Indhold

Dette afsnit indeholder en kort introduktion til reglerne om afgift på elektricitet, herunder formål og lovgrundlag.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Formål
• Lovgrundlag.

Regel

Der skal betales afgift til statskassen af elektricitet, der forbruges her i landet. Se ELAL § 1.

Afgiften omfatter leverancer af elektricitet, men ikke salg af elementer, akkumulatorer og andre elektricitetskilder.

Formål

De overordnede mål med energibeskatningen, herunder afgift på elektricitet, er både at skaffe provenu til at finansiere statens udgifter og at tilskynde til en bedre ressourceudnyttelse for blandt andet at nedsætte forureningen.

Det danske energibeskatningssystem består af forskellige typer afgifter:

• Energiafgifter på elektricitet, naturgas, kul og olie
• CO₂-afgift, der som udgangspunkt er pålagt hvert af de energiprodukter (gas, kul og olie), der også er pålagt energiafgift
• energispareafgift på elektricitet, der er pålagt elafgift
• Svovlafgift pålagt udledningerne af svovl eller svovlindholdet i brændsler i forbindelse med anvendelsen af en række energiprodukter
• NOx-afgift på udledningerne af kvælstofoxider eller NOx-afgift på varer, der anvendes til energiproduktion.

På el-området er den systemansvarlige virksomhed og el-netvirksomhederne pålagt en række forpligtelser, det såkaldte PSO (public service obligations). Det er eksempelvis sikring af forsyningssikkerhed, udbetaling af pristillæg til miljøvenlig elektricitet samt forskning og udvikling af miljøvenlige el-produktionsteknologier.

PSO-tariffen betales af el-kunderne via elregningen til el-netvirksomhederne, som afregner PSO med Energinet.dk.

Lovgrundlag

Reglerne om afgift på elektricitet står i lovbekendtgørelse nr. 310 af 1. april 2011 (bekendtgørelse af lov om afgift af elektricitet) med senere ændringer. Loven er efterfølgende benævnt elafgiftsloven (ELAL).

Der findes desuden bekendtgørelse nr. 456 af 10. juli 1986 om afgiftsberigtigelse af elektricitet til opvarmning af helårsboliger.