Dato for udgivelse
05 Mar 2024 13:29
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
10 Nov 2023 11:10
SKM-nummer
SKM2024.129.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
BS-40687/2021-OLR
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst + Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder + Virksomheder + Udlæg + Indberetning, regulering og efterangivelse
Emneord
Faktura, Lån, ekstraordinær genoptagelse, maskeret udlodning
Resumé

Skatteyder havde som læge i et selskab udført arbejde i form af navnlig udarbejdelse af lægeerklæringer. Arbejdet blev faktureret af selskabet i 2014 og 2015. Der blev overført beløb fra selskabets konto til skatteyders børn og ægtefælle. Spørgsmålet var herefter, hvorvidt skatteyder var skattepligtig af de fakturerede beløb, samt af overførsler, der ifølge skatteyder udgjorde et lån. Endvidere var der et spørgsmål, om skatteyder opfyldte betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af 1. halvår af 2014. 

Skatteyder anmodede indenfor ordinær genoptagelsesfrist om genoptagelse af skatteansættelsen for 4. kvartal i 2014, men fremsendte først efter den ordinære genoptagelsesfrist materiale og bemærkninger vedrørende skatteansættelsen for 1. halvår af 2014. Skatteyder fremlagde ikke ved sin første henvendelse til skattemyndighederne oplysninger om sine skatteforhold, der kunne begrunde en ændring af skatteansættelsen for 1. halvår af 2014, og landsretten tiltrådte, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens vurdering af, at skatteansættelsen for 1. halvår af 2014 ikke genoptages. Landsretten tiltrådte endvidere, at der ikke forelå oplysninger, som kunne begrunde en ekstraordinær genoptagelse. 

For så vidt angår de fakturerede beløb tiltrådte landsretten, at skatteyder i regi af selskabet drev selvstændig virksomhed. Landsretten fandt det ikke tilstrækkelig godtgjort, at skatteyder i virksomheden havde afholdt udgifter, der kunne danne grundlag for fradrag i den skattepligtige indkomst, og skatteyder var rette indkomstmodtager af de fakturerede beløb. 

Endelig tiltrådte landsretten, at overførsler på i alt 45.000 kr. skulle beskattes, da det ikke efter bevisførelsen var godtgjort, at der var tale om et reelt gældsforhold. Skatteyder havde, ved ikke at oplyse om indtægten, handlet groft uagtsomt, og skattemyndighederne kunne genoptage beskatningsforholdet ekstraordinært i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. 

Reference(r)

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5

Henvisning

Den Juridiske vejledning, 2024-1, C.A.10.4.2.2.1

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2024-1 A.A.8.2.1.2.1

Henvisning

Den juridiske vejledning, 2024-1 A.A.8.1

Redaktionelle noter

Tidligere instanser:

Landskatteretten, j.nr. 19-0048734, ikke offentliggjort som SKM.

Byrettens dom er offentliggjort som SKM2021.598.BR.

Appelliste

Parter 

(v/advokat Claes Hahn Balle) 

mod 

Skatteministeriet 

(v/advokat Anne Laursen) 

Retten i Lyngby har den 15. oktober 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-30169/2020-LYN). 

Landsdommerne Jacob Waage, Nicolai Uggerhøj-Winther og Nina Melgaard Ringsted (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse. 

Påstande 

Appellanten, A, har nedlagt følgende påstande:  

Principalt:   

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at A's skatteansættelse for 1. halvår af indkomståret 2014 genoptages ordinært, den skattepligtige indkomst for 1. halvår af indkomståret 2014 nedsættes med 396.124 kr., den skattepligtige indkomst for 4. kvartal af indkomståret 2014 nedsættes med 50.572 kr., og 

  • den skattepligtige indkomst for indkomståret 2015 nedsættes med 292.857 kr. 

For indkomståret 2014  

  • Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at beskatning af gave nedsættes til 0. 

Subsidiært:   

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at: 

  • A's skatteansættelse for 1. halvår af indkomståret 2014 genoptages ekstraordinært, 

  • A's skattepligtige indkomst for indkomståret 2014 nedsættes med et lavere beløb, og 

  • den skattepligtige indkomst for indkomståret 2015 nedsættes med et lavere beløb. 

Mere subsidiært:  

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at Landskatterettens kendelse for indkomståret 2014 er ugyldig

Indstævnte, Skatteministeriet, har heroverfor påstået dommen stadfæstet og har for så vidt A's påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at den skattepligtige indkomst for 1. halvår af indkomståret 2014 nedsættes med 396.124 kr., nedlagt en subsidiær påstand om, at ansættelsen af A's skattepligtige indkomst for 1. halvår af indkomståret 2014 hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. 

Supplerende sagsfremstilling 

Der er fremlagt en række nye bilag for landsretten, herunder fakturaer til G1-virksomhed fra 2015 vedrørende speciallægeerklæringer fra MM, årsopgørelser for 2014 og 2015 vedrørende SB, finanskonto-kort og resultatopgørelser for 2014 og 2015 vedrørende G1-virksomhed samt en række bilag vedrørende driftsudgifter. 

Der er tillige fremlagt en revisorerklæring af 15. september 2023 underskrevet af revisor NJ, hvoraf bl.a. følgende fremgår: 

"Som aftalt med selskabets ledelse har jeg foretaget bogføring for G1-virksomhed vedrørende årene 2014 og 2015. Bogføringen er foretaget på baggrund af det regnskabsmateriale, som jeg har modtaget af SB. 

I forbindelse den udførte bogføring har gennemgået regnskabsmaterialet uden at finde væsentlige fejl og mangler. 

Denne bogføring ligger til grund for de fremsendte Saldobalancer og finanskontokort for 2014 og 2015 samt for det opstillede regnskabet for 2014 og 2015. 

Det skal bemærkes, at min bogføring var begrænset af den manglende mulighed for at verificere indbetalingerne via kontoudtog, og derfor alene baseret på oplysninger fra Skat." 

Endvidere er fremlagt straffedom afsagt af Retten i Lyngby den 29. august 2023, hvorefter tiltalte SB frifindes, og tiltalte A straffes med en tillægsstraf af betinget fængsel i 30 dage samt en tillægsbøde på 100.000 kr. for overtrædelse af skattekontrolloven. 

Det er oplyst under hovedforhandlingen i landsretten, at dommen er anket af A og af anklagemyndigheden i forhold til både A og SB, og at dommen således ikke er endelig. 

Forklaringer 

A og SB har afgivet supplerende forklaring. JT har endvidere afgivet forklaring. 

A har forklaret bl.a., at han gennem sin karriere som læge gennemgående har haft 3-4 jobs på samme tid og har arbejdet 70-80 timer om ugen. Han har sjældent haft tid til at gennemgå alle sine lønsedler. Han vil ikke kunne udspecificere lønnen opgjort i sine årsopgørelser. Han har siden 2021 haft egen klinik med ydernummer. 

Han brugte G1-virksomhed som et vikarbureau, hvilket ikke er usædvanligt i lægebranchen. Han havde ikke indsigt i driften og regnskaberne for selskabet, og han havde heller ikke kendskab til selskabets formålsparagraf. Han var den eneste læge ansat i selskabet. Han husker ikke, at han på noget tidspunkt har fået forudbetaling af G1-virksomhed, men det kunne han sikkert have bedt om. 

Forsikringsselskaberne, som han udarbejdede speciallægeerklæringer for, havde ikke instruktionsbeføjelse i forhold til hans arbejde. Han har ikke selv overført penge til sine børns konti, og han har heller ikke overført penge fra deres konti til sin egen konto SB valgte selv at bruge børnenes konti, men hvis han var blevet spurgt i sin tid, ville han sikkert ikke have sagt nej til det. 

SB har forklaret bl.a., at indtægterne i G1-virksomhed i 2014 og 2015 alene hidrørte fra arbejde udført af A, da hendes arbejde med at udbyde IT-ydelser endnu ikke var begyndt at skabe indtægter. Det er både hende og sekretæren, der har udarbejdet fakturaer udstedt af selskabet. Fakturaerne i oversigten i ekstrakten side 413 er udtømmende og vedrører alene den del af forretningen i selskabet, som hun havde ansvaret for. JT del af forretningen blev holdt adskilt fra resten. 

G2-virksomhed er et selskab, som JT ejede. De eneste lønindtægter, som hun havde i 2014 og 2015, var fra G1-virksomhed. Hun er ikke bekendt med, om A skulle have fået udbetalt løn fra G1-virksomhed, som ikke fremgår af sagens bilag. Revisor NJ har udarbejdet bogføringen i selskabet til brug for straffesagen. Hun har videresendt alle relevante bilag, som hun havde rådighed over, til revisoren. 

JT har forklaret bl.a., at han var eneejer af og direktør i G1-virksomhed. Selskabet havde aktiviteter af meget forskellig karakter. Han kendte SB og blev opmærksom på, at A var læge. Han kunne bruge lægefaglig ekspertise i selskabet, og de tre indledte derfor et samarbejde. Der var herefter tre forretningsben i selskabet, der blev holdt adskilt fra hinanden i driften. A's forretningsområde vedrørte udbud af IT-ydelser, og A's område vedrørte lægeydelser. Han er blevet beskattet af ca. 50.000 kr. af indtægten i G1-virksomhed, herunder af en del af indtægterne i det forretningsområde, som SB administrerede. 

Anbringender 

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. 

A har yderligere anført, at såfremt det af retten lægges til grund, at han ikke har været lønmodtager i G1-virksomhed, skal fradragsberettigede udgifter forbundet med hans selvstændige virksomhed indgå i opgørelsen af hans skattepligtige indkomst. Der er endvidere ikke hjemmel til at beskatte ham af beløb, herunder løn, som selskabet har udbetalt til SB. 

Skatteministeriet har heroverfor anført, at A ikke har godtgjort, at der er grundlag for at foretage de nævnte fradrag i hans skattepligtige indkomst. Det bestrides, at G1-virksomhed har udbetalt løn til SB med de i sagen omhandlede beløb, og at SB's skattepligtige indkomst er forhøjet med samme beløb, som A er beskattet af. 

Landsrettens begrundelse og resultat 

A har på den sidste dag for ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2014 ved mail til SKAT af 1. maj 2018 oplyst bl.a., at han har været ansat i G1-virksomhed i den periode, som er behandlet i SKAT’s afgørelse af 9. januar 2018, og har i den forbindelse vedlagt lønsedler fra selskabet fra den 1. oktober 2014 til den 31. december 2015. 

Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af bl.a. indkomstskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af skatteansættelsen. 

Landsretten finder ikke grundlag for at tilsidesætte landsskatterettens vurdering af, at skatteansættelsen for 1. halvår af 2014 ikke bør genoptages. Landsretten har herved navnlig lagt vægt på, at A med den ovennævnte henvendelse til skattemyndighederne ikke fremlagde oplysninger om sine skatteforhold, der kunne begrunde en ændring af skatteansættelsen for denne periode. Genoptagelsen skal derfor alene ske for perioden fra den 1. oktober 2014. Det forhold, at SKAT genoptog skatteansættelsen for hele perioden, kan ikke føre til en ændret vurdering. Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at der ikke er sket ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for den nævnte periode. 

A har som for byretten gjort gældende, at han har været lønmodtager i G1-virksomhed. Han har for landsretten endvidere gjort gældende, at såfremt det af retten lægges til grund, at han ikke kan anses for at have været lønmodtager i selskabet, har han haft fradragsberettigede udgifter i sin selvstændige virksomhed, således at han ikke skal beskattes af det samlede beløb. 

Landsretten tiltræder af de i dommen anførte grunde, at A i regi af G1-virksomhed drev en selvstændig virksomhed med navnlig udstedelse af speciallægeerklæringer. Det findes efter bevisførelsen, herunder de fremlagte fakturaer og karakteren af den selvstændige virksomhed i selskabet, ikke tilstrækkelig godtgjort, at A i denne virksomhed har haft udgifter, som kan danne grundlag for fradrag i skattemyndighedernes opgørelse af hans skattepligtige indkomst. Det findes endvidere ikke godtgjort, at de af G1-virksomhed udbetalte beløb ikke vedrører A's virksomhed. Herefter tiltrædes det, at A er rette indkomstmodtager af 67.622 kr. i 4. kvartal 2014 og 421.677 kr. i 2015. 

Efter bevisførelsen og af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at A er indkomstskattepligtig af overførslen på 45.000 kr. fra SB, og at skattemyndighederne har været berettiget til som sket at genoptage dette beskatningsforhold ekstraordinært. 

Landsretten stadfæster herefter byrettens dom. 

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 35.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hensyn til sagens omfang og forløb.

THI KENDES FOR RET: 

Byrettens dom stadfæstes. 

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 35.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.