| Om afgrænsningen mellem salgsbeholdninger og foderbeholdninger henvises til E.E.2.2.1. Værdien af salgsbeholdninger på statustidspunktet skal beregnes efter reglerne i varelagerloven, se JV C.C.2.3.1.2.
85 pct.'s reglenLigningsrådet har på sit møde i november 1956 godkendt, at fremstillingsprisen for landbrugeres lager af egne produkter i mangel af anden opgørelse kan ansættes til 85 pct. af produkternes salgspris. Ligningsrådets anvisning er offentliggjort i Meddelelser fra Ligningsrådet og Ligningsdirektoratet. Kan landmanden dokumentere den faktiske fremstillingspris, kan han således lægge denne til grund ved indkomstopgørelsen, også hvor den er lavere end 85 pct. af salgsprisen. Dette gælder både for regnskabsførende og ikke regnskabsførende landmænd, jf. Skat 1985.6.173.
Anvendes fremstillingsprisen, skal de direkte afholdte udgifter medregnes,, medens indirekte produktionsomkostninger kan medregnes. Som et minimum skal der til de direkte omkostninger henføres følgende:
- råvarer (udsæd, gødning),
- udgifter til fremmed forarbejdning (maskinstationsvederlag, fremmed arbejdskraft i øvrigt),
- forbrug af hjælpevarer (brændstof mv. til maskiner).
Denne praksis er forelagt og godkendt af Ligningsrådet den 9. december 1980.
Køb af ejendom med avl på rodenHvis ejendommen købes med avl på roden, har landmanden ikke selv afholdt udgifterne til råvarer (udsæd, gødning), men avlen på rod repræsenterer en værdi ved købet. Såfremt landmanden i dette tilfælde ikke fører jordbeholdningsregnskab, se E.E.2.3, kan salgsbeholdningen værdiansættes til de direkte udgifter, f.eks. høst- og tørringsudgifter, der er afholdt efter overtagelsen af ejendommen. Fører landmanden beholdningsregnskab, har han på den måde fået fradrag for de overtagne jordbeholdninger, og værdien heraf skal derfor medregnes ved værdiansættelsen. Kan landmandens opgørelse ikke accepteres af ligningsmyndighederne, medfører dette alene, at der må foretages et ændret skøn over de direkte medgåede udgifter på baggrund af de foreliggende regnskabstal.
Om en salgsbeholdning er solgt på statustidspunktet eller ej afhænger af, om landmanden har ejendomsretten til kornet. Problemet opstår f.eks. i tilfælde, hvor der avles frø eller stamsæd på kontrakt, og frøet eller stamsæden er leveret, hvorimod endelig afregning først sker, når produktets spireevne er konstateret. I henhold til købeloven går risikoen og dermed normalt ejendomsretten over ved leveringen. I så fald skal landmanden medregne tilgodehavendet for det leverede parti som en udestående fordring, der værdiansættes på grundlag af dagsprisen på statustidspunktet for de leverede varer med fradrag af et skønsmæssigt fastsat nedslag for prisrisikoen. Se også vedrørende oplagt korn E.E.2.2.1.4. |