Indhold

Dette afsnit beskriver de særlige regler, der gælder for inddrivelse af bøder mv.

Afsnittet indeholder:

• Lovgrundlag
• Definition på de forskellige kravtyper, der er omfattet af reglerne
• Forældelse
• Afdragsordninger
• Dækningsrækkefølge
• Forvandlingsstraf
• Eftergivelse
• Opsættende virkning ved indgivelse af ansøgning om anketilladelse eller genoptagelse af straffesagen
• Klager over inddrivelse af bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger mv.
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Lovgrundlag

Følgende regler er specielt relevante ved læsning af dette afsnit:

• Straffuldbyrdelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 1162 af 5. oktober 2010, §§ 90-93
• Bødebekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 1022 af 17. oktober 2005
• Klageadgang i sager om inddrivelse af bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger, Bekendtgørelse nr. 1023 af 17. oktober 2005
• Bødevejledningen, Vejledning nr. 49 af 21. juni 2006.
• Inddrivelsesbekendtgørelsen kap. 9 og 10.

Bemærk

En bøde skal betales til politiet, medmindre andet er bestemt i afgørelsen. Se straffuldbyrdelsesloven § 90, stk. 1.

Bødebekendtgørelsen regulerer nærmere, hvordan politiet varetager opkrævningsopgaven, og hvornår politiet skal sende sagen til inddrivelse hos RIM.

Se kap. 2 i bødevejledningen, der nærmere beskriver, hvilke idømte og vedtagne bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger mv., som politiet opkræver, og som evt. efterfølgende skal inddrives af RIM.

Udpantningshjemmel

RIM har kompetencen til at inddrive bøder. Bøder, tvangsbøder, administrative bøder, konfiskationer og kontrolafgifter, herunder parkeringsafgifter kan inddrives ved

• lønindeholdelse, efter INDOG § 10, og
• udpantning, efter INDOG § 11.

Se INDOG, Bilag 1, nr. 15.

Efter lovens bemærkninger til bilagets nr. 15 vedrører bestemmelsen alle typer af bøder, herunder

• strafferetlige bøder
• tvangsbøder, fx. dagbøder og administrative bøder
• bøder for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen
• bøder efter folkeregistreringsloven
• bøder pålagt af Advokatnævnet
• kontrolafgifter, fx kontrolafgifter vedrørende
  • kontrol af gyldig rejsehjemmel
  • licenstilmelding
  • parkeringsafgift, både parkeringsafgift pålagt af politiet og af en kommune.

Retsafgift

Der skal ikke betales retsafgift i forbindelse med udlægsforretninger vedrørende

• bøder
• konfiskationsbeløb
• sagsomkostninger i straffesager.

Se retsafgiftsloven § 20, stk. 1.

Definition på de forskellige kravtyper, der er omfattet af reglerne

Tvangsbøde

Tvangsbøder er bøder, der pålægges med det formål at gennemtvinge forpligtelser, som ikke vedrører penge, fx

• lovliggørelse af byggeri
• fraflytning fra sommerhus.

Anvendelse af tvangsbøder forudsætter lovhjemmel. Bøderne, der forfalder løbende, fx hver uge, bortfalder, når forpligtelsen efterleves.

Tvangsbøder kan pålægges ved dom efter RPL § 997, stk. 3, men der findes også talrige love, der indeholder hjemmel til, at der administrativt kan fastsættes tvangsbøder til gennemtvingelse af pligter overfor det offentlige. Fx kan SKAT fremtvinge en selvangivelse ved pålæg af daglige bøder efter SKL § 5, stk. 2.

Andre bøder end tvangsbøder

En bøde skal betales til politiet, med mindre andet er bestemt i afgørelsen. Se Straffuldbyrdelsesloven § 90, stk. 1.

Visse overtrædelser af straffeloven kan afgøres ved administrative bødeforlæg, hvis overtrædelsen er klar og ukompliceret, og sagen ikke forventes at medføre højere straf end bødestraf. Der findes talrige love, der hjemler mulighed for at myndigheder, fx Arbejdstilsynet, Finanstilsynet, Fødevarestyrelsen m.m., kan afgøre disse overtrædelser administrativt. Sager om overtrædelse af straffebestemmelserne i SKL afgøres derfor i vidt omfang administrativt i SKAT.

Generelt gælder, at sager, som ikke afgøres ved, at modtageren accepterer at vedtage et administrativt bødeforlæg, som regel vil være en politianmeldelse, således at sagen i stedet afgøres under en straffesag ved domstolene.

På visse områder gælder der særlige regler for idømte og vedtagne bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger, som det påhviler politiet at opkræve. Se kap. 9-11 i Inddrivelsesbekendtgørelsen.

Militære straffesager

Straffuldbyrdelsesloven, og de bekendtgørelser og forskrifter, der er udstedt efter denne, gælder også vedrørende fuldbyrdelse af bødestraffe i militære straffesager.

I bødebekendtgørelsen træder auditøren i stedet for politiet og forsvarsministeren i stedet for Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen. Se § 3 i bekendtgørelse om udsættelse og benådning af fængselsstraffe og om fuldbyrdelse af bødestraffe i militære straffesager, bekendtgørelse nr. 981 af 26. september 2006.

Konfiskationsbeløb

Konfiskation kan være bestemt ved dom, eller der kan være sket indenretlig vedtagelse efter RPL § 936. Konfiskation kan også være vedtaget for en administrativ myndighed efter RPL § 924, stk. 5. Reglerne i Straffuldbyrdelsesloven § 90, stk. 2-4, § 91, stk. 2-5 og § 92 gælder også for inddrivelse af konfiskationsbeløb. Se RPL § 997, stk. 2, 2.pkt.

Sagsomkostninger

I forbindelse med straffesagen kan den dømte blive pålagt at betale sagsomkostninger til det offentlige, men spørgsmålet om erstatning af sagsomkostninger kan også afgøres ved en vedtagelse. Se RPL § 1012. Reglerne i Straffuldbyrdelseslovens § 90, stk. 2-4, § 91, stk. 2-5 og § 92 gælder også for inddrivelse af konfiskationsbeløb. Se RPL § 1013, stk. 3.

Forældelse

Nedenfor gennemgås reglerne for forældelse vedrørende:

• Tvangsbøder
• Sagsomkostninger
• Bøder og konfiskation
• Forvandlingsstraf.

Forældelse af tvangsbøder

Tvangsbøder er ikke omfattet af de særlige forældelsesregler, der fremgår af straffeloven § 97a. Dette skyldes, at tvangsbøder som tidligere nævnt, ikke er en strafferetlig retsfølge, men et særligt retsmiddel. Derfor gælder de særlige forældelsesregler for straffelovsbøder ikke for tvangsbøder, og tvangsbøder er derfor omfattet af forældelseslovens almindelige regelsæt, herunder hovedreglen på 3 års forældelse i FORÆL § 3.

Forældelse af sagsomkostninger

Sagsomkostninger og udgifter til ophold og forplejning under strafafsoning er underlagt forældelseslovens regler. Kravene var tidligere underlagt en 20-årig forældelse efter DL 5-14-4, men er nu omfattet af hovedreglen på 3 års forældelse i FORÆL § 3.

Da sagsomkostninger er underlagt forældelseslovens regler, kan forældelsen blive afbrudt efter forældelseslovens almindelige regler.

Forældelse af bøder og konfiskation

Forældelsesfristen for bøder og konfiskation er:

• 5 år for bøder og konfiskationer på 10.000 kr. og derunder.
• 10 år for bøder og konfiskationer på over 10.000 kr.

 Se straffeloven § 97 a

Forældelsesfristen regnes fra det tidspunkt, hvor afgørelsen efter lovgivningens almindelige regler vil kunne fuldbyrdes. Se straffeloven § 97 a, stk. 3. I fristerne medregnes ikke den tid, i hvilken fuldbyrdelse er udsat ved betinget dom eller betinget benådning.

Straffelovsbøder er ikke omfattet af forældelseslovens regler. Dette betyder, at der ikke kan ske afbrydelse af forældelsen.

Det fremgår klart af Straffelovrådets betænkning nr. 1441/2004, der angiver:

"Fristen regnes fra det tidspunkt, da afgørelsen blev eksigibel. Forældelsesfristen antages alene at suspenderes i tilfælde, hvor fuldbyrdelse ved udlæg er iværksat inden forældelsesfristens udløb, men ikke er afsluttet forinden dette tidspunkt, og da alene for den periode, som herefter medgår til udlægsforretningens foretagelse og realisation af et foretaget udlæg. Forældelsesfristen suspenderes derimod ikke ved udlæg, som foretages og afsluttes inden udløbet af 3 år (5 år) fra det tidspunkt, hvor afgørelsen kunne fuldbyrdes. Afdragsordninger eller bødefældtes anerkendelse af (rest)skylden har ingen indvirkning på den løbende forældelse med hensyn til den endnu ubetalte del af bøden."

Det betyder, at hvis der inden forældelsesfristens udløb foretages udlæg i aktiver, kan forældelsesfristen forlænges med den tid, der går til at realisere udlægget. Der er derfor kun tale om en suspensionsregel og ikke en afbrydelsesregel.

Det er en forudsætning, at sagen fremmes uden ugrundet ophold. Se UfR1978, 582.

Bemærk

Der kan gælde særlige forældelsesregler for bødekrav, som RIM overtager til inddrivelse (fuldbyrdelse) i Danmark efter bestemmelser i

• kriminallov for Grønland
• lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf 
• lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelse i Den Europæiske Union.

Forældelse af forvandlingsstaf

Forældelsesfristen for at fastsætte en forvandlingsstraf for bøder, er forskelligt fra selve bødens forældelsesfrist og er:

• 3 år for bøder, der ikke overstiger 10.000 kr. og
• 5 år for bøder, der overstiger 10.000 kr.

Se straffeloven § 97 a.

Forældelse af forvandlingsstraf afbrydes, når fuldbyrdelsen påbegyndes. 

Afdragsordninger

Tvangsbøder

Tvangsbødernes særlige formål, nemlig at gennemtvinge opfyldelsen af et lovbestemt påbud eller forbud, medfører, at RIM kun undtagelsesvis bør indgå i en afdragsordning.

Andre bøder end tvangsbøder

Bøder skal betales straks. Hvis bøden ikke betales, skal RIM overveje, om der skal foretages udlæg til sikring af gælden, med mindre skyldner stiller anden fyldestgørende sikkerhed.

Hvis der er

• særlige forhold 
• tilstrækkelig sikkerhed for gælden

kan RIM indgå i en afdragsordning med skyldner. RIM skal dog være opmærksom på, at længden af afdragsordningen sikrer, at bøden er betalt fuldt ud inden forældelsesfristens udløb. Dette skyldes, at forældelsesfristen på bøder ikke kan afbrydes, og derfor betragtes det som en delvis eftergivelse af den del af bødegælden, der ikke er betalt, når forældelsen indtræder.

Særligt vedrørende afdragsordninger for bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger mv. som det påhviler politiet at opkræve

Kap. 9 i inddrivelsesbekendtgørelsen fastsætter særlige regler vedrørende visse bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger mv., som politiet opkræver.

Udgangspunktet er, at disse krav inddrives efter bekendtgørelsens almindelige regelsæt i kap. 3 og 4. Dvs. at afdragsordninger som udgangspunkt fastsættes efter tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsen § 5.

Hvis skyldners nettoindkomst er mindre end nedre grænse i tabellen, fastsættes afdragsordninger vedrørende bøder på en af følgende måder:

• Under hensyn til gældens størrelse  
• På baggrund af en konkret betalingsevnevurdering.

Se inddrivelsesbekendtgørelsen § 31, stk. 2.

Hvis skyldneren ikke overholder en afdragsordning, medfører det, at hele det resterende beløb straks forfalder til betaling. Dette gælder uanset, om det blot er et enkelt afdrag, der er udeblevet. Se inddrivelsesbekendtgørelsen § 32, stk. 3.

RIM giver henstand med betalingen, hvis:

• skyldner ikke har en betalingsevne efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsen kap. 3 og 4. Se inddrivelsesbekendtgørelsen § 31, stk. 1
• der er afsagt kendelse om gældssanering og henstanden gives, indtil gældssaneringssagen er afsluttet
• skyldneren er idømt en bøde forud for indsættelse i en institution under Kriminalforsorgen, og den pågældende under indsættelsen alene har indtægt i form af vederlag for beskæftigelse i Kriminalforsorgens institutioner
• skyldneren for tiden ikke har nogen betalingsevne, og det må antages, at den pågældende senere vil blive i stand til at betale gælden helt eller delvist, eller betingelserne for eftergivelse i øvrigt ikke er til stede.

Dækningsrækkefølge

Når skyldneren betaler af på bøde- eller konfiskationsbeløb eller sagsomkostninger, skal indbetalte afdrag først afskrives på bøder i den rækkefølge, de er dømt eller vedtaget. Dernæst afskrives på konfiskationsbeløb og til sidst på sagsomkostninger. Se inddrivelsesbekendtgørelsen § 32, stk. 1.

Skyldneren kan dog altid kræve, at et indbetalt beløb anvendes til fuld indfrielse af en bestemt gældspost. Se inddrivelsesbekendtgørelsen § 32, stk. 2.

Forvandlingsstraf

Bødebekendtgørelsens kap. 3 om forvandlingsstraf for bøder  gælder for sager, som RIM oversender til politiet med henblik på afgørelse om udståelse af bødeforvandlingsstraf. Det gælder uanset, om bøden opkræves af politiet eller af en anden myndighed. Se bødebekendtgørelsen § 2.

Der er forskellige betingelser for at oversende sager til politiet. Der sondres først og fremmest mellem tvangsbøder og andre bøder end tvangsbøder.

Bødebekendtgørelsens kap. 3 er opdelt sådan, at §§ 8-13 vedrører andre bøder end tvangsbøder, mens tvangsbøder er reguleret i §§ 14-15.

Tvangsbøder

Betales en tvangsbøde ikke, kan der fastsættes en forvandlingsstraf uanset om tvangsbøden er pålagt ved dom eller ved afgørelse af en administrativ statslig eller kommunal myndighed. Se § 17 i lov om ikrafttræden af borgerlig straffelov (Ikrafttrædelsesloven), lovbekendtgørelse nr. 608 af 6. september 1986.

Det er politiet, der træffer afgørelse om, at forvandlingsstraf skal træde i stedet for tvangsbøder. Se bødebekendtgørelsen § 14.

Hvis tvangsbøder ikke straks betales eller inddrives, oversendes sagen til politiet med henblik på afgørelse af, hvorvidt den pågældende skal udstå forvandlingsstraf for tvangsbøderne. Se inddrivelsesbekendtgørelsen § 37.

RIM skal derfor ikke foretage vurdering af skyldnerens betalingsevne mv. De særlige regler på området er begrundet med tvangsbøders særlige formål, nemlig at gennemtvinge opfyldelsen af et lovbestemt påbud eller forbud.

Politiets afgørelse om, at skyldneren skal udstå forvandlingsstraf for tvangsbøderne, forudsætter derfor også, at det ved politiets behandling af sagen kan lægges til grund, at handlepligten aktuelt ikke er opfyldt. Politiets behandling af sagen sker typisk på grundlag af oplysninger fra fordringshaver. Efter omstændighederne kan politiet eventuelt bistå med undersøgelsen heraf.

Hvis RIM, efter at sagen er oversendt til politiet, modtager oplysning om, at forpligtelsen er opfyldt, skal RIM hurtigst muligt orientere politiet herom.

Andre bøder end tvangsbøder

Andre bøder end tvangsbøder kan oversendes til politiet med henblik på afgørelse om bødeforvandlingsstraf, når RIM må konstatere

• at det ikke er muligt at inddrive bøden helt eller delvist og
• at skyldneren har betalingsevne.

Se Inddrivelsesbekendtgørelsen § 36, stk. 1.

Begge forudsætninger skal være til stede. Dette indebærer, at alle muligheder for at inddrive bøden skal være udnyttet, inden sagen oversendes til politiet og at sagen ikke sendes til politiet, hvis skyldneren, efter en konkret vurdering efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsen kap. 6, ikke har betalingsevne.

Hvis skyldneren har betalingsevne, men ikke vilje til at betale, og kan bøden ikke inddrives ved lønindeholdelse, modregning eller andet inddrivelsesmiddel, er betingelserne for oversendelse til stede. Se bødevejledningen, Justitsministeriets Vejledning nr. 49 af 21/06/2006

Når politiet modtager sagen skal de påse, at det ud fra de oplysninger, politiet har modtaget fra RIM, kan lægges til grund, at ovennævnte betingelser er til stede. Se bødebekendtgørelsen § 8, stk. 1. Politiet skal derfor ikke foretage en nærmere vurdering af skyldnerens betalingsevne eller de foretagne inddrivelsesskridt.

Er politiet uenig med RIM i, at betingelserne for at oversende sagen er til stede, forelægger politiet sagen for Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, til afgørelse. Se bødebekendtgørelsen § 8, stk. 3.

Politiet skal orientere RIM, når der træffes afgørelse i sagen, ligesom politiet skal underrette RIM, når bødeforvandlingsstraffen er udstået.

Hvis sagen er sendt til politiet, og RIM pludselig får kendskab til, at betingelserne for at fastsætte en forvandlingsstraf ikke er opfyldt, fx at

• skyldneren ingen betalingsevne har
• RIM har modtaget indbetaling på bøden
• RIM på et andet grundlag må lægge til grund, at skyldneren nu har betalingsvilje

skal RIM hurtigst muligt - og efter omstændighederne straks orientere politiet om dette.

Ansøgning om udsættelse eller fritagelse for udståelse af forvandlingsstraf for andre bøder end tvangsbøder

Hvis skyldneren ansøger om udsættelse med fuldbyrdelsen af forvandlingsstraf for bøde, skal ansøgningen behandles som en ansøgning om henstand. Se bødebekendtgørelsen § 9, stk. 1.

Men hvis skyldneren ansøger om fritagelse for fuldbyrdelsen af forvandlingsstraf for bøde, skal ansøgningen behandles som en ansøgning om eftergivelse af bøden. Se bødebekendtgørelsen § 9, stk. 2.

Disse ansøgninger involverer RIM, hvis skyldners ansøgning er begrundet med økonomiske forhold. Hvis ansøgningen kun er begrundet med ikke-økonomiske forhold, fx skyldnerens helbred, skal den behandles af politiet. Se bødebekendtgørelsen § 10.

De to typer af ansøgninger har væsentlig betydning for skyldneren, da politiets afgørelse om, at skyldneren skal udstå bødeforvandlingsstraf, som hovedregel bortfalder, hvis skyldneren indgiver ansøgning om afdragsvis betaling, henstand eller eftergivelse. Se bødebekendtgørelsen § 11, stk. 1.

Bemærk

Er en tilsvarende afgørelse om forvandlingsstraf tidligere bortfaldet som følge af en ansøgning fra skyldneren, bortfalder afgørelsen om forvandlingsstraf dog kun, hvis RIM finder, at

• den nye ansøgning indeholder nye væsentlige oplysninger om skyldnerens aktuelle økonomiske forhold, hvis rigtighed så vidt muligt er godtgjort, eller
• at der i øvrigt er særlig grund til at afvente afgørelsen af den nye ansøgning.

Se bødebekendtgørelsen § 11, stk. 2.

Sager hvor der ikke kan fastsættes en forvandlingsstraf.

RIM skal ikke sende sagen til politiet, hvis der ikke er hjemmel til at fastsætte forvandlingsstraf for bøden. Se Inddrivelsesbekendtgørelsen § 36, stk. 2, nr.1. Der kan fx ikke fastsættes en forvandlingsstraf for bøder, der sendes til inddrivelse i Danmark efter lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union. Se § 26 i Lov nr. 1434 af 22. december 2004.

RIM skal heller ikke sende sagen til politiet, hvis bødeforvandlingsstraffen er forældet. Se Inddrivelsesbekendtgørelsen § 36, stk. 2, nr. 2.

Eftergivelse

RIM er bemyndiget til at træffe afgørelse om eftergivelse eller nedsættelse af bøder- og konfiskationsbeløb efter:

• Kongelig resolution nr. 9725 af 31.oktober 2005 om bemyndigelse til eftergivelse eller nedsættelse af bøder og konfiskationsbeløb
• Inddrivelsesbekendtgørelsen § 33, stk. 1.

Bemærk

Denne bemyndigelse gælder ikke tvangsbøder eller sagsomkostninger.

Bemærk også

Hvis skyldneren ansøger om fritagelse for fuldbyrdelsen af forvandlingsstraf for bøde, skal ansøgningen behandles som en ansøgning om eftergivelse af bøden. Se bødebekendtgørelsen § 9, stk. 2.

Eftergivelse af bøder og konfiskationsbeløb

De særlige regler, der er fastsat for inddrivelsen af bøder, konfiskationer og sagsomkostninger, som opkræves af politiet, er begrundet i det særlige retshåndhævelseshensyn, som gør sig gældende i disse sager.

Det fremgår af lovforslag nr. 113, 2008/2009, forslag til lov om ændring af forskellige love (konsekvensændringer som følge af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer), at det særlige retshåndhævelseshensyn betyder

• at "det bl.a. er vigtigt, at der kun sker eftergivelse under helt særlige omstændigheder"
• at "for så vidt angår muligheden for at fastsætte en afdragsordning for skyldneren eller bevilge henstand med betalingen, træder hensynet til retshåndhævelsen tydeligt frem, og det bør derfor i videst mulige omfang sikres, at det fulde beløb inddrives effektivt".

Når RIM træffer afgørelse om eftergivelse af bøder og konfiskationsbeløb, skal følgende iagttages:

• At eftergivelse af bøder efter praksis normalt kan ske to år efter dommen eller vedtagelsen, hvis skyldneren på grund af manglende aktuel betalingsevne har haft henstand med betalingen, og det må anses for åbenbart, at beløbet ikke, inden der indtræder forældelse, vil kunne betales eller inddrives.
• At retshåndhævelsen kan tale imod eftergivelse, herunder
• hvis manglende betalingsevne skyldes livsforhold, der indebærer et forsætligt fravalg af indtægtsgivende virksomhed eller andre ydelser
• hvis skyldneren gentagne gange har gjort sig skyldig i overtrædelser af samme karakter
• hvis skyldneren har overtrådt færdselslovens bestemmelser om spiritus- eller promillekørsel eller anden overtrædelse, hvor straffen tilsigter en særlig umiddelbar generalpræventiv effekt.
• At retshåndhævelsen i almindelighed vil tale imod eftergivelse af konfiskationsbeløb.

Opsættende virkning ved indgivelse af ansøgning om anketilladelse eller genoptagelse af straffesagen

Er en sag sendt til RIM, skal politiet give RIM meddelelse, hvis skyldner ansøger om:

• Tilladelse til at anke straffesagen efter reglerne i retsplejeloven. Se inddrivelsesbekendtgørelsen § 34, stk. 1
• Genoptagelse af straffesagen efter reglerne i retsplejeloven. Se inddrivelsesbekendtgørelsen § 35, stk. 1.

Ved anke

Samtidig med at politiet orienterer RIM om skyldnerens ansøgning om anketilladelse, afgiver politiet en indstilling til RIM om, hvorvidt inddrivelsen bør udsættes eller standses. Se inddrivelsesbekendtgørelsen § 34, stk. 1.

Hvis RIM træffer en afgørelse om, at inddrivelsen ikke udsættes eller standses, skal RIM vejlede skyldneren (den dømte) om muligheden for at indbringe spørgsmålet for landsrettens præsident, efter RPL § 911, stk. 2 og 3, eller Højesteret, efter RPL § 932, stk. 3.

Får skyldneren efterfølgende tilladelse til at anke straffesagen, skal fuldbyrdelsen (inddrivelsen) udsættes eller standses. Se inddrivelsesbekendtgørelsen § 34, stk. 2, sidste punktum.

Ved genoptagelse

Begæring om genoptagelse medfører ikke udsættelse eller standsning af dommens fuldbyrdelse, medmindre retten bestemmer det modsatte. Det samme gælder beslutning om genoptagelse, der træffes efter RPL § 976. Er genoptagelse besluttet efter RPL § 977, skal fuldbyrdelsen altid udsættes eller standses, hvis domfældte begærer det. Se RPL § 986.

Klager over inddrivelse af bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger mv.

Justitsministeren fastsætter regler om klagevejledning og om behandlingen af klagesager. Se straffuldbyrdelsesloven § 111, stk. 4.  Justitsministeren kan også fastsætte bestemmelse om, at RIMs afgørelse om henstand med eller afdragsvis betaling af bøder ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed. Se straffuldbyrdelsesloven § 91, stk. 4.

Justitsministeriet har fastsat sådanne regler i bekendtgørelse om klageadgang i sager om inddrivelse af bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger, bekendtgørelse nr. 1023 af 17. oktober 2005.

RIMs afgørelser i sager, som er omfattet af inddrivelsesbekendtgørelsen kap. 9, kan indbringes for Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen. Se § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om klageadgang i sager om inddrivelse af bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger.

Er det idømte eller vedtagne beløb på 15.000 kr. eller derunder, kan RIMs afgørelse om henstand eller afdragsordning ikke indbringes for Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen. Se § 1, stk. 2 i bekendtgørelse om klageadgang i sager om inddrivelse af bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger.

Omfatter afgørelsen mere end ét beløb, er det størrelsen på det enkelte beløb, som er afgørende for, om denne del af afgørelsen kan indbringes for Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen.  Dog gælder det, at hvis bødestraffen er udmålt som dagbøder, lægges antallet af dagbøder sammen til et samlet bødebeløb.

Klagen skal iværksættes inden to måneder efter, at afgørelsen er meddelt skyldneren. Se § 2 i bekendtgørelse om klageadgang i sager om inddrivelse af bøder, konfiskationsbeløb og sagsomkostninger.

Der er ikke fastsat regler om, at RIM skal foretage remonstration. I disse sager opfordres skyldneren imidlertid til at indgive klagen via RIM, som i forbindelse med behandlingen af klagen efter almindelige offentligretlige principper kan foretage remonstration, hvis RIM finder, at skyldneren bør have fuldt medhold i sin klage. Finder RIM derimod, at klagen bør afvises helt eller delvist, sendes sagen til afgørelse hos klageinstansen, Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelser	Afgørelsen i stikord		Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
UfR 1978, 582 Ø		Rekvirenten havde inden udløbet af den daværende 5-års frist i straffeloven § 97 a (nu 10 år) foretaget udlæg til forauktionering i skyldners faste ejendom og derved efter samme bestemmelse afbrudt forældelsen af den idømte bøde. En fastsat afdragsordning efter RPL § 525, stk. 2, forhindrede, at den udlagte ejendom kunne sættes på tvangsauktion, og rekvirenten havde derfor protesteret imod fogedens beslutning om en afdragsordning. Østre Landsret udtalte, at rekvirenten fandtes at have forsøgt at fremme sagen til tvangsauktion uden ugrundet ophold efter RPL § 527 og fandt herefter ikke, at der burde ske ophævelse af den påkærede beslutning.
UfR 1999, 1893 VLD		Vestre Landsret fastslår, at det forhold, at forældelsesfristen på 3 eller 5 år for bødeforvandlingsstraf kun afbrydes ved påbegyndelse af fuldbyrdelse (afsoning), medfører, at der efter udløbet af fristen ikke er grundlag for at fastsætte en forvandlingsstraf for bøden. Da den bøde, som sagen vedrørte, blev vedtaget den 6. december 1993, havde byretten den 29. marts 1999 ikke grundlag for at fastsætte en forvandlingsstraf.