42, stk. 1, nr. 7, fradrage momsen på passagen af den faste forbindelse over Øresund. De danske og svenske regler bliver dermed ens på området. Se bemærkningerne til lov nr. 943 af 20. december 1999.

Det er herefter lovens almindelige fradragsregler i ML §§ 37 og 38, der finder anvendelse. Det betyder at fradragsretten vurderes for hver enkelt rejse:

Hvis kørslen kun vedrører momspligtige formål, kan momsen fradrages fuldt ud. Vedrører kørslen kun private formål eller ikke-momspligtige formål, kan momsen ikke fradrages.
I tilfælde, hvor kørslen vedrører både momspligtige og ikke-momspligtige, men dog erhvervsmæssige formål, fastsættes den fradragsberettigede andel af momsen efter ML § 38, stk. 1. Se afsnit D.A.11.4.2 om indkøb der vedrører både momspligtige og momsfritagne aktiviteter ML § 38, stk. 1.
Hvor kørslen både vedrører momspligtige og private formål, fastsættes den fradragsberettigede andel af momsen efter et konkret skøn, jf. ML § 38, stk. 2. Se afsnit D.A.11.4.3.2 om ML § 38, stk. 2 om skønnets udøvelse.

Virksomheder etableret og momsregistreret her i landet kan også fradrage det svenske momsbeløb på passagen af den faste forbindelse over Øresund. Se afsnit D.A.11.1.6.7 om svensk moms på passage af Øresundsbroen ML § 37, stk. 6.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
EU-domme
C-338/98, Kommissionen mod Holland	Det forhold, at en ansat benyttede sit eget køretøj som led i arbejdsgiverens virksomhed, kunne ikke medføre, at den ansatte blev gjort til en "afgiftspligtig person" i sjette direktivs forstand og således heller ikke i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i sjette direktivs artikel 17, stk. 2, litra a). Dette gjaldt selv om omkostningerne til en sådan benyttelse blev godtgjort af arbejdsgiveren. For det andet følger det af sjette direktivs artikel 5, at der ved levering af et gode skal forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over godet. Det må konstateres, at det forhold, at en ansat benytter sit eget køretøj som led i arbejdsgiverens virksomhed, ikke kan udgøre en levering i denne forstand til arbejdsgiveren. Dermed kan hverken det køretøj, der tilhører den ansatte, eller brændstoffet til dette køretøj betragtes som "leveret" til den afgiftspligtige arbejdsgiver i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i sjette direktivs artikel 17, stk. 2, litra a), blot fordi afskrivningen af køretøjet og de udgifter til brændstof, som er forbundet med denne benyttelse, delvis godtgøres af arbejdsgiveren. En afgiftspligtig arbejdsgivers fradrag af en del af den godtgørelse, som blev udbetalt til en ansat for dennes erhvervsmæssige benyttelse af et privat køretøj, var i strid med sjette direktivs artikel 17, stk. 2, litra a).
Landsretsdomme
TfS1999, 265ØLD	Landsretten fandt at det måtte lægges til grund, at biler der blev anvendt i en lufthavns område (motorkøretøjer på grønne nummerplader) må anses som personmotorkøretøjer. Der var ikke fradrag for moms ved anskaffelse af motorkøretøjer på grønne nummerplader, der blev anvendt til erhvervsmæssig kørsel. ML § 42, stk. 1, pkt. 7, er i realiteten identisk med den regel, der var gældende før indførelsen af 6. momsdirektiv.	Lufthavnsbiler har gule nummerplader med røde tal og bogstaver. Tidligere har lufthavnsbiler haft grønne nummerplader og herefter i en periode røde nummerplader.
Landsskatteretskendelser
SKM2003.124.LSR	Landsskatteretten fandt, at parkeringsudgifter må anses som udgifter til drift af personmotorkøretøjer som angivet i ML § 42, stk. 1, nr. 7. Under hensyn til det anførte i forarbejderne til § 16, stk. 3, i lov nr. 102 af 31/3 1967, der er videreført i den nugældende momslov, fandt Landsskatteretten, at fradragsbegrænsningen i ML § 42, stk. 1, nr. 7, omfatter virksomhedens udgifter til drift af både virksomhedens og medarbejderens personmotorkøretøjer.	En tilsvarende problemstilling blev rejst i SKM2006.268.VLR, men Landsretten hævede sagen. Den tidligere instans i SKM2006.268.VLR, landskatteretten, var i øvrigt kommet frem til samme afgørelse som i SKM2003.124.LSR.
SKM2001.39.LSR	Landsskatteretten fandt, at rustvogne ikke var omfattet af ML § 41 om momsfradrag ved anskaffelse og drift af vare- og lastmotorkøretøjer. Retten lagde herved vægt på oplysningerne om, at rustvogne blev optaget under personkøretøjer i Centralregistret for motorkøretøjer. Retten fandt videre, at rustvogne, der var specielt indrettet og udelukkende anvendes til rustvognskørsel, ikke var omfattet af ML § 42, stk. 1, nr. 7. Retten havde lagt vægt på, at sådanne køretøjer ikke var indrettet til befordring af personer, samt at de er fritaget for registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 2. Momsfradrag for rustvognes anskaffelse og drift skal opgøres efter momslovens almindelige fradragsbestemmelser, jf. ML §§ 37-38.
TfS1999, 472LSR	I nær sammenhæng med selskabets primære aktiviteter inden for drift af værksted og handel med biler blev tillige udlejet biler til værkstedskunder. Det bemærkedes i tilknytning hertil, at der ikke blev udlejet biler til andre end netop de kunder, der samtidig købte en værkstedsydelse. Udlejning skete altså som en integreret del af selskabets samlede virke. Retten fandt, at de særlige regler for momsmæssig behandling af udlejningsbiler fandt anvendelse, jf. ML § 42, stk. 4. I tilknytning hertil fandt retten det uden betydning, at bilerne i selskabets pladeværksted blev udlejet til en lavere leje end sædvanlig leje i egentlige udlejningsvirksomheder. Der skulle altså ikke foretages en konkret vurdering af, om forhandleren drev egentlig udlejningsvirksomhed, da det afgørende var at bilerne var indregistreret og forsikret som udlejningsbiler og blev benyttet som udlejningsbiler, uanset hvor stor en del udlejningen udgjorde af den samlede omsætning.
TfS1997, 896MNA	Der var ikke fradragsret for moms af færgebilletter på hvidpladebiler, uagtet udgiften blev afholdt i forbindelse med virksomhedens erhvervsmæssige og momspligtige aktiviteter. Driftsomkostningsbegrebet i momslovens forstand omfattede også udgifter til moms af færgebilletter for personmotorkøretøjer (hvidpladebiler), jf. ML § 42, stk. 1, nr. 7.
SKAT
SKM2012.406.SR	I forbindelse med en eventuel ansættelse af en ny medarbejder, fx en kørende sælger, ønskede spørger at få belyst de skattemæssige konsekvenser for både den nye medarbejder og spørger, hvis den nye medarbejder blev tilbudt "frit brændstof". Arbejdsgiveren kan ikke afløfte momsen af brændstofudgiften. Den nyansatte medarbejders private bil måtte antages forudsætningsvist at være et personmotorkøretøj indregistreret på hvide plader. Herefter er der ikke fradrag for momsen på brændstofudgiften, jf. ML § 42, stk. 1, nr. 7.
SKM2006.600.SR	Forespørger var interessent i et registreret revisionsinteressentskab, som havde indgået en leasingkontrakt på en personbil, som han selv kørte i. Det beløb, som i en given afgiftsperiode kunne henføres til virksomhedens købsmoms, var det beregnede momsbeløb. Var momsen af lejen lavere end det beregnede momsbeløb for afgiftsperioden, var det kun momsbeløbet af lejen, som kunne medregnes til virksomhedens købsmoms. Hvis momsen af lejen i den indeværende og tidligere afgiftsperioder tilsammen set under et, ikke var lavere end det beregnede momsbeløb, kunne det beregnede momsbeløb for afgiftsperioden dog alligevel fuldt ud blive medregnet til virksomhedens købsmoms. Det var forudsat, at virksomheden havde fuld fradragsret.
AFG1969, 275DEP	Momsen på indkøb vedrørende driften af motorkøretøjer tilhørende en virksomheds medarbejdere kunne ikke medregnes til virksomhedens indgående moms.