Indhold

Dette afsnit handler om særlige tilfælde af indførsel af varer, hvor bestemmelserne for fritagelse af moms fra steder udenfor EU følger bestemmelserne for toldfrihed m.v. ved indførsel af varer i sådanne tilfælde. Se ML § 36, stk. 1, nr. 1).

Afsnittet indeholder:

  • Midlertidig indførsel
  • Proviant mv.
  • Varer,der er tilintetgjort eller overgivet til staten.
  • Returvarer

Midlertidig indførsel

Varer, der indføres midlertidigt til EU fra steder udenfor EU, er fritaget for moms, hvis der er fuldstændig toldfrihed ved midlertidig indførsel af varerne.

Ved midlertidig indførsel forstås, at varerne allerede ved indførslen er bestemt til at skulle genudføres fra EU i uforandret stand indenfor en frist på 24 måneder. På en række områder er dog fastsat en kortere frist for genudførsel. Se afsnit F.A.19.2 Fuldstændig toldfritagelse ved midlertidig indførsel.

Toldreglerne fastlægger en udtømmende og dermed fuldstændig opregning af de tilfælde, hvor varer kan indføres midlertidigt med fuldstændig toldfritagelse. Se afsnit F.A.19.2 Fuldstændig toldfritagelse ved midlertidig indførsel.

Midlertidig indførsel af varer i andre tilfælde end de opregnede kan ikke ske med fuldstændig toldfritagelse, og er derfor heller ikke omfattet af den her behandlede momsfritagelse.

Der skal ved midlertidig indførsel som udgangspunkt stilles sikkerhed for moms efter de samme regler som er gældende for told. Der skal således som udgangspunkt stilles sikkerhed, når der benyttes en skriftlig toldangivelse. Visse virksomheder og institutioner er fritaget for kravet om sikkerhedsstillelse. Se "Sikkerhedsstillelse" i afsnit F.A.19.4 Procedurer mv.

Der er fuldstændig toldfritagelse og dermed momsfritagelse ved midlertidig indførsel af følgende varer:

  • Transportmidler samt reservedele, tilbehør og standardudstyr til disse. Fritagelsen omfatter transportmidler til vej- jernbane- og søtransport, og det er som udgangspunkt en betingelse for fritagelsen, at transportmidlet ejes eller benyttes af personer, der er bosat udenfor EU. Se afsnit F.A.19.2.2 Transportmidler.
  • Paller. Se afsnit F.A.19.2.3 Paller.
  • Containere. Se afsnit F.A.19.2.4 Containere.
  • Personlige effekter, som der med rimelighed er behov for under en rejse, herunder toiletartikler, tøj og smykker og for varer til sportsbrug, der indføres af rejsende. Se afsnit F.A.19.2.5 Personlige effekter og varer, der indføres til sportsbrug af rejsende.
  • Velfærdsmateriel til søfolk, herunder læsestof, radio/TV og sportsudstyr. Se afsnit F.A.19.2.6 Velfærdsmateriel for søfolk.
  • Katastrofeudstyr. Se afsnit F.A.19.2.7 Katastrofeudstyr.
  • Medicinsk-kirurgisk udstyr og laboratorieudstyr. Se afsnit F.A.19.2.8 Medicinsk-kirurgisk udstyr og laboratorieudstyr.
  • Dyr samt varer til opbygning m.v. i grænseområder. Se afsnit F.A.19.2.9 Dyr samt varer til opbygning, reparation eller vedligeholdelse i grænseområde.
  • Lyd- og billedmedier, informationsbærende medier og informationsmateriale. Se afsnit F.A.19.2.10 Lyd- og billedmedier samt informationsbærende medier, materiale til turistfremmende virksomhed.
  • Fagligt udstyr, herunder udstyr til brug for pressen, radio- og fjernsynsudstyr til transmission. Se afsnit F.A.19.2.11 Fagligt udstyr.
  • Undervisningsmateriale og videnskabeligt udstyr. Se afsnit F.A.19.2.12 Undervisningsmateriale og videnskabeligt udstyr.
  • Emballage. Se afsnit F.A.19.2.13 Emballage.
  • Forme, modeller, matricer m.v., måleinstrumenter m.v. samt special- værktøj og instrumenter. Se afsnit F.A.19.2.14 Forme, modeller, matricer mv., måleinstrumenter mv. samt specialværktøj.
  • Varer, der skal bruges til forsøg. Se afsnit F.A.19.2.15 Varer, der skal bruges til forsøg.
  • Vareprøver. Se afsnit F.A.19.2.16 Vareprøver.
  • Erstatningsproduktionsmidler. Se afsnit F.A.19.2.17 Erstatningsproduktionsmidler.
  • Varer til arrangementer eller til salg. Se afsnit F.A.19.2.18 Varer til arrangementer eller salg.
  • Reservedele, tilbehør og udstyr. Se afsnit F.A.19.2.19 Reservedele, tilbehør og udstyr.
  • Andre varer, der indføres lejlighedsvis i højst 3 måneder eller i en særlig situation, der er uden økonomisk betydning. Se afsnit F.A.19.2.20 Andre varer.
  • xKunstværker, som kunstneren selv rejser med. Se afsnit F.A.19.2.21 Kunst.x

Proviant m.v.

Proviant og andre fornødenheder, der medbringes af skibe og fly, som ankommer fra steder udenfor EU, er fritaget for moms som følge af indførsel, hvis der er toldfrihed for provianten m.v. Det er endvidere en betingelse, at provianten m.v. er bestemt til forbrug om bord under skibets eller flyets rejse til eller fra EU eller under dets ophold her.

xSe afsnit F.A.32 Toldkontrol og toldbehandling af befordringsmidler og personer.x

Varer der er tilintetgjort eller overgivet til staten

Hvis en vare, der indføres fra steder udenfor EU, er eller bliver tilintetgjort i forbindelse med indførslen, opstår der ikke toldskyld, hvis tilintetgørelsen skyldes

  • varens egen beskaffenhed, eksempelvis fordærvet kød,
  • hændelige omstændigheder eller force majeure eller
  • toldmyndighederne har tilladt, at varen bliver tilintetgjort.

Se afsnit F.A.12.2 Toldskyldens opståen ved indførsel.

Hvis der for en tilintetgjort vare ikke opstår toldskyld ved indførsel, er varen endvidere fritaget for moms i forbindelse med indførslen.

Tilsvarende gælder efter praksis, at varer er fritaget for moms i forbindelse med indførsel, når varerne er tilladt overgivet og afstået til statskassen inden disse er frigivet af myndighederne. Varerne sælges i sådanne tilfælde på offentlig auktion, og provenuet tilfalder statskassen.

Returvarer

Når EU varer udføres til steder udenfor EU, og efterfølgende genindføres til EU som udgangspunkt i uforandret stand og indenfor en frist på 3 år, indrømmes der som hovedregel toldfrihed. Se afsnit F.A.22 Returvarer.

xNår varerne genindføres, skal der ikke betales moms af dem. Det gælder i samme omfang og på de samme betingelser, som gælder for toldfritagelsen.x

xSådanne returvarer, der kan genindføres toldfrit er fritaget for moms i forbindelse med genindførslen, medmindre der er givet momsgodtgørelse ved udførslen.x

xMomsgodtgørelse ved udførsel gives eksempelvis i visse tilfælde, når private bosat udenfor EU ved udrejse fra Danmark medbringer varer indkøbt her i landet i deres personlige bagage. Hvis der i forbindelse med købet er betalt moms, kan denne godtgøres i forbindelse med udrejsen. Se momslovens § 34, stk. 1, nr. 5, 2. - 5. punktum.x