En forening mv., der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 6, kan henlægge efter SEL § 3, stk. 3. Henlæggelserne skal ikke anvendes inden for en bestemt tidsfrist.  

Anvendes de henlagte midler til andet end formålene - stilles de herunder til disposition for erhvervsvirksomheden for kortere eller længere tid, fx i form af udlån, pantsætning eller lignende - indtræder efterbeskatning efter SEL § 3, stk. 3, 3. og 4. pkt.

Efter bestemmelsen skal de henlagte midler med tillæg på 25 pct. medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori de anvendes. Har foreningens øvrige indkomst været negativ, beskattes beløbene med tillæg med den skatteprocent, der gælder for det pågældende indkomstår.

Se også

Se også afsnit C.D.8.10.1.3.2 om foreningers mv. fradragsret for udlodninger og henlæggelser til almenvelgørende/almennyttige formål.