Klagen vedrører ikke godkendt fradrag for udgifter til idrætsfysioterapi kurser 1-3 og kursus på McKenzie Institut – part A Lumbal Columna.

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for kursusudgifter på 13.650 kr.

Landsskatteretten nedsætter den påklagede skatteansættelse med 13.650 kr.

Sagens oplysninger

Klageren har gennemgået uddannelse som fysioterapeut og har opnået autorisation som fysioterapeut den 27. maj 1999.

I 1999 er hun begyndt at arbejde som selvstændig fysioterapeut. I dette år udgjorde hendes indtægter 19.205 kr.  og årets resultat 8.592 kr.

I indkomståret 2000 har klageren haft honorarindtægter på 517.952 kr. og årets resultat udgjorde 280.090 kr.

I det pågældende år har klageren fratrukket kursusudgifter på 20.650 kr. , idet hun har deltaget i følgende kurser:

·             faggruppe for manuel terapi  5.000 kr.,

·             medicins trænings terapi       2.000 kr.,

·             faggruppen for idrætsfysioterapi kursus 1 og 2  7.550 kr.,

·             faggruppen for idrætsfysioterapi kursus 3         2.400 kr.,

·             McKenzie Institut – part A Lumbal Columna      3.700 kr.

Der er over for Landsskatteretten fremlagt følgende erklæringer:

”Til hvem det måtte vedrøre

Hermed bekræftes at McKenzie-behandling, Manuel Terapi, Medicinsk Træningsterapi og idrætsfysioterapi er en del af grunduddannelsestilbuddet ved FysioterapiskoleN. Alle disse behandlingskoncepter er i konstant udvikling, og fysioterapeuter må forvente at de efter grunduddannelsen har behov for at deltage i sådanne kurser med henblik på vedligeholdelse opdatering for at kunne praktisere som fysioterapeuter

Fysioterapiskolen”

”Til hvem det måtte vedrøre

McKenzie – Mekanisk Diagnostik og Terapi – er et undersøgelses-og behandlingskoncept. Uddannelsen indenfor dette koncept, foregår på fysioterapeuternes grunduddannelse og som efteruddannelse, med en 5 delt kursusrække (A-E) som opdaterer kursisterne i Mekanisk Diagnostik og Terapi på lænderyggen, brystryggen, nakken og ekstremitetsleddene (hofte, skulder, knæ osv.). Efter gennemført kursusrække er det muligt at deltage i en ”Credential evaluering” som dokumentation for opdaterede kundskaber indenfor McKenzie-konceptet. Indenfor de sidste få år har de kliniske retningslinier, udstukket af danske og internationale sundhedsmyndigheder, i stigende grad anbefalet McKenzie-konceptet på baggrund af det voksende antal videnskabelige forskningsresultater som er etableret. Disse kurser er således en mulighed for at opdatere sin viden og praksis, så den til stadighed er i overensstemmelse med de gældende retningslinier. En fysioterapeut med betegnelsen Cert. MDT har deltaget i ovennævnte evaluering. Denne betegnelse giver ikke adgang til højere honorarer eller en anden faglig kompetence. Med hensyn til skattemæssige fradrag henvises til gældende lovgivning for fradrag for efteruddannelser.

Bestyrelsen

Institut for Mekanisk Diagnostik & Terapi – McKenzie Institut DK”

”Vedrørende: Efteruddannelseskurser i Faggruppen for Idrætsfysioterapi.

Faggruppen for idrætsfysioterapi er blevet oplyst om, at det angivne formål for vores efteruddannelse kan misforstås i retning af, at kurserne skulle være videreuddannelseskurser.

Faggruppen vil på det kraftigste dementere dette, da den under ingen omstændigheder beskæftiger sig med videreuddannelse, men udelukkende med efteruddannelse og ajourføring af allerede indlært viden fra grunduddannelsen. Dette fremgår også af såvel kursus-indholdet som kursuslængden.

Formålet har været beskrevet som kvalificering til arbejdet som idrætsfysioterapeut. Dette skal tolkes som svarende til, at fysioterapeuter, der beskæftiger sig med borgere, der er idrætsaktive, får ajourført deres viden og færdigheder i relation til de problemer idrætsaktive borgere måtte have af både forebyggelses- og behandlingsmæssig art.

Kurserne giver i sig selv ingen kompetence, hverken funktions- eller lønmæssigt. En nyuddannet fysioterapeut kan fra 1. dag efter endt uddannelse arbejde med idrætsaktive borgere og har således kompetence til dette.

Det må være i alle borgeres interesse, at sundhedspersonale ajourfører sin viden til bedste for borgere med forskellige typer problemstillinger, hvis vores sundhedssystem skal kunne betragtes som værende kompetent. Der er således nødvendigt gennem hele livet at ajourføre sin viden på flere områder for at kunne fungere som fysioterapeut og fastholde sit arbejde, så man ikke overhales af nyuddannede.

Venlig hilsen

På vegne af Faggruppen for Idrætsfysioterapi

formand for uddannelsesudvalget”

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har ikke godkendt udgifter til kurser:

·             faggruppen for idrætsfysioterapi kursus 1 og 2       7.550 kr.,

·             faggruppen for idrætsfysioterapi kursus 3              2.400 kr.,

·             McKenzie Institut – part A Lumbal Columna            3.700 kr.

I alt                                                                                 13.650 kr.

Nævnet har lagt til grund, at formålet med de ovennævnte kurser har været at erhverve en ny viden, set i forhold til klagerens for nylig afsluttede uddannelse som fysioterapeut.

Skatteankenævnet har dernæst vurderet, at der er tale om en overbygning/tillæg til den viden, som klageren allerede har erhvervet på området. Nævnet har skønnet, at der ikke kun er tale om ajourføring , idet det fremgår af de fremlagte oplysninger vedrørende kurset McKenzie Institut – part A Lumbal Columna, at dette består af flere parter, hvor hvert enkelt afsnit i kurset har et specifikt uddannelsesmæssigt formål og ender med eksamen.

For så vidt angår kurserne i idrætsfysioterapi, har Skatteankenævnet vurderet, at kursernes formål var specialisering inden for idrætsskader. Nævnte har lagt vægt på, at det ikke fremgår af planen over grunduddannelsen, at idrætsfysioterapi har været en del af uddannelsen. Skatteankenævnet har derfor anset klagerens deltagelse i dette kursus for at gå ud over rammerne for ajourføring og vedligeholdelse af klagerens tidligere erhvervede viden og uddannelse på dette område.

Skatteankenævnet har dernæst påpeget, at det forhold, at kurser afholdes af Den almindelige danske Lægeforening og Danske Fysioterapeuter, ikke per automatik indebærer, at disse er fradragsberettigede. Derefter har Skatteankenævnet tilkendegivet, at selv om Ligningsrådet er af den opfattelse, at den foreliggende praksis på området giver plads for en arbejdsregel, hvorefter der som altovervejende hovedregel er fradragsret for udgifter til faglige kurser, udbudt af faglige organisationer, er Skatteankenævnet af den opfattelse, at det i enhver konkret sag, må være op til de skattelignede myndigheder at vurdere, hvorvidt et kursus skal anses for ajourføring eller videreuddannelse, uanset hvilken organisation, der har udbudt eller arrangeret kurset og uanset hvorledes organisationen benævner eller karakteriserer kurset.

Der er henvist til statsskattelovens § 6, litra a.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at udgifter til kurser: McKenzie, part A og idrætsfysioterapi kursus 1- 3 er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, litra a.

Det er anført, at klageren under sin grunduddannelse blev undervist i blandt andet manuel terapi, medicinsk træningsterapi, McKenzie behandling og idrætsfysioterapi.

Idet klageren allerede på grunduddannelsen er blevet undervist i både McKenzie behandling og idrætsfysioterapi, er der efter repræsentantens opfattelse alene tale om en ajourføring af klagerens eksisterende viden.

Repræsentanten har dernæst anført, at McKenzie – Mekanisk Diagnostik og Terapi-  er et undersøgelses- og behandlingskoncept. Uddannelse inden for dette koncept foregår på fysioterapeutens grunduddannelse, og udbydes derefter som efteruddannelse i en 5-delt kursusrække. Efteruddannelsen opdaterer kursisten i mekanisk diagnostik og terapi efter de seneste retningslinjer, der fastlægges af danske og internationale sundhedsmyndigheder. Kurserne afsluttes ikke med eksamen, men kursisterne kan vælge at lade sig evaluere efter endt kursusrække. Evalueringen er frivillig og giver ikke adgang til højere honorar.

Angående kurser i idrætsfysioterapi har repræsentanten bemærket, at der alene var tale om en ajourføring og efteruddannelse af indlært viden på grunduddannelsen. Kurserne har omhandlet viden og færdigheder i relation til problemer, som idrætsaktive måtte have. Kurserne giver ikke i sig selv yderligere kompetence, løn-/honorarmæssigt og funktionsmæssigt.

Skatteankenævnet har anført, at kurserne i Idrætsfysioterapi er en specialisering inden for idrætsskader, og at kurser i idrætsfysioterapi ikke fremgår af planen over uddannelsen.

Men en fysioterapeuts arbejde består af både behandling og forebyggelse, og en uddannet fysioterapeut må forventes at kunne behandle skader opstået under idrætsudøvelsen og forebyggelse af skader, der typisk opstår under idræt.

Dernæst har repræsentanten henvist til bekendtgørelse om fysioterapeutuddannelsen § 1, stk. 2,nr. 5 og anført at grunduddannelsen som fysioterapeut skal  kvalificere fysioterapeuten til at fortsætte i teoretisk og klinisk kompetencegivende videreuddannelse efter afsluttet grunduddannelse.

I fortsættelse heraf har repræsentanten påpeget, at det må forventes, at klageren løbende ajourfører sin viden inden for idrætsfysioterapien. Kurserne kan ikke betragtes som en specialisering, idet kurserne ikke giver kompetence til at behandle anderledes end andre fysioterapeuter. Kurserne giver dernæst heller ikke klageren ret til en anden stillingsbetegnelse.

Repræsentanten har nævnt, at faget idrætsfysioterapi ikke nævnes i planen over grunduddannelsen, men klageren har på trods af dette modtaget undervisning i idrætsfysioterapi under grunduddannelsen.

Repræsentanten har henvist til Landsskatterettens kendelse af 18. oktober 1961 offentliggjort i Meddelelser fra Landsskatteretten 1961 nr. 51, hvor der anerkendes fradragsret for kurser afholdt af Danske Fysioterapeuter. Repræsentanten har derefter konkluderet, at der må være formodning for, at kurser afholdt af faggrupper under Danske Fysioterapeuter må anses som en ajourføring af faglig viden for fysioterapeuter.

Der er endvidere henvist til ligningsvejledningens afsnit E.B.3.4 og Ligningsrådets udtalelse TfS 1987.467 vedrørende arbejdsregel, hvorefter der som altovervejende hovedregel er fradragsret for faglige organisationers kurser. Samtidig har repræsentanten afvist, at der er lighed mellem den nuværende sag og Landsskatterettens kendelse af 14. maj 1986, der vedrører deltagelse i kurser kort tid efter afsluttet uddannelse.

Repræsentanten har anført, at der ikke skal lægges vægt på tidspunktet for klagerens autorisation og tidspunktet for deltagelsen i kurserne.

Dernæst har repræsentanten påpeget, at praksis på området for sondringen mellem ajourføring eller efteruddannelse og videreuddannelse viser, at videreuddannelse konkret betyder uddannelse med henblik på opnåelse af andre indtægtskilder.

Klageren har imidlertid ikke kunnet opnå andre indtægtskilder ved deltagelse i disse kurser. Klageren har udelukkende kunnet arbejde som fysioterapeut både før og efter deltagelse i kurserne, og kurserne er derfor et typisk eksempel på efter uddannelse.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbart forbindelse mellem afholdelse af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, der er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Kursusudgifter kan fradrages, når der er tale om kurser, der har til formål at ajourføre og vedligeholde klagerens tidligere erhvervede uddannelse og viden. Der kan således ikke godkendes fradrag for udgifter til etablering, herunder uddannelse og videreuddannelse eller kurser af privat karakter. Det er endvidere en forudsætning for fradrag, at afholdelsen af udgiften har haft en direkte tilknytning til indkomsterhvervelsen.

Landsskatteretten finder, at de af klageren afholdte udgifter til kurser i idrætsfysioterapi og kursus på McKenzie Institut – uanset at klageren har deltaget i kurserne i relativ tæt tilknytning til hende opnåelse af autorisation som fysioterapeut – ikke kan antages at gå ud over rammerne for ajourføring og vedligeholdelse af hendes fysioterapeutuddannelse. Retten har herved henset til det oplyste om klagerens uddannelse og emnerne for indholdet af de over for retten fremlagte erklæringer, herunder det oplyste om, at såvel McKenzie behandling som idrætsfysioterapi indgår i fysioterapeuternes grunduddannelse. Udgifterne til de nævnte kurser må derfor i henhold til statsskattelovens § 6, litra a betragtes som fradragsberettigede driftsomkostninger.

Den påklagede ansættelse nedsættes derfor med 13.650 kr.