Due diligence-kravene vedrørende allerede etablerede sælgere er grundlæggende de samme som vedrørende nye Sælgere. Se afsnit A.B.1.2.8.6.7.2.3. Navnlig bemærkes, at platformsoperatørens forpligtelser i tilfælde, hvor indsamlede oplysninger viser sig at være ukorrekte eller upålidelige, er de samme som ved nye Sælgere.

I forbindelse med den første indsamling af oplysninger om en Sælger gælder der dog to særregler for allerede etablerede Sælgere:

  • Due diligence-procedurerne skal først være gennemført ved udgangen af den anden Indberetningspligtige periode. Se BEK nr. 1253 af 06/09/2022 § 37, stk. 2, og
  • Due diligence-procedurerne kan baseres alene på oplysninger og dokumenter, der er tilgængelige for platformsoperatøren i dennes elektronisk søgbare registre. Se BEK nr. 1253 af 06/09/2022 § 32, som udgør en undtagelse til den generelle regel i § 31 om inddragelse af yderligere kilder.   

 Se også afsnit A.B.1.2.8.6.7.2.2 om skillelinjen mellem nye og allerede etablerede Sælgere.