Indhold
Dette afsnit handler om hundeføreres fradrag for udgifter ved deres erhverv. I afsnittet er kun medtaget fradrag, hvor der gør sig særlige forhold gældende for hundeførere. For øvrige fradrag henvises til de generelle afsnit om fradrag for den pågældende udgift.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Fradragets størrelse
- Refundere udgifter efter regning
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Se også
Se også afsnit
- C.A.4.3.1.1 om fradrag for lønmodtager
- C.A.4.3.1.2 om udgifter til rejser, dobbelt husførelse, flytning og overarbejde
- C.A.4.3.1.3 om fagforeningskontingent og arbejdsløshedsforsikring
- C.A.4.3.1.4 om udgifter til kurser, studierejser og faglitteratur
- C.A.4.3.1.5 om repræsentationsudgifter
- C.A.4.3.1.6 om fradrag for udgifter til arbejdsværelse, kontorhold, telefon og computer.
- C.A.4.3.1.7 om udgifter til værktøj og arbejdstøj
- C.A.4.3.1.8 om lønmodtagerens betaling til arbejdsgiveren for tab
- C.A.4.3.1.9 om lønmodtagerens tab ved tyveri
- C.A.4.3.1.10 om afskrivning på driftsmidler, herunder pc'er og arbejdstøj.
Regel
Lønmodtagere, der er ansatte som hundefører, og som har udgifter til hundehold, kan foretage fradrag for disse udgifter efter SL § 6, litra a, som et ligningsmæssigt fradrag.
Fradraget er dog begrænset af bundfradraget i LL § 9, stk. 1, der i 2013 er på 5.500 kr. Se afsnit C.A.4.3.1.1 om fradrag for lønmodtager og bundfradraget.
Modtager hundeføreren et tillæg fra arbejdsgiveren, er tillægget i lighed med andre løntillæg skattepligtigt, men hundeføreren kan foretage fradrag for sine udgifter vedrørende hunden (mad, dyrlæge, slitage på bolig og bil, hundepension mv.). Se den daværende skatteministers svar på S-spørgsmål til Folketinget, TfS 1995, 254.
xPersoner, der opdrætter hunde, eller modtager hundetillæg i forbindelse med ansættelsesforhold som fx skytter og vildtforvaltere på godser mv., kan ikke benytte standardfradrag, men skal opgøre fradrag for dokumenterede udgifter i forbindelse med hundehold efter SL § 6, litra a.x
Fradragets størrelse
Ved udøvelse af skønnet over fradragets størrelse kan SKAT hense til
- den godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren, og
- det særlige omkostningstillæg, der udbetales til politiets hundeførere.
Fradraget kan dog ikke overstige det hundeførertillæg, den pågældende hundefører har modtaget fra sin arbejdsgiver. Se den daværende Told- og skattestyrelses cirkulære TfS 1995, 147.
Det tillæg, der udbetales til politiets hundeførere, og som nu benævnes hundetillæg, tilsigter at dække de faktiske omkostninger ved hundeholdet. Politiets hundeførere kan derfor få et fradrag, der svarer til størrelsen af dette tillæg. Ved opgørelsen af fradraget kan der ikke tages hensyn til det særlige hundeførertillæg, som politiets hundeførere modtager som kompensation for, at det omkostningsdækkende hundetillæg er skattepligtigt.
Eksempel 1 på fradragets størrelse
En hundefører ved ISS Securitas fik udbetalt et hundeførertillæg, som han mente var skattefrit. Skattemyndighederne, herunder Landsskatteretten, fandt, at tillægget var skattepligtigt, og at en skønnet udgift, der var væsentligt mindre end det udbetalte tillæg, kunne fratrækkes som en lønmodtagerudgift efter modregning af bundfradraget i LL § 9, stk. 1. Ved domstolene blev der indgået forlig, hvorefter sagen blev hjemvist til ligningsmyndighederne, så der ved udøvelsen af skønnet over udgifternes størrelse blev taget udgangspunkt i politiets standardsatser og arbejdsgiverens tillæg. Se TfS 1995, 157.
Refundere udgifter efter regning
Arbejdsgiveren kan afholde alle udgifter til hundeholdet eller refundere udgifterne efter reglerne om udlæg efter regning, uden at det har skattemæssige konsekvenser for hundeføreren. Se den daværende skatteministers svar på S-spørgsmål til Folketinget, TfS 1995, 254.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
Landsretsdomme
|
TfS 1995, 157
|
En hundefører ved ISS Securitas fik udbetalt et hundeførertillæg, som han mente var skattefrit. Skattemyndighederne, herunder Landsskatteretten, fandt, at tillægget var skattepligtigt, og at en skønnet udgift, der var væsentligt mindre end det udbetalte tillæg, kunne fratrækkes som en lønmodtagerudgift efter modregning af bundfradraget i LL § 9, stk. 1. Ved domstolene blev der indgået forlig, hvorefter sagen blev hjemvist til ligningsmyndighederne, så der ved udøvelsen af skønnet over udgifternes størrelse blev taget udgangspunkt i politiets standardsatser og arbejdsgiverens tillæg. Fradrag.
|
Se lignende sag omfattet af forliget:
TfS 1995,150
|