åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "G.A.3.3.7 Lovreguleret hæftelse for særlige kravtyper" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Afsnittet handler om personers og virksomheders hæftelse for særlige kravtyper, der er fastlagt i en lov.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Hæftelse for indeholdt A-skat og AM-bidrag
  • Hæftelse for ikke-indeholdt A-skat og AM-bidrag
  • Hæftelse for lønsumsafgift
  • Hæftelse for boligstøtte og boliglån
  • Hæftelse for daginstitutionskrav
  • Hæftelse for parkeringsafgifter
  • Hæftelse for ledelsen ved registreringsinddragelse eller -nægtelse
  • Hæftelse for virksomheder, der deltager i en momskarrusel
  • Hæftelse for A-skat og AM-bidrag efter sømandsbeskatningsloven
  • Hæftelse for bo- og arveafgifter
  • Hæftelse ved sambeskatning - for indkomstår påbegyndt i perioden 15. december 2004 til 30. juni 2012
  • Hæftelse ved sambeskatning - for indkomstår påbegyndt den 1. juli 2012 eller senere
  • Hæftelse ved sambeskatning - hæftelse for indeholdt/ikke-indeholdt udbytteskat, royaltyskat og renteskat
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Der er i en række love fastlagt specielle hæftelser for særlige kravtyper

Efter opkrævningsloven hæfter

  • selskabet
  • fonden
  • foreningen mv.
  • den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomhed for egen regning.

Se OPKL § 10.

Efter selskabsskatteloven kan der under visse betingelser gøres et hæftelsesansvar gældende mod aktionærer, foreningsmedlemmer, bestyrelsesmedlemmer og likvidatorer. Dette kan ske, når et selskab eller en forening opløses, og formuen udloddes til aktionærer eller foreningens medlemmer, uden at der er afsat tilstrækkelige midler til at dække selskabets eller foreningens selskabsskatter. Se SEL § 33.

Selskabsskatteloven har desuden en bestemmelse til imødegåelse af selskabstømning.  Efter bestemmelsen hæfter den, der sælger kapitalandele i et selskab mod overpris for et beløb, der svarer til overdragelsessummen. Hæftelsen sker for betaling af skatter og afgifter, der på overdragelsestidspunktet påhviler selskabet som en aktuel eller latent forpligtelse.

Hæftelsen kan kun gøres gældende, når der forgæves er forsøgt udlæg hos selskabet. Det er videre en forudsætning, at overdrageren vidste eller burde vide, at køber betalte overpris. Se nærmere i SEL § 33a. Se også TfS 1997, 110 om salg af erstatningsansvar efter anpartsselsskabsloven § 110 eller denne bestemmelses analogi i forbindelse med salg af overskudsselskab. 

En lønmodtager hæfter efter kildeskatteloven for skattebeløb, hvis pågældende lader sig udbetale A-indkomst uden indeholdelse af A-skat  Se KSL § 68. .Tilsvarende gælder for AM-bidrag, jf AMBL § 7.

Samtidig hæfter den, der har udbetalt lønnen uden at indeholde A-skat, for de indeholdte skattebeløb. Se KSL § 69.

Hvis indeholdelse er sket med for lavt beløb, hæfter den indeholdelsespligtige for differencen. Se KSL § 69.

Personer, der har fuldmagt til at indeholde A-skatter for arbejdsgivere, der ikke har hjemting her i landet, hæfter for eventuelle ikke-indeholdte skattebeløb. Se KSL § 46, stk. 1, og stk. 4 og stk. 5. Se desuden SKM2006.394.SKAT.

Hæftelse for indeholdt A-skat og AM-bidrag

Efter KSL § 69, stk. 2, hæfter den, som har indeholdt A-skat eller bidrag over for det offentlige for betaling af de indeholdte beløb. Hæftelsen kan kun gøres gældende overfor den indeholdelsespligtige og ikke overfor lønmodtageren.

Hæftelsen kan gøres gældende uden hensyn til, om den indeholdelsespligtige har handlet culpøst eller ej. Det afgørende er, om beløbene er indeholdt, men ikke indbetalt.

En arbejdsgiver hæfter indtil konkursdekret bliver afsagt. Herefter overgår indeholdelsespligten og hæftelsen til konkursboet. Hvis der ikke er fuld dækning for de indeholdte beløb, når konkursboet afsluttes, hæfter den indeholdelsespligtige i personligt ejede virksomheder fortsat for de resterende restancer.

Kan kravet mod den indeholdelsespligtige ikke opgøres nøjagtigt, og er det den indeholdelsespligtiges egen skyld, fx fordi han ikke har angivet eller ikke har angivet korrekt, kan SKAT foretage en foreløbig fastsættelse efter OPKL § 4, stk. 1, og § 5, stk. 2, og opkræve i overensstemmelse med disse bestemmelser.

Hæftelse for ikke-indeholdt A-skat og AM-bidrag 

Når den indeholdelsespligtige ikke har indeholdt A-skat og AM-bidrag, hæfter den indeholdelsespligtige og lønmodtageren som hovedregel solidarisk for de ikke-indeholdte A-skatter og AM-bidrag.

Beløbene kan enten opkræves hos lønmodtageren efter KSL § 68 eller hos den indeholdelsespligtige efter KSL § 69, stk. 1.

Kravet kan altid rettes mod lønmodtageren, mens den indeholdelsespligtige kun hæfter, hvis han har udvist forsømmelighed.

Der foreligger ikke nogen fast administrativ praksis for, hvem hæftelsen skal rettes imod. I en sag fastslog landsretten, at SKAT ikke har pligt til først at søge ikke-indeholdte A-skatter inddrevet hos lønmodtageren. Det kunne heller ikke kræves, at der var foretaget en skatteansættelse af lønmodtageren først. Se SKM2002.105.ØLR

Som udgangspunkt begrænses den indeholdelsespligtiges hæftelse til tiden forud for det tidspunkt, hvor skatten og bidraget er blevet endeligt pålignet indkomstmodtageren.

Der må ikke samtidig med opkrævning hos lønmodtageren foretages opkrævning af beløbene hos den indeholdelsespligtige.

Lønmodtagerens hæftelse

Lønmodtageren hæfter umiddelbart for ikke-indeholdte A-skatter og AM-bidrag. Se KSL § 68.

Ikke-indeholdte beløb skal derfor som hovedregel opkræves hos lønmodtageren, dvs. at skatten reguleres over årsopgørelsen og opkræves som restskat og slutbidrag.

Det gælder især, hvis beløbene vedrører det løbende indkomstår, eller det senest afsluttede indkomstår, og hvis det for lidt indeholdte beløb ikke med rimelighed kan rummes i den ansattes løn for resten af året. Det gælder også, hvor den ansatte ikke længere er ansat hos den indeholdelsespligtige, eller hvis tidspunktet for indgivelse af lønsedler er nært forestående.

Vurderer SKAT, at der ved udskydelse af opkrævningen opstår en reel risiko for, at beløbene ikke bliver betalt, rettes kravet mod den indeholdelsespligtige. Se KSL § 69, stk. 1.

Hvis en arbejdsgiver har undladt at angive og lønoplyse det, han har indeholdt, kan SKAT efter en konkret vurdering opkræve beløbet, der skulle være/er indeholdt hos lønmodtageren, hvis lønmodtageren ikke ved lønsedler eller på anden måde kan sandsynliggøre, at arbejdsgiveren rent faktisk har indeholdt korrekt.

I en sag fik et aktieselskabs direktør i 1986 udbetalt cirka 189.000 kr. uden afregning af A-skat mv. Direktøren påstod, at Skatteministeriet skulle anerkende, at indkomsten i 1986 var cirka 333.000 kr., og at han skulle godskrives cirka 144.000 kr. i indeholdt A-skat mv. Skatteministeriet påstod, at der ikke var indeholdt A-skat mv., da det udbetalte beløb var en bruttoløn, med den virkning, at direktøren i medfør af KSL § 68 var ansvarlig for betalingen af A-skat mv.

Højesteret traf afgørelse til fordel for Skatteministeriet og begrundede afgørelsen med at

  • der ikke forelå lønsedler med oplysning om indeholdt A-skat
  • der ikke var posteret indeholdt A-skat i aktieselskabets bogholderi
  • der ikke var indberettet indeholdt A-skat til skattevæsnet
  • direktøren som eneste ansatte var ansvarlig for overholdelse af bogføringsreglerne og reglerne i KSL om indeholdelse af A-skat

På grund af de ovennævnte forhold, lagde Højesteret ikke vægt på, at det udbetalte beløb var mindre end den aftalte løn på 400.000 kr. Se UfR1998.1538.

For at imødegå ovennævnte problem, skal både lønmodtager og arbejdsgiver ved enhver lønudbetaling være opmærksom på bestemmelserne i KSL § 84. Efter denne bestemmelse har arbejdsgiveren pligt til skriftligt eller ved andet læsbart medie at holde lønmodtageren underrettet om indeholdelserne, og lønmodtageren kan omvendt fremtvinge underretning herom med hjælp fra SKAT. 

Den indeholdelsespligtiges hæftelse

Hvis den indeholdelsespligtige har udvist forsømmelse i forbindelse med manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, kan de ikke-indeholdte beløb opkræves hos den indeholdelsespligtig under forudsætning af, at lønmodtageren ikke allerede har betalt.

Den indeholdelsespligtige anses for at have udvist forsømmelig adfærd, hvis han undlader at indeholde A-skat og AM-bidrag i udbetalinger til en person, der udfører arbejde af en sådan karakter, at det med rimelig tydelighed falder ind under bestemmelsen i KSL § 43 eller kildeskattebekendtgørelsen § 17.Ved vurderingen af, om der er tale om A-indkomst, lægges der ikke afgørende vægt på, om den person, der udfører arbejdet, er momsregistreret og udskriver regninger med moms.

Efter Højesterets afgørelser må en indeholdelsespligtig, der på trods af anvisninger i SKATs vejledning "Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag" undlader at indeholde A-skat og AM-bidrag, som udgangspunkt antages at have udvist forsømmelighed. Se TfS 1999,377. Se også SKM2002.105.ØLR og SKM2008.613.HR, som er refereret nedenfor.

Der må også som udgangspunkt foreligge forsømmelighed, hvis en indeholdelsespligtig undlader at rette sig efter skattecentrets påbud om at indeholde A-skat og AM-bidrag. Klage over et sådant påbud har ikke opsættende virkning.

Har den indeholdelsespligtige derimod været i undskyldelig uvidenhed om, at en udbetaling er A-indkomst, bør SKAT undlade at pålægge den indeholdelsespligtige hæftelse for de manglende indeholdte A-skatter og AM-bidrag i allerede foretagne udbetalinger. Dette kan være tilfældet, hvis det manglende A-skatte- og bidragstræk skyldes en indkodningsfejl eller lignende i virksomhedens lønsystem, under forudsætning af, at virksomheden i øvrigt administrerer skatte- og bidragsordningen korrekt.

Hvis den indeholdelsespligtige pålægges hæftelse efter KSL § 69, stk. 1, får han et regreskrav mod indkomstmodtageren. Se. SKM2002.105.ØLR.

Som udgangspunkt begrænses den indeholdelsespligtiges hæftelse til tiden forud for det tidspunkt, hvor skatten og bidraget er blevet endeligt pålignet indkomstmodtageren.

Hvis SKAT bliver opmærksom på, at den indeholdelsespligtige ikke gør sit regreskrav gældende, skal det undersøges, om indkomstmodtagerens skatteansættelse skal ændres. Hæftelsen kan gøres gældende både for løbende og for tidligere indkomstår.

A-indkomst bestående af fri bil, fri telefon, gratis kost eller lignende

Østre Landsret afgjorde i en sag, at et anpartsselskab hæftede for manglende indeholdelse af A-skat mv. af gratis kost, fri bil og telefon stillet til rådighed for selskabets direktør, der havde en bestemmende indflydelse i selskabet. Direktøren forklarede, at han med denne aflønningsform ønskede at begrænse sine kreditorers muligheder for fyldestgørelse, herunder også undgå lønindeholdelse. Der var i sagen enighed om, at fri bil og fri telefon var A-indkomst.

Selskabet havde modtaget en kopi af Odense Kommunes brev af 23. marts 1998 til arbejdsgiverkontrollen i den daværende told- og skatteregion Odense. Selv om det fremgik af brevet, at kommunen var af den opfattelse, at værdien af de frie goder skulle anses som løn, hvori der skulle indeholdes A-skat mv., undlod selskabet at rette henvendelse til skattemyndighederne. Selskabet foretog heller ikke andre undersøgelser. Landsretten nåede til det resultat, at selskabet derfor havde udvist en sådan forsømmelighed, at det hæftede for manglende indeholdelse af A-skat mv. for indkomstårene 1999 - 2002.

Omligning ikke nogen betingelse for hæftelsesansvar

Højesteret har i SKM2005.9.HR afgjort, at en A-kasse hæftede for ikke-indeholdt A-skat af rejse- og befordringsgodtgørelser på i alt 11.932.802 kr., udbetalt i 1994 til 22.642 arbejdsledige medlemmer i forbindelse med de arbejdslediges deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser. ToldSkat beregnede størrelsen af den ikke-indeholdte A-skat til 5.803.486 kr. ved anvendelse af nogle gennemsnitlige trækprocenter, som A-kassen havde oplyst. A-kassen var klar over, at de udbetalte godtgørelser var A-indkomst, og at der burde være indeholdt A-skat.

Det var derfor utvivlsomt, at A-kassen havde udvist forsømmelighed ved ikke at sørge for indeholdelse af A-skat i de udbetalte godtgørelser.

Inden sagens behandling i Højesteret havde A-kassens advokat klaget til ombudsmanden over Told- og Skattestyrelsens stadfæstelse af told- og skatteregionens afgørelse for så vidt angik opgørelsesmetoden. Der var efter advokatens opfattelse ikke hjemmel til at opgøre hæftelsesbeløbet ud fra gennemsnitlige trækprocenter, ligesom ToldSkat burde have fulgt retningslinjerne i det nu ophævede SD-cirkulære 1987-4, pkt. 3.4.3.  Disse retningslinjer findes nu nedenfor i dette afsnit. Efter disse retningslinjer skal det undersøges, om den opgjorte A-skat er medtaget ved skatteansættelsen, og om der hos indkomstmodtageren fremkommer restskat, fordi hæftelsen kun kan gøres gældende, hvor den opgjorte A-indkomst ikke er medtaget, eller hvor der er opgjort restskat, der ikke er betalt af indkomstmodtageren. Derved undgår man, at det samme skattebeløb betales af både indkomstmodtageren og den indeholdelsespligtige. Ved ikke at have fulgt disse retningslinjer, kunne det ifølge ombudsmanden ikke udelukkes, at der var sket dobbeltbeskatning.

Han henstillede derfor, at styrelsen genoptog sagen.

Told- og Skattestyrelsen tilbagebetalte derfor med forbehold om evt. at anlægge retssag med krav om tilbagebetaling, det beløb, som A-kassen havde indbetalt i 1995.

Retssagen blev anlagt, og hovedstolen blev i stævningen fastsat til 4.800.485 kr. mod det tidligere opgjorte beløb på 5.803.486 kr. Se ovenfor. Hovedstolen var nu beregnet på en sådan måde, at ingen del heraf kunne hidrøre fra en selvangivet godtgørelse, ligesom den laveste trækprocent i indkomstmodtagerens kommuner blev lagt til grund.

Østre Landsret fastslog i sin dom af 29. november 2001, at A-kassens hæftelse efter KSL § 69, stk. 1 ikke er betinget af, at skattemyndighederne havde gennemført en forudgående omligning af indkomstmodtagerne, ligesom hæftelsesansvaret heller ikke er betinget af, at A-kassen ville kunne gøre et regreskrav gældende over for indkomstmodtagerne.

Højesteret udtalte i sin afgørelse:

"Højesteret finder det godtgjort, at det krævede beløb, 4.800.485 kr. ikke overstiger det beløb, som arbejdsløshedskassen skulle have indeholdt i skat ved udbetalingen af befordringsgodtgørelser. Højesteret finder endvidere, at skattemyndighederne ved opgørelsen i tilstrækkeligt omfang har taget højde for, at nogle af beløbsmodtagerne muligt har medregnet kørselsgodtgørelsen ved selvangivelsen, og kravets størrelse indebærer, at det ikke får betydning, at der måtte være uudnyttede befordringsfradrag. Det forhold, at skattemyndighederne ikke på alle punkter har fulgt den fremgangsmåde, der er beskrevet i det dagældende cirkulære nr. 4 af 2. februar 1987 om opkrævning af ikke indeholdte A-skatter efter kildeskattelovens § 68 og § 69, stk. 1, kan på denne baggrund og under hensyn til det store antal beløbsmodtagere og de enkelte kravs beskedne størrelse ikke tillægges betydning. Der er ikke grundlag for at antage, at skattemyndighederne ved den fulgte fremgangsmåde har afskåret arbejdsløshedskassen fra at gøre regres mod modtagerne af befordringstilskud. Det tiltrædes derfor, at Told- og Skattestyrelsen kan kræve det anførte beløb på 4.800.485 kr. betalt af arbejdsløshedskassen."

Regulering og opkrævning af ikke-indeholdt A-skat og bidrag

Beløb efter KSL § 69, stk. 1, opkræves særskilt. Den indeholdelsespligtige skal have en skriftlig begrundet afgørelse om opkrævningen med en opgørelse af A-skat og AM-bidrag, specificeret på indkomstmodtagere og indkomstperioder. Klageinstansen er Landsskatteretten.

Kravet kan opgøres på følgende to måder:

  1. Krav opgjort efter indkomstårets udløb, men før den ordinære årsopgørelse er tilgængelig
  2. Krav opgjort efter den ordinære årsopgørelse er tilgængelig

Ad a

Hvis den indeholdelsespligtige ikke har foretaget eindkomstindberetning af  den pågældende A-indkomst mv., indberetter SKAT af hensyn til ligningen dette straks. Hverken den beregnede, ikke-betalte A-skat eller det beregnede AM-bidrag må indberettes.  A-skatten og AM-bidraget indberettes, når den indeholdelsespligtige har indbetalt det opgjorte tilsvar. 

Ad b

SKAT skal, før der fremsættes krav overfor den indeholdelsespligtige, undersøge hver indkomstmodtager, for at se om

  • den opgjorte A-indkomst mv. er taget med ved indkomstmodtagerens skatteansættelse for det pågældende indkomstår
  • der ifølge indkomstmodtagerens årsopgørelse er restskat og slutbidrag til særskilt opkrævning, og om beløbene i givet fald er betalt.

Hvis A-indkomsten mv. ikke er medregnet ved skatteansættelsen, eller forekommer der restskat og bidrag til særskilt opkrævning, kan de ikke-indeholdte A-skatter og AM-bidrag opkræves hos den indeholdelsespligtige, hvis denne har udvist forsømmelighed. eindkomstindberetninger foretages som beskrevet ovenfor.

Den A-skat og AM-bidrag, der opkræves hos den indeholdelsespligtige, må ikke overstige indkomstmodtagerens samlede, ikke-betalte restskat og restbidrag ekskl. procenttillæg og eventuelle morarenter for det pågældende indkomstår.

Hvis indkomstmodtagerens restskat og slutbidrag er til tvangsinddrivelse, og den indeholdelsespligtige samtidig indbetaler et tilsvar efter KSL § 69, stk. 1, skal den indeholdelsespligtiges skattecenter straks underrette inddrivelsescentret om, at restskatten og restbidrage nu skal nedskrives med de indbetalte beløb.

Hæftelse for lønsumsafgift

For betaling af lønsumsafgift hæfter den, der som ejer, forpagter eller lign. driver virksomheden for egen regning. Se LAL § 12, 1. pkt.

Fællesregistrering

Er flere virksomheder, der ikke har samme ejer, fællesregistreret efter LAL § 3, stk. 4, hæfter de pågældende solidarisk for betaling af afgiften vedrørende de virksomheder, der er omfattet af den pågældende fællesregistrering. Se LAL § 12, 2. pkt.

Herboende repræsentant

Er en udenlandsk virksomhed repræsenteret ved en herværende repræsentant efter LAL § 3, stk. 3, hæfter denne og virksomheden solidarisk for betaling af afgiften. Se LAL § 12, 3. pkt.

Hæftelse for boligstøtte og boliglån

For boligstøtte hæfter den/de, der efter ansøgning har modtaget boligstøtten. Der vil ofte være tale om flere hæftende, der hæfter solidarisk. Se boligstøtteloven § 41, stk. 2, og § 48b.

De, der har optaget eller overtaget låneforpligtelsen, hæfter for boliglånet.

Daginstitutionskrav

Har barnets forældre fælles forældremyndighed gælder følgende:

  • Begge forældre hæfter, hvis de er samlevende på det tidspunkt, restancen vedrører, uden mulighed for at undslå sig fra en hæftelse for en tidligere samlivsperiode
  • Kun den forælder, der har indmeldt barnet hæfter, hvis forældrene ikke var samlevende på forbrugstidspunktet. Hvis der er fastsat børnebidrag fra denne forælder, er forsørgerpligten opfyldt med dette, og denne forælder hæfter derfor ikke for institutionsbetalingen.

Hvis det kun er den ene forælder til barnet, der har forældremyndighed, hæfter kun denne forælder for kravet.

Hæftelsen fremgår af serviceloven § 158 og dagtilbudslovens § 93. For så vidt angår skolefritidsordning se folkeskoleloven § 50, stk. 2.

Parkeringsafgifter

Den, der har foretaget en uretmæssig parkering eller standsning, hæfter for parkerings- og standsningsafgiften. Bliver afgiften ikke betalt inden den fastsatte frist, hæfter køretøjets ejer eller bruger også for betalingen, medmindre det godtgøres, at føreren uberettiget var i besiddelse af køretøjet.

Det fremgår af Centralregistret for Motorkøretøjer (CRM), hvem der er ejer og/eller bruger af køretøjer.

Bestemmelserne om hæftelse for afgifterne fremgår af færdselsloven § 121, stk. 4, og hæftelse for afgiftspålæg udstedt af en kommune fremgår af færdselsloven § 122a, stk. 3.

Hæftelse for ledelsen ved registreringsinddragelse eller -nægtelse

Ledelsen i en virksomhed, der forsætligt eller groft uagtsomt fortsætter eller indleder driften af virksomheden, selv om registreringen er inddraget eller nægtet efter OPKL § 11, stk. 9, hæfter efter OPKL § 11, stk. 12, for alle de skatter og afgifter mv. efter opkrævningsloven, der opstår som følge af den uregistrerede virksomhed. Hæftelsen er personlig, ubegrænset og solidarisk

Personlig, ubegrænset og solidarisk hæftelse påhviler ifølge OPKL § 4, stk. 4, også ledelsen i en virksomhed, der forsætligt eller groft uagtsomt forsætter driften af virksomheden, selv om registreringen er inddraget efter OPKL § 4, stk. 3.

En solidarisk hæftelse vil kunne pålægges ved en administrativ afgørelse, hvorefter SKATs pantefogeder efter SKINDL § 1 kan inddrive kravet ved udpantning hos de personer, der er gjort hæftelsesansvarlige efter OPKL § 4, stk. 4, eller § 11, stk. 12.

Hæftelse for virksomheder, der deltager i en momskarrusel

ML § 46, stk. 8 og 9, giver myndighederne mulighed for at pålægge enhver indenlandsk virksomhed, der deltager i en momskarrusel, en solidarisk hæftelse for den moms, som ikke afregnes af den såkaldte missing trader. Se beskrivelse af missing trader nedenfor.

Se nærmere om momskarruselsvindel afsnit D.A.13.9 Solidarisk hæftelse i momskarrusel ML § 46, stk. 8 og 9.

En missing trader er en virksomhed, som ikke afregner den moms, som den skal. For en missing trader handler det udelukkende om at oparbejde det størst mulige beløb i skyldig moms, som efterfølgende ikke afregnes til statskassen.

En virksomhed, der handler med en sådan missing trader eller med ethvert andet led i handelskæden, kan risikere at hæfte solidarisk for den moms, som den betalingspligtige missing trader burde have afregnet her i landet. Betingelserne for den solidariske hæftelse fremgår af ML § 46, stk. 8.

Den solidariske hæftelse er betinget af en række forhold:

  • SKAT skal have konstateret, at den pågældende virksomhed tidligere har deltaget i en momskarrusel, hvor afgiften forsætligt eller groft uagtsomt ikke er blevet afregnet af en betalingspligtig missing trader. Der er i denne henseende udelukkende tale om en objektiv konstatering af, at virksomheden har deltaget i en momskarrusel. Der kræves altså ikke forsæt eller grov uagtsomhed fra virksomhedens side.
  • Virksomheden skal have modtage en notifikation. Se nedenfor.
  • Virksomheden har groft uagtsomt eller forsætligt ikke overholdt påbuddene i notifikationen.

Den solidariske hæftelse gælder kun for virksomheder, der er registreret her i landet. Afgiftskravet kan inddrives helt eller delvist hos en eller flere virksomheder,  hvortil der er udstedt  notifikation.

Hvis den betalingspligtige missing trader er virksomhed nr. et, hæfter de efterfølgende virksomheder, nr. to, tre, fire osv., på lige fod med virksomhed nr. et. Det er med andre ord uden betydning, hvor i kæden virksomheden befinder sig i forhold til den betalingspligtige missing trader.

Den solidariske hæftelse gælder kun for den moms, som den betalingspligtige missing trader burde have afregnet. Hvis en virksomhed "i kæden" har likviditetsproblemer og derfor ikke afregner almindelig moms, vil der ikke være solidarisk hæftelse for de notificerede virksomheder for denne virksomheds momstilsvar.

SKAT kan pålægge den solidariske hæftelse administrativt. Dvs. at der ikke stilles krav om, at der skal anlægges erstatningssøgsmål mod virksomheden.

Hvis SKAT vurderer, at en virksomhed har deltaget i en momskarruselhandel, kan SKAT udstede en notifikation, der gennem konkrete påbud pålægger virksomheden at udvise større agtpågivenhed ved sine handler.

Notifikation

Notifikationen skal gives såvel til virksomheden som til den personkreds, der er nævnt i OPKL § 11, stk. 2, 2. pkt. Dvs. den, der enten

  • er ejer af virksomheden
  • reelt driver virksomheden
  • er medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion eller
  • er filialbestyrer i virksomheden.

Årsagen til henvisningen til OPKL er, at det ikke skal være muligt at omgå notifikationen ved at afmelde virksomheden fra registrering og blot registrere en ny virksomhed i stedet.

Oplysninger om notifikationer registreres i kontrolinformationsregisteret efter skattekontrolloven § 6 F, så SKAT kan følge de pågældende virksomheder og deres personkreds.

Formålet med at udstede påbud ved notifikationen er for det første at gøre en eventuel godtroende eller simpelt uagtsom virksomhed opmærksom på, at den har deltaget i momskarruselsvindel. For det andet er formålet at afskrække virksomheden fra at deltage i den slags handler fremover, fordi det kan få økonomiske konsekvenser for virksomheden. En virksomhed, der har fået en notifikation, vil have vanskeligt ved at påberåbe sig god tro eller simpel uagtsomhed ved eventuel senere deltagelse i momskarrusel.

Notifikationen knytter sig også til momslovens regler om sikkerhedsstillelse i ML § 62 a, stk. 2, fordi en tidligere deltagelse i momskarruselsvindel medfører en øget risiko for tab for staten. En øget risiko for tab medfører også mulighed for at tilbageholde eventuel negativ moms til forebyggelse af tab for statskassen, eventuelt i forbindelse med solidarisk hæftelse.

Notifikationen skal være skriftlig og har gyldighed for en periode på fem år, hvorefter den bortfalder i overensstemmelse med reglerne for sletning af oplysninger i kontrolinformationsregistret. Notifikationen kan dog fornyes, hvis der er grundlag for en forlængelse og dermed få gyldighed udover fem år. Dette vil være tilfældet, hvis SKAT konstaterer, at virksomheden har deltaget i momskarruseller, som ligger efter notifikationstidspunktet. I disse tilfælde gælder notifikationen i fem år fra seneste konstaterede deltagelse i momskarrusel. 

SKAT har også mulighed for at revurdere notifikationen og eventuelt ophæve eller tilbagekalde den, hvis det vurderes, at der ikke længere er risiko for, at virksomheden deltager i momskarrusel

Hæftelse for A-skat og AM-bidrag efter sømandsbeskatningsloven

Sømænd beskattes som udgangspunkt efter skattelovgivningens almindelige regler. Sømandsbeskatningsloven indeholder dog regler, der fører til en lempeligere beskatning for sømænd, enten ved reel skattefrihed for lønindkomst optjent ved arbejde om bord på et dansk skib, som er indregistreret i Dansk International Skibsregister (DIS) eller i form at sømandsfradrag.

Skattefriheden fremgår af sømandsbeskatningsloven §§ 5-8.

Hvis der imidlertid udbetales skattefri nettoløn efter sømandsbeskatningsloven §§ 5-8, og viser det sig, at grundlaget for dette ikke er til stede, hæfter kun arbejdsgiveren for den A-skat og AM-bidrag, der skulle være indbetalt. A-skatten og AM-bidraget beregnes på grundlag af den bruttoløn, som ligger til grund for fastsættelsen af den skattefri nettoløn. Se sømandsbeskatningsloven § 5, stk. 3.

De skyldige A-skatter og AM-bidrag betragtes som forfaldne på de tidspunkter, hvor de ville være forfaldet, hvis §§ 5-8 ikke havde været anvendt.

Hæftelse for bo- og arveafgifter

Følgende regler fremgår af lov om afgift af dødsboer og gaver:

  • Skyldige boafgifter, renter og omkostninger kan inddrives hos arvinger og legatarer. Se boafgiftslovens § 39, stk. 2.
  • Skyldige gaveafgifter, renter og omkostninger kan inddrives hos gavemodtager eller gavegiver. Se boafgiftslovens § 39, stk. 3.
  • Forsikringsselskaber, pengeinstitutter, pensionskasser m.fl. hæfter for afgifterne af de afgiftspligtige forsikringsbeløb, der udbetales til de begunstigede. Se gaveafgiftslovens § 20, stk. 6. Afgiftsbeløbet inddrives efter boafgiftslovens § 40, stk. 1.

Hæftelse ved sambeskatning - for indkomstår påbegyndt i perioden 15. december 2004 til 30. juni 2012

Ved § 1, nr. 17, i lov nr. 426 af 6. juni 2005 (Nedsættelse af selskabsskatten og globalpuljeprincip i sambeskatningen), der indførte obligatorisk national sambeskatning for koncernforbundne selskaber, blev følgende hæftelse for sambeskattede selskaber indført for indkomstår påbegyndt den 15. december 2004 og inden den 1. juli 2012:

  • Hvert enkelt sambeskattet selskab hæfter kun for den del af indkomstskatten, acontoskatten og restskatten samt tillæg og renter, der vedrører den del af indkomsten, som fordeles til selskabet.
  • Når administrationsselskabet modtager betaling til betaling af indkomstskatten m.v., overtager administrationsselskabet hæftelsen herfor.

SKAT kan i disse tilfælde kun inddrive kravene hos de enkelte datterselskaber og ikke hos administrationsselskabet. Dette gælder, uanset om datterselskabet evt. er økonomisk nødlidende. Skatten kan ikke inddrives hos administrationsselskabet, før dette har modtaget betalingen fra datterselskabet.

Det er altså selve betalingen af et beløb, der svarer til datterselskabets andel af den samlede indkomstskat mv., der er afgørende for, at hæftelsen skifter i forhold til skattemyndighederne.

Det påhviler datterselskabet at godtgøre over for SKAT, at selskabet har betalt sin andel af den samlede indkomstskat mv. til administrationsselskabet. Det vil altid bero på en konkret vurdering, om datterselskabet har løftet denne bevisbyrde.

I praksis sker afregning mellem koncernforbundne selskaber ofte via en mellemregningskonto. Datterselskabet krediterer sin mellemregningskonto et beløb, der svarer til selskabets andel af den samlede indkomstskat mv., hvorefter dette beløb betragtes som modregnet i administrationsselskabets gæld til datterselskabet eller omvendt.

Hvis betingelserne for modregning er opfyldt, vil denne fremgangsmåde kunne anses for betaling med frigørende virkning. Se SEL § 31, stk. 8, 5. pkt.

SKAT har i styresignal SKM2009.759.SKAT præciseret og beskrevet hæftelsesforhold ved sambeskatning efter SEL § 31 for de indkomstår, der er påbegyndt den 15. december 2004 og inden den 1. juli 2012.

International sambeskatning

Har det ultimative moderselskab valgt international sambeskatning efter SEL § 31 A, stk. 1, gælder, at administrationsselskabet og det ultimative moderselskab hæfter solidarisk for indkomstskat, acontoskat og restskat samt tillæg og renter vedrørende indkomståret samt eventuel genbeskatningsforpligtelse. Ved international sambeskatning er det ultimative moderselskab administrationsselskabet. Hvis det ultimative moderselskab ikke er skattepligtigt efter SEL §§ 1 eller 2 eller ikke deltager i sambeskatningen, skal der udpeges et administrationsselskab, der er omfattet af SEL § 31, stk. 1.

Se § 31 A, stk. 4, i affattelsen i lovbekendtgørelse nr. 1376 af 7. december 2010 før lovændringen ved § 2, nr. 19, i lov nr. 591 af 18. juni 2012.

Hæftelse ved sambeskatning - for indkomstår påbegyndt den 1. juli 2012 eller senere

Ved § 2, nr. 17, i lov nr. 591 af 18. juni 2012 er hæftelsen med virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2012 eller senere, ændret således:

  • Administrationsselskabet og sambeskattede selskaber, hvor alle kapitalandele ved indkomstårets udløb er ejet direkte eller indirekte af det ultimative moderselskab (se SEL § 31 C), hæfter solidarisk sammen med selskabet for den del af indkomstskatten, acontoskatten og restskatten samt tillæg og renter, der vedrører den del af indkomsten, som fordeles til selskabet (SEL § 31, stk. 6, 10. pkt.).
  • Selskaber, hvor alle kapitalandele ved indkomstårets udløb er ejet direkte eller indirekte af selskabet eller selskaber, der hæfter solidarisk efter SEL § 31, stk. 6, 10. pkt., hæfter ligeledes solidarisk sammen med selskabet (SEL § 31, stk. 6, 11. pkt.).
  • Ejerandele, der besiddes af den aktionærkreds, der nævnes i KGL § 4, stk. 2, medregnes ved opgørelsen af kapitalandele efter SEL § 31, stk. 6, 10. og 11. pkt. (SEL § 31, stk. 6, 12. pkt.).
  • Er der forgæves forsøgt udlæg for skattebeløb hos de selskaber, der hæfter solidarisk efter SEL § 31, stk. 6, 10. og 11. pkt., kan kravet gøres gældende mod andre selskaber (minoritetsselskaberne) i sambeskatningen, dog maksimalt den del af kravet, der svarer til den andel af kapitalen i det hæftende selskab, der ejes direkte eller indirekte af det ultimative moderselskab (SEL § 31, stk. 6, 13. pkt.).
  • Træder et selskab ud af sambeskatningen, hæfter det udtrædende selskab fra tidspunktet for udtrædelsen kun for den del af indkomstskatten, acontoskatten og restskatten samt tillæg og renter, der vedrører den del af indkomsten, som fordeles til selskabet, medmindre den samme aktionærkreds (se KGL § 4, stk. 2) fortsat direkte eller indirekte råder over mere end halvdelen af stemmerettighederne efter selskabets udtræden (SEL § 31, stk. 6, 14. pkt.).

Se SEL § 31, stk. 6, 10.-14. pkt.

Indgiver et selskab ansøgning om omlægning af indkomstår den 1. juli 2012 eller senere, således at indkomståret 2012 begynder før den 1. juli 2012, anses indkomståret for påbegyndt den 1. juli 2012 eller senere. Se § 11, stk. 5, i lov nr. 591 af 18. juni 2012.

Eksempel

Administrationsselskabet A er sambeskattet med datterselskaberne B og C i år 1. Koncernen har kalenderårsregnskab. Administrationsselskabet A frasælger den 1. marts år 2 datterselskabet C.

I år 3 forhøjer SKAT den skattepligtige indkomst for datterselskab B for indkomståret 1. I denne situation vil datterselskab C ikke hæfte for skattekravet. Administrationsselskab A og datterselskab B vil derimod hæfte for skattekravet. Forhøjer SKAT i år 3 den skattepligtige indkomst for datterselskab C for indkomståret 1, påhviler hæftelsen for skatten både A, B og C.

Hæftelsen ophører, uanset om udtrædelsen af sambeskatningen sker ved et egentligt frasalg af selskabet eller på anden måde, herunder som følge af omstrukturering, likvidation eller konkurs.

Hæftelsen ophører ikke for de tilbageværende selskaber, dvs. de selskaber, der ikke er udtrådt af sambeskatningen. Det gælder ligeledes, hvis sambeskatningen kun omfatter to selskaber, og sambeskatningen derfor ophører, efter at det ene selskab fx sælges ud af koncernen. I denne situation ophører hæftelsen alene for det frasolgte (udtrædende) selskab.

International sambeskatning

I koncerner, der har valgt international sambeskatning, hæfter det ultimative moderselskab solidarisk med de selskaber, der hæfter solidarisk efter reglerne om national sambeskatning (se om disse SEL § 31, stk. 6, 10.-12. pkt.), for indkomstskat, acontoskat, restskat samt tillæg og renter vedrørende indkomståret samt eventuel genbeskatningsforpligtelse.

SEL § 31, stk. 6, 13. og 14. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Det ultimative moderselskabs hæftelse omfatter dog ikke indkomstskat mv. af indkomst, der ville indgå i sambeskatningsindkomsten efter SEL § 31 om national sambeskatning.

Et selskab, der udtræder af sambeskatningen, hæfter ikke for skattekrav vedrørende de øvrige selskaber omfattet af sambeskatningen. Det udtrådte selskab hæfter således kun fra tidspunktet for udtrædelsen af sambeskatningen for den del af skatten, der vedrører den del af indkomsten, som er fordelt til selskabet, svarende til den hæftelse, selskabet er undergivet efter de gældende regler.

Ophøret af hæftelsen for et udtrædende selskab gælder ikke, hvis den samme aktionærkreds (se herom KGL § 4, stk. 2) fortsat direkte eller indirekte råder over mere end halvdelen af stemmerettighederne efter selskabets udtræden.

Hæftelse ved sambeskatning - hæftelse for indeholdt/ikke-indeholdt udbytteskat, royaltyskat og renteskat

Selskaber mv., der på indeholdelsestidspunktet er sambeskattede efter SEL § 31 med det selskab mv., der over for det offentlige er forpligtiget til betaling efter reglerne i KSL § 69, stk. 1 eller 2, hæfter for udbytteskat, royaltyskat og renteskat samt tillæg og renter. SEL § 31, stk. 6, 10.-14. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Se KSL § 69, stk. 3.

Bestemmelsen har virkning for skattebetalinger, der forfalder til betaling den 1. juli 2012 eller senere. Se § 11, stk. 7, i lov nr. 591 af 18. juni 2012.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2008.613.HR

Betaling af direktørens husholdningsudgifter blev anset for vederlag i penge og dermed A-indkomst. Selskabet havde derfor pligt til at indeholde A-skat.

Højesteret fandt, at selskabet havde handlet forsømmeligt, idet selskabet var bekendt med grundlaget for udbetalingen af beløbene og havde ikke haft grund til at anse direktøren for B-skattepligtig af beløbene.

SKM2005.9.HR

Højesteret fastslog, at en A-kasse hæftede for ikke-indeholdt A-skat af rejse- og befordringsgodtførelse, udbetalt til arbejdslediges deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser. Højesteret tiltrådte bl.a. med baggrund i det store antal beløbsmodtagere og de enkelte kravs beskedne størrelse,  at opgørelsen af den ikke indeholdte A-skat ikke på alle punkter var foretaget efter den fremgangsmåde, der var beskrevet i det dagældende cirkulære, nr. 4 af 2. februar 1987, men i stedet foretaget på baggrund af gennemsnitlige trækprocenter.

UfR1998.1664/2H

Frakendelse af advokatbestalling, betydelig forfalden gæld til det offentlige.

UfR1998.1538

En direktørs A-indkomst udbetalt uden indeholdelse af A-skat og bidrag blev anset for bruttoløn med den virkning, at direktøren var ansvarlig for betalingen af A-skat mv.

TfS 1999.377

Pålagt erstatningsansvar i forbindelse med en sag med selskabstømning. Handel med et overskudsselskab, hvor købesummen blev betalt med 80 % af skattebyrden, dvs. med selskabets egne midler.

Landsretsdomme

SKM2002.105.ØLR

En restauratør havde udbetalt løn uden at have indeholdt A-skat mv. Landsretten fastslog, at kravet kunne rettes mod restauratøren, selvom kravet ikke var gjort gældende mod lønmodtageren. Skattemyndighederne havde ikke pligt til først at søge beløbet inddrevet hos lønmodtageren, og det ikke kunne kræves, at der var foretaget en skatteansættelse for lønmodtageren.