Indhold

Dette afsnit handler om, hvad der sker, hvis den selvangivelsespligtige ikke selvangiver rettidigt.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Undtagelse
  • Beregning af skattetillæg
  • Fonde mv.
  • Ikke fyldestgørende selvangivelse
  • Skattetillægget administreres som en skat
  • Henstand med selvangivelsesfristen
  • Eftergivelse af skattetillæg
  • Klage over skattetillæg
  • Tvangsmidler til at inddrive selvangivelsen
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Hvis en selvangivelsespligtig ikke selvangiver rettidigt, skal der betales et skattetillæg på 200 kr. for hver dag selvangivelsesfristens overskrides, dog højest 5.000 kr. i alt. Se SKL § 5, stk. 1, 1. pkt.

For skattepligtige fysiske personer, hvis skattepligtige indkomst ikke overstiger bundfradraget for topskatten efter PSL § 7, udgør skattetillægget 100 kr. pr. dag, dog højest 2.500 kr. i alt. Sker der ændringer i den skattepligtige indkomst, reguleres skattetillægget i overensstemmelse hermed. Se SKL § 5, stk. 1, 2. pkt., nr. 2.

Fonde og foreninger, der i stedet for en selvangivelse kan afgive en særlig erklæring, skal betale et skattetillæg på 500 kr. uanset antal dage, erklæringsfristen er overskredet. Se SKL § 5, stk. 1, 2. pkt., nr. 3.

Undtagelse

For skattepligtige fysiske personer, der kun modtager en årsopgørelse eller en årsopgørelse sammen med skattetillæg, beregnes der ikke særskilt skattetillæg. Der skal dog betales skattetillæg, hvis den selvangivelsespligtige senest den 1. maj skriftligt har meddelt SKAT, at den selvangivelsespligtige dette år ikke ønsker at være omfattet af ordningen med årsopgørelsen og oplysningskort/servicebrev/servicemeddelelse, for derfor at få selvangivelsesfrist den 1. juli. Der beregnes heller ikke skattetillæg for en selvangivelsespligtig, der kun på grund af ægtefællens skattemæssige forhold ikke har selvangivelsesfrist 1. maj, men 1. juli, og i øvrigt er omfattet af reglerne om årsopgørelsen. Se SKL § 5, stk. 1, 2. pkt., nr. 1.

Beregning af skattetillæg

Skattetillægget udløses automatisk ved SKATs konstatering af, at selvangivelsen ikke er modtaget inden selvangivelsesfristens udløb. Der tages ikke hensyn til den selvangivelsespligtiges subjektive tilregnelse, fordi skattetillæg ikke har karakter af en bøde.

Skattetillægget skal beregnes fra den første dag ved fristens udløb. Hvis fristen udløber en fredag, beregnes der dog ikke skattetillæg, hvis selvangivelsen modtages af SKAT enten digitalt via skat.dk/TastSelv Borger ved normal kontortids begyndelse den følgende mandag (vejledende kl. 9) eller som selvangivelse på papir med den første ordinære postgang eller ved normal kontortids begyndelse den følgende mandag (vejledende kl. 9). Udløber fristen en søn- eller helligdag, anses selvangivelsen for rettidig, hvis den modtages den følgende hverdag også inden kl. 9.00. Det samme gælder for en selvangivelse, der indgives via skat.dk/TastSelv Borger.

Der beregnes skattetillæg for mellemliggende weekends, medmindre der selvangives den følgende mandag, som beskrevet ovenfor. Dvs. hvis selvangivelsesfristen udløber en onsdag, og der selvangives den følgende tirsdag, skal der også beregnes skattetillæg for lørdag og søndag.

Fonde mv.

Fonde og foreninger, der efter FBL § 15 i stedet for en selvangivelse kan afgive en særlig erklæring, skal betale et skattetillæg på 500 kr. uanset antal dage, fristen er overskredet.

Ikke fyldestgørende selvangivelse

I de tilfælde, hvor der er selvangivet rettidigt, men SKAT efterfølgende konstaterer, at selvangivelsen ikke er fyldestgørende, så SKAT har grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse, skal der også beregnes skattetillæg. Af tidsmæssige årsager indebærer det ofte, at der udløses et maksimalt skattetillæg på henholdsvis 5.000 kr. og 2.500 kr.

Om grundlaget for skønsmæssig skatteansættelse som følge af en ikke fyldestgørende selvangivelse, se SKL § 5, stk. 3, der er ændret ved lov nr. 1354 af 21. december 2012.

Skattetillæg administreres som en skat

Skattetillægget udskrives på årsopgørelsen og administreres som andre skatter i relation forfaldstidspunkt, forrentning, opkrævning og inddrivelse. Det betyder bl.a., at der i tilfælde af, at skattetillægget udløser en restskat, beregnes procenttillæg af skattetillægget, selvom skattetillægget er maksimeret efter skattekontrolloven.

Henstand med selvangivelsesfristen

Hvis den selvangivelsespligtige har fået henstand med selvangivelsesfristen, men den selvangivelsespligtige ikke overholder henstandsfristen, skal der beregnes skattetillæg fra henstandsfristens udløb. Se SKM2005.24.ØLR, SKM2007.101.LSR, SKM2006.464.LSR og SKM2006.348.LSR som eksempler på praksis for sammenhængen mellem henstand med indgivelse af selvangivelsen og fritagelse for skattetillæg.

Eftergivelse af skattetillæg

SKAT kan efter ansøgning helt eller delvis eftergive et skattetillæg, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Domstols- og landsskatteretspraksis har fortolket "særlige omstændigheder", så det kun er den selvangivelsespligtiges egne forhold og ikke tredjemands, fx revisors travlhed eller uhensigtsmæssige arbejdstilrettelæggelse, der kan være grundlag for hel eller delvis eftergivelse af skattetillæg. Se fx SKM2005.24.ØLR sammenholdt med SKM2011.166.BR.

Dog kan fx akut dokumenteret sygdom hos revisor på et tidspunkt, hvor den selvangivelsespligtige har været ude af stand til at finde en anden revisor inden fristens udløb, efter omstændighederne begrunde eftergivelse af skattetillægget. Samme forhold kan begrunde henstand med selvangivelsesfristen. Se fx SKM2007.101.LSR og SKM2006.348.LSR.

Klage over skattetillæg

Afgørelse om skattetillæg, skal begrundes og indeholde en klagevejledning efter SFL §§ 19-20 og FVL §§ 22-26. Afgørelsen skal også oplyse om muligheden for, at SKAT efter ansøgning kan eftergive skattetillægget.

En skattepligtig fysisk persons eller et dødsbos klage over, at et skattetillæg eller et procenttillæg er beregnet forkert, skal ske til skatteankenævnet. Se SFL § 5, stk. 1, nr. 2.

Hvis en skattepligtig juridisk person vil klage over, at et skattetillæg eller et procenttillæg er beregnet forkert, eller hvis en skattepligtig fysisk person, et dødsbo eller en skattepligtig juridisk person vil klage over SKATs hele eller delvise afslag på en ansøgning om eftergivelse af skattetillæg, eller klage over, at et skattetillæg er blevet pålagt, skal en sådan afgørelse påklages til Landsskatteretten. Se SFL § 11, stk. 1, nr. 1. Det kan fx være, fordi den selvangivelsespligtige er af den opfattelse, at selvangivelsen er rettidig. I en afgørelse om skattetillæg skal SKAT oplyse, at der kan klages til Landsskatteretten.

Se afsnit A.A.7.4A.A.10.1 og A.A.10.2.

Tvangsmidler til at inddrive selvangivelsen

Selv om der er pålagt skattetillæg, kan SKAT fortsat fremtvinge selvangivelsen ved pålæg af daglige bøder. Se SKL § 5, stk. 2.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

SKM2005.24.ØLR

Ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes afgørelse om nægtet henstand med indgivelse af selvangivelsen og nægtet fritagelse for skattetillæg, idet den selvangivelsespligtige havde haft tid til at indrette sig efter de forhold (pasning af en kronisk syg slægtning), der var årsag til, at selvangivelsen ikke kunne indgives rettidigt. I den forbindelse bemærket, at reglerne om henstand med indgivelsen af selvangivelse og fritagelse for skattetillæg skal fortolkes restriktivt.   

Må anses for den ledende afgørelse på området.

Bemærk, at der lægges afgørende vægt på, at den selvangivelsespligtige har haft adgang til at indrette sig efter forholdene, og at reglerne for henstand med selvangivelsen og fritagelse for skattetillæg skal fortolkes restriktivt.

Byretsdomme

SKM2011.166.BR

Misforståelser mellem 2 selskaber og deres revisor udgjorde ikke særlige omstændigheder, der kunne begrunde fritagelse for skattetillæg. 

Viser i sammenhæng med øvrig praksis på området, at "misforståelser" i kommunikationen mellem den selvangivelsespligtige og dennes revisor, til forskel fra sygdom, ikke kan begrunde henstand med selvangivelse og fritagelse for skattetillæg.

Landsskatteretskendelser

SKM2011.305.LSR

En studerende havde haft et studieophold i udlandet i en del af indkomståret og skulle indgive selvangivelse med frist den 1. juli i året efter indkomståret. Den studerende var ikke opmærksom på, at han modtog selvangivelsen digitalt i sin skattemappe og indgav ikke selvangivelsen rettidigt. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at der ikke forelå særlige omstændigheder, som kunne begrunde fritagelse for betaling af skattetillæg.

Afgørelsen må anses for at understøtte udbredelsen af obligatorisk digital kommunikation på Skatteministeriets område: Det ansås ikke for særlige omstændigheder, der kunne begrunde fritagelse for skattetillæg, at den selvangivelsespligtige ikke var opmærksom på, at den selvangivelsespligtige modtog selvangivelsen digitalt i sin personlige skattemappe på skat.dk/TastSelv Borger.

SKM2007.101.LSR

En medarbejders sygdom i en revisionsvirksomhed med få ansatte ansås som særlige omstændigheder, der kunne begrunde, at en ansøgning om henstand med indgivelsen af selvangivelsen blev imødekommet.   

Kan evt. sammenholdes med SKM2006.222.LSR, hvor en revisormedarbejders sygefravær pga. medarbejderens ægtefælles sygdom og dødsfald ikke kunne begrunde fritagelse for skattetillæg.

SKM2006.464.LSR

Begrundet med revisorpartners sygdom blev ansøgning om henstand med indgivelsen af selvangivelsen til den 08/07 imødekommet. Selvangivelsen blev dog først indgivet 27/07 uden ansøgning om yderligere henstand. Fritagelse for skattetillæg, der var begrundet med det samme sygdomstilfælde, blev ikke imødekommet. 

Afgørelsen kan ses som et udtryk, at hvis den selvangivelsespligtige eller dennes revisor på den selvangivelsespligtiges vegne ikke overholder vilkår for en imødekommet henstand med selvangivelsen, kan der efterfølgende ikke opnås fritagelse for skattetillæg.  

SKM2006.348.LSR

Ansøgning om henstand med indgivelsen af selvangivelsen til den 21/07, der var begrundet med revisorpartners sygdom, blev ikke imødekommet. Selvangivelsen blev indgivet 22/07. Fritagelse for skattetillæg, der var begrundet med det samme sygdomstilfælde, blev imødekommet.

Afgørelsen kan ses som et udtryk for, at blot én dags forsinkelse i postgangen ikke udgør en sådan væsentlig overskridelse af vilkår for en imødekommet henstand med selvangivelsen, at der ikke kan opnås fritagelse for skattetillæg.

SKM2006.222.LSR

En revisormedarbejders sygefravær pga. medarbejderens ægtefælles sygdom og dødsfald udgjorde ikke særlige omstændigheder, der kunne begrunde fritagelse for skattetillæg.

Kan evt. sammenholdes med SKM2007.101.LSR, hvor en medarbejders sygdom i en revisionsvirksomhed med få ansatte kunne begrunde henstand med selvangivelsen.

SKM2006.221.LSR

Revisionsvirksomhedens registrering af afsendt post og kopi af følgebrev udgjorde ikke tilstrækkelig dokumentation for, at selvangivelsen var rettidigt indgivet. Fritagelse for skattetillæg ikke imødekommet.

Afgørelsen bekræfter den gældende retsstilling, hvorefter det er den selvangivelsespligtige, der som udgangspunkt bærer risikoen, at selvangivelsen bliver indgivet inden for fristen. Lignende faktiske forhold og samme udfald i  SKM2013.46.LSR og SKM2013.47.LSR

SKM2006.220.LSR

Den selvangivelsespligtiges årligt tilbagevendende behandlinger på hospital udgjorde ikke særlige omstændigheder, der kunne begrunde fritagelse for skattetillæg.

Afgørelsen er helt på linje med den ledende afgørelse på området SKM2005.24.ØLR.