Du skal betale skat af din lejeindtægt, men du kan fratrække udgifter ved udlejningen.
Hvis du udlejer en fritidsbolig gennem et bureau, får SKAT automatisk oplysningerne. Ellers skal du selv lægge dem til i rubrikken.
Beløbet i rubrikken skal bestå af
Dine indtægter minus dine udgifter fra
- Udlejning af egen helårsbolig en del af året
- Udlejning af værelser i egen helårsbolig
- Udlejning af en fritidsbolig.
Forskellige fradragsmetoder
Du skal fratrække dine udgifter ved udlejningen efter bestemte regler. Læs om reglerne i Udlejning af bolig.
Hvis bruttolejeindtægten overstiger fradragene, bliver den overskydende del beskattet som kapitalindkomst. Du skal skrive det skattepligtige beløb i rubrik 37.
Beløbet omfatter ikke
Hvis du lejer et værelse ud i din leje- eller andelsbolig, skal du i stedet lægge lejeindtægten til i rubrik 20.
Udlejer du din ejerbolig hele året, skal du bruge den udvidede selvangivelse. Det samme gælder, hvis du er begyndt at leje ud til erhvervsmæssige formål i løbet af året.
Ejer du et tofamilieshus, og bor du selv i den ene lejlighed og lejer den anden lejlighed ud, kan du ikke bruge nogen af de to fradragsmetoder. Du skal i dette tilfælde skrive hele lejeindtægten i rubrik 37.
Du kan dog fratrække de forholdsmæssige ejendomsskatter.
Tjek oplysningerne
Hvis du har udlejet en fritidsbolig gennem et bureau, får SKAT automatisk oplysningerne. Klik på det fortrykte beløb for at se, hvilke indberetninger der er medrenget.
I TastSelv under Personlige skatteoplysninger mv. kan du se, hvordan vi har beregnet din skattepligtige lejeindtægt på baggrund af de indberettede oplysninger.
Sådan ændrer du beløbet
Hvis der er fejl i de indberettede oplysninger, bør du kontakte bureaet og få en ny indberetning. Hvis du er uenig i udregningen af den skattepligtige lejeindtægt, kan du skrive det rigtige beløb i rubrikken.
Indtægter fra privat udleje skal du selv lægge til i rubrikken. Husk, at det er dine samlede lejeindtægter for hele året, du skal skrive.
Anvender du den regnskabsmæssige opgørelse, skal du selv beregne indtægten og skrive den i rubrikken.
Relevant information
Udlejning af bolig
Hvis der er en pil ud for rubrikken