Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om opgørelse af den afgiftspligtige mængde CO₂ på ikke bionedbrydeligt affald, der anvendes som brændsel til produktion af varme og elektricitet.

Afsnittet indeholder:

• Afgrænsning mellem kvoteomfattede og ikke-kvoteomfattede virksomheder
• Opgørelse af den afgiftspligtige mængde: Kvoteomfattede virksomheder
• Brændværdi, energiindhold og emissionsfaktor: Kvoteomfattede virksomheder
• Opgørelse af den afgiftspligtige mængde: Ikke-kvoteomfattede virksomheder
• Røggasmetode: Ikke-kvoteomfattede virksomheder
• Regnskab
• Fakturering af varmeleverancer.

Se også

Se også afsnit E.A.4.2.8 om opgørelse af den afgiftspligtige mængde efter kulafgiftsloven for tillægsafgiften på affald.

Afgrænsning mellem kvoteomfattede og ikke-kvoteomfattede virksomheder

I reglerne om opgørelse af den afgiftspligtige mængde CO₂ på ikke bionedbrydeligt affald anvendt som brændsel skelnes der mellem virksomheder, som

• har tilladelse til udledning af CO₂ efter CO₂-kvotelovens § 9
• ikke har tilladelse til udledning af CO₂.

Se CO2AL § 5, stk. 2 og 3.

Det afgørende er, om produktionsenheden er omfattet af

• CO₂-kvotelovens § 5, stk. 1, nr. 1 (energiproduktion på produktionsenheder med en indfyret effekt på 20 MW eller derover), eller
• CO₂-kvotelovens § 5, stk. 2.

Affaldsforbrændingsvirksomheder (affaldsvarmeværker og affaldskraftvarmeværker), hvis hovedformål er at forbrænde eller bortskaffe affald (produktionsenheder omfattet af CO₂-kvotelovens § 5, stk. 2), skal anvende reglerne i CO2AL § 5, stk. 3.

Virksomheder, der skal anvende reglerne for ikke-kvoteomfattede virksomheder ved opgørelse af tillægsafgiften på affald, skal også anvende reglerne for ikke-kvoteomfattede virksomheder ved opgørelse af CO₂-afgiften.

Der er truffet beslutning om, at de fleste affaldsforbrændingsvirksomheder skal anses for kvotevirksomheder fra 2013. Vejledningen vil senere blive opdateret herom.

Andre virksomheder, der forbrænder afgiftspligtigt ikke bionedbrydeligt affald, og som ikke er omfattet af CO₂-kvotelovens § 5, stk. 2, fx centrale kraftvarmeværker, skal derimod anvende reglerne i CO2AL § 5, stk. 2.

Se også

Se også

• Bekendtgørelse nr. 1222 af 15. oktober 2010 af lov om CO₂-kvoter
• Afsnit E.A.4.2.8.2 om afgrænsning mellem kvoteomfattede og ikke-kvoteomfattede virksomheder for tillægsafgiften på affald.

Opgørelse af den afgiftspligtige mængde: Kvoteomfattede virksomheder

Kvoteomfattede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige mængde CO₂, hvoraf der skal betales afgift efter CO2AL § 2, stk. 1, nr. 15, som energiindholdet (GJ) i den indfyrede mængde ikke bionedbrydeligt affald til fremstilling af varme ganget med affaldets faktiske emissionsfaktor (kg CO₂/GJ).

CO₂-kvoteomfattede virksomheder skal ikke betale CO₂-afgift af ikke bionedbrydeligt affald, der anvendes til produktion af elektricitet. Se CO2AL § 7, stk. 1, nr. 3.

Virksomheden kan ved opgørelse af energiindholdet i det indfyrede ikke bionedbrydelige affald foretage et fradrag for varme fra affaldet, som forbruges af virksomheden selv, og som opfylder betingelserne for godtgørelse af CO₂-afgift i CO2AL § 9 a. Forbruget beregnes som varmen divideret med 0,85.

Se CO2AL § 5, stk. 2. 

Kvoteomfattede virksomheder skal efter kvotelovgivningen kendeenergiindholdet i det indfyrede brændsel, herunder affald.

Afgiftsgrundlaget er grundlæggende det samme, som indgår i virksomhedens overvågning af CO₂-udledningen efter CO₂-kvotelovens § 28, der skal verificeres årligt af en godkendt verifikator.

I opgørelsen af CO₂-afgift på ikke bionedbrydeligt affald er det nødvendigt at kende følgende:

• Forbruget af afgiftspligtigt ikke bionedbrydeligt affald til fremstilling af varme
• Affaldets brændværdi
• Affaldets faktiske emissionsfaktor (kg CO₂/GJ).

CO₂-afgift på ikke bionedbrydeligt affald anvendt som brændsel skal som for andre afgiftspligtige varer opgøres for hver afgiftsperiode (kalendermåned).

Afgiftsgrundlag: Centrale kraftvarmeværker

Centrale kvoteomfattede værker skal efter CO2AL § 5, stk. 2 opgøre energiindholdet i ikke bionedbrydeligt affald efter reglerne for opgørelse i KULAL § 5, stk. 5.

Se også

Se også afsnit E.A.4.2.8.4 om kvoteomfattede centrale kraftvarmeværker, hvor reglerne efter KULAL § 5, stk. 5 er nærmere beskrevet.

Afgiftsgrundlag: Andre kvoteomfattede værker

Kvoteomfattede ikke-centrale værker skal opgøre energiindholdet i ikke bionedbrydeligt affald efter reglerne for opgørelse i KULAL § 5, stk. 6.

Se også

Se også afsnit E.A.4.2.8.5 om andre kvoteomfattede værker, hvor reglerne efter KULAL § 5, stk. 6 er nærmere beskrevet.

Brændværdi, energiindhold og emissionsfaktor: Kvoteomfattede virksomheder

Kvoteomfattede virksomheder foretager efter CO₂-kvoteordningen en opgørelse af brændværdien, energiindholdet og emissionsfaktoren i det anvendte brændsel, herunder affald.

Den enkelte virksomhed (driftslederen) skal løbende overvåge CO₂-udledningen, der fremgår af en overvågningsplan. I overvågningsplanen er der blandt andet opstillet regler for opgørelse af forbruget af

• affald
• brændværdien og
• emissionsfaktoren.

CO₂-kvoteordningen er grundlæggende baseret på en årlig opgørelse, mens afgiftslovgivningen er baseret på, at den afgiftspligtige mængde skal opgøres hver kalendermåned.

Energiindholdet i affald, der skal indgå i beregningen af CO₂-afgiften, er som udgangspunkt det samme som for tillægsafgiften efter KULAL § 1, stk. 1, nr. 7. Kvoteomfattede virksomheder skal dog ikke betale CO₂-afgift af affald med et vægtindhold af ikke bionedbrydeligt affald på mindre end 1 pct.

Hvis emissionsfaktoren ifølge CO₂-overvågningsplanen bestemmes og anvendes for et helt kalenderår, er det denne emissionsfaktor, som skal anvendes ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde for beregning af CO₂-afgiften for det samme kalenderår.

Hvis emissionsfaktoren bestemmes og anvendes for en kortere periode end et kalenderår, anvendes denne emissionsfaktor for de samme perioder ved opgørelse af CO₂-afgiften.

Da der i et løbende kalenderår er en forskydning mellem tidspunktet for verifikationen af emissionsfaktoren i henhold til CO₂-kvoteordningen, og den månedsvise opgørelse af den afgiftspligtige mængde CO₂, anvendes der en a conto emissionsfaktor for at opgøre CO₂-afgiften, indtil der foreligger en verificeret emissionsfaktor for hele året.

Sidste års verificerede emissionsfaktor anvendes som a conto emissionsfaktor, indtil der foreligger en verificeret emissionsfaktor.

Årlig regulering

Der skal ske en årlig regulering af CO₂-afgiften, der er betalt a conto i løbet af et kalenderår.

Efter omstændighederne er det tilladt at undlade regulering af CO₂-afgiften, hvis der kun er tale om ubetydelige forskelle mellem emissionsfaktoren, der har ligget til grund for den betalte CO₂-afgift i løbet af kalenderåret og den verificerede emissionsfaktor, der gælder for det samme kalenderår.

Henvendelse til SKAT

Da opgørelsen af CO₂-udledningen baserer sig på individuelle overvågningsplaner tilpasset den enkelte virksomheds forhold, anbefales det, at den kvoteomfattede affaldsforbrændingsvirksomhed kontakter en af SKATs punktafgiftsafdelinger med henblik på at aftale de nærmere retningslinjer for

• opgørelse af CO₂-afgiften
• regulering af a conto opgørelser.

Eksempel på opgørelse af CO₂-afgift: Kvoteomfattet værk

Forudsætninger:

Der er tale om et centralt værk, som bruger kul og ikke bionedbrydeligt affald i form af plast som brændsler. Værket producerer fjernvarme og elektricitet. Værket kender energiindhold og CO₂ for brændslerne.

Produceret mængde elektricitet	33,6 GJ
Produceret mængde varme	50 GJ
Energiindhold i indfyret affald	10 GJ
Energiindhold i indfyret kul	90 GJ
Verificeret CO2-emissionsfaktor efter CO2-kvoteordningen	70 kg CO2/GJ

Energiindholdet på 10 GJ affald fordeles mellem produceret mængde el og varme.

Affaldets andel af samlet indfyret brændsel: 10 GJ / (90 + 10) GJ * 100 = 10 pct.

Affaldets andel af fremstillet mængde varme: 10 pct. af 50 GJ = 5 GJ

Det forudsættes, at værket anvender v-formel 1,20 ved fordeling af brændsel mellem el- og varmefremstilling efter kraftvarmebestemmelserne i KULAL § 7, stk. 1.

CO₂-afgift af ikke bionedbrydeligt affald til varmeproduktion: 5 GJ/1,20 = 4,17 GJ affald (brændsel), som der skal betales afgift af efter KULAL § 7, stk. 1.

CO₂-afgift, der skal betales: 4,17 GJ * 0,070 ton CO₂/GJ * 161,1 kr./ton (sats i 2012) = 47,03 kr.

Opgørelse af den afgiftspligtige mængde: Ikke-kvoteomfattede virksomheder

Ikke-kvoteomfattede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige mængde CO₂, hvoraf der skal betales afgift efter CO2AL § 2, stk. 1, nr. 15, som energiindholdet (GJ) i den samlede indfyrede mængde affald til fremstilling af varme ganget med en standardemissionsfaktor på 28,34 kg CO₂/GJ for affaldet.

Energiindholdet i det indfyrede affald skal opgøres efter reglerne i KULAL § 5, stk. 7-10, og § 5, stk. 11, 1. pkt.

Ved opgørelsen sidestilles eventuel produktion af elektricitet med varme, som om der faktisk ikke produceres elektricitet.

Brændslerne slam, gødning og andet affald sidestilles med andre brændsler, i det omfang de er fritaget for afgift efter CO2AL § 7 a, 2. pkt. 

Se CO2AL § 5, stk. 3.

Ikke-kvoteomfattede virksomheder kan ikke opnå afgiftsfrihed efter CO₂-afgiftsloven for fremstilling af elektricitet. Dette indebærer, at varme, der anvendes til fremstilling af elektricitet, skal indgå i opgørelsesgrundlaget.

Derimod er affald, der er fritaget for tillægsafgift efter KULAL § 7 a, stk. 3, også fritaget for CO₂-afgift.

Der skal heller ikke betales CO₂-afgift af affald med et vægtindhold af ikke bionedbrydeligt affald på mindre end 1 pct.

Se også

Se også afsnit

• E.A.4.2.8.6 om ikke-kvoteomfattede virksomheder, som kun fyrer med affald (KULAL § 5, stk. 7)
• E.A.4.2.8.7 om ikke-kvoteomfattede virksomheder, som både fyrer med affald og andre brændsler (KULAL § 5, stk. 8)
• E.A.4.2.8.8 om ikke-kvoteomfattede virksomheder med røggaskondensator, og som kun fyrer med affald (KULAL § 5, stk. 9)
• E.A.4.2.8.9 om ikke-kvoteomfattede virksomheder, med røggaskondensator, og som fyrer med affald og andre brændsler (KULAL § 5, stk.10)
• E.A.4.2.8.10 om bortkølet varme og bundfradrag - ikke-kvoteomfattede virksomheder (KULAL § 5, stk. 11).

Eksempel på opgørelse af CO₂-afgift: Ikke-kvoteomfattet værk

Forudsætninger:

Der er tale om et affaldsforbrændingsanlæg, der ikke opgør den faktiske brændværdi i det indfyrede affald. Værket fyrer kun med affald og producerer elektricitet og varme i samdrift. Værket har ikke installeret en røggaskondensator.

Affaldet har et ikke bionedbrydeligt indhold på mindst 1 pct.

Opgørelsen vedrører en afgiftsperiode i 2012.

Produceret mængde elektricitet	20 GJ
Produceret mængde varme	65 GJ
Produceret mængde elektricitet og varme i alt	85 GJ

Det er affaldets samlede brændselsenergimængde, som indgår i beregningen af CO₂-afgiften.

Brændselsenergimængde: (fremstillet mængde elektricitet + varme/0,85) = (20 + 65) /0,85 = 100 GJ

Standardemissionsfaktor efter CO2AL § 5, stk. 3: 28,34 kg CO₂/GJ

Beregning af udledt mængde CO₂: 100 GJ * 28,34 kg/GJ = 2.834 kg CO₂ (2,834 ton CO₂)

CO₂-afgift, der skal betales: 2,834 ton CO₂ * 161,1 kr./ton (sats i 2012) = 457 kr.

Røggasmetode: Ikke-kvoteomfattede virksomheder

Ved lov nr. 625 af 14. juni 2011 er der indsat en ny § 5 a i CO2AL § 5, stk. 3. § 5 a giver mulighed for at anvende en valgfri metode (røggasmetoden) for opgørelse af den afgiftspligtige mængde energi i forbindelse med opgørelse af tillægsafgiften på affald. Metoden kan også anvendes i forbindelse med opgørelse af CO₂-afgiften på ikke bionedbrydeligt affald anvendt som brændsel.

Bestemmelsen indebærer, at anlæggene kan opgøre virkningsgraden med udgangspunkt i målinger af røggasmængder fra produktionen. Forbrændingsanlæggets virkningsgrad efter røggasmetoden fremkommer ved, at den producerede mængde varme og eventuelle elektricitet divideres med energiindholdet i brændslerne. Dette energiindhold beregnes ud fra, at der fremkommer 260 Nm³ iltfri tør røggas pr. GJ i det afbrændte brændsel opgjort ud fra den nedre brændværdi.

Røggasmetoden kræver kendskab til følgende:

• Røggasmængden, korrigeret for tryk og temperatur (røggasflowet i målte m³ pr. time omregnet til normaltilstanden, 0 grader celsius og 1,013 bar absolut tryk)
• Vandindholdet
• Iltindholdet ved tør tilstand i røggassen.

Virksomheder, der ønsker at anvende røggasmetoden, skal anmelde dette overfor SKAT.

Virksomheden skal benytte metoden for resten eller hele det pågældende kalenderår.

Hvis virksomheden vælger at anvende røggasmetoden, skal den både anvendes til opgørelse af tillægsafgiften og CO₂-afgiften.

Der vil blive udstedt en bekendtgørelse med regler for målere og måling mv. om opgørelse af røggasmængden, før ordningen træder i kraft.

Ordningen var ikke trådt i kraft ved afslutningen af redaktionen pr. 30. juni 2012. 

Der vil blive offentliggjort et nyhedsbrev om røggasmetoden på SKATs hjemmeside.

Se også

Se også afsnit E.A.4.2.8.14 om røggasmetoden i forbindelse med opgørelse af tillægsafgiften på affald.

Regnskab

Registrerede affaldsforbrændingsvirksomheder skal føre et regnskab på en sådan måde, at virksomheden kan gøre rede for grundlaget og for opgørelsen af CO₂-afgift på ikke bionedbrydeligt affald anvendt som brændsel.

CO₂-kvoteomfattede virksomheder, der anvender affald som brændsel til fremstilling af varme, skal også kunne gøre rede for energiindholdet i det anvendte affald og for emissionsfaktoren for det anvendte affald.

Fakturering af varmeleverancer

Registrerede affaldsforbrændingsvirksomheder og virksomheder, som leverer affaldsbaseret varme, må ikke påføre en faktura/varmeregning oplysning om CO₂-afgiften indeholdt i den affaldsbaserede varme, hvis CO₂-afgiften ikke må indregnes i priser for indenlandsk varmelevering efter lov om varmeforsyning. Se CO2AL § 12, stk. 2.

Den samme regel gælder for tillægsafgiften på affaldsbaseret varme. Se KULAL § 11, stk. 2.

De nærmere regler for at indregne afgifter i priser for varmeleverancer fremgår af varmeforsyningslovens § 20.