Indhold

Afsnittet handler om de objektive samt den subjektive betingelse ved krav om sikkerhed.

Afsnittet indeholder:

• De objektive betingelser
• Den subjektive betingelse
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

De objektive betingelser

Der er fire objektive betingelser, der hver især kan udløse krav om sikkerhedsstillelse, når den subjektive betingelse også er opfyldt:

a)      Hvis virksomheden har indbetalt for sent fire gange (uanset beløbets størrelse) inden for de seneste 12 afregningsperioder. De for sene indbetalinger skal vedrøre skatter og afgifter efter opkrævningsloven og for enkeltmandsvirksomheder personskatter og bidrag, der vedrører virksomhedens drift. Hvis denne betingelse er opfyldt, skal virksomheden derudover

• have restance over 25.000 kr. vedrørende skatter og afgifter, som virksomheden er registreret for, selskabsskatter, og for enkeltmandsvirksomheder personskatter og bidrag, der vedrører virksomhedens drift. Beløbet skal opgøres uden renter og gebyrer, eller
• ikke have indsendt selvangivelse rettidigt i kombination med fire for sene indbetalinger

b)      Hvis virksomhedens kapitalgrundlag, herunder den lovpligtige kapital i selskaber, er trukket ud af virksomheden. 

c)       Hvis der efter virksomhedens registrering, kommer personer til stede, som inden for de seneste  5 år som ejer, direktions- eller bestyrelsesmedlem eller filialbestyrer har haft væsentlig indflydelse på en anden virksomhed, der er gået konkurs eller på anden måde er konstateret insolvent.

d)      Vedrørende varelevering

• Når virksomheden leverer varer med leveringssted her i landet
• når varerne er erhvervet i udlandet eller af en virksomhed, som selv har erhvervet varerne fra udlandet, eller af enhver anden virksomhed i senere indenlandske transaktionsled
• når den moms, der opstår i forbindelse med virksomhedens indenlandske salg forsætligt eller groft uagtsomt ikke bliver afregnet til SKAT (missing trader i en momskarrusel).

Se OPKL § 11.

Ad a) For sen indbetaling

Virksomheden skal have mulighed for at undgå sikkerhedsstillelsen, hvis de i stedet indfrier restancen. Der skal derfor sendes en rykker, hvori der står, at virksomheden vil blive afkrævet sikkerhedsstillelse, hvis restancen ikke betales.

Det fremgår ikke af lovforarbejderne, hvad der skal forstås ved afregningsperioden, men hvor der i anden lovgivning er henvist til afgiftsperioden, svarer dette til afregningsperioden. Se OPKL § 2, stk. 1. Ved brug af OPKL § 11 stk. 1 vil det være berettiget at lægge vægt på betalingsfristen.

Hvis virksomheden er kvartalsafregnende for moms og indeholdelsespligtig for ansatte, vil fx 3. kvartal bestå af fire afregningsperioder (med betalingsfrister 10. november for moms og den 10. august, 10. september og 10. oktober for A-skat og bidrag). Hvis virksomheden er månedsafregnende for moms, vil 3. kvartal bestå af 6 afregningsperioder (med betalingsfrister den 25. august, 25. september og 25. oktober for moms og 10. august,  10. september og 10. oktober  for A-skat og bidrag.

Personskatter og bidrag, der vedrører driften af en enkeltmandsvirksomhed, indgår både i antallet af for sene betalinger og i opgørelse af restancen.

Landsskatteretten har fastslået, at personskatter med henvisning til forarbejderne til opkrævningsloven må forstås som de løbende rater af B-skat og AM-bidrag som vedrører virksomhedens drift. Se SKM2011.704.LSR.

Personskatter og bidrag, der vedrører enkeltmandsvirksomhed, kan dels optræde som foreløbige skatter og bidrag, der opkræves sammen med B-skatterne, se KSL § 58, og dels som restskatter og restbidrag. For B-skater og bidrag er afregningsperioden de betalingsfrister, der gælder for den enkelte rate efter KSL § 58.

Baggrunden for, at der kan kræves sikkerhedsstillelse, hvis virksomheden ikke har indsendt selvangivelse, er, at dette anses for et af de første faresignaler i forhold til statskassens risiko for at lide tab. Det var tilfældet i en af de fremherskende sagskomplekser med rullende kapital og momskarruselsvindel.

Ad b) Kapital, der er trukket ud af virksomheden

Dette betragtes som et af de første faresignaler i forhold til, at der kan være en risiko for, at statskassen kan lide tab.

Ad c) Personkredsen bag virksomheden

Insolvensen kan bl.a. være konstateret ved gældssanering, akkord eller forgæves udlægsforretning. Det er samtidig en betingelse, at det offentlige har et ikke fuldt sikret tilgodehavende eller har lidt et samlet tab på mere end 50.000 kr.  Det usikrede tilgodehavende eller tabet skal vedrøre moms, A-skat, AM-bidrag, selskabsskat, lønsumsafgift, punktafgifter eller personskatter og bidrag, og stamme fra driften af en eller flere virksomheder.

Denne del er indført for at hindre den omgåelsesmulighed, der tidligere bestod i at anvende stråmænd i forbindelse med virksomhedernes registrering. Tidligere kunne virksomheden undgå kravet om sikkerhedsstillelse ved at anvende stråmænd i registreringsfasen for efter virksomhedens registrering at udskifte stråmanden med virksomhedens reelle leder/ejer. Det betyder, at denne betingelse ikke skal anvendes i de tilfælde, hvor SKAT i forbindelse med registreringen har været klar over, at en person, der ifølge betingelsen kunne udløse kravet om sikkerhedsstillelse, men ikke har udnyttet muligheden på dette tidspunkt. Se SKM2010.699.LSR

Hvis SKAT efter virksomhedens registrering konstaterer, at en person, der kan begrunde krav om sikkerhedsstillelse er involveret i virksomheden, og personen har været til stede i virksomheden i længere tid, hvor virksomheden har angivet og betalt rettidigt, vil dette forhold skulle indgå i vurderingen af, om sikkerhedsstillelse er nødvendig. Se SKM2006.445.SKAT.

Ad d)  Momskarrussel

Hjemmelen til at kræve sikkerhedsstillelse hos "missing traders" i en momskarrusel er indført i forbindelse med Fairplay II. Bestemmelsen forudsætter, at SKAT i tilstrækkeligt omfang kan godtgøre, at den pågældende virksomhed deltager i en aktuel momskarrusel og ikke har til hensigt at afregne den moms, der opstår ved virksomhedens indenlandske salg af de varer, der handles i momskarrusellen.

Den subjektive betingelse

Den subjektive betingelse i OPKL § 11, stk. 3, er, at SKAT på baggrund af en risikovurdering skønner, om der er undskyldelige årsager til, at virksomheden nu opfylder de objektive betingelser for at kunne  stille krav om sikkerhed, eller om virksomhedens drift indebærer risiko for, at virksomheden vil oparbejde yderligere restancer. Betingelsen fandtes opfyldt i SKM2012.292.LSR, hvor virksomhedens restancer havde været stigende over en periode.

Undskyldelige omstændigheder kan fx være pludselig opstået sygdom eller ulykkestilfælde i en enkeltmandsvirksomhed, en betydelig kundes manglende betaling som følge af konkurs eller lignende.

SKAT  kan eventuelt til brug for sin risikovurdering indhente regnskab og budget og foretage sin kreditvurdering ud fra en samlet vurdering af dette, sammen med sit øvrige kendskab til virksomheden og dens ejerkreds og tidligere betalingsmønster.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området: