Værdipapirer deponeret i udlandet

Der skal afgives en erklæring, herunder fuldmagt- og tilsagnserklæring, til SKAT, hvis det vælges at lade ens værdipapirer deponere i udlandet, eller hvis vedkommende har andele af værdipapirer, der er deponeret i udlandet.

Hvornår indtræder pligten

Erklæringspligten indtræder på deponeringstidspunktet eller på det tidspunkt, hvor der indtræder skattepligt til Danmark efter oprettelsen af værdipapirdepotet, dog senest et år efter skattepligtens indtræden.

Antallet af erklæringer

Der skal afgives en erklæring for hvert depot, der er oprettet, eller som der haves andel i. Dette gælder også, hvis et pengeinstitut, børsmæglerselskab eller andre optræder på ens vegne (fx via fællesdepot eller medarbejderaktiedepot).

Ved fællesdeponering skal erklæringerne indsendes samlet til SKAT.

Erklæringens indhold

Til erklæringsformålet findes en blanket, som skal udfyldes. Blanketten hedder: Erklæring V, blanket 49.023.

Det skal oplyses på erklæringen hvilke værdipapirer, der indlægges ved depotets eller kontoens oprettelse.

Bemærk

Bemærk

Der skal ikke afgives ny erklæring ved ændring af depotet eller kontoen som følge af tilførsel af andre værdipapirer eller udtagelse af de oprindelige eller senere indlagte værdipapirer.

Der er kun erklæringspligtig, hvis der er skattepligt til Danmark af de nævnte værdipapirer.