Log på med MitID
Du skal medregne gevinst og tab ved salg af investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger, der ikke er investeringsselskaber, efter samme regler som for almindelige aktier.
Gevinst og tab er aktieindkomst. Læs afsnittet Gevinst og tab ved salg af almindelige aktier.
Der gælder samme overgangsregler som for almindelige aktier.
Alle omsættelige investeringsbeviser anses for optaget til handel på et reguleret marked, uanset hvornår de er købt. Du skal oplyse gevinst og tab i rubrik 66.
Bemærk, at det er en betingelse for at fratrække tab, at SKAT har modtaget oplysninger om køb af investeringsbeviserne. Læs mere om betingelsen for at fratrække tab på skat.dk/aktier - Betingelse for fradrag for tab for personer - på aktier optaget til handel på et reguleret marked og investeringsbeviser.