Rubrikken indeholder de hædersgaver, der er oplyst til SKAT. Du skal tjekke, at SKAT har fået de rigtige oplysninger.

Beløbet i rubrikken består af

  • Hædersgaver, det vil sige priser, gaver og legater givet som anerkendelse af dine fortjenester (engangsbeløb).

Nogle hædersgaver regnes for skattefri priser og indgår derfor ikke i rubrikken.

Tjek oplysningerne
Det er vigtigt, at du tjekker det fortrykte beløb i rubrikken. Klik under beløbet for at se de enkelte indberetninger.

Se flere detaljer om indberetningerne i skattemappen under Personlige skatteoplysninger > Oplysningssedler.

Sådan får du ændret tallet
Du kan ikke selv ændre det fortrykte beløb, medmindre du har en udvidet selvangivelse.

Hvis du er uenig i oplysningerne, skal du bede den, der har givet hædersgaven, om at lave en ny indberetning. Klik under det fortrykte beløb i feltet, og vælg knappen Send besked.

Når SKAT modtager indberetningen, laver vi en ny årsopgørelse. Du får besked via e-mail, sms eller brev.

Hvis den, der har givet gaven, ikke kan eller vil lave en ny indberetning, eller hvis du selv vil indberette ændringen, skal du kontakte SKAT. Vi skal bruge din dokumentation for gaven.

Relevant information
Beskatning af hædersgaver
Skattefri priser