Indhold

Dette afsnit beskriver fastlæggelsen af leveringsstedet ved salg af varer her i landet. Se ML § 14, stk. 1, nr. 1.

Afsnittet indeholder:

• Leveringsstedet ved salg af varer uden forsendelse/transport
• Leveringsstedet i relation til grænsehandelskoncepter
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Leveringsstedet ved salg af varer uden forsendelse/transport

Når varen befinder sig her i landet på leveringstidspunktet, er beskatningsstedet her i landet. Det forudsætter dog, at sælger ikke sender eller transporterer varen ud af landet. Se ML § 14, stk. 1, nr. 1.

Bestemmelsen gennemfører momssystemdirektivets artikel 31 i dansk ret.

Selvom Danmark har beskatningsretten, kan transaktionen være momsfri efter fritagelses-bestemmelserne i ML §§ 13 eller 34. Se afsnit D.A.5 og afsnit D.A.10.1.

Ved her i landet og ved Danmark forstås det danske momsområde. Se afsnit D.A.2.1 om det danske momsområde.

Leveringsstedet i relation til grænsehandelskoncepter

Hvis en virksomhed med grænsehandel er indrettet sådan, at virksomheden må anses for beliggende og udøvet her i landet, vil leveringsstedet for de omhandlede varer efter ML § 14, stk. 1, nr. 1 være her i landet. Se SKM2002.357.LSR.

Skatteministeriet har udsendt et styresignal (SKM2010.734.SKAT), hvor der redegøres for de konkrete forhold, der er afgørende for fastlæggelsen af det momsmæssige beskatningssted for transaktionerne i grænsehandelskoncepter. Forholdene omfatter følgende:

1. At det er et ufravigeligt krav for at statuere leveringssted i Danmark, at varerne befinder sig her i landet inden de transporteres til Tyskland med henblik på senere at blive afhentet af den danske kunde.
2. At varerne fremvises for kunden hos den danske forhandler i forhandlerens forretningslokale og lagerføres af den danske forhandler.
3. At kunden hos den danske forhandler får oplyst, hvor og hvornår varen kan afhentes i Tyskland, hvorefter den danske forhandler kontakter sin tyske samarbejdspartner og oplyser, at der er en kunde på vej for at afhente varen.
4. At købets omfang (model, evt. stelnummer for både mv., farve, andet udstyr mm.) og prisen for varen er aftalt mellem den danske detailforretning og kunden. Det bør i den forbindelse søges afdækket, om prisen fx er forhandlet mellem den danske detailforretning og kunden, således at prisen afviger fra forretningens normale listepris.  Det skal bemærkes, at hvis der er underskrevet en "slutseddel" eller "købsaftale" om en handel mellem en dansk forhandler og en kunde vil realiteten være, at aftalen om køb er indgået mellem disse parter, også selvom det sker i et tysk datterselskabs eller filials/tysk momsnummers navn. Dette gør sig især gældende, hvis varen er ejet af den danske forhandler og befinder sig på den danske forhandlers lager. Er der tale om en campingvogn, som indregistreres i Danmark inden transporten til Tyskland, vil dette i sig selv underbygge, at købsaftalen er indgået mellem den danske forhandler og kunden.
5. At det tyske selskab/filial/momsnummer ikke i øvrigt driver virksomhed med salg af den pågældende vare, ikke har noget varelager og forretningslokale, herunder demonstrationslokale.
6. At den danske forhandler må anses for forpligtet over for den danske kunde til at sørge for, at kunden hos den tyske samarbejdspartner kan få varen udleveret mod at betale den aftalte pris.
7. At kunden får varen udleveret mod kontant betaling til det tyske mellemled, og at det tyske mellemled herefter betaler den danske forhandler. Der skal derfor foretages en konkret gennemgang af de faktiske pengestrømme i forbindelse med transaktionerne med henblik på at konstatere, hvornår betalingen sker fra kunden, og hvornår det tyske led overfører købesummen til den danske forhandler; den omstændighed, at det tyske led først betaler den danske forhandler, når kunden har afhentet og betalt varen, er ensbetydende med, at det tyske mellemled ikke har nogen økonomisk risiko i forbindelse med transaktionerne. Hvis det tyske mellemleds "betaling" for varen sker ved en ren modregning mellem den danske forhandler og det tyske mellemled mellem henholdsvis en foretagen indbetaling fra den danske kunde til den danske forhandler i Danmark og den danske forhandlers krav på betaling fra det tyske mellemled, er der reelt ikke sket en udveksling af en vare mod vederlag mellem den danske forhandler og det tyske mellemled. I stedet er der reelt sket et salg fra den danske forhandler direkte til den danske kunde, som har betalt forhandleren for varen i Danmark. Denne konstruktion er nærmere beskrevet i grænsehandelsarrangementerne i SKM2008.61.SR og SKM2008.62.SR.
8. At det tyske mellemled alene modtager et fast (symbolsk eller meget lavt) beløb pr. kunde, uanset prisen på varen, mens den danske forhandler reelt oppebærer hele avancen ved salget af varen, dvs. at den danske forhandler reelt har fortjenesten ved salgene,
9. At den danske forhandler har risikoen for, at varen ikke afhentes og købesummen betales af kunden, fx fordi det tyske mellemled har ret til at returnere uafhentede varer til den danske forhandler.
10. At det tyske mellemled som følge af ovennævnte forhold reelt ikke foretager sig andet end at udlevere varen til den danske kunde mod modtagelse af købesummen med henblik på videresendelse heraf til den danske detailforretning.

Alle forhold skal ikke nødvendigvis være opfyldt, og det understreges, at der ved hvert enkelt arrangement skal ske en samlet konkret bedømmelse.

De anførte forhold omfatter alle grænsehandelskoncepter uanset aktivernes karakter, herunder campingvogne, hårde hvidevarer, både og elektronikudstyr, mv. Selv om der i oplistningen refereres til Tyskland, gælder forholdene også for grænsehandelsarrangementer indgået med andre EU-lande.

Hvis det ud fra en gennemgang af arrangementet må konstateres, at købsaftalen må anses for indgået mellem den danske forhandler og kunden, og den tyske samarbejdspartner alene har fungeret som et uselvstændigt mellemled i forbindelse med varens udlevering og købesummens betaling, skal der betales dansk moms af leverancerne til kunderne, idet leveringsstedet må anses for at være Danmark. Der kan i den forbindelse ikke lægges nogen vægt på, at der foreligger formelle fakturaer fra den danske forhandler til det tyske mellemled og fra det tyske mellemled til kunden. Se SKM2010.734.SKAT.

Eksempler fra retspraksis

I en sag ved Landsskatteretten kom retten frem til, at der i forbindelse med en dansk virksomheds grænsehandelskoncept med jetski, jetbåde mv. ikke skete levering af bådene mv. til de endelige aftagere her i landet. Leveringen skete i stedet i Tyskland af den danske virksomheds tyske samarbejdspartner. Handlerne skulle derfor gennemføres med tysk moms. Retten afviste herved, at der var grundlag for, ud fra realitetsbetragtninger at tilsidesætte de transaktioner som sagen handlede om. Retten afviste samtidig, at der ud fra misbrugsbetragtninger kunne ske tilsidesættelse af transaktionerne. Se SKM2006.376.LSR, som blev stadfæstet af Vestre Landsret i SKM2007.403.VLR. Skatteministeriet ankede dommen til Højesteret.

Højesteret kom frem til, at de danske kunders købsaftaler blev indgået med den danske virksomhed og ikke den tyske samarbejdspart, som alene måtte anses for at have fungeret som et uselvstændigt mellemled i forbindelse med bådens udlevering og købesummens betaling. Den danske virksomheds levering var altså sket til den danske kunde og ikke til den tyske samarbejdspart. Da båden befandt sig i Danmark på det tidspunkt, hvor transporten til den danske kunde (aftageren) begyndte, var leveringsstedet her i landet, og der skulle derfor betales moms i Danmark. Se SKM2010.396.HR, som Skatteministeriet har kommenteret i SKM2010.727.SKAT.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området: