Indhold

Afsnittet beskriver lempelsesmetoderne exemption med progressionsforbehold ny og gammel metode og credit.

Afsnittet indeholder:

DBO’ernes lempelsesmetoder
Exemptionslempelse med progressionsforbehold
Creditlempelse
Matching credit
Omvendt credit
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsternes lempelsesmetoder

De fleste af de DBO’er Danmark har indgået indeholder flere lempelsesmetoder til undgåelse af dobbeltbeskatning.

Lempelsesmetoden i en DBO vil typisk afhænge af, hvilken type indkomst det er, der skal skattelempes.

En person kan normalt selv vælge, om der skal ske skattelempelse efter de interne danske lempelsesregler eller efter lempelsesreglerne i en DBO.

Se også

Afsnit C.F.4.1. om valget mellem skattelempelse efter interne lempelsesregler og lempelsesreglerne i en DBO.
Juridisk Vejledning "Beregning af personlige indkomstskatter mv. afsnit D.4. hvor der er eksempler på nedslagsberegningerne.

Exemptionlempelse med progressionsforbehold

Exemptionlempelse med progressionsforbehold kan ske efter gammel og ny metode.

Gammel metode

Den udenlandske indkomst bliver ikke medregnet i den skattepligtige indkomst. Den udenlandske indkomst bliver derimod medregnet i selve skatteberegningen.

Der bliver givet et nedslag i de beregnede skatter, der svarer til den danske skat, der er beregnet af den udenlandske indkomst.

Det er kun i få, ældre dobbeltbeskatningsaftaler, hvor der skattelempes efter denne metode.

Ny metode

Den udenlandske indkomst bliver medregnet i den skattepligtige indkomst, og skatten af såvel dansk som udenlandsk indkomst bliver beregnet på normal vis.

Der bliver herefter givet et nedslag i de beregnede skatter, der svarer til den danske skat, der er beregnet af den udenlandske indkomst.

Forskellen på gammel og ny metode

De to exemptionmetoder giver samme størrelse skattelempelse.

Forskellen ligger alene i den betydning, det har i forskellige sammenhænge, at den skattepligtige indkomst er mindre, når "gammel" metode anvendes.

Skattelempelse efter "gammel" metode er at foretrække, hvis beregningen af fx sociale ydelser afhænger af størrelsen på ens skattepligtige indkomst. Det samme gælder, hvor der er mulighed for at fremføre et underskud fra det pågældende indkomstår eller tidligere indkomstår.

En konsekvens ved skattelempelse med progressionsforbehold er, at et uudnyttet personfradrag ikke kan overføres til en samlevende ægtefælle efter reglerne i PSL § 10, stk. 3. Det er fordi, den udenlandske indkomst bliver medregnet i skatteberegningen uanset om "ny" eller "gammel" metode anvendes.

Størrelsen af den udenlandske betalte skat er uden betydning. Det er fordi, størrelsen af skattelempelsen alene er afhængig af den danske skat, der forholdsmæssigt bliver beregnet af den udenlandske indkomst.

Fx skal Danmark give exemptionlempelse i ydelser, der modtages fra Tyskland til personer bosat i Danmark, når der er tale om ydelser, der falder ind under artikel 18, stk. 2 (ydelser efter tysk social sikringslovgivning) i den dansk/tyske DBO. Det gælder uanset, at visse af ydelserne ikke beskattes i Tyskland, men i stedet udbetales med nettobeløb. Se TfS 1998, 307.

Eksempel: Uudnyttet personfradrag kunne ikke overføres til ægtefællen.

Ægtefællerne var bosat i Danmark. Den ene ægtefælle havde udelukkende indkomst fra Danmark og den anden udelukkende fra Sverige.

Ægtefællen, der udelukkende havde indkomst fra Sverige, kunne ikke udnytte sit personfradrag i Danmark.

Ægtefællens uudnyttede personfradrag kunne ikke overføres til den anden ægtefælle.

Østre Landsret fandt, at skattemyndighedernes skatteberegning hos den ægtefælle, der udelukkende havde indkomst i Danmark, var korrekt, selvom der ikke var overført personfradrag fra den ægtefælle, der ikke selv kunne udnytte personfradraget. Se SKDM 1974, 312 ØL.

Creditlempelse

Den udenlandske indkomst bliver medregnet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Dobbeltbeskatningen bliver ophævet ved, at der bliver givet et nedslag i de beregnede skatter med det mindste af følgende to beløb:

Den betalte udenlandske skat af den udenlandske indkomst
Den del af den danske skat, som er beregnet af den udenlandske indkomst.

Denne creditmetode bliver kaldt "almindelig credit".

Metoden medfører, at der bliver givet credit for hele den skat, der er betalt i udlandet af den udenlandske indkomst, når den udenlandske skat er mindre end den danske skat, der er beregnet af den udenlandske indkomst (fuld credit).

Der bliver derimod kun givet credit med et beløb, der svarer til den danske skat beregnet af den udenlandske indkomst, når den udenlandske skat er højere end den danske skat beregnet af den udenlandske indkomst (maksimal credit). Nedslaget svarer til nedslag beregnet ved exemption med progressionsforbehold "ny metode".

I credittilfældene kan man derfor sige, at hvis en person har betalt udenlandsk skat med en lavere gennemsnitsprocent end den danske skat, får personen ved skatteberegningen her i landet nedslag med et beløb, der svarer til den udenlandske skat. Hvis gennemsnitsprocenten her i landet er lavere end den udenlandske, får personen kun et nedslag, der svarer til den danske skat, der er beregnet af den udenlandske indkomst.

Matching credit

Nogle stater giver visse skattebegunstigelser, som skal komme udenlandske investorer til gode.

Ved at anvende almindelig credit i sådanne tilfælde, vil det bevirke, at bopælslandet kun kan give nedslag i skatten, der svarer til den nedsatte skat i kildelandet. Det vil medføre, at bopælslandets skat bliver kildelandets "skattebegunstigelse" højere. Metoden "matching credit" sikrer, at bopælslandet giver nedslag for et beløb, der svarer til den skat, som skulle have været betalt i kildestaten, hvis der blev set bort fra "skattebegunstigelsen".

Se også

Se også afsnit D.D.2 artikel23 A og B om "matching credit".

Omvendt credit

Som eksempel på "omvendt credit" kan nævnes DBO'en med Portugal artikel 18, der medfører, at når en person i Portugal modtager pension, som i medfør af artikel 18 kan beskattes i Danmark, beskattes pensionsbeløbene fuldt ud i Portugal. Danmark kan også beskatte pensionerne, men Danmark skal nedsætte sin skat med den skat, der er betalt i Portugal. Er den portugisiske skat mindre end den danske, vil forskellen skulle erlægges i Danmark. Er den portugisiske skat højere end den danske, bliver der alene tale om skattebetaling i Portugal.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
TfS 1987, 269 Ø	Skatteyder havde solgt en ejendom i Grønland. Skatteyder blev ved salget beskattet af avance og genvundne afskrivninger i Grønland. Den betalte skat i Grønland var på 56.218 kr. Heraf vedrørte 5.041 kr. beskatningen af genvundne afskrivninger. I Danmark var avancen ikke skattepligtig i henhold til reglerne i EBL. De danske regler medførte beskatning af genvundne afskrivninger. Spørgsmålet var, om skatteyder skulle have lempelse i den danske skat for hele den betalte skat i Grønland, eller kun den del af den grønlandske skat, der kunne henføres til beskatning af genvunde afskrivninger. Østre Landsret fandt, at der skulle gives nedslag for hele den betalte grønlandske skat uanset forskellen i beregningsgrundlaget i henholdsvis Danmark og Grønland. Lempelsen i den danske skat kunne dog maksimalt være et beløb svarende til den del af den danske skat, der kunne henføres til genvundne afskrivninger.
SKDM 1974, 312 ØL	Ægtepar var bosat i Danmark. Den ene ægtefælle havde udelukkende indkomst fra Danmark og den anden udelukkende fra Sverige. Østre Landsret fandt, at skattemyndighedernes skatteberegning hos den ægtefælle, der udelukkende havde indkomst i Danmark, var korrekt, selvom der ikke var overført personfradrag fra den ægtefælle, der ikke selv kunne udnytte personfradraget, fordi vedkommende kun havde indkomst fra Sverige.
Landsskatteretskendelser
TfS 1993, 80	Landskatteretten tog stilling til en bindende forhåndsbesked vedrørende et påtænkt salg af en advokatvirksomhed i Grønland. Salget ville udløse fortjeneste på goodwill og genvunde afskrivninger på medfølgende løsøre. Hele fortjenesten ville blive beskattet i Grønland. I Danmark ville den del af fortjenesten, der vedrørte goodwill, være skattefri. Landsskatteretten fandt, at der ikke skulle ske en opdeling af fortjenesten ved beregningen af lempelsen i den danske skat. Der kunne gives lempelse for hele den grønlandske skat i det omfang, at skatten kunne rummes i den danske skat af fortjenesten.
LSRM 1972, 182	Klager og hans hustru var bosiddende i Danmark. Hustruen havde udelukkende indkomst fra Sverige. Danmark var berettiget til ved skatteberegningen progressionsmæssigt at tage hensyn til hustruens svenske indkomst. Personfradraget er et fradrag som gives ved skatteberegningen. Da den svenske indkomst oversteg personfradraget, var der ikke hjemmel til at overføre hustruens personfradrag til ægtefællen.
SKAT
TfS 1998, 307	Der har i praksis været rejst tvivl om, hvorvidt Danmark i alle tilfælde skal give eksemptionlempelse, når Tyskland har beskatningsretten i medfør af art. 18, stk. 2, til en ydelse, der udbetales i henhold til den tyske sociallovgivning til en herboende. De kompetente myndigheder i Danmark og Tyskland er efter forhandling blevet enige om, at Danmark skal give exemptionlempelse i ydelser, der modtages fra Tyskland til personer bosat i Danmark, når der er tale om ydelser, der falder ind under artikel 18, stk. 2 (ydelser efter tysk social sikringslovgivning) i den dansk/tyske DBO. Det gælder uanset, at visse af ydelserne ikke beskattes i Tyskland, men i stedet udbetales med nettobeløb.