Indhold

I dette afsnit beskrives, hvad en investeringsforening/xSIKAVx, som har oprettet andelsklasser, er, og hvordan xenhedenx beskattes.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Hvad forstås ved en investeringsforening/SIKAV som har oprettet andelsklasser?
• Lovbestemmelsernes baggrund, formål og historik.

Se også

Se også:

• afsnit C.D.1.1.10.2 "Investeringsselskaber -ABL § 19", hvor det er beskrevet, hvordan selskaber, som er skattefrie i henhold til SEL § 3, stk. 1, nr. 19, skal beskattes.
• afsnit C.B.4.3 "Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser mv., der er udstedt af et investeringsselskab". 

Den skattemæssige klassifikation af Investeringsforeninger fremgår af SKAT's hjemmeside på internettet. Se www.skat.dk-Jura, tal og statistik-Juridiske vejledninger - Årets skattemæssige klassifikationer og afkast fra investeringsforening-/selskab x2011 (indberetningen 2012).  x

Regel

 xFra den 1. januar 2013 kan der oprettes andelsklasser, hvor der er forskel på, hvor meget deltagerne i andelsklasserne skal betale af administrationsomkostningerne, uden at afdelingerne pr. automatik bliver omfattet af ABL § 19. Se LL § 16 C, stk. 2.

Skatteministeriet finder, at det heller ikke har betydning, om opgørelsen i de forskellige andelsklasser, sker i forskellige valutaer.

Er der andre forskelle mellem andelsklasserne, skal de beskattes efter reglerne for investeringsselskaber i ABL § 19.

Opdeles en afdeling fx i en minimumsbeskattet andelsklasse og en en akkumulerende andelsklasse, skal begge andelsklasser beskattes efter ABL § 19, jf. SEL § 3, stk. 1, nr. 19. 

For investeringsforeninger gælder det uanset om de efter den almindelige investeringsforeningslovgivning karakteriseres som minimumsbeskattede, akkumulerende eller kontoførende investeringsforeninger. Det gælder også, uanset om der efter den almindelige investeringsforeningslovgivning er tale om investeringsforeninger, specialforeninger, hedgefonde, fåmandsforeninger eller professionelle foreninger. x 

Definition af andelsklasse

Ved en andelsklasse forstås, at en investeringsforeningsafdeling xeller en afdeling i en SIKAV xforetager en underopdeling i andelsklasser, hvor hver andelsklasse kan investere i forskellige aktiver.

Forskellige typer investorer, der ellers er henvist til at investere i forskellige afdelinger under en investeringsforening xeller en SIKAVx, kan, når en xafdelingx opdeles i andelsklasser, i stedet vælge at investere i forskellige andelsklasser under den samme afdeling. Andelsklasserne kan have forskellig investeringsprofil.

xForskellen på andelsklasserne kan ogås være, hvor stor en del af omkostningerne, investorerne i de forskellige andelsklasser skal afholde, eller hvilken valuta der anvendes.x

Hvad forstås ved en investeringsforening/SIKAV som har oprettet andelsklasser?

Næsten alle investeringsforeninger er opdelt i afdelinger. Er en investeringsforening opdelt i afdelinger (mindst 1 afdeling), kan der oprettes andelsklasser i foreningen, hvis vedtægterne åbner mulighed for det. Hvis vedtægterne i en investeringsforening åbner mulighed for, at foreningen opretter andelsklasser, skal det fremgå af foreningens navn, at det er muligt at oprette andelsklasser.

xSIKAV'er er også opdelt i afdelinger, og afdelingerne har mulighed for at oprette andelsklasser.x

Det er kun selve den faktiske oprettelse af andelsklasser, der medfører, at xdeltagerex der ellers beskattes efter reglerne for fx xinvesteringsinstitutter med minimumsbeskatningx, beskattes efter de særlige regler i ABL § 19. Tilføjelsen af AK eller andre bogstaver i navnet har isoleret set ikke skattemæssig virkning. Det er først udnyttelsen af muligheden for at oprette andelsklasser, der medfører skattemæssigt statusskift. xDer sker dog ikke statusskifte, hvis forskellen mellem andelsklasserne er, at administrationsomkostninger skævdeles eller hvilken valuta, der anvendes.x

Hvis der i en investeringsforening faktisk oprettes andelsklasserx- hvor forskellen mellem andelsklasserne ikke er, at administrationsomkostninger skævdeles eller hvilken valuta der anvendes -x medfører det, at investorerne beskattes efter ABL § 19, og at foreningen bliver skattefri, jf. SEL § 3, stk. 1, nr. 19. Det gælder uanset om der efter den almindelige investeringsforeningslovgivning er tale om investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger, fåmandsforeninger eller professionelle foreninger.

xHvis der i en SIKAV faktisk oprettes andelsklasser - hvor forskellen mellem andelsklasserne ikke er, at administrationsomkostninger skævdeles eller hvilken valuta der anvendes - medfører det, at investorerne beskattes efter ABL § 19, og at selskabet bliver skattefri, jf. SEL § 3, stk. 1, nr. 19.x

Opdelingen i andelsklasser med aktiver, der ejes af afdelingen, men henføres til andelsklassens deltagere, betyder, at de formueværdier, der indgår i opgørelsen af årets værdistigninger og værditab, ikke er ens for alle deltagerne af en afdeling. På samme måde er udlodningerne/xminimumsindkomstenx også forskellige.

Udlodninger/xminimumsindkomstx og formueværdier afhænger i stedet af den andelsklasse, som deltageren af afdelingen befinder sig i.

Om udtrykkene forening og afdeling bemærkes, at den typiske organisation af andelsklasser vil være, at der foreligger en forening, der har en afdeling, der er opdelt i andelsklasser. Den gældende terminologi på skatteområdet er, at udtrykket forening også omfatter afdeling. Afdelingen og dens medlemmer beskattes, som om den var en selvstændig forening. Opdelingen af en given afdeling i andelsklasser påvirker ikke andre afdelingers skattemæssige status. Den påvirker kun afdelingen selv.

xSIKAV'er er opdelt i afdelinger, og afdelingerne kan opdeles i andelsklasser.x

Ved lov nr. 433 af 16. maj 2012 blev loven ændret. Det er herefter muligt at oprette andelsklasser, hvor der er forskel på, hvor meget deltagerne i andelsklasserne skal betale af administrationsomkostninger, og fortsat være fx minimumsbeskattet eller kontoførende. xDet er Skatteministeriets opfattelse, at de forskellige andelsklasser gerne må anvende forskellige valutaer.x Andre forskelle mellem andelsklasser vil betyde, at foreningen/instituttet omfattes af ABL § 19. Ændringen har virkning fra den 1. januar 2013. 

Lovbestemmelsernes baggrund, formål og historik

Muligheden for at oprette andelsklasser i investeringsforeninger blev fastsat ved lov nr. 392 af 25. maj 2009. Etablering af andelsklasser indebærer en mulighed for en underopdeling af investeringsforeningsafdelinger, således at investorerne kan vælge at investere i forskellige andelsklasser under den samme afdeling.

Skattemæssigt blev der foretaget følgende ændringer:

• I lov om beskatning af medlemmer i kontoførende investeringsforeninger blev der i § 2, 2.-5. pkt. indsat ny tekst, hvorefter det er en betingelse for beskatning efter loven, at medlemmerne er berettiget til samme forholdsmæssige andel af afkastet i afdelingen. Heraf fremgår modsætningsvist, at hvis der oprettes andelsklasser i en afdeling, hvorved medlemmerne i afdelingen ikke alle er berettiget til samme forholdsmæssige andel af afkastet i afdelingen, så ryger afdelingen ud af loven, og dermed over i ABL § 19.  Beskatning efter ABL § 19 gælder i kraft af, at ABL § 19, stk. 1, omfatter "aktier og investeringsforeningsbeviser mv." Investeringsforeningsbeviser m.v. er så bredt et udtryk, at det også omfatter medlemskab af kontoførende foreninger, der opfattes som foreninger, hvis medlemskab ikke kan omsættes. Definitionen i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger anfører, at der er tale om medlemskab, der kun kan afstås til foreningen.
• I ABL § 19, stk. 4, blev foretaget en ændring, som sikrer, at kontoførende foreninger, der opdeles i andelsklasser, ikke i kraft af stk. 4 kommer ud af § 19 igen. Stk. 4 begrænses altså til kontoførende foreninger, der ikke opdeles i andelsklasser.
• I ligningslovens § 16 C, stk. 15 (dengang stk. 16), blev indsat som en betingelse for, at en investeringsforening kan anses for en udloddende forening, at beviserne i foreningen eller afdelingen berettiger alle medlemmer til samme forholdsmæssige andel af afkastet af hvert enkelt aktiv eller passiv i foreningen eller afdelingen. Det betyder, at der ikke må forekomme aktiver eller passiver, der er klassespecifikke for en andelsklasse. Er der andelsklasser, omfattes afdelingen af ABL § 19. Med virkning fra den 1. januar 2011 er det ligningslovens § 16 C, stk. 14.  

Formålet med at åbne for at investeringsforeninger kan oprette andelsklasser var at lette investeringsforeningers mv. administrative byrder og at øge deres konkurrenceevne. Det skulle være en lettelse til gavn for investorerne.

xVed lov nr. 557 af 18. juni 2012, som gennemførte UCITS-direktiv 2009/65/EF i Danmark, blev det muligt, at stifte SIKAV'er i Danmark fra dem 1. juli 2012, SIKAV'er er opdelt i afdelinger, og afdelingerne kan være opdelt i andelsklasser.x

xVed lov nr. 433 af 16. maj 2012 blev skattelovene ændret. Det er herefter muligt at oprette andelsklasser, hvor der er forskel på, hvor meget deltagerne i andelsklasserne skal betale af administrationsomkostninger, uden at afdelingen automatisk bliver omfattet af ABL § 19.

xxxDen seneste lovbekendtgørelse af lov om investeringsforeninger m.v. er nr. 935 af 17. september 2012.x

Den seneste lovbekendtgørelse af lov om medlemmer af kontoførende investeringsforeninger er nr. 962 af 19. september 2011.