Indhold

Dette afsnit definerer begrebet rabat set i relation til momsloven.

Afsnittet indeholder:

Rabat er forskellen mellem den normale salgspris og det beløb, som detailhandleren faktisk modtager for varerne
Når en kupon har økonomisk værdi for detailhandleren, så er der ikke tale om rabat men en værdikupon, der skal medregnes i momsgrundlaget
Når en kupon er solgt af detailhandleren så er momsgrundlaget kuponens faktiske pris
Rabat er forskellen mellem den normale salgspris og det beløb, som producenten faktisk modtager for varerne
Salgsfremmende gave er ikke rabat, rabat er en delvis nedsættelse af den samlede aftalte pris
Rabat er rabat til den egentlige køber.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Rabat er forskellen mellem den normale salgspris og det beløb, som detailhandleren faktisk modtager for varerne

En rabat er forskellen mellem den normale salgspris og det beløb, som detailhandleren faktisk modtager for varerne. En kupon, som fastslår en detailhandlers forpligtelse til at give et prisnedslag, er en ubetinget rabat omfattet af ML § 27, stk. 3, nr. 1. Når detailhandleren accepterer en kupon, som han har udleveret til kunden ved et tidligere salg foretaget til den normale detailsalgspris, giver detailhandleren en ubetinget rabat ved accept af kuponen. Den ubetingede rabat, der altså opnås på det tidspunkt hvor transaktionen finder sted, skal der ikke opkræves moms af. Se sag C-126/88, Boots Company.

Det skal bemærkes, at den rabatkupon, som var omtvistet i den pågældende dom fra EF-domstolen, udelukkende forpligtede til et prisnedslag. Rabatkuponen repræsenterede ikke en værdi. Når en kupon har økonomisk værdi for detailhandleren, så er der ikke tale om rabat men en værdikupon. Se afsnittet nedenfor om den situation, hvor en kupon har økonomisk værdi for detailhandleren.

Når en kupon har økonomisk værdi for detailhandleren, så er der ikke tale om rabat men en værdikupon, der skal medregnes i momsgrundlaget

Ved en salgsfremmeordning, som også omfatter tidligere omsætningsled, hvor detailhandleren kan overdrage kuponen til en leverandør eller producent til indløsning, repræsenterer rabatkuponen en værdi. Når en kupon på denne vis har økonomisk værdi for detailhandleren, så er der ikke tale om rabat men en værdikupon, som detailhandleren ikke kan fradrage i momsgrundlaget. Når en kupon har økonomisk værdi for detailhandleren, er der altså ikke tale om rabat men en værdikupon, der skal medregnes i momsgrundlaget. Se sag C-427/98, Kommissionen med Tyskland, præmis 58 og 59. Se tilsvarende sag C-398/99, Yorkshire Co-operatives Ltd.

Der skal afregnes moms af det vederlag, som varen er udbudt til. Det forhold, at detailhandleren har forpligtet sig til at betale et vederlag til værdikupon-virksomheden på en bestemt procentdel af varen eller ydelsens pris som modregnes inden videreafregningen til detailhandleren foretages, kan ikke ændre herpå. Se SKM2011.354.SR.

Når en kupon er solgt af detailhandleren så er momsgrundlaget kuponens faktiske pris

ML § 27, stk. 1, skal fortolkes sådan, at når en detailhandler har solgt en voucher med rabat til en køber med løfte om senere at acceptere denne voucher til pålydende værdi, er den modværdi, som voucheren repræsenterer, det beløb, som detailhandleren faktisk modtog, dengang han solgte voucheren. Det gælder også, når varen købes af en kunde, som ikke er den, der har købt voucheren. Se sag C-288/94, Argos Distributors Ltd.

Rabat er forskellen mellem den normale salgspris og det beløb, som producenten faktisk modtager for varerne

I tilfælde, hvor en producent uddeler rabatkuponer til forbrugere, der indløser dem hos detailhandlere, og hvor producenten (eventuelt via en grossist) refunderer detailhandleren værdien af de indløste rabatkuponer, kan producenten reducere sit momsgrundlag med den ydede rabat.

En kupon, som fastslår en detailhandlers forpligtelse til at give et prisnedslag, er en ubetinget rabat omfattet af ML § 27, stk. 3, nr. 1. Se sag C-126/88, Boots Company.

Som følge af EF-domstolens dom i sag C-126/88, Boots Company PLC., udsender Skatteministeriet TfS1994, 472SKM. Det fremgår af meddelelsen, at praksis ifølge MNA1968, 162 herved ændres.

Herefter kan producenter, der til forbrugerne uddeler rabatkuponer, som forbrugerne kan anvende som delvis betaling ved køb i detailforretninger, nedsætte deres momsgrundlag med den indløste rabatkupons pålydende værdi, når producenten refunderer detailhandleren værdien af den indløste kupon. Se TfS1994, 472SKM.

ML § 27, stk. 3, nr. 2 og § 27, stk. 4 skal forstås sådan, at når en kupon som led i et salgsfremstød accepteres af detailhandleren, og denne fremsender kuponen til producenten og får udbetalt det angivne beløb, er producentens momsgrundlag lig med den salgspris, som producenten anvender, med fradrag af det indløste beløb, som er angivet på kuponen. Når en producent som led i en salgsfremmende ordning sælger produkter med en kupon på produkternes emballage, hvorefter en kunde kan fremsende kuponen til producenten, som derefter udbetaler kunden det angivne beløb, kan producenten tilsvarende fradrage det indløste beløb, som er angivet på kuponen, i producentens momsgrundlag. Se sag C-317/94, Elida Gibbs Ltd.

Salgsfremmende gave er ikke rabat, rabat er en delvis nedsættelse af den samlede aftalte pris

En rabat er en delvis nedsættelse af den samlede aftalte pris. Hvis nedsættelsen udgør 100 pct. af prisen, er der derimod tale om en vederlagsfri levering. I situationer hvor kunder ved køb af fx brændstof til den fulde detailpris får udleveret vouchere, som senere kan indløses til goder fra en liste, er der derfor ikke tale om rabat. Salget af brændstof og overdragelse af goder mod vouchere udgør to adskilte transaktioner. Der er ikke igennem prisen for brændstof betalt en modværdi for de udleverede goder. De udleverede goder er betegnet som gaver, og kunderne betaler den samme pris for brændstof, uanset om de tager imod kuponerne eller ej. Indløsningen af voucherne er altså ikke en rabat. Se sag C-48/97, Kuwait Petroleum. Se afsnit D.A.4.3.2.

Udbetaling af et beløb svarende til hele købsprisen i henhold til et værdibevis 10 år efter køb af en vare som led i en salgskampagne, er ikke en rabat efter ML § 27, stk. 4. Ud fra en momsmæssig vurdering er der tale om to adskilte transaktioner, som momsmæssigt set ikke påvirker hinanden. Den ene transaktion vedrører salg af varer, som skete for 10 år siden. Den anden transaktion vedrører udleveringen af penge mod forevisning af garantibeviser 10 år efter salget. Se SKM2002.217.TSS.

Rabat er rabat til den egentlige køber

En bonus udbetalt til skoler, som er omfattet af en skolemælksordning, kan ikke anses som en rabat, når beløbet tilfalder den enkelte skole og ikke den egentlige køber af skolemælk. Se TfS1999, 33LSR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
EU-domme
C-398/99, Yorkshire Co-operatives Ltd.	Når en producent organiserer en salgsfremmende ordning ved hjælp af rabatkuponer - for hvilke den godtgør de detailhandlere, der har accepteret kuponerne, det nominelle beløb - består den subjektive modværdi, som detailhandleren modtager, jf. sjette direktivs artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a) nu momssystemdirektivet artikel 73, af varens fulde pris, der delvis betales af den endelige forbruger og delvis af producenten. For detailhandleren indebærer kuponen en ret til betaling fra producenten svarende til den rabat, der bliver ydet denne forbruger. Det følger heraf, at det beløb, der svarer til kuponernes pålydende værdi, for detailhandleren udgør et aktiv, der realiseres ved indløsning af kuponerne, og at kuponerne skal anses for et betalingsmiddel til denne værdi. Heraf følger, at sjette direktivs artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a) nu momssystemdirektivet artikel 73, og artikel 11, punkt C, stk. 1 (nu momssystemdirektivet artikel 90, stk. 1 og 2) skal fortolkes sådan, at når en detailhandler ved salg af en vare accepterer, at den endelige forbruger betaler en del af salgsprisen kontant og resten med en rabatkupon, der er udstedt af producenten af varen, og at producenten godtgør detailhandleren det beløb, der er anført på kuponen, skal den nominelle værdi, der er anført på kuponen, medregnes i detailhandlerens momsgrundlag.
C-427/98, Kommissionen mod Tyskland	Den modværdi, som detailhandleren modtager, er varens fulde pris, der delvis betales af den endelige forbruger og delvis af producenten. For detailhandleren indebærer kuponen en ret til betaling fra producenten svarende til den rabat, der bliver ydet den endelige forbruger. Det følger heraf, at det beløb, der svarer til kuponernes pålydende værdi, for detailhandleren udgør et aktiv, der realiseres ved indløsning af kuponerne, og at kuponerne skal anses for et betalingsmiddel til denne værdi. Detailhandlerens momsgrundlag ved salget til den endelige forbruger svarer altså til den fulde detailpris, nemlig til den pris, der betales af den endelige forbruger, hvortil kommer det beløb, som detailhandleren får godtgjort af producenten.
C-48/97, Kuwait Petroleum	Ydelsen af en rabat eller en bonus forudsætter, at der leveres et gode mod vederlag. Udtrykkene "bonus" og "rabat" angiver i sig selv, at der er tale om blot en delvis nedsættelse af den samlede aftalte pris. Hvis nedsættelsen udgør 100% af prisen, som det er tilfældet i hovedsagen, er der derimod i realiteten tale om vederlagsfri levering.
C-317/94, Elida Gibbs Ltd	Når en kupon, kan accepteres af detailhandleren og detailhandleren fremsender den til producenten og får udbetalt det angivne beløb, er producentens momsgrundlag lig med den salgspris, som producenten anvender, med fradrag af det på kuponen angivne og indløste beløb. Når en producent som led i en salgsfremmende ordning sælger produkter med en kupon på produkternes emballage, er producentens momsgrundlag også lig med den salgspris, som producenten anvender, med fradrag af det på kuponen angivne og indløste beløb.
C-288/94, Argos Distributors Ltd	Sjette momsdirektivs artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a (nu momssystemdirektivet artikel 73) skal fortolkes sådan, at når en detailhandler har solgt en voucher med rabat til en køber med løfte om senere at acceptere denne voucher til pålydende værdi, er den modværdi, som voucheren repræsenterer, det beløb, som detailhandleren faktisk modtog, da han solgte voucheren, dvs. den pålydende værdi eller det mindre beløb når han sælger med rabat på den pålydende værdi. Det gælder også, når varen købes af en kunde, som ikke er den, der har købt voucheren. Argos var en detailvirksomhed, som opførte sine varer i et katalog og solgte dem fra sine udstillingslokaler. Argos havde over 300 forretninger af denne type i hele Det Forenede Kongerige. Varerne kunne betales med vouchere, som blev udstedt af Argos som led i selskabets salgsfremmende ordninger. En voucher havde form af en trykt seddel med en pålydende værdi på 1, 5, 10, 20 eller 25 UKL. Argos solgte voucherne, dels for et beløb svarende til den pålydende værdi, dels med rabat på den pålydende værdi. Rabattens størrelse afhang af, hvor stor ordren var. Den normale rabat var 5 % af vouchernes pålydende værdi ved ordrer på 500 UKL eller derover. Hovedaftagerne af voucherne var dels selskaber, som fordelte dem til ansatte eller agenter som et incitament, dels selskaber, der udførte finansielle tjenesteydelser, og som videresolgte dem til kunderne med eller uden nedsættelse af den pålydende værdi. For at finde frem til den faktiske modværdi i penge, som indløsningen af voucheren repræsenterede for Argos, måtte man se på den eneste transaktion, som var relevant i denne forbindelse, nemlig den oprindelige transaktion, som bestod i salget af voucheren, med eller uden rabat. Voucheren repræsenterede for Argos ved indløsningen altså en faktisk modværdi i penge, der var lig med den sum penge, som selskabet modtog, da det solgte voucheren, nemlig dennes pålydende værdi med fradrag af den rabat, der eventuelt blev givet.
C-126/88, Boots Company Plc	I de tilfælde, hvor Boots helt eller delvis afholdt omkostningerne ved de salgsfremmende ordninger, var det kun, når den kupon - som blev afleveret til Boots -, efterfølgende blev overdraget til leverandøren, at kuponen havde en monetær værdi for Boots. Værdien svarede til det beløb, som leverandøren faktisk havde betalt til Boots i henhold til parternes kontrakt. I den situation, som var omtvistet her i sagen, repræsenterede kuponen for Boots kun en forpligtelse til at yde et prisnedslag, hvis eneste formål var at tiltrække kunder. Udtrykket "rabat og bonus, der ydes køberen eller aftageren, og som opnås på det tidspunkt, hvor transaktionen finder sted", omfatter forskellen mellem de leverede varers normale detailsalgspris og det beløb, som detailhandleren faktisk modtager for varerne, når denne fra kunden accepterer en kupon, som han har udleveret til kunden ved et tidligere salg foretaget til den normale detailsalgspris.	C-126/88, Boots Company Plc ændrer praksis ifølge MNA1968, 162. Se TfS1994, 472SKM.
Landsskatteretskendelser
TfS1999, 33LSR	En forening var leverandør af tilskudsberettiget skolemælk til elever. Afsætningen skete under iagttagelse af de fikserede maksimumspriser. Landsskatteretten fandt, at der forelå en fornøden og direkte forbindelse mellem den modtagne fællesskabsstøtte og den som følge deraf reducerede salgspris ved levering af skolemælk. Landsskatteretten kunne herefter tiltræde, at tilskuddet skulle indgå i momsgrundlaget efter ML § 27, stk. 1, og den påklagede afgørelse blev stadfæstet på dette punkt. Vedrørende den bonus, som blev udbetalt af foreningen, lagde Landsskatteretten til grund, at der til skolerne udbetaltes 10 kr. pr. rettidig tilmeldt elev pr. halvår, og at ydelsen af skolerne kunne anvendes til brug for skolemælksordningen på en eller anden måde. Da beløbet tilfaldt skolen og ikke den egentlige køber af skolemælken, kunne foreningens udgifter hertil ikke anses for en rabat.
SKAT
SKM2011.354.SR	En værdikupon-virksomhed indgik aftaler med interesserede detailhandlere kaldet partnere, om salg af værdikuponer, som gav forbrugere mulighed for at købe varer og ydelser hos partnerne med rabat. Hvis kunden indløste værdikuponen hos partneren, var virksomheden forpligtet til at betale 70 % af den modtagne købesum til partneren. Partneren skulle betale moms af det vederlag, som varen var udbudt til, som kunden betalte for varen eller ydelsen til virksomheden, og som blev videreafregnet fra virksomheden til partneren. Det forhold, at partneren havde forpligtet sig til at betale et vederlag til virksomheden på 30 % af varen eller ydelsens pris, og at virksomheden og partneren af praktiske årsager havde valgt at gennemføre afregningen på en sådan måde, at vederlaget til virksomheden blev modregnet inden videreafregningen til partneren blev foretaget, kunne ikke ændre herpå, jf. EF-domstolens afgørelse i sag C-18/92.