Dokumentationsmaterialet skal indeholde en sammenlignelighedsanalyse. Se BEK nr. 42 af 24. januar 2006 § 6.

Sammenlignelighedsanalysen skal sammen med beskrivelserne af koncernen og de forretningsmæssige aktiviteter (BEK § 4) og de kontrollerede transaktioner (BEK § 5) danne grundlag for SKATs vurdering af, om principperne for prisfastsættelse af de kontrollerede transaktioner er i overensstemmelse med armslængdeprincippet.

Beskrivelsen af sammenligningsanalysen skal indeholde:

  • En beskrivelse af prisfastsættelsen for de kontrollerede transaktioner. Se BEK § 6, stk. 2, 1. pkt.
  • En redegørelse for, hvorfor prisfastsættelsen er i overensstemmelse med armslængdeprincippet, herunder en beskrivelse af de anvendte sammenlignelige uafhængige transaktioner og en begrundelse for valget af metode. Se BEK § 6, stk. 2, 2. pkt.
  • Dokumentationen skal også indeholde oplysninger om fravalgte, mulige sammenlignelige transaktioner, ligesom et eventuelt fravalg skal begrundes.  I den forbindelse skal virksomheden søge efter eventuelle sammenlignelige uafhængige transaktioner blandt egne transaktioner med uafhængige parter, og andre forbundne parters transaktioner med uafhængige parter. Se BEK § 6, stk. 3.

Virksomheden har ikke pligt til at udarbejde databaseundersøgelser som en del af sammenlignelighedsanalysen, men hvis undersøgelserne alligevel er lavet, skal de vedlægges dokumentationen. Se BEK nr. 42 af 24. januar 2006 § 6, stk. 4.

SKAT kan bede virksomheden om at udarbejde en databaseundersøgelse. Se BEK § 10 og afsnit C.D.11.4.8 om, hvordan databaseundersøgelsen skal beskrives.

Se også

Se også afsnit C.D.11.2.2.1.3 hvor OECD's ni-trins proces er beskrevet.