Vis oversigt med domme, kendelser og afgørelser, som Skatteforvaltningen har valgt ikke at indarbejde i vejledningens tekst. Vi gør opmærksom på, at materialet i denne oversigt ikke nødvendigvis er udtryk for gældende ret.

Indhold

Dette afsnit beskriver praksis vedrørende lavt privatforbrug som støtte eller grundlag for skønsmæssig ansættelse.

Afsnittet indeholder:

Lavt privatforbrug
Antageligt privatforbrug under hensyn til rådighedsbeløb ved gældssanering
Dokumentationskrav til handel med private effekter, familielån og gevinster ved spil
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Lavt privatforbrug

Som grundlag for en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen skal Skatteforvaltningen i hvert tilfælde begrunde, at en skønsmæssig ansættelse, der afviger fra det ud fra de afgivne oplysninger anførte, kan sandsynliggøres som mere retvisende.

Uanset om en skattepligtig fysisk person er selvstændigt erhvervsdrivende, hovedaktionær, lønmodtager eller modtager af overførselsindkomster mv., viser domstolspraksis, at Skatteforvaltningen skal påvise eller sandsynliggøre, at den skattepligtige har et større privatforbrug end det privatforbrug, som den skattepligtiges oplysninger om skattepligtige indkomst m.v. samt evt. dokumenterede oplysninger om skattefrie indtægter og oplysninger om formue giver plads til.

Domstolspraksis har anerkendt, at selv om Skatteforvaltningen hverken kan påvise formelle eller reelle mangler i den skattepligtiges bogførings- og regnskabsmateriale, vil Skatteforvaltningen alligevel kunne foretage en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen, hvis den skattepligtiges privatforbrug er helt ekstraordinært lavt, herunder negativt, i forhold til den skattepligtiges selvangivne indkomst og bevægelserne i den skattepligtiges formueforhold i løbet af indkomståret, jf. UfR 1967.635H. I denne sag fandt Højesteret, at det var med rette, at skattemyndighederne havde forhøjet en gårdejers skatteansættelse skønsmæssigt, fordi regnskabet ikke gav plads til et antageligt privatforbrug. Der kan også henvises til SKM2002.70.HR. Sagen angik udlejning af fast ejendom. Den skattepligtiges indkomst var forhøjet på baggrund af et negativt privatforbrug. Skattefrie indtægter i form af arveforskud, salg af indbo eller familielån, kunne ikke anses for dokumenteret.

Der er sket en vis udvikling i domstolspraksis, når det gælder, hvordan der skal vægtes mellem den skattepligtiges eller dennes rådgivers forklaringer om et lavt privatforbrug som udtryk for en individuel beskeden levevis i forholdet til "et normalniveau" for privatforbrug:

ØLR af 28. oktober 1996 og VLR af 3. juni 1993 (ToldSkat Nyt 1993.18.814) lagde vægt på de skattepligtiges forklaringer om beskeden levevis, understøttet af selvforsyning af frugt og grøntsager fra egen have, hjemmebag af brød m.v.
I SKM2008.406.BR blev det bemærket, at den skattepligtige som modbevis i forhold til skatteskønnet ikke havde godtgjort et væsentligt anderledes forbrugsmønster end gennemsnittet.
I SKM2009.326.BR blev den skattepligtiges forklaring om et privatforbrug for 2 voksne på 3.000 kr. om måneden fundet "helt usandsynligt".
I SKM2013.525.ØLR fandtes det ikke godtgjort, at forhøjelsen, der medførte et positivt privatforbrug på knap 400.000 kr., var åbenbart urimeligt eller hvilede på et forkert grundlag. Der blev herved lagt vægt på, at skatteyderens husstand omfattede 5 personer.

Skatteforvaltningen skal som led i påvisningen eller sandsynliggørelsen af den skattepligtiges privatforbrug for det eller de indkomstår, hvor en ændring af indkomstansættelsen aktuelt er på tale, endvidere vise sammenhængen mellem den skattepligtiges privatforbrug for det eller de aktuelle indkomstår og størrelsen af den skattepligtiges privatforbrug for det eller de foregående indkomstår. Dog forudsat at Skatteforvaltningen kan fremskaffe de fornødne oplysninger til at beregne den skattepligtiges privatforbrug for det eller de forudgående indkomstår. Se SKM2011.385.BR, hvor det ikke var muligt at opgøre den skattepligtiges privatforbrug for de 2 forudgående indkomstår pga. udokumenterede oplysninger om regninger for ca. 50.000 kr. i hvert af de 2 år.

En skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen for en skattepligtig juridisk person (selskaber m.v.) vil som oftest ske i sammenhæng med en afledt skønsmæssig ændring af den skattepligtige fysiske person, der er selskabets hovedaktionær, og som oftest også er den ansatte direktør i selskabet, idet selskabets forhøjede indkomst anses for udbetalt enten som skattepligtig maskeret udbytte til hovedaktionæren efter LL § 16 A, stk. 1, eller som yderligere skattepligtig lønindkomst til den ansatte direktør efter SL § 4. Se fx SKM2011.798.ØLR samt SKM2009.159.ØLR, stadfæstet ved SKM2011.211.HR.

Antageligt privatforbrug under hensyn til rådighedsbeløb ved gældssanering

Som målestok for et minimum antageligt privatforbrug kan Skatteforvaltningen hense til de satser for rådighedsbeløb, der anvendes ved gældssanering efter de civilretlige regler i konkursloven og bekendtgørelse om gældssanering, jf. bekendtgørelse nr. 1133 af 6. juli 2022 med senere ændringer.

Dette skal ses i sammenhæng med, at Restanceinddrivelsesmyndigheden i Skatteforvaltningen tilsvarende anvender disse satser for rådighedsbeløb som udtryk for de pengemidler, som en skyldner af skatte-, afgifts- og anden offentlig gæld som minimum skal have lov til at beholde til rådighed til egen og husstandens privatforbrug.

Rådighedsbeløbene reguleres én gang årligt. Se nærmere om rådighedsbeløbene og om deres regulering i afsnit G.A.3.4.5.6.2.

Dokumentationskrav til handel med private effekter, familielån og gevinster ved spil

I sager, hvor Skatteforvaltningen varsler en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen, og dette er begrundet med, at privatforbruget er for lavt, vil den skattepligtige eller dennes rådgiver ofte gøre gældende, at privatforbruget er tilstrækkeligt stort i kraft af skattefrie indtægter ved køb, salg og bytte af private effekter, den afgiftsfrie del af modtagen arv, gaver eller gevinster ved spil eller i kraft af en skattefri formuetilgang i form af familielån.

Der stilles samme dokumentationskrav til oplysninger om forhold af evt. betydning for opgørelsen af privatforbruget, som til andre oplysninger ifølge oplysningsskema m.v.. Som dokumentation for køb, salg eller bytte af private effekter skal den skattepligtige således fx typisk kunne fremlægge (eksterne) bilag for købet, salget eller bytteforretningen, og som dokumentation for et familielån skal den skattepligtige fx typisk kunne dokumentere, at der foreligger lånedokument, og at lånet er udbetalt, senest i løbet af det eller de aktuelle indkomstår, hvor Skatteforvaltningen har opgjort et lavt privatforbrug, og før Skatteforvaltningen indkaldte regnskabsgrundlaget til kontrol.

Se SKM2008.611.HR, hvor der bl.a. blev lagt vægt på, at udbetaling af en del af et familielån ikke var dokumenteret, og at der ikke var udstedt lånedokument ved ydelsen af lånet. Efterfølgende "udlånskontrakter" var ikke underskrevet af låntager, og tilbagebetalinger fra låntager til långiver var foretaget på tidspunkter, hvor skattesagen allerede verserede.

Se også SKM2011.385.BR, hvor det hverken i kraft af mundtlig forklaring for byretten eller skriftlige beviser i form af gældsbrev og kontoudskrifter ansås for dokumenteret, at der var modtaget et rentefrit familielån. Ej heller bevist, at der udover de beløb, som skattemyndighederne har medtaget og nedsat den oprindeligt ansatte indkomst med, var modtaget kontantbeløb eller varer i et omfang, som kunne tillægges afgørende betydning for opgørelse af privatforbruget.

SKM2014.190.BR angik bl.a. skønsmæssig ansættelse af en gave på baggrund af et negativt privatforbrug. Byretten ændrede Landsskatterettens kendelse, således at gaven blev anset for givet inden for et samlivsforhold og dermed var omfattet af gaveafgiftspligt og ikke indkomstskat. ►Dommen er stadfæstet af Vestre Landsret i SKM2015.423.VLR.◄

Hvis en skattepligtig gør gældende, at et uantageligt lavt eller negativt privatforbrug i et eller flere indkomstår helt eller delvist modsvares af opnåede gevinster ved spil, skal den skattepligtige ikke alene bevise, at den skattepligtige har opnået spillegevinster i det eller de pågældende år, men også at den skattepligtige har opnået et nettooverskud ved spil i det eller de pågældende år. Se SKM2010.131.ØLR, som må anses for ledende for, at der i så tilfælde påhviler den skattepligtige en skærpet bevisbyrde.

De nærmere dokumentationskrav til oplysninger om skattefri indtægter m.v. afhænger af oplysningernes betydning for indkomstansættelsen og Skatteforvaltningens mulighed for at kontrollere oplysningerne hos en uafhængig 3. part og beror således på Skatteforvaltningens vurdering i det konkrete tilfælde.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Der er en omfattende praksis for skønsmæssig indkomstansættelse på baggrund af tilsidesat regnskabsgrundlag og/eller uantageligt lavt privatforbrug. Ved valget af afgørelserne er der foretaget følgende afgrænsninger af hensyn til overblik og relevans:

Der er overvejende medtaget afgørelser om skønsmæssig indkomstansættelse af selvstændigt erhvervsdrivende. Dog er medtaget visse afgørelser om skønsmæssig indkomstansættelse af hovedaktionærer, lønmodtagere og modtagere af overførselsindkomster på baggrund af uantageligt lavt - eller decideret negativt privatforbrug, sort arbejde eller - udlejning, formueforøgelse i form af "uforklarlige" indskud på bankkonto eller kapitalbehov til lån eller andre overførsler af større beløb.
Der er overvejende medtaget afgørelser, der er offentliggjort med SKM-nr. fra og med år 2001. Landsretsdomme, byretsdomme og kendelser fra Landsskatteretten er medtaget i det omfang, disse afgørelser vurderes at indeholde faktiske oplysninger eller afklare juridiske problemstillinger af væsentlig betydning for Skatteforvaltningens fremtidige indsats på området.

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
►SKM2011.211.HR◄	A drev til dels sammen med to brødre en række pizzeriaer. I 1995 foretog politi og ansatte i SKAT ransagning i pizzeriaerne og på indehavernes bopæle, hvor der blev beslaglagt forskelligt regnskabsmateriale. På grundlag af dette regnskabsmateriale traf SKAT herefter afgørelse om forhøjelse af brødrenes skattepligtige indkomst og momstilsvar for 1991 - 1995. Brødrene bestred for Højesteret ikke, at SKAT var berettiget til at foretage skønsmæssige ansættelser, idet regnskabsgrundlaget var mangelfuldt, men gjorde gældende, at der ikke var grundlag for forhøjelserne. Højesteret anførte, at brødrene ikke havde godtgjort, at de skønsmæssige ansættelser hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimelige. Højesteret bemærkede herved, at SKAT, uanset de forhøjelser af omsætningen, som var foretaget på grundlag af det fundne regnskabsmateriale, havde været berettiget til ved indkomstopgørelsen at tage udgangspunkt i de bogførte udgifter til varekøb, og at Landsskatterettens kendelse, for så vidt angik nogle af forretningerne, indrømmede fradrag for yderligere vareforbrug ved nedsættelse af bruttoavancen til 60 procent. Det var også berettiget, at SKAT alene havde anerkendt udgifter til sort løn i det omfang, de pågældende medarbejdere havde kunnet identificeres. Det kunne ikke tillægges betydning, at brødrene under en straffesag ved byretten var blevet frifundet for overtrædelse af skatte- og momslovgivningen. Højesteret stadfæstede herefter landsrettens frifindelse af Skatteministeriet, dog med en mindre ændring, som Skatteministeriet havde anerkendt for den ene af de tre brødre.	Stadfæster SKM2009.159.ØLR.
SKM2011.208.HR	Selvangivet underskud af virksomhed og skønnet et negativt privatforbrug. Indkomst forhøjet med beløb, indsat på bankkonto. Ikke dokumenteret, at de indsatte beløb på bankkonto udgjorde familielån.	Mere udførligt referat af faktiske forhold og tidl. sagsforløb i dommen i tidligere instans: SKM2009.36.VLR.
SKM2009.37.HR	Pizzeriaer og taxavognmand. Indkomst forhøjet på baggrund af negativt privatforbrug og skøn for positivt privatforbrug. Familielån ansås ikke for dokumenteret, idet det skatteretlige dokumentationskrav herfor gælder uanset religiøs tro	Mere udførligt referat af faktiske forhold og tidl. sagsforløb i dommen i tidligere instans: SKM2004.309.ØLR. Højesterets kendelse i sagen, der angår bevisførelsen om familielånet, findes i: SKM2006.479.HR.
SKM2008.905.HR	Et forældrepar og deres søn fik forhøjet deres skatteansættelser på baggrund af indsættelser af større beløb på deres bankkonti. Sammenholdt med oplysninger om skatteydernes indtægtsforhold, påhvilede det herefter skatteyderne at godtgøre, at de indsatte beløb hidrørte fra beskattede midler. Dette fandtes ikke godtgjort.	Mere udførligt referat af faktiske forhold og tidl. sagsforløb i dommen i tidligere instans: SKM2007.214.ØLR.
SKM2008.611.HR	Pizzeria. Indkomst forhøjet på baggrund af negativt privatforbrug. Familielån ansås kun for delvist dokumenteret.	Mere udførligt referat af faktiske forhold og tidl. sagsforløb i dommen i tidligere instans: SKM2007.663.VLR.
SKM2007.96.HR	Bager. Bødestraf for udeholdt omsætning. Bogførings- og regnskabsmateriale manglede, og indkomst og momstilsvar forhøjet for de 2 forudgående år med henvisning til udeholdt omsætning og niveau for privatforbrug i år 1.	Mere udførligt referat af faktiske forhold og tidl. sagsforløb i dommen i tidligere instans: SKM2006.2.VLR.
SKM2005.275.HR	En skatteyder havde inden for et år betalt i alt ca. 1,9 mio. kr. til et dansk selskab, der var ejet dels af et irsk selskab, dels af 3.mand. Indbetalingerne var sket via det irske selskab, hvori skatteyderen ikke havde ejerandele, men kun en tegningsfuldmagt. ToldSkats opgørelse af skatteyderens privatforbrug påviste, at indbetalingerne ikke kunne være sket med beskattede midler, og skatteyderens skatteansættelse blev forhøjet med de 1,9 mio. kr.	Mere udførligt referat af faktiske forhold og tidl. sagsforløb i dommen i tidligere instans: SKM2004.305.ØLR.
SKM2002.531.HR	Kiosker. Indkomst forhøjet med beløb, der var overført til slægtninge i udlandet, og som ansås at hidrøre fra udeholdt omsætning.	Mere udførligt referat af faktiske forhold og tidl. sagsforløb i dommen i tidligere instans: ØLR af 17. september 1999, der kan søges frem via SKM2002.531.HR. Lignende sag: SKM2003.208.ØLR.
SKM2002.70.HR	Udlejning af fast ejendom. Indkomst forhøjet på baggrund af negativt privatforbrug og skøn for positivt privatforbrug. Skattefrie indtægter i form af arveforskud, salg af indbo eller familielån ansås ikke for dokumenteret.	HR i denne sag bekræfter praksis siden UfR 1967.635 H, hvorefter skønsmæssig ansættelse kan ske, hvis regnskabet ikke giver plads til et antageligt privatforbrug. Også selv om regnskabsgrundlaget ikke er tilsidesat.
UfR 1967.635 H	Der var ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes vurdering af en gårdejers regnskab, hvorefter det ikke levnede plads til et efter forholdene antageligt privatforbrug. Herefter var skatteansættelsen med rette foretaget skønsmæssigt.	Den fortsat ledende afgørelse, hvorefter skønsmæssig ansættelse kan ske, hvis regnskabet ikke giver plads til et antageligt privatforbrug. Også selv om regnskabsgrundlaget ikke er tilsidesat. UfR 1967.635 H er kommenteret af Jørgen Trolle i UfR 1967B.279.
Landsretsdomme
SKM2023.348.ØLR	Sagen handlede om, hvorvidt skattemyndighederne havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af appellantens skattepligtige indkomst, og hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte dette skøn som forkert eller åbenbart urimeligt. Landsretten tiltrådte, at SKAT havde været berettiget til at ansætte appellantens indkomst skønsmæssigt, fordi der ikke forelå fyldestgørende regnskabsmateriale vedrørende sin vognmandsvirksomhed for de omhandlede indkomstår. Landsretten tiltrådte endvidere, at appellanten havde haft et negativt privatforbrug i de omhandlede år, og at han ikke havde løftet bevisbyrden for, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelser er åbenbart urimelige eller hviler på et forkert grundlag. Uanset at skattemyndighedernes skøn vedrørende nogle udgifter til opførelse af et hus fremstod med nogen usikkerhed, fandt landsretten heller ikke grundlag for at hjemvise sagen.	►Stadfæster SKM2021.401.BR.◄
SKM2023.347.ØLR	Sagen drejede sig om, hvorvidt skattemyndighederne var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af sagsøgernes skatteansættelser for indkomstårene 2014-2016, da sagsøgerne havde et negativt privatforbrug, når der blev bortset fra indsætninger på sagsøgernes bankkonti. Retten fandt, at der havde været grundlag for en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgernes indkomster for årene 2014-2016, da det opgjorte privatforbrug var meget lavt, og da der var indsat større kontante beløb, som sagsøgerne ikke havde godtgjort, udgjorde skattefri midler eller allerede beskattede midler. Dertil havde sagsøgerne ikke godtgjort, at de havde finansieret deres privatforbrug med en fælles privat formue, som stammede fra salg af et sommerhus i Y2-land. Efter forklaringerne fra sagsøgerne og vidnerne fandt retten endvidere, at sagsøgerne ikke havde godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse var udøvet på et forkert grundlag eller medførte et åbenbart urimeligt resultat. Skatteankenævnet havde ved skønnet taget højde for de konkrete forhold, herunder at en del af huslejeudgifterne blev henført til en tredje lejer, at husstanden bestod af to voksne og et barn, og at familien ikke havde en bil. Endelig var skønnet understøttet af oplysninger fra Danmarks Statistik. Landsretten fandt, at de afgivne forklaringer og erklæringen fra den ene af skatteydernes mor om en pengegave ikke var bestyrket af objektive kendsgerninger i form af kontoudtog, vekselkvitteringer eller andet, og landsretten fandt det derfor ikke godtgjort, at sønnen i 2012 modtog en pengegave i euro, som løbende blev transporteret til Danmark fra Y1-land. Landsretten tiltrådte herefter, at skatteyderne ikke havde godtgjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse af deres indkomst i indkomstårene 2014-2016 var åbenbart urimelig eller hvilede på et klart forkert grundlag.	Stadfæster SKM2022.256.BR.
SKM2022.190.ØLR	Landsretten fandt i modsætning til byretten, at appellanten ikke havde afholdt en udgift på 883.000 kr., og at dette beløb derfor ikke skulle medregnes ved beregningen af hans privatforbrug for indkomståret 2008. Da privatforbruget herefter ikke var negativt (men positivt med ca. 500.000 kr.), blev den skønsmæssige forhøjelse tilsidesat. Landsretten fandt desuden ikke, at der var grundlag for at fastslå, at appellanten ved køb af en ejendom havde modtaget en gave eller i øvrigt fået en skattepligtig indtægt. På den baggrund blev appellantens påstand om nedsættelse af hans indkomst for 2008 med 560.000 kr. taget til følge.
SKM2022.107.VLR	Sagen drejede sig om, hvorvidt skattemyndighederne var berettiget til at forhøje en skatteyders indtægtsgrundlag i perioden 2007-2010 som følge af, at skattemyndighederne havde konstateret, at skatteyderen havde et betydeligt negativt privatforbrug i alle indkomstårene. Skattemyndighederne havde til brug for sagen udarbejdet en privatforbrugsberegning, der blev foretaget på baggrund af blandt andet regnskabsoplysninger, kontoudtog og andre oplysninger fremfundet ved en ransagning hos skatteyderen og dennes ægtefælle. Landsretten bemærkede bl.a., at det ikke var godtgjort, at skatteyderen og dennes ægtefælles privatforbrug var finansieret ved kredit hos skatteyderens enkeltmandsvirksomheds kreditorer, idet skatteyderens forklaring herom ikke var bestyrket ved objektive kendsgerninger. En revisorerklæring om kreditforholdene ændrede ikke denne vurdering. Skattemyndighederne var derfor berettiget til at foretage den skønsmæssige forhøjelse af indkomstgrundlaget. Herefter fandt landsretten ikke, at skatteyderen havde løftet sin bevisbyrde for, at de skønsmæssige ansættelser var åbenbart urimelige eller hvilede på et forkert grundlag. Landsretten lagde bl.a. vægt på, at det var bevist, at udgifterne til dagligvarer og tøj mv. havde været lavere end udgifterne i privatforbrugsberegningen, der havde taget udgangspunkt i Forbrugerstyrelsens årlige familiebudget for de pågældende år baseret på normalforbrug og normalpriser. Landsretten lagde herved også vægt på, at skatteyderens indsigelser til udgifterne i skattemyndighedernes privatforbrugsberegning i vidt omfang først var fremkommet for landsretten, og at skatteyderen for byretten havde forklaret, at han overordnet kunne "nikke genkendende til udgifterne i forbrugsanalysen".	Landsretten stadfæster byrettens afgørelse i SKM2019.638.BR.
SKM2021.150.ØLR	Sagen angik, om appellanten, der i årene 2011 og 2012 dels havde undladt at selvangive resultatet af sin personlige virksomhed, dels havde et negativt privatforbrug ifølge skattemyndighedernes beregning heraf, havde godtgjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af hans skattepligtige indkomst for årene 2011 og 2012 hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimelige. Appellanten gjorde bl.a. gældende, at han havde finansieret sit privatforbrug ved kontante midler, der hidrørte fra salget af en andelsbolig i 2008, ved træk på en bankkonto tilhørende et anpartsselskab, som appellanten var indirekte medejer af, samt ved salg af antikviteter, salg af en bil og et lån. Landsretten fandt, at appellanten ikke havde godtgjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af hans skattepligtige indkomst hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimelige. De afgivne forklaringer, der ikke var bestyrket af objektive kendsgerninger, kunne ikke ændre herpå. Østre Landsret stadfæstede herefter byrettens dom, hvorved Skatteministeriet var blevet frifundet.	Stadfæster Byrettens dom i SKM2020.200.BR.
SKM2017.534.ØLR	Betydeligt negativt privatforbrug, som angiveligt var finansieret via midler fra en bankboks, kasinogevinster og pengegaver. Retten fandt det ikke for godtgjort, at privatforbrug var finansieret som oplyst.	Landsretten stadfæstede byrettens dom i SKM2017.5.BR.
SKM2017.407.ØLR	Lavt/negativt privatforbrug. Indsætninger på bankkonto. På baggrund af indsætningernes karakter måtte det lægges til grund, at sagsøger havde repareret biler og modtaget betaling herfor. Retten fandt ikke det for godtgjort at indsætningerne stammede fra skattefrie eller allerede beskattede midler, herunder at sagsøger ikke alene ved at henvise til efterfølgende udarbejdede låneerklæringer havde godtgjort, at han var ydet private lån.	Landsretten stadfæstede byrettens dom i SKM2017.120.BR.
SKM2017.139.ØLR	Negativ privatforbrug. Hævninger på en mellemregningskonto. Det påhvilede sagsøger en skærpet bevisbyrde for kontante hævninger på mellemregningskontoen.	Landsretten stadfæstede byrettens dom i SKM2016.90.BR.
SKM2015.737.VLR	Negativ privatforbrug. Skatteyder gjorde gældende, at forbruget var finansieret ved gaver fra sønner. Retten fandt dette ikke dokumenteret. Skønnet var hverken åbenbart urimelig eller hvilede på et klart forkert grundlag.	Landsretten stadfæstede byrettens dom i SKM2015.349.BR.
SKM2015.642.VLR	Negativt privatforbrug. Uanset der bl.a. var oppebåret spillegevinster, var det ikke godtgjort, at der gennem spil var opnået et nettooverskud, der helt eller delvist kunne finansiere privatforbruget. Retten mente ikke at der var grundlag for at tilsidesætte det af SKAT udøvede skøn.	Landsretten stadfæstede byrettens dom SKM2014.379.BR.
SKM2015.633.ØLR	Retten fandt at det var med rette at en række beløb, der var tilgået skatteyderens konti, og hvoraf flere var fra udlandet, var henregnet til den skattepligtige indkomst, selvom det var gjort gældende, at de omtvistede indsætninger kom fra kasinospil, private lån og beløb, der ikke tilkom skatteyderen.	Landsretten stadfæstede byrettens dom SKM2014.526.BR.
SKM2015.423.VLR	Negativ privatforbrug. Skatteyderen gjorde gældende, at der var lån fra svigermor, samlever havde bidraget til husholdning med midler fra berigelseskriminalitet. Da indsigelserne ikke var underbygget af objektive kendsgerninger, fandt retten ikke, at SKATs skønsmæssige ansættelser hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimelig.	Landsretten stadfæstede byrettens dom SKM2014.190.BR.
►SKM2016.503.ØLR◄	►Skatteyderens skattepligtige indkomst blev forhøjet med sammenlagt 950.000 kr. i indkomstårene 2008 og 2009. Forhøjelserne var begrundet i, at skatteyderen havde et uantageligt lavt eller negativt privatforbrug i pågældende år. Landsretten tiltrådte, at skattemyndighederne havde været berettiget til at udøve et skøn over skatteyderens indkomst, og at det herefter påhvilede skatteyderen at godtgøre, at de skønsmæssige ansættelser var åbenbart urimelige eller hvilede på et forkert grundlag, og herunder at føre et sikkert bevis for, at han havde haft tilstrækkelige midler til privatforbrug ved lånoptagning og ved lønhævninger i sine selskaber. Landsretten fandt, at skatteyderen ikke havde løftet denne bevisbyrde, og at heller ikke bevisførelsen for landsretten kunne ændre denne vurdering. Landsretten tillagde det i den forbindelse navnlig vægt, at fremlagte mellemregningskonti med skatteyderens selskaber var udarbejdet mange år efter de omhandlede indkomstår og på et grundlag behæftet med stor usikkerhed. Herudover fandt landsretten, at skatteyderen ikke ved objektive kendsgerninger, der levede op til almindelige skatteretlige dokumentationskrav, havde godtgjort eksistensen af familielån til dækning af privatforbruget.◄	Stadfæster SKM2015.215.BR.
►SKM2013.787.VLR◄	►Skattemyndighederne forhøjede skatteyderen A´s skattepligtige indkomst i indkomstårene 2000 - 2002, idet hans skattepligtige indkomst ikke levnede plads til anskaffelse af en række indbogenstande, som han havde medtaget på på skadesanmeldelsen, der var fremsendt til forsikringsselskabet i forbindelse med udbetaling af erstatning for hans gård, der var nedbrændt. Skatteyderen havde i forbindelse med skattesagens behandling korrigeret skadesanmeldelsen, således at en række af indbogenstandene fremstod som anskaffet før og efter de omtvistede indkomstår. Forhøjelserne var alene foretaget på baggrund af privatforbrugsberegninger. I indkomståret 2001 havde A et negativt privatforbrug. I 2000 og 2002 var A privatforbrug positivt. For landsretten gjorde A som et nyt anbringende gældende, at A´s privatforbrug for disse to indkomstår ikke havde været uantageligt lavt, og at skattemyndighederne derfor ikke havde haft hjemmel til at forhøje hans indkomst med henholdsvis kr. 50.000 og kr. 20.000. Sagen var tidligere blevet hjemvist ved dom afsagt af byretten, hvorefter skattemyndighederne på ny havde foretaget en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten i de tre indkomstår. Landsretten udtalte, at skattemyndighedernes skøn blandt andet havde taget udgangspunkt i den skadesanmeldelse, som A sendte til forsikringsselskabet, men skattemyndighederne havde - som også anført af byretten - i høj grad inddraget og taget hensyn til A´s oplysninger, der i mange henseender var udokumenterede. Landsretten fandt, at det angivne udgangspunkt ikke kunne medføre, at skattemyndighedernes skøn kunne anses for at hvile på et fejlagtigt grundlag. A var i forløbet efter branden kommet med skiftende forklaringer på en række punkter. Efter sagens karakter måtte der indrømmes skattemyndighederne en betydelig frihed ved udøvelse af skønnet over hans privatforbrug, og landsretten fandt, at myndighederne under de foreliggende omstændigheder ved udøvelse af skønnet ikke havde været forpligtet til at lægge hans forklaringer til grund i større omfang end sket. Det kunne heller ikke anses som et fejlagtigt grundlag, at skattemyndighederne havde taget udgangspunkt i A´s skattepligtige indkomst ved beregningen af hans kontante privatforbrug med baggrund i formue- og indkomstoplysninger. Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger fandt landsretten, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes vurdering af, at A´s privatforbrug også i årene 2000 og 2002 måtte anses for uantageligt lavt. Den omstændighed, at skønnet alene førte til forhøjelser af hans indkomst for disse år med henholdsvis 50.000 kr. og 20.000 kr. kunne ikke i sig selv føre til et andet resultat. Skattemyndighederne havde derfor haft hjemmel til at foretage de pågældende ændringer. Med disse bemærkninger og af de grunde, som byretten i øvrigt have anført, tiltrådte landsretten, at A ikke havde godtgjort, at skattemyndighedernes skøn for de pågældende indkomstår var foretaget på et forkert grundlag, eller at skønnet havde medført et åbenbart urimeligt resultat.◄	►Stadfæster SKM2012.666.BR.◄
►SKM2013.757.VLR◄	►Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt der var grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssige forhøjelse af A's personlige indkomst for indkomståret 2007 med 1.500.000 kr. Skattemyndighederne havde begrundet den skønsmæssige ansættelse med henvisning til A´s negative privatforbrug. A gjorde gældende, at der ved vurderingen af hendes privatforbrug skulle tages højde for to lån på i alt 1.500.000 kr. Landsretten fandt på baggrund af en konkret bevisbedømmelse, at A ikke havde godtgjort, at hun havde optaget lånene. Det var herefter ikke bevist, at skønnet hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbart urimeligt.◄	►Stadfæster SKM2013.148.BR. Se SKM2019.111.BR, stadfæstet ved SKM2021.402.VLR, hvor skatteyderen blev nægtet genoptagelse af sagen.◄
SKM2013.542.ØLR	Virksomheder med udlejning af fast ejendom, minkfarme og salg af metervarer. Regnskabsgrundlag tilsidesat, og privatforbruget negativt for ét af indkomstårene. Lejeindtægter forhøjet efter et skøn på baggrund af lejekontrakter, bankkontoudtog og CPR-bopælsoplysninger samt et beregnet negativt privatforbrug. Endvidere ikke godkendt fradrag for vedligeholdelse, messer og rejser samt beskatning af opsparet overskud i virksomhedsordningen, idet vilkår for at anvende ordningen ikke var opfyldt.	Mere udførligt referat af faktiske forhold og tidl. sagsforløb i dommen i tidligere instans: SKM2012.642.BR. Sagen angår skønsmæssig ansættelse på baggrund af både konkrete indtægts- og udgiftsdifferencer og et beregnet negativt privatforbrug.
SKM2013.525.ØLR	Restaurationer, drevet i selskabsform og som selvstændig virksomhed i skatteyderens ægtefælles navn. Regnskabsgrundlag for selvstændig virksomhed tilsidesat, og skatteyder anset for rette indkomstmodtager. Skatteyderens personlige indkomstansættelse forhøjet med konkrete differencer på indtægts- og udgiftssiden og efter et skøn på baggrund af et beregnet negativt privatforbrug. Endvidere ikke godkendt anvendelse af virksomhedsordningen. Beregningen af privatforbruget indeholdt enkelte fejl, idet et lån var medtaget to gange. Østre Landsret fandt det ikke godtgjort, at forhøjelsen, der medførte et positivt privatforbrug på knap 400.000 kr., var åbenbart urimeligt eller hvilede på et forkert grundlag. Østre Landsret lagde herved vægt på, at skatteyderens husstand omfattede 5 personer.	Mere udførligt referat af faktiske forhold og tidl. sagsforløb i dommen i tidligere instans: SKM2013.55.BR. Skatteyderen var i det aktuelle indkomstår 2005 standset i tolden i lufthavnen med 800.000 kr. i kontanter. ØLR bemærkede, at det ved skønnet over privatforbruget var kommet skatteyderen til gode, at LSR ved en lempelig bevisvurdering havde fundet, at ingen del af de 800.000 kr. skulle indgå som en særskilt privatforbrugspost ved beregning af privatforbruget.
SKM2013.121.ØLR	Skønsmæssig forhøjelse til 100.000 kr. på baggrund af et beregnet negativt privatforbrug af samme størrelse ansås for berettiget, idet det beregnede privatforbrug var usandsynlig lavt. Uanset der var visse fejl og mangler i opgørelsen af privatforbruget havde skatteyderen ikke godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse var åbenbart urimelig. Der var tværtimod tale om et lempeligt skøn til fordel for skatteyderen.	Stadfæstelse af byrettens dom SKM2010.706.BR.
SKM2011.798.ØLR	Regnskabsgrundlag for et selskab tilsidesat, og selskabets indkomst forhøjet. På baggrund heraf samt negativt privatforbrug og skøn for positivt privatforbrug for selskabets hovedanpartshaver og dets eneste ansatte, blev dennes personlige indkomst forhøjet.	Mere udførligt referat af faktiske forhold og tidl. sagsforløb i dommen i tidligere instans: SKM2010.292.BR. Skattemyndighederne anså yderligere indkomst for maskeret udbytte til hovedanpartshaveren. Landsskatteretten ændrede dette til yderligere løn for hovedanpartshaveren som ansat.
SKM2011.493.ØLR	En skatteyders indkomst blev skønsmæssigt forhøjet, idet skatteyderens privatforbrug var negativt, hvis der sås bort fra lån fra familiemedlemmer, som fremgik af skatteyderens selvangivne regnskab. Landsretten fandt, ligesom byretten, at lånene ikke var bestyrket ved objektive kendsgerninger i form af dokumentation for bankoverførsler eller andet. Uanset regnskabsgrundlaget ikke var tilsidesat, var forhøjelsen sket med rette, idet privatforbruget fortsat var negativt, og idet det ikke var godtgjort, at skønnet var åbenbart urimeligt eller hvilede på et forkert faktisk grundlag.	I sagen i tidligere instans SKM2010.579.BR blev godkendt to familielån på i alt 110.000 kr. Derimod anerkendte hverken byretten eller landretten to andre familielån, som udgjorde størstedelen af grundlaget for den skønsmæssige forhøjelse (ca. 2,6 mio. kr.).
SKM2011.156.VLR	En skatteyders indkomst blev skønsmæssigt forhøjet på baggrund af et beregnet negativt privatforbrug, mens der efter syn og skøn blev givet fradrag for udgifter til materialer og håndværkerløn til en omfattende istandsættelse af skatteyderens ejendom. Skatteyderen var selv håndværker og havde oplyst til politiet, at han havde haft indtægter fra sort arbejde og havde byttet arbejdstid med bekendte. Ikke godtgjort, at skatteyderen havde udført mere end 75 pct. af istandsættelsen selv, at udgifterne var lavere end fastslået ved syn og skøn, eller at skatteyderen havde haft skattefri indtægter fra salg af biler, både, motorcykler mv.	Dom i tidligere instans SKM2009.724.BR, hvor det blev bemærket, at skattemyndighederne havde udøvet et lempeligt skøn.
SKM2010.480.ØLR	Lagt til grund, at der var udeholdt omsætning af virksomhed med salg af kosmetik og kontorartikler i Bulgarien. På baggrund heraf samt negativt privatforbrug og skøn for positivt privatforbrug blev 2 ægtefællers indkomster forhøjet. Skattefrie indtægter og oplysninger om yderligere udenlandsk formue ansås ikke for dokumenteret.	Mere udførligt referat af faktiske forhold og tidl. sagsforløb i dommen i tidligere instans: SKM2009.802.BR. I den civile sag henvises til, at det i straffesagen om samme forhold blev bemærket, at skøn for formue og privatforbrug forekom forsigtige, og at det opgjorte privatforbrug var beskedent sammenholdt med oplysninger om parrets livsførelse.
SKM2010.131.ØLR	Kiosk. Indkomst forhøjet på baggrund af et uantageligt lavt privatforbrug i år 2000. Skatteyderen gjorde gældende, at han havde opnået spillegevinster for i alt 308.118 kr. Landsretten fandt ligesom byretten, at det påhvilede skatteyderen at bevise, ikke alene at gevinsterne tilkom ham, men også at han havde haft nettooverskud ved spil. Denne skærpede bevisbyrde ansås ikke for løftet.	Mere udførligt referat af faktiske forhold og tidligere sagsforløb i dommen i tidligere instans: SKM2009.397.BR. Dommen må anses for ledende for, at en skatteyder har bevisbyrden for spillegevinster OG et nettooverskud ved spil.
SKM2009.342.ØLR	Solcentre. Indkomst og momstilsvar forhøjet på baggrund af negativt privatforbrug og skøn for kapitalbehov til et forholdsvist luksuriøst privatforbrug. Uanset at der var påvist fejl ved udøvelsen af skønnet, var der ikke grundlag for at tilsidesætte skønnet i dets helhed.	Mere udførligt referat af faktiske forhold og tidl. sagsforløb i dommen i tidligere instans: SKM2008.638.BR
SKM2008.620.VLR	2 virksomheder ejet og drevet af ægtepar. I den ene virksomhed ikke ført kasserapport eller anvendt kasseapparat eller bankkonto, idet revisor bogførte de løse bilag, og alle ind- og udbetalinger blev modposteret på kassekontoen, som i øvrigt havde negativ saldo i perioden. I den anden virksomhed heller ikke ført kasserapport, men dog anvendt kasseapparat og bogført på grundlag af Z-strimmel. Men ikke kontinuitet i fortløbende numre, ligesom kassestrimler og numre manglede ind imellem. I øvrigt svingende positiv og negativ saldo for kassekonto, og i regnskab indgik kun resultatopgørelse og ikke balance. Indkomst forhøjet på baggrund af et lavt privatforbrug, der i et af årene var negativt. Uanset at der var påvist fejl ved udøvelsen af skønnet, var der ikke grundlag for at tilsidesætte skønnet i dets helhed.
SKM2007.528.ØLR	Restaurant. Negativt privatforbrug i 3 år. Indkomst og momstilsvar forhøjet på baggrund af skøn for dels privatforbrug med udgangspunkt i Forbrugerstyrelsens årlige familiebudget, baseret på normalforbrug og normalpriser, dels bruttoavance med udgangspunkt i bl.a. bruttoavance, typisk for branchen, og varekøbsrevision.	Se lignende sager, hvor skøn for privatforbrug tager udgangspunkt i Forbrugerstyrelsens standardbudget for leveomkostninger: SKM2012.81.BR og SKM2008.406.BR.
SKM2007.345.VLR	En skatteyder, der var efterlønsmodtager, arbejdede med reparation af traktorer og landbrugsmaskiner og enkelte personbiler inden for det antal timer, som efterlønsordningen gav adgang til. Indkomst forhøjet på baggrund af negativt privatforbrug og skøn for positivt privatforbrug for to indkomstår. VLR stadfæstede skønnet, idet der bl.a. hensås til, at der for tre forudgående indkomstår også var beregnet negativt privatforbrug, og at skatteyderen ikke havde godtgjort, at der var midler i behold fra en pensionsordning til at dække det negative privatforbrug i de to aktuelle år. Skatteyderens forklaring om en sparsommelig levevis kunne heller ikke føre til en tilsidesættelse af skønnet.
SKM2006.43.ØLR	Pizzeria. Indkomst forhøjet på baggrund af negativt privatforbrug og skøn for positivt privatforbrug. Familielån og kursgevinst ved indfrielse af gældsbrev ansås ikke for dokumenteret. Dog fandtes privatforbruget at skulle opgøres under hensyn til forhøjelse af eget vareforbrug samt moms heraf. Sagen hjemvist til fornyet skøn.
SKM2005.123.VLR	Pizzeria. Regnskabsgrundlag tilsidesat pga. manglende kasseboner for ca. halvdelen af året og manglende grundbilag for indkøb af pizzaæsker. Endvidere var varelager ikke fysisk optalt, og et vist ukendt privatforbrug indgik ikke i regnskabet. Indkomst forhøjet efter skøn for privatforbrug.
SKM2002.618.ØLR	Grillbar/cafeteria. Indkomst og momstilsvar forhøjet efter skøn for bruttoavance og privatforbrug. Uanset fejl i opgørelsen af privatforbruget, var der ikke grundlag for at tilsidesætte skønnet, idet der i særlig grad blev lagt vægt på, at skønnet var udøvet under hensyn til den gennemsnitlige bruttoavance i branchen.
SKM2002.445.VLR	Dagpengemodtagers uregistrerede virksomhed med reparation og salg af biler. Indkomst forhøjet efter skøn for privatforbrug. LSR nedsatte forhøjelsen til det selvangivne. Sagen indbragt for VLR, der stadfæstede skattemyndighedernes afgørelse. Ikke betydning for skattesagen, at krav om tilbagebetaling af modtagne dagpenge blev frafaldet, og at politiet opgav tiltale for socialt bedrageri.
SKM2001.124.ØLR	Regnskab tilsidesat, og indkomst forhøjet efter skøn for privatforbrug. Sagen hjemvist til fornyet skøn, idet et enkelt indbosalg for et mindre beløb var godtgjort, mens øvrige indbosalg og optagelse af private lån ikke var godtgjort.
ØLR af 28. oktober 1996, 1., B-3022-86	Ikke grundlag for at tilsidesætte den skattepligtiges oplysninger om nøjsom levevis og selvforsyning med frugt og grøntsager samt hjemmelavet brød.
VLR af 3. juni 1993, 6., 1.B 762/1991 og 763/1991 (Told Skat Nyt 1993.18.814)	2 brødre købte forældrenes gård og drev ejendommen med hovedvægt på kvægbrug. Deres lavt selvangivne privatforbrug anses at kunne rumme udgifterne til en beskeden levevis.
Byretsdomme
►SKM2024.254.BR◄	►Sagen drejede sig bl.a. om, hvorvidt en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgers skatteansættelse for indkomståret 2015 er foretaget på et korrekt og retvisende grundlag eller fører til et åbenbart urimeligt resultat. Retten fandt, at skatteyderen ikke have godtgjort, at der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes forhøjelse af skatteyderens skattepligtige indkomst. Retten lagde herved vægt på, at opgørelsen af privatforbruget byggede på skatteyderens egen oplysning, og at den set i forhold til Danmarks Statistiks gennemsnitsberegning måtte anses for at være meget lempelig.◄	►Dommen er anket til Vestre Landsret.◄
SKM2023.470.BR	Sagen vedrørte bl.a. en skønsmæssig forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst på baggrund af privatforbrugsberegninger, som viste et negativt eller uantageligt lavt privatforbrug. Sagsøgeren havde ikke godtgjort, at skønnet var udøvet på et fejlagtigt grundlag eller havde medført et urimeligt resultat, og retten fandt derfor ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelser.	►Dommen er anket til Østre Landsret.◄
SKM2022.380.BR	A undlod at selvangive resultatet af sin enkeltmandsvirksomhed i årene 2012-2014. Der forelå ikke regnskaber for virksomheden, der kunne danne grundlag for opgørelsen af virksomhedens resultat. Skattemyndighederne var derfor berettigede til at fastsætte resultatet af virksomheden skønsmæssigt. A havde ikke godtgjort, at skattemyndighederne havde begået fejl ved udøvelsen af skønnet ved at lægge vægt på beregninger for et gennemsnitligt årligt forbrug og havde ikke fremlagt anden dokumentation for, at skattemyndighedernes beregninger var forkerte.
SKM2021.541.BR	Sagen angik skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst på baggrund af, dels mangelfuldt regnskabsmateriale, dels negativt privatforbrug. Retten fandt indledningsvis, at skattemyndighederne med rette havde foretaget en skønsmæssig ansættelse. Retten kunne imidlertid ikke tiltræde skønnet, idet der ikke i tilstrækkelig grad var taget hensyn til de forbrugsoversigter, som sagsøgeren havde fremlagt for Landsskatteretten, ligesom der ikke var taget hensyn til, at sagsøgeren havde forklaret, at der i lange perioder havde boet andre personer i hendes lejlighed, der bidrog til afholdelsen af fællesudgifter. Derudover fandt retten, at skattemyndighederne fejlagtigt havde medtaget en gældsnedbringelse på ca. 200.000 kr. i sagsøgerens privatforbrug for det ene indkomstår. Retten hjemviste på den baggrund sagen til fornyet behandling
SKM2021.148.BR	Sagen handlede om, hvorvidt det var berettiget, at SKAT (nu Skattestyrelsen) havde forhøjet sagsøgerens skattepligtige indkomst i indkomstårene 2011-2013. Forhøjelserne var sket på grundlag af en række hævninger foretaget fra konti tilhørende tre selskaber, som sagsøgeren enten var hovedanpartshaverog/eller ejer af. Skatteministeriet gjorde i sagen gældende, at de hævede beløb var anvendt til betaling af sagsøgerens private udgifter. Denne opfattelse var dels baseret på, at sagsøgeren i de omhandlede indkomstår havde haft et meget lavt privatforbrug, et privatforbrug der endog i 2013 havde været negativt, og dels på hævningernes karakter og hyppighed samt på det forhold, at sagsøgeren for Skatteankenævnet havde erkendt, at han tidligere havde overført penge fra selskaberne til sine egne konti til betaling af bl.a. ejendomsskatter og afdrag på realkreditlån. Det var sagsøgerens opfattelse, at de hævede penge var udtryk for driftsudgifter for de tre selskaber, idet han i de pågældende indkomstår havde arbejdet i reality branchen, og de hævede beløb var anvendt til promovering. For to af de omhandlede selskaber forelå der ikke regnskaber eller bogføringsmateriale for de indkomstår, der var til prøvelse i sagen. For det tredje selskab blev SKAT ved sagens behandling for Skatteankenævnet præsenteret for noget regnskabsmateriale. Dette førte til, at SKAT godkendte en række hævninger som værende selskabsudgifter og ikke private, hvorved sagsøgerens skattepligtige indkomst var blevet nedsat. Ved sin afgørelse lagde retten vægt på, at sagsøgeren ikke havde bestridt, at han havde foretaget hævningerne i selskabet, men alene havde anført, at disse vedrørte selskaberne. Da der ikke forelå nogen dokumentation for, at hævningerne vedrørte selskaberne, hvilket sagsøgeren bar ansvaret for, og idet der i øvrigt ikke var grundlag for at fravige fra kravet om sædvanlig dokumentation af udgiftsafholdelse, blev Skatteministeriet frifundet.
SKM2019.84.BR	Sagen drejede sig om, hvorvidt den skattepligtige indkomst for 2010-2012 skønsmæssigt var sat for højt. Retten fandt, at sagsøger ikke havde dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at gældsposter var bortfaldet som følge af forældelse og ikke som følge af indbetalinger. Retten fandt endvidere, at skatteankenævnet med rette havde taget udgangspunkt i oplysninger fra Danmarks Statistik, idet sagsøger hverken havde fremlagt budgetter eller øvrige budgetmæssige oplysninger, der gav grundlag for at tilsidesætte skønnet.	Skatteministeriet frifundet.
SKM2017.156.BR	Negativt privatforbrug, hvor skatteyder gjorde gældende, at dette var finansieret ved optagelse af et lån fra daværende ægtefælles bror, ved salg af guld, ved salg af køretøjer og af børnenes opsparing. Retten fandt det ikke dokumenteret, at der var ydet familielån, eller skatteyderen havde finansieret privatforbruget ved salg af guld og køretøjer.	Skatteministeriet frifundet. Anken til landsretten er hævet.
SKM2015.519.BR	Usandsynligt lavt privatforbrug. Retten fandt ikke at låneforhold, salg af båd og udbetalinger fra et selskabs mellemregningskonto for reelle dispositioner, der kunne lægges til grund for vedkommendes privatforbrug.	Sagen blev anket til Østre Landsret, hvor den blev forligt.
SKM2015.381.BR	Negativt privatforbrug. Forhøjelserne var baseret på at skatteyderen har havde foretaget en række indbetalinger til et selskab, som han var hovedanpartshaver i. Retten fandt det for bevist, at indbetalingerne var foretaget af skatteyderens far, og at ansættelserne derfor var åbenbart urimelige.	Sagen hjemvist til fornyet behandling hos SKAT.
SKM2015.109.BR	Indkomst forhøjet på baggrund af en række indsætninger på bankkonto. Når der var indsat betydelige beløb på en bankkonto, samtidig med en beskeden indkomst, påhvilede til skatteyder at godtgøre, at de indsatte beløb ikke var skattepligtige. Skatteyder hævdede, at indsætningerne udgjorde tilbagebetaling af lån, som var ydet til familie og venner. Retten fandt ikke der var løftet bevisbyrde for, at størstedelen af indsættelserne udgjorde betalinger på lån.	Skatteministeriet frifundet.
SKM2014.534.BR	Kiosk. Negativt privatforbrug. Retten fandt det ikke for godtgjort, at der var tilgået skatteyderen et lån, som påstået.	Dommen blev anket til landsretten, men anken er efterfølgende hævet.
SKM2014.528.BR	Døgnkiosk. Skatteyder og ægtefælle havde negativ privatforbrug, og det kunne lægges til grund, at der var indtægter ud over det selvangivne. Forklaring om at privatforbrug var finansieret af spillegevinster og optagelse af private lån, var ikke godtgjort eller sandsynliggjort.	Dommen blev anket til landsretten, men anken er efterfølgende hævet.
SKM2013.159.BR	Der blev ved sikkerhedskontrol i Københavns Lufthavn fundet en større kontantbeholdning i skatteyderens håndbagage. På baggrund af et beregnet negativt privatforbrug blev indkomsten skønsmæssigt ansat til et beløb, der modsvarede skatteyderens positive privatforbrug for de foregående år. Ved sagens behandling for byretten forklarede skatteyderen, at kontanterne stammede fra et lån, der var optaget 8 år tidligere. Byretten fandt ikke at kunne lægge skatteyderens forklaring til grund. Retten fandt, at SKAT havde grundlag for at ændre skatteyderens indkomst efter et skøn, da skatteyderen ikke havde været i stand til at redegøre for, hvor kontanterne stammede fra.	Kammeradvokaten gjorde på Skatteministeriets vegne gældende, at det beløb, som skatteyderen havde på sig ved udrejse fra Danmark, måtte stamme fra ubeskattede, men skattepligtige midler.
SKM2013.19.BR	Negativt privatforbrug og selvangivet underskud af virksomhed. Da SKAT indkaldte virksomhedens regnskab og regnskabsmateriale, oplyste skatteyderen, at materialet var stjålet eller destrueret ved hærværk mod virksomheden. Skatteansættelsen forhøjet skønsmæssigt. Skatteyderen gjorde gældende, at privatforbruget var finansieret ved salg af indbo, en båd og en stor pladesamling, og at han ikke havde haft et privatforbrug i det skønnede omfang, idet han var i fængsel i perioden. SKATs skønsmæssige ansættelse ansås berettiget, idet der ikke var fremlagt bilag som dokumentation for det selvangivne underskud af virksomhed, og idet forklaringen om, at underskuddet var finansieret ved salg af aktiver, ikke var tilstrækkeligt bestyrket.
SKM2012.81.BR	Personligt drevet virksomhed, der beskattes efter virksomhedsskattelovens afsnit I. Indkomst forhøjet på baggrund af negativt privatforbrug og skøn for positivt privatforbrug med udgangspunkt i Forbrugerstyrelsens standardbudget og oplysninger om den skattepligtiges faktiske udgifter. I forhold til forklaring om familielån hhv. 400 og 200 t.kr. anerkendtes 200 t.kr. som gave mod betaling af gaveafgift. Ikke i strid med at sætte skøn under regel, at der ved skøn over positivt privatforbrug var taget udgangspunkt i Forbrugerstyrelsens standardbudget, idet oplysninger om den skattepligtiges faktiske udgifter også indgik i skønnet	Se lignende sager, hvor skøn for privatforbrug tager udgangspunkt i Forbrugerstyrelsens standardbudget for leveomkostninger: SKM2008.406.BR og SKM2007.528.ØLR.
SKM2011.385.BR	Arkitekt. Selvangivet underskud af virksomhed. Indkomst forhøjet på baggrund af negativt privatforbrug og skøn for positivt privatforbrug. Familielån ansås ikke for dokumenteret.	Skøn stadfæstet, selv om det ikke var muligt at opgøre privatforbrug for de 2 forudgående indkomstår pga. udokumenterede oplysninger om regninger i hvert af de 2 år.
SKM2009.326.BR	Skønsmæssig ansættelse på baggrund af beregninger af privatforbrug. Ved byrettens behandling af sagen blev ansættelsen delvist nedsat pga. fejl i beregningerne af privatforbrug. Byretten tog ingen af skatteyderens resterende indsigelser mod beregningerne af privatforbruget til følge. Herunder blev der lagt vægt på, at skatteyderen ikke havde dokumenteret eksistensen af et familielån, ligesom retten fandt det "helt usandsynligt", at skatteyderens husstand havde levet for 3.000 kr. om måneden.
SKM2008.406.BR	VVS-installatør, primært som underentreprenør for fars VVS-firma. Anset for lønmodtager, og indkomst forhøjet med ikke godkendte fradrag. Ikke imødekommet anmodning om at indsende kapitalforklaring, og privatforbrug opgjort som uantageligt lavt eller negativt for 2 år. Indkomst yderligere forhøjet efter skøn for et positivt privatforbrug på baggrund af Forbrugerstyrelsens budget for leveomkostninger, hvorefter en person skal have 6.552,00 kr. til rådighed pr. måned til almindelige fornødenheder, hvis der anvendes discountpriser. Forbrugerstyrelsens budget kunne danne grundlag for den skønsmæssige ansættelse, og den skattepligtige havde ikke godtgjort et væsentligt anderledes forbrugsmønster end en gennemsnitlig person.	Ankesagen ved landsretten er hævet. Se lignende sager, hvor skøn for privatforbrug tager udgangspunkt i Forbrugerstyrelsens standardbudget for leveomkostninger: SKM2012.81.BR og SKM2007.528.ØLR.
Landsskatteretten
SKM2021.80.LSR	Landsskatteretten fandt, at den skønsmæssige ansættelse af overskud på 399.000 kr. for indkomståret 2012 måtte anses for at være for høj. Den skønsmæssige ansættelse var alene foretaget med udgangspunkt i gennemsnitstal fra Danmarks Statistik og ikke ud fra en analyse af klagerens konkrete forhold, ligesom klagerens repræsentant havde påvist mangler ved den af SKAT foretagne privatforbrugsopgørelse. På denne baggrund og henset til det oplyste om klageren og klagerens ægtefælles helbredstilstand, fandt Landsskatteretten, at betingelserne for genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8, var opfyldt, jf. SKM2015.723.LSR. Landsskatteretten fandt endvidere, at 6 måneders fristen i § 27, stk. 2, var iagttaget.