Indhold

Afsnittet handler om omstødelse af ekstraordinære betalinger.

Afsnittet indeholder:

Regel
Betaling af gæld
Usædvanlige betalingsmidler
Betaling før normal betalingstid
Afgørende forringelse af betalingsevnen
Betalingen skal i alle tilfælde være ekstraordinær
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Betaling af gæld, der er foretaget senere end tre måneder før fristdagen, kan fordres omstødt, hvis betalingen er sket

med usædvanlige betalingsmidler,
før normal betalingstid eller
med beløb, som afgørende har forringet skyldnerens betalingsevne.

Dette er under forudsætning af, at betalingen ikke under hensyn til omstændighederne fremtrådte som ordinær. Se KL § 67, stk. 1.

Hvis sådan betaling er sket til fordel for skyldnerens nærstående, kan den fordres omstødt, hvis den er foretaget senere end to år før fristdagen, medmindre det af den nærstående godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved betalingen blev insolvent. Se KL § 67, stk. 2.

Betaling af gæld

Ved betaling forstås præstationen af en ydelse til udligning af en gæld, selv om ydelsen betegnes eller camoufleres som noget andet.

Udlignes gælden ved modregning, omfattes situationen af KL § 69. Se afsnit G.A.3.4.1.4.9.6 Omstødelse af modregning.

Kontantkøb omfattes ikke, selv om der fx anvendes et usædvanligt betalingsmiddel. Det skyldes, at betalingen er nødvendig for at kunne modtage modydelsen. Heller ikke forudbetalinger omfattes. Det afgørende er, om forpligtelsen (gælden) er stiftet før betalingen og uafhængigt af denne.

Hvis fordringshaver har uomstødelig panteret for sin fordring, vil en betaling af den pantesikrede fordring ikke kunne omstødes.

Betaling af tredjemands gæld omfattes ikke. Her kan evt. i stedet anvendes KL § 64 eller KL § 74.

Usædvanlige betalingsmidler

Penge vil som hovedregel aldrig blive anset for at være et usædvanligt betalingsmiddel. Det fremgår af den foreliggende retspraksis, at vareleverancer som udgangspunkt vil blive betragtet som et usædvanligt betalingsmiddel, medmindre parterne handlede med sådanne varer, eller skyldneren tidligere har leveret sådanne varer til kreditor.

Hvis omstændighederne tyder på, at leveringen er sket med det formål at skaffe kreditor dækning, vil også sådanne vareleverancer være omstødelige efter KL § 67. Tilbagelevering af det solgte, hvor der ikke er taget et gyldigt ejendomsforbehold, vil også blive betragtet som et usædvanligt betalingsmiddel, og det samme gælder normalt betaling med fordringer, navnlig hvis en uforfalden fordring overdrages til eje for at udligne en eksisterende gæld.

Betaling før normal betalingstid

Ved normal betalingstid forstås det tidspunkt, som efter aftalens indhold og forudsætninger samt parternes forhold og sædvaner ville have været det normale, hvis skyldneren ikke var kommet i økonomiske vanskeligheder. Eventuelle løbedage udsætter tidspunktet, selv om gælden er forfalden.

At skyldneren har betalt før normal betalingstid, er dog ikke tilstrækkeligt til at kunne omstøde betalingen, hvis der føres bevis for, at skyldner også kunne have betalt på forfaldstidspunktet. I en sag ville Højesteret ikke omstøde en sådan betaling, da den begunstigede således ikke havde opnået en berigelse. Se UfR 1999, 1587 HD.

Afgørende forringelse af betalingsevnen

Beløbets størrelse skal betragtes i forhold til skyldnerens situation, og det skal umiddelbart være klart, at skyldnerens mulighed for at videreføre virksomheden i afgørende grad er blevet forringet.

Vurderingen er relativ. Jo nærmere en virksomhed er sin afvikling, jo mere må betalingens størrelse sammenholdes med aktivmassen.

Det udelukker ikke omstødelse efter KL § 67, at der allerede før betalingen er en væsentlig underbalance i virksomheden.

Væsentlige bevægelser på en kassekredit kan også indicere en afgørende forringelse af betalingsevnen. Det er et krav, at betalingen, sammenholdt med virksomhedens øvrige ind- og udbetalinger, springer i øjnene. Med udgangspunkt i tidspunktet for betalingen er det også et krav, at betalingen havde en sådan størrelse, at den på en afgørende måde påvirkede muligheden for at betale andre større både fremtidige og nutidige fordringshavere.

Flere betalinger til samme fordringshaver betragtes efter retspraksis samlet med hensyn til den "forringende effekt". Spørgsmålet, om betalingen var "ordinær", afgøres dog særskilt for hver enkelt betaling.

Betalingen skal i alle tilfælde være ekstraordinær

Det er yderligere en betingelse for omstødelse, at betalingen ikke var ordinær, dvs. var et led i skyldnerens normale betalingsmønster.

Udløst af konkurstruslen

En betaling er ekstraordinær, hvis den er udløst af konkurstruslen, dvs. at den ville være foretaget på anden vis, hvis skyldneren ikke havde befundet sig i økonomiske vanskeligheder.

Bevisbyrden

Beløbsmodtageren har bevisbyrden for, at betalingen var ordinær.

Betalinger i vanlig rutine

Sædvanlige driftsrelaterede betalinger i "vanlig rutine" vil normalt blive anset for at være ordinære betalinger. Det drejer sig fx om betaling af udgifter til råvarer, husleje, forpagtningsafgift, løn, sædvanlige afdrag på virksomhedsrelaterede lån samt skatter, herunder indeholdt A-skat, og afgifter. Se fx SKM2009.436.VLR.

Hvor længe kravet har været forfaldent

Hvis kravet har været forfaldent i længere tid, tenderer betalingen mod at være ekstraordinær. Af retspraksis kan det formentlig forsigtigt udledes, at betaling af et krav, der har været forfaldet til betaling i et halvt år eller mere, i reglen vil være en ekstraordinær betaling.

Konkrete omstændigheder kan dog medføre, at også betaling af krav, der har været forfaldne i kortere tid, må anses som ekstraordinære. Hvis et krav, der i længere tid har været forfaldent, betales efter en betalingsaftale, kan betalingen alligevel være ordinær. Det må da kræves, at aftalen er indgået (lang tid) før omstødelsesfristen, og at betalingsaftalen overholdes, så en fast betalingsrutine er etableret.

Se fx TfS 2001, 913 VLD og TfS 1994, 764 ØLD.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
UfR 1999, 1587 HD	Betaling 12 dage før forfaldsdagen med 1 pct. rabat blev anset for at være sket før normal betalingstid. Højesteret fandt dog ikke belæg for omstødelse, da den omstændighed, at betalingen måtte antages under alle omstændigheder at ville være sket til normal betalingstid, hvis ikke den var sket 12 dage forinden, indebar, at der ikke var sket en berigelse.
Landsretsdomme
SKM2009.436.VLR	Betaling af indeholdt A-skat og AM-bidrag for december 2006 skete på sidste rettidige betalingsdag den 17. januar 2007. Byretten fandt, at betalingen afgørende forringede selskabets betalingsevne og reelt umuliggjorde gennemførelsen af en påtænkt moratorie- eller akkordordning. Desuden fandt byretten, at betalingen ikke fremtrådte som ordinær, hvorfor betalingen fandtes omstødelig efter KL § 67. Landsretten henviste til, at betalingen den 17. januar 2007 var sket på sidste rettidige betalingsdag for de indeholdte A-skatter/AM-bidrag for december 2006. Landsretten fandt det ikke godtgjort, at der med SKAT var aftalt senere betaling, og betalingen skete derfor ikke før normal betalingstid. Landsretten frifandt derfor SKAT for omstødelseskravet.
TfS 2001, 913 VLD	En told- og skatteregion indgik med et selskab en afdragsordning for en skyldig moms for 2. kvartal 1997. Der blev betalt i alt 1.818.732 kr., hvoraf 1.571.842 kr. vedrørte momsrestancer, mens 230.156 kr. vedrørte løbende tilsvar for moms og told til normal forfaldstid. Betalingen skete med syv afdrag fordelt mellem den 8.10. og 10.11.1997. Den 18.11. blev der indsat 13.333.996 kr. på selskabets kassekredit. Den 19.11.1997 anmeldte selskabet betalingsstandsning. Fra den 18.11. til 31.12.1997 blev der indsat 2.713.213 kr. på selskabets checkkonto. Selskabet blev taget under konkursbehandling den 8.4.1998. Landsretten fandt, at betalingerne fremstod som ordinære og ikke var likviditetsinvaliderende. Skatteministeriet blev herefter frifundet.
TfS 1994, 764 ØLD	I sagen blev der foretaget udlæg for en afgiftsrestance og efterfølgende aftalt en afdragsordning med fem betalinger vedrørende restancen og den løbende moms og A-skat, i alt 1.500.000 kr. Landsretten fandt, at der var tale om fem selvstændige betalinger inden for 40 dage i forskellige skyldforhold. Betalingerne var efter rettens opfattelse ordinære og ikke utilbørlige, da de skete efter løbende betalingsordninger, der var aftalt som et normalt led i told- og skattevæsenets virksomhed med opkrævning af skatte- og momsafgifter, da restancerne ikke var opstået igennem længere tid, og da alle betragtede skyldnerens virksomhed som sund og levedygtig. Landsretten afviste derfor omstødelse efter KL §§ 67 eller 74.