Som led i en kompensationsordning blev der ved lov nr. 459 af 12. juni 2009 indført regler om et kompensationsbeløb for indkomstårene 2012-2019, jf. PSL § 26 (som
efterfølgende er justeret flere gange).
Formålet med kompensationsbeløbet er, at personer med særligt store rentefradrag og ligningsmæssige fradrag i forhold til indkomsten ikke kan miste mere som følge af
reduktionen af skatteværdien af negativ nettokapitalindkomst (rentefradraget) og ligningsmæssige fradrag, end de får i indkomstskattelettelser som følge af skattereform 2.0
fra 2009. Negativ kapitalindkomst op til beløbsgrænsen på 50.000 kr. omfattes af reglerne efter PSL § 11, jf. afsnit H.5.2.
Beregningen af kompensationsbeløbet består i hovedtræk af nedenstående opgørelser og beregninger, jf. i øvrigt eksempler i afsnit H.5.4:
Der opgøres et forskelsbeløb bestående af summen af 5 beløb, der angiver skattenedsættelser i skattereformen, fratrukket summen af 2 beløb, der angiver
skattestramninger. Førstnævnte sum består af disse 5 beløb, jf. § 26, stk. 2, nr. 1-5:
1) 1,5 % af grundlaget for bundskatten i det omfang grundlaget overstiger et bundfradrag på 44.800 kr. For personer, som ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år og ikke har
indgået ægteskab, er bundfradraget 33.600 kr. (skattelettelse vedrørende bundskat, oprindelig nedsættelse fra 5,26 % til 3,76 % = 1,50 %, med hensyntagen til personfradrag som
ville have været 44.800 kr./33.600 kr. uden nulregulering fra 2009 til 2010).
2) 6 % af den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, i det omfang grundlaget overstiger et bundfradrag på 362.800 kr. (skattelettelse som følge af
ophævelse af den tidligere mellemskat).
3) 15 % af grundlaget for topskat (personlig indkomst med tillæg af kapitalpensionsindskud + positiv nettokapitalindkomst over 40.000/80.000 kr.) i det omfang grundlaget overstiger et
bundfradrag på 362.800 kr. fratrukket 15 % af førnævnte grundlag i det omfang grundlaget overstiger bundfradraget på 389.900 kr., jf. § 7, stk. 2
(skattenedsættelse ved forhøjelse af topskattegrænsen). - Hvis grundlaget fx er 370.000 kr., er beløbet efter bestemmelsen 1.080,00 kr., svarende til 15 % af (370.000 kr. -
362.800 kr.) - 0 kr.
4) 1 % af grundlaget for positiv aktieindkomstskat (nedsættelse af aktieindkomstskatten).
5) 8 % + kommune- og kirkeskatte-% af beskæftigelsesfradraget fratrukket et fradrag opgjort på samme grundlag ved anvendelse af en fradragsprocent på 4,25 og et grundbeløb på
14.200 kr. (skattelettelse som følge af forhøjelse af beskæftigelsesfradraget).
Fra ovennævnte sum af 5 beløb fratrækkes summen af nedenstående 2 beløb, jf. § 26, stk. 2, nr. 6 og nr. 7:
6) Skatteværdien af et grundbeløb på 1.900 kr. Skatteværdien beregnes med procenterne for bundskat samt kommune- og kirkeskat og sundhedsbidrag (skattestramning som følge af
nulregulering af personfradraget fra 2009 til 2010, dvs. forskellen mellem 42.900 kr. og 44.800 kr. for personer fyldt 18 år, men reglen om skatteværdi af 1.900 kr. gælder alle uanset
personfradragets størrelse).
7) Udligningsskat (skattestramning som følge af indførelsen af udligningsskatten).
Hvis forskelsbeløbet mellem nr. 1-5 fratrukket nr. 6-7 er negativt, sættes beløbet til 0 (nul).
Fra dette forskelsbeløb trækkes herefter følgende beløb, jf. § 26, stk. 2, nr. 8:
8) 1 % (= 8 % - 7 %) af summen af negativ nettokapitalindkomst, der overstiger 50.000 kr., og ligningsmæssige fradrag (skattestramningen ved nedsættelse af skatteværdien af fradrag for
negativ nettokapitalindkomst over 50.000 kr. og ligningsmæssige fradrag).
For en enlig er det ovenfor fremkomne beløb, hvis det er negativt, lig med det kompensationsbeløb, som skal modregnes. Kompensationsbeløbet udgør herefter det negative
beløb.
For ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, gælder disse regler:
Negativ nettokapitalindkomst modregnes i den anden ægtefælles positive nettokapitalindkomst, inden beløbet efter nr. 1 ovenfor beregnes, dvs. at grundlaget for bundskatten er efter
modregning med den ene ægtefælles negative nettokapitalindkomst i den anden ægtefælles positive nettokapitalindkomst.
Negativ nettokapitalindkomst modregnes i den anden ægtefælles positive nettokapitalindkomst, inden beløbet efter nr. 2 ovenfor beregnes. Hvis en gift persons personlige indkomst med
tillæg af positiv nettokapitalindkomst er lavere end bundfradraget på 362.800 kr. i nr. 2, forhøjes den anden ægtefælles bundfradrag med forskelsbeløbet, inden
beløbet efter nr. 2, beregnes. Forrige punktum finder ikke anvendelse, når der er valgt beskatning efter KSL § 48 F, stk. 1-3, jf. PSL § 26, stk. 5.
Reglerne om topskat for ægtefæller anvendes ved beregning af beløbet efter nr. 3 ovenfor, og med de bundfradrag/grundbeløb, der er anført i nr. 3. Positiv
nettokapitalindkomst modregnes i den anden ægtefælles negative nettokapitalindkomst, inden beløbet efter nr. 8 ovenfor beregnes.
Kompensationsbeløb modregnes i denne rækkefølge: Bundskat, topskat, udligningsskat, sundhedsbidrag, 42 pct.-aktieindkomstskat, kommuneskat og kirkeskat samt indkomstskat for
begrænset skattepligtige. Kompensationsbeløb modregnes i skatterne umiddelbart efter modregning af nedslag for negativ kapitalindkomst.
Hvis en gift person ikke kan udnytte kompensationsbeløbet, modregnes den ikke udnyttede del i den anden ægtefælles skatter, hvis ægtefællerne er samlevende ved
indkomstårets udløb.
Lige som uudnyttet nedslag for negativ kapitalindkomst kan heller ikke uudnyttet kompensationsbeløb fremføres til efterfølgende indkomstår.
Reglerne om kompensationsbeløb omfatter alene personer, der har pligt til at betale kommunal indkomstskat eller er begrænset skattepligtige, og dermed alene personer, der berøres af
reduktionen af skatteværdien af rentefradraget m.v. Det vil sige, at skatteydere med Christiansø som skattekommune ikke er omfattet af reglerne om kompensationsbeløb.