Godtgørelse af afgift af energiprodukter

Momsregistrerede virksomheder, der forbruger afgiftspligtige brændsler til jordbrug, gartneri og skovbrug mv. kan opnå godtgørelse for den fulde afgift nedsat med 1,8 pct. Det er dog en betingelse for godtgørelse efter mineralolieafgiftsloven, at brændslet er afgiftsmærket.

Afgiften af disse virksomheders forbrug af elektricitet til proces godtgøres fuldt ud med den modifikation, at eldistributionsbidraget kun godtgøres med 75 pct. svarende til 3 øre pr. kWh op til et forbrug i et kalenderår på 15 mio. kWh. For den del af forbruget af elektricitet, som ligger over 15 mio. kWh i et kalenderår, godtgøres eldistributionsbidraget med de fulde 4 øre pr. kWh. Se ELAL § 11 d, stk. 1, og ELAL § 11, stk. 1 og 15.

Siden 1. januar 2012 har momsregistrerede virksomheder haft mulighed for en delvis godtgørelse af afgiften af elektricitet forbrugt i virksomheden til rumvarme, varmt brugsvand eller komfortkøling. Godtgørelsen udgør 12,5 øre pr. kWh (2015-niveau). I 2012, 2013 og 2014 udgør godtgørelsen 11,8, 12,0 henholdsvis 12,2 øre pr. kWh.

Elektricitet anvendt til staldvarme er ikke omfattet af den delvise godtgørelse på 12,5 øre pr. kWh (2015-niveau).

Se også

Se også afsnit E.A.4.6.3.2 om godtgørelse af afgift af elektricitet.