Indhold
Afsnittet handler om reglen for ikke-kvoteomfattede virksomheder med røggaskondensator, som både fyrer med affald og andre brændsler.
Afsnittet indeholder:
- Betingelser for reduktion ved brug af røggaskondensator
- Produktion af varme uden produktion af elektricitet
- Produktion af varme og elektricitet
- Eksempler.
Betingelser for reduktion ved brug af røggaskondensator
Ikke-kvoteomfattede virksomheder kan opnå en afgiftsmæssig reduktion, hvis virksomheden har installeret en eller flere røggaskondensatorer. Se KULAL § 5, stk. 10. Det er en betingelse, at varmen fra en eller flere røggaskondensatorer udgør mindst 7 pct. af anlæggets samlede produktion af varme og elektricitet i afgiftsperioden.
Produktion af varme uden produktion af elektricitet
Den afgiftspligtige mængde opgøres som den varme, der produceres ved forbrænding af både afgiftspligtigt affald og andre brændsler, divideret med 0,95 og fratrukket energiindholdet i de andre brændsler.
Afgiftsgrundlaget er ved produktion af varme
Afgiftsgrundlag = produceret varme energi andre brændsler
0,95
Lempelsen betyder bl.a., at de omfattede anlæg, som producerer varme men ikke elektricitet, opgør den afgiftspligtige mængde som produceret varme delt med tallet 0,95 og ikke varmen delt med tallet 0,85, hvilket ellers er hovedreglen. Hensigten med lempelsen er at give incitament til bedre energiudnyttelse ved brug af røggaskondensatorer. Denne opgørelse af afgiftsgrundlaget vil dog i praksis ikke blive brugt ved opgørelse af afgiftsgrundlaget for tillægsafgiften, men kun ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget for CO2-afgiften.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at virksomheder som på baggrund af affald kun producerer varme, også kan opgøre den afgiftspligtige mængde som den producerede varme delt med 1,2. Se KULAL § 5, stk. 13. At der skal deles med 1,2 sikrer, at tillægsafgiften ikke kan overstige 26,5 kr./GJ for affaldsvarmen.
Produktion af varme og elektricitet
Hvis der produceres både varme og elektricitet, opgøres den afgiftspligtige mængde dog som produktionen af varme fra afgiftspligtigt affald fratrukket produktionen af varme og elektricitet fra afgiftspligtigt affald ganget med 0,1, hvorefter resultatet divideres med 1,20.
Varmen fra afgiftspligtigt affald beregnes som den producerede varme, ganget med forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og på den anden side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og energiindholdet i de andre brændsler.
Energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald beregnes som summen af den producerede varme og elektricitet divideret med 0,95 fratrukket energiindholdet i de andre brændsler.
Elektriciteten fra afgiftspligtigt affald beregnes som den producerede elektricitet ganget med forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og på den anden side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og energiindholdet i de andre brændsler.
Først opgøres energiindholdet i det indfyrede affald
Energi affald = produceret varme og elektricitet energi andre brændsler
0,95
Herefter varmen og elektricitet fra affald
Varme fra affald = produceret varme x energi affald
energi affald og andre brændsler
Elektricitet fra affald = produceret elektricitet x energi affald
energi affald og andre brændsler
Herefter kan afgiftsgrundlaget for tillægsafgiften opgøres som
Afgiftsgrundlaget = varme fra affald - (varme fra affald og elektricitet fra affald) x 0,1
1,2
Hvis der produceres både varme og elektricitet, kan den afgiftspligtige mængde også opgøres som summen af den producerede varme og elektricitet fra afgiftspligtigt affald divideret med 0,95 og fratrukket elektriciteten fra afgiftspligtigt affald divideret med 0,67.
Afgiftsgrundlaget bliver i denne situation
Affaldsgrundlag = varme fra affald + elektricitet fra affald elektricitet fra affald
0,95 0,67
Den af de to sidstnævnte metoder, som virksomhederne vælger, skal benyttes i hele kalenderåret, og metoden skal være den samme, som eventuelt benyttes i kalenderåret ved tilsvarende opgørelser efter KULAL § 5, stk. 7, 8 og 9, samt § 7, stk. 1.
Hvis energiindholdet i de andre brændsler ikke kan dokumenteres, anvendes energiindholdet nævnt i KULAL § 7, stk. 1.
Virksomheder, der foretager opgørelse af energiindholdet i de andre brændsler efter faktisk brændværdi, skal konstatere eller verificere brændværdien i hver brændselskategori og på forlangende fremvise dokumentation herfor over for SKAT.
Den producerede varme fra røggaskondensatorer og den øvrige producerede varme skal måles hver for sig. Desuden skal al den producerede elektricitet måles. Se afsnit E.A.4.4.10.2 om fordeling af brændsler mellem el- og varmeproduktion i kraftvarmeværker.
Eksempler
Nedenfor vises eksempler på beregning af afgiftsgrundlaget for tillægsafgiften for ikke-kvoteomfattede virksomheder med røggaskondensator, som både fyrer med affald og andre brændsler.
Eksempel 1 |
|
|
Brændsel |
: |
Affald + Andre brændsler |
Producerer |
: |
Varme |
Afgiftsgrundlag |
= |
(Produceret varme + Produceret varme i røggaskondensator)/0,95) - Andre brændsler |
Målinger |
: |
Produceret varme 500 GJ, Produceret varme i røggaskondensator 50 GJ, Andre brændsler 300 GJ |
Kontrol (røggaskondensator) |
= |
Varmeproduktion fra røggaskondensator udgør mere end 7 pct. af den samlede varme- og elektricitetproduktion og KULAL § 5, stk. 9 kan dermed anvendes. |
Afgiftsgrundlag |
= |
(500 GJ + 50 GJ)/0,95) - 300 GJ = 279 GJ |
Efter KULAL § 5, stk. 13 reduceres afgiftsgrundlaget for tillægsafgiften |
= |
Afgiftsgrundlag/1,20 |
Afgiftsgrundlag efter reduktion |
= |
279 GJ/1,20 = 233 GJ |
|
|
|
Eksempel 2 |
|
|
Brændsel |
: |
Affald + Andre brændsler |
Producerer |
: |
Elektricitet + Varme |
Målinger |
: |
Produceret varme inkl. bortkøling, se. KULAL § 5, stk. 11, 650 GJ, Produceret varme i røggaskondensator 50 GJ, Produceret elektricitet 100 GJ, Andre brændsler 300 GJ |
Kontrol (røggaskondensator) |
= |
Varmeproduktion fra røggaskondensator udgør mere end 7 pct. af den samlede varme- og elektricitetproduktion og KULAL § 5, stk. 9 kan dermed anvendes. |
|
|
|
V-formel 1,20 |
|
|
Indfyret affald |
= |
Produceret varme + Produceret varme i røggaskondensator + produceret elektricitet/0,95 - Andre brændsler |
Indfyret affald |
= |
(650 GJ + 50 GJ + 100 GJ)/0,95 - 300 GJ = 542 GJ |
Produceret varme på affald |
= |
(Produceret varme + Produceret varme i røggaskondensator * Affald/(Affald + Andre brændsler) |
Produceret varme på affald |
= |
(650 GJ + 50 GJ) * 542 GJ/(542 GJ + 300 GJ) = 451 GJ |
Produceret elektricitet på affald |
= |
Produceret elektricitet * Affald/(Affald + Andre brændsler) |
Produceret elektricitet på affald |
= |
100 GJ * 542 GJ/(542 GJ + 300 GJ) = 64 GJ |
Afgiftsgrundlag efter V-formel 1,20 |
= |
(Produceret varme på affald - 0,1 * (Produceret varme på affald + Produceret elektricitet på affald))/1,20 |
Afgiftsgrundlag efter V-formel 1,20 |
= |
(451 - 0,1 * (451 GJ + 64 GJ))/1,20 = 333 GJ |
|
|
Eller |
|
|
E-formel 0,67 |
Indfyret affald |
= |
Produceret varme + Produceret varme i røggaskondensator + Produceret elektricitet/0,95 - Andre brændsler |
Indfyret affald |
= |
(650 GJ + 50 GJ + 100 GJ)/0,95 - 300 GJ = 542 GJ |
Produceret varme på affald |
= |
(Produceret varme + Produceret varme i røggaskondensator * Affald/(Affald + Andre brændsler) |
Produceret varme på affald |
= |
(650 GJ + 50 GJ) * 542 GJ/(542 GJ + 300 GJ) = 451 GJ |
Produceret elektricitet på affald |
= |
Produceret elektricitet * Affald/(Affald + Andre brændsler) |
Produceret elektricitet på affald |
= |
100 GJ * 542 GJ/(542 GJ + 300 GJ) = 64 GJ |
Afgiftsgrundlag efter E-formel 0,67 |
= |
(Produceret varme på affald + Produceret elektricitet på affald)/0,95 - Produceret elektricitet på affald/0,67 |
Afgiftsgrundlag efter E-formel 0,67 |
= |
(451 GJ + 64 GJ)/0,95 - 64 GJ/0,67 = 447 GJ |