Hovedregel

Momsregistrerede virksomheder kan som hovedregel opnå hel eller delvis godtgørelse af energiafgift af energiprodukter, som er forbrugt i virksomheden. Kravet om forbrug i virksomheden benævnes også forbrugskriteriet.

Undtagelser til hovedreglen

Virksomhederne har dermed ikke adgang til afgiftsgodtgørelse i de tilfælde, hvor forbrugskriteriet ikke er opfyldt. Se ELAL § 11, stk. 1, GASAL § 10, stk. 1, KULAL § 8, stk. 1, og MINAL § 11, stk. 1. Det gælder fx:

• Varer indkøbt med henblik på videresalg (fx virksomheder, der driver mellemhandel med olie eller kul, hvoraf der er betalt afgift)
• Varer der anvendes til formål, der ikke vedrører virksomhedens omsætning af momspligtige varer/ydelser, til funktionærboliger, til indehaverens og personalets privatforbrug
• Varer og varme, der anvendes af lejere i forbindelse med udlejning af fast ejendom.

Belysningsydelser og gadebelysning

Ved LOV nr. 527 af 12/06 2009 blev bl.a. ELAL § 11, stk. 1, nr. 1, ændret, så forbrug af elektricitet til en belysningsopgave, som leveres fra en virksomhed, bliver anses for forbrugt af den, der forbruger belysningen.

Det betyder, at virksomheder, der leverer belysningsopgaver, ikke længere har ret til godtgørelse af afgift af elektricitet, fordi elektricitet brugt til dette formål ikke længere anses for at være forbrugt i virksomheden. Godtgørelse af elafgift vil derfor afhænge af, om forbrugeren i øvrigt opfylder betingelserne for godtgørelse af elafgift.

Varme mv. der leveres

Virksomheder, der fremstiller varme, damp mv., fx fjernvarmeværker og kraftvarmeværker, kan ikke opnå afgiftsgodtgørelse for varer, der anvendes til fremstilling af varme mv. Se ELAL § 11, stk. 3, GASAL § 10, stk. 4, 1. pkt., KULAL § 8, stk. 3, 1. pkt., og MINAL § 11, stk. 4, 1. pkt.