Indhold

Oplysningspligter efter opfordring der kan pålægges selvstændige erhvervsdrivende og alle juridiske personer.

Afsnittet indeholder:

• Oplysningspligt uden opfordring
• Oplysningspligt efter opfordring
• Tavshedspligt.

Oplysningspligt uden opfordring

Oplysningspligt uden opfordring, også kaldet automatisk indberetningspligt, pålægger arbejdsgivere, den finansielle sektor, forsikringsselskaber, arbejdsmarkedssammenslutninger m.fl. pligt til at indberette oplysninger til SKAT om løn, renter, pensioner, kontingenter mv. Se A.B.1.2.2.

Oplysningspligt efter opfordring

I forbindelse med konkret ligning og kontrol kan SKAT ad hoc opfordre selvstændige erhvervsdrivende og alle juridiske personer til at give oplysninger i et nærmere angivet omfang til brug for ligningen af den skattepligtige. SKAT kan både pålægge den oplysningspligtige og tredjemand at sende oplysningerne.

Tavshedspligt

I det omfang oplysningspligten er omfattet af skattekontrollovens bestemmelser, kan den, der pålægges oplysningspligt, ikke påberåbe sig en eventuel tavshedspligt, medmindre den pågældende oplysning er omfattet af en særlig hemmeligholdelsespligt, som fx påhviler Danmarks Statistik og Værdipapircentralen.

De generelle tavshedspligtsbestemmelser der er omfattet af straffelovens §§ 152 - 152 e viger for skattekontrollovens oplysningsbestemmelser. Kernen i straffelovens bestemmelser om brud på tavshedspligten er, at personer, der er underlagt en tavshedspligt, ikke uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger.

Eksempel

Når fx skatte- og afgiftslovgivningen pålægger en person, der i øvrigt har tavshedspligt, en pligt til at udlevere relevante oplysninger, er der ikke tale om uberettiget videregivelse eller udnyttelse af fortrolige oplysninger.