Indhold

Dette afsnit beskriver generelle regler for beskatning af personalegoder.

Afsnittet indeholder:

Begreber
Hovedregel
Anvendelsesområde
Undtagelser i lovgivningen
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Begreber

I det følgende bliver indholdet af ordene "personalegoder" og "formuegoder" beskrevet.

Hvad er personalegoder?

Personalegoder er formuegoder af pengeværdi, der ydes som led i arbejdsaftaler i en anden form end penge. Se LL § 16.

SKAT anser som udgangspunkt gavekort som pengebetaling og dermed a-indkomst. Se nærmere om gaver og gavekort afsnit C.A.5.5.1.

Arbejdsredskaber og hjælpemidler, der er stillet til rådighed på arbejdspladsen for arbejdets udførelse, er ikke personalegoder. Først hvis arbejdsredskabet mv. også bruges privat, er til rådighed for privat brug og dermed giver arbejdstageren en økonomisk besparelse eller fordel af privat karakter, bliver det et personalegode. Det er kendetegnende for personalegoder, at de i et eller andet omfang giver medarbejderen et gode af privat karakter.

Vedrørende arbejdsredskaber, der også er til rådighed for privat benyttelse, se afsnit C.A.5.1.3 om bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder.

Hvad er formuegoder?

Formuegoder af pengeværdi - ofte bare betegnet "goder" - dækker over enhver form for formueforøgende eller formuebevarende ydelse, fx:

Overdragelse til lån eller eje af aktiver, som bolig, løsøre og penge
Benyttelse af andres aktiver
Alle former for besparelser
Tjenesteydelser af enhver art.

Hovedregel

Alle indtægter er skattepligtige. Det gælder både indtægter, der består i penge og indtægter, der består i andre formuegoder af pengeværdi. Se SL § 4. Personalegoder er derfor som udgangspunkt skattepligtige.

Ligningslovens § 16 præciserer indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for personalegoder.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Disse begreber, der præciserer den skattemæssige værdiansættelse af personalegoder, er behandlet i afsnit C.A.5.1.2.

Anvendelsesområde

Reglen i LL § 16 gælder kun goder, der er ydet

som led i en ansættelsesaftale
som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt
til personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer
til medlemmer af Folketinget, regionalråd og kommunalbestyrelser
til menighedsrådsmedlemmer
til hovedaktionærer.

Se LL § 16, stk. 1.

Der kan godt være tale om en arbejdsaftale, selvom arbejdstager ikke bliver aflønnet i penge.

Ansættelsesforhold

Reglen gælder formuegoder, der modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Reglen gælder dermed ikke kun i almindelige lønmodtagerforhold, hvor der er en længerevarende fastansættelse, men også i mere enkeltstående tidsbegrænsede aftaler om personligt arbejde.

Særlige ansættelsesforhold

Personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser. Bestyrelsesmedlemmer mv., er også omfattet af reglen. Se LL § 16, stk. 1.

Hovedaktionærer

For hovedaktionærer, der ikke har anden arbejdsaftale med selskabet end bestyrelsesposten, gælder reglen kun, hvis godet er ydet som led i bestyrelsesarbejdet. I TfS 2000,57 SKM redegør Skatteministeren for beskatning af personalegoder særligt i hovedaktionærforhold.

Goder til den ansattes familie mv.

Goder, der er ydet til den ansattes familie eller pårørende, er også omfattet af reglen, når godet utvivlsomt er ydet som følge af arbejdsaftalen. Beskatningen skal ske hos den ansatte som om, godet var ydet direkte til denne.

Goder til tidligere ansatte

Reglen gælder ikke goder til personer, hvis ansættelse er ophørt, fx pensionister, selv om godet er ydet som følge af et tidligere ansættelsesforhold.

Goder som den ansatte får i forbindelse med en aftrædelsesordning, er omfattet af reglen, såfremt aftalen om overdragelsen af godet (retserhvervelsen) sker inden ansættelsens ophør.

Goder indirekte fra arbejdsgiver

Det er ikke en forudsætning, at arbejdsgiveren er ejer af godet eller har købt godet til medarbejderen. Det er tilstrækkeligt, at arbejdsgiveren har haft en bestemmende indflydelse på, hvem godet er ydet til. Se CIR. Nr. 72 af 17/04/1996, pkt. 12.4.1.

Goder, som medarbejderne modtager fra en personaleforening, kan reelt komme fra arbejdsgiveren. For at afgøre hvordan goder - herunder aktiviteter - i en personaleforening skal beskattes, skal det derfor fastlægges, om goderne må anses for at komme fra arbejdsgiveren, og dermed er omfattet af LL § 16, eller om de ikke kommer fra arbejdsgiveren, og derfor skal behandles på lige fod med goder i andre foreninger. SKAT laver en konkret vurdering af den enkelte ordning, for at afgøre om arbejdsgiveren har en direkte væsentlig indflydelse på foreningen. Denne indflydelse kan ske gennem tilskud, der i væsentlig grad dækker udgifterne. Direkte væsentlig indflydelse kan også ske på andre måder. Se SKM2011.415.SKAT og afgørelserne SKM2011.453.SR, SKM2011.435.SR, SKM2011.437.SR og SKM2011.453.SR.

Eksempel: Arbejdsgiveren har bestemmende indflydelse på, hvem godet er ydet til

En sommerbolig, der stilles til rådighed af en feriefond, hvor arbejdsgiveren har en direkte og væsentlig indflydelse, fx gennem tilskud der i væsentlig grad dækker udgifterne til sommerboligen. Se nærmere om dette i afsnit C.A.5.16.2.

Undtagelser

Der er en række undtagelser til udgangspunktet om, at personalegoder er skattepligtige. Visse af undtagelserne vedrører bestemte typer af goder, fx undervisning, sundhedsydelser, parkeringsplads, transport. Disse undtagelser fremgår og er beskrevet i den øvrige del af afsnit C.A.5. Der er også fem generelle undtagelser - generelle i betydningen, at alle goder i princippet kan falde ind under disse undtagelser:

Undtagelse 1 - Bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder

Personalegoder, som i overvejende grad er ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2012: 5.500 kr.). Se LL § 16, stk. 3, 6. pkt. Se C.A.5.1.3 om bagatelgrænsenfor arbejdsrelaterede personalegoder.

Undtagelse 2 - Bagatelgrænsen for mindre personalegoder

Mindre personalegoder beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger 1.000 kr. Se LL § 16, stk. 3, 3. pkt. (2012: 1.000 kr.). Se C.A.5.1.4 om bagatelgrænsen for mindre personalegoder. Denne regel er indført ved lov nr. 196 af 27. maj. 2011, med virkning fra og med indkomståret 2011.

Undtagelse 3 - Personaleplejefritagelsen

Goder uden væsentlig økonomisk værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindelig personalepleje som fx kaffe-, kantine- og kunstordninger eller lignende, beskattes efter praksis ikke. Se C.A.5.1.5 om personaleplejefritagelsen.

Undtagelse 4 - Rabat på virksomhedens egne produkter

Rabat til ansatte på varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren udbyder til salg som led i sin virksomhed, beskattes kun i det omfang rabatten overstiger arbejdsgiverens avance på godet. Se LL § 16, stk. 3, 2. pkt. Se C.A.5.1.6 om rabat på virksomhedens egne produkter.

Undtagelse 5 - Reklamegaveundtagelsen

Reklamegaver af ubetydelig værdi, som en medarbejder i begrænset omfang har modtaget direkte fra arbejdsgiveren eller i kraft af sit ansættelsesforhold, beskattes efter praksis ikke.

Der er tale om reklamegaver som askebægre, papirknive, kuglepenne, kalendere, parkeringsskiver, tændstikæsker, nøgleringe, blokke og lignende goder.

Der skal være tale om egentlige reklamegaver, som er tænkt til en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder. Gaverne skal være fremstillet i reklameøjemed i et større antal eksemplarer og på i øjenfaldende måde være forsynet med firmanavn eller logo.

Der skal være tale om reklamegaver uden særlig videresalgsværdi. Eksempelvis vil en flaske vin med giverens etikette på ikke være omfattet af denne reklamegaveundtagelse.

Er et gode omfattet af reklamegaveundtagelsen og samtidig omfattet af bagatelgrænsen i LL § 16, stk. 3 om goder, der i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, lægges det mest gunstige for borgeren til grund.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelsesamt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
SKM2011.495.ØLR	Fri bolig og jagtret var skattepligtige personalegoder omfattet af LL § 16.
SKM2008.6.VLR	Ejendom solgt til arbejdsgiver til overpris. Overprisen anset for yderligere løn til medarbejderen og skattepligtigt i medfør af LL 16, stk. 1. Se SL § 4.
SKM2006.550.ØLR	Hovedanpartshavers vederlagsfri private benyttelse af kunstgenstande, der tilhørte selskabet anset for skattepligtigt efter SL § 4 og LL 16, stk. 1.
TfS 2000,761ØLR	Gevinster vundet ved bankospil hos arbejdsgiveren anset som skattepligtig efter SL § 4, litra f og LL § 16.
Byretsdomme
SKM2011.256.BR	Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren, der var ansat som salgsmedarbejder, var skattepligtig af sin deltagelse i to fodboldrejser, hvori tillige deltog henholdsvis to og tre kunder, inviteret af arbejdsgivervirksomheden. Rejserne indgik som en modydelse i en samlet sponsoraftale, som arbejdsgivervirksomheden havde indgået med en fodboldklub. Rejserne var i det hele arrangeret af fodboldklubben, og dennes repræsentanter deltog som rejseledere på rejserne. Retten fandt, at rejserne i forhold til virksomheden måtte anses for forretningsmæssigt begrundet. Da rejseprogrammet imidlertid var af helt overvejende turistmæssig karakter, fandt retten ikke, at der i forhold til sagsøgeren var grundlag for at fravige udgangspunktet om beskatning af rejsens værdi under hensyn til rejsens turistmæssige karakter. Det kunne ikke føre til andet resultat, at retten lagde til grund, at det lå i sagsøgerens stilling som distriktschef at deltage i rejserne, idet der her blev lagt vægt på, at sagsøgerens opgaver af praktisk art over for kunderne var meget begrænset, og at indholdet af enkelte forretningsmæssige drøftelser ligeledes var af et meget begrænset omfang og uden egentlig direkte tilknytning til resultater i arbejdsgivervirksomheden.
Landsskatteretskendelser
SKM2004.505.LSR	Hovedanpartshaver og ansat i et selskab, som var sponsor for en golfklub, modtog gratis medlemskab til klubben for sig og hustruen. Hovedanpartshaveren skulle beskattes af værdien heraf som et personalegode.
SKAT
xSKM2012.88.SRx	xBestyrelsesmedlemmer og direktører skulle beskattes efter personalegodereglerne, hvis arbejdsgiver betalte præmien vedrørende erhvervsmæssig ansvarsforsikring. Derudover skulle medarbejdere beskattes efter personalegodereglerne, hvis arbejdsgiver betalte præmien vedrørende andre forsikringer. Skatterådet bekræfter dog, at goderne eventuelt kan henføres under 1.000 kr.'s bagatelgrænsen.x
SKM2012.35.SR	Gratis adgang til forlystelsesparker, der var med i foreningen B, var som udgangspunkt et skattepligtig personalegode for medarbejderne i forlystelsespark A. Godet kunne dog være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder. Medarbejdernes adgang til de øvrige forlystelsesparker i arbejdstiden forbindelse med kurser, møder og lignende var erhvervsmæssig og dermed skattefri.
SKM2011.723.SR	Frivillige ulønnede medarbejdere på et kursus- og kulturcenter var omfattet af LL § 16. Sagen vedrørte spørgsmålet om beskatning af undervisning, kost og logi.
SKM2011.570.SR	Ladestationer til rådighed på arbejdspladsen til opladning af medarbejderes el-drevne køretøjer i arbejdstiden,var anset som et skattepligtigt personalegode.
SKM2011.564.SR	En virksomheds betaling af gebyr til Udlændingeservice for arbejds- og opholdstilladelse var ikke et skattepligtigt personalegode for indstationerede medarbejdere. Betaling af gebyret havde en så direkte og umiddelbar tilknytning til de indstationerede medarbejderes udførelse af arbejde i virksomhed, at betalingen ikke udgjorde et sparet privatforbrug eller en etableringsudgift for disse medarbejdere
SKM2011.561.SR	Arbejdsgivers betaling af et abonnement til en ferieportal, der gav medarbejderne forskellige fordele og rabatter ved leje af ferieboliger mv. udgjorde en forbrugsbesparelse/sparet privat forbrug. Der var derfor tale om et skatteoligtigt personalegode. Godet kunne dog være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder i LL § 16, stk. 3, 3 pkt.
SKM2011.559.SR	Kommunaltansattes gratis adgang til kommunens svømmehal var et skattepligtigt personalegode. Godet kunne dog være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder i LL § 16, stk. 3, 3 pkt.
SKM2011.451.SR	"Fri husbåd" for hovedaktionær og direktør i B A/S var ikke omfattet af reglerne om fri bolig (LL § 16, stk. 9) eller fri lystbåd (LL § 16, stk. 6). I stedet skulle beskatningen ske efter hovedreglen i LL § 16, stk. 1, jf. stk. 3, og den skattepligtige værdi skulle fastsættes til markedslejen.
SKM2011.437.SR	Sagen handlede om bekskatning af en personaleforenings idrætsaktiviteter. Da arbejdsgiveren ikke betalte en væsentlig andel af udgifterne til foreningen, og alene ydede et uvæsentligt beløb per medarbejder og ikke på anden måde havde en direkte væsentlig indflydelse på foreningen, blev godet ikke anset for at kommer fra arbejdsgiveren. Medlemmerne af personaleforening skulle derfor, lige som tilsvarende medlemmerne i en forening uden for arbejdsgiverens regi, ikke beskattes af goderne fra foreningen. Hvis ægtefæller/samlevere mv. også kunne deltage i arrangementerne medførte det ingen ændring i, at der var tale om goder, der ikke skulle beskattes.	Se SKM2011.415.SKAT. Se også om kunstværker udloddet af kunstforeninger SKM2011.284.SR, SKM2011.285.SR og SKM2011.384.SR.
SKM2011.435.SR	Deltagelse i en personaleforenings aktiviteter til nærmere angivne kulturelle arrangementer udløste ikke skattepligt for deltagerne, da der ikke var tale om, at arbejdsgiver havde en væsentlig direkte indflydelse på foreningen.
SKM2010.244.SR	Arbejdstagere er skattepligtige af den værdi, de indirekte får overført fra arbejdsgiveren, når de køber mobiltelefon, som er prissat betinget af, at arbejdsgiveren tegner et abonnement, hvor der skal betales for et mindsteforbrug i bindingsperioden.
SKM2009.520.SR	Tv-programpakke, der ved siden af fri telefon og internet indgår i en pakkeløsning indkøbt af arbejdsgiver, skulle beskattes hos medarbejdere efter LL § 16.
SKM2009.412.SR	Prisforskel mellem sort og grøn strøm, som arbejdsgiveren betalte for medarbejderen er et skattepligtig personalegode efter LL § 16.
SKM2008.784.SR	Gevinster i form af kontanter og tinggaver, som medarbejdere havde vundet i et lotteri for medarbejdere med få sygedage, skulle beskattes efter LL § 16.
SKM2007.757.SR	Menighedsrådsmedlem er omfattet af den personkreds, der kan anvende LL § 16, stk. 12 og stk. 13.
SKM2004.343.LR	Medarbejdernes sporadiske anvendelse af periodekort til anden privat kørsel end mellem hjem og arbejde ville ikke medføre beskatning, medmindre kortet blev brugt i et så væsentligt omfang, at der var tale om et sparet privatforbrug.
SKM2001.136.LR	Arbejdsgivers refusion af en medarbejders ægtefælles rejseudgifter i forbindelse med en besøgsrejse til medarbejderen under dennes arbejdsophold i udlandet ville være et skattepligtigt personalegode for medarbejderen.
TfS 1996,25SKM	Fribolig, fri telefon. og andre personalegoder, der stilles til rådighed for præsidiemedlemmer i Folketinget, øvrige folketingsmedlemmer eller for ansatte i en offentlig eller privat virksomhed mv., behandles efter samme regler. Se LL § 16.

Se også

Meddelelse om vissepersonalegoder i SKM2011.865.SKAT
Skatteministerens redegørelse for beskatning af personalegoder særligt i hovedaktionærforhold i TfS 2000,57 SKM
Skatteministerens redegørelse for beskatning af personalegoder og jubilæumsgratiale mv. i TfS 1995,149 SKM.