Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "C.C.1.1.2 Beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed og ikke erhvervsmæssig virksomhed (hobbyvirksomhed)" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit beskriver den skattemæssige betydning af, at der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed. Afsnittet giver et overblik over, hvordan selvstændig erhvervsvirksomhed bliver beskattet, og hvordan ikke-erhvervsmæssig virksomhed (hobbyvirksomhed) bliver beskattet.

Afsnittet indeholder:

Beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed
Beskatning af hobbyvirksomhed
Oversigtsskema
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed

Indtægt fra selvstændig erhvervsvirksomhed beskattes efter SL § 4. Se afsnit C.C.2.1 om bruttoindkomsten.

Driftsomkostninger - dog ikke renteudgifter mv. - kan fragå ved opgørelsen af den personlige indkomst, hvis der er tale om driftsomkostninger i forbindelse med selvstændig erhvervsvirksomhed. Se PSL § 3, stk. 2, nr. 1. Driftsomkostningerne opgøres efter SL § 6, stk. 1, litra a. Se Ligningsvejledningen, Erhvervsdrivende, afsnit E.A.2, E.B.3 og E.B.5.

Udgifter skal ikke trækkes fra som ligningsmæssige fradrag, og fradraget skal derfor ikke begrænses med bundfradrag efter LL § 9, stk. 1, der kun gælder for lønmodtagere.

Desuden giver en række særbestemmelser i bl.a. ligningsloven fradragsmuligheder for selvstændigt erhvervsdrivende, fx LL § 7 Q, stk. 3, om udgifter til bistand i skattesager mv. og LL § 8 B om forsøgs- og forskningsudgifter.

►Selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber mv. er omfattet af reglen i LL § 8 Y om digital betaling af beløb over 10.000 kr. ved handel mellem virksomheder som forudsætning for skattemæssigt fradrag.◄

Efter VSL § 1, stk. 1, kan personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, benytte virksomhedsordningen. Det betyder blandt andet, at virksomhedens renteudgifter fragår ved opgørelsen af virksomhedens overskud i stedet for at fragå ved opgørelsen af kapitalindkomsten.

Den selvstændigt erhvervsdrivende kan i stedet vælge at anvende reglerne i kapitalafkastordningen med den tilhørende konjunkturudligningsordning. Se VSL § 22 a, stk. 1, og § 22 b, stk. 1.

I begge tilfælde vil virkningen være den, at de pågældende udgifter nedsætter indtægten ved selvstændig erhvervsvirksomhed på en sådan måde, at kun nettooverskuddet regnes med ved opgørelsen af den personlige indkomst.

Se afsnit C.C.5 om virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen, hvor det nærmere beskrives, hvilke virksomheder, der kan benytte ordningerne.

Den foreløbige skat for selvstændigt erhvervsdrivende indbetales som B-skat.

Efter KSL § 25 A kan der i et vist omfang overføres beløb til særskilt beskatning hos en medarbejdende ægtefælle, når ægtefællen er medarbejdende i den anden ægtefælles selvstændige erhvervsvirksomhed. Se afsnit C.A.8 om beskatning af ægtefæller, der driver virksomhed.

Beskatning af hobbyvirksomhed

Hvis hobbyvirksomhed giver indtægt, beskattes en eventuel nettoindkomst efter SL § 4.

Nettoindkomsten er personlig indkomst (ligesom ved selvstændig erhvervsvirksomhed). Der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag af indtægt ved hobbyvirksomhed.

Det særlige for hobbyvirksomhed er, at det kun er de omkostninger, der er forbundet med indkomsterhvervelsen, som kan trækkes fra. Dvs. at fradragsretten er gjort kildeartsbegrænset.

Det kan i praksis være vanskeligt at afgøre, hvilke beløb, der kan trækkes fra i hobbyindkomsten for at beregne nettoindkomsten. Det vil meget ofte være nødvendigt at foretage et skøn. Se fx TfS 1989, 244 LSR og SKM2005.539.LSR.

Nettoindkomstprincippet betyder også, at udgifter ikke skal trækkes fra som ligningsmæssige fradrag. Fradraget skal derfor ikke begrænses efter LL § 9, stk. 1. Se TfS 1992, 70 LSR.

Opgørelsen af overskuddet, dvs. nettoindkomsten sker på det tidspunkt, hvor indkomsten erhverves.

Underskud fra hobbyvirksomheden kan ikke trækkes fra i årets anden indkomst eller fremføres til modregning efter LL § 15. Baggrunden er, at underskuddet reelt er udtryk for et privatforbrug, som er indkomstopgørelsen uvedkommende. Underskuddet opgøres for hver hobbyvirksomhed for sig.

Det antages dog, at hvis der kan konstateres en direkte sammenhæng mellem udgifter, der kan indeholdes i årets underskud, og indtægter erhvervet i et senere år, vil udgifterne kunne trækkes fra i de sammenhængende indtægter. Denne adgang til at aktivere udgifterne støttes på TfS 1989, 244 LSR, hvor en kennels indtægt ved salg af hvalpe skulle reduceres med udgifter, der i tidligere indkomstår var afholdt til at frembringe overskuddet.

Renteudgifter, der kan henføres til hobbyvirksomhed kan trækkes fra efter de samme regler, som gælder for andre private renteudgifter. Se afsnit C.A.11.2 om renteudgifter.

Gevinst og tab på aktiver, som er anvendt i en hobbyvirksomhed, er bortset fra i spekulationstilfælde virksomhedsindkomsten uvedkommende. Se SL § 5, stk. 1, litra a. Beskatningen skal dog ske fx efter ejendomsavancebeskatningsloven som for andre ikke erhvervsdrivende.

Eksempler: Hobby i modsætning til erhvervsmæssig virksomhed

SKM2010.388.SR. Ejeren af en skovejendom skulle beskattes af tilskud fra Skov- og Naturstyrelsen til fritidsfaciliteter til brug for offentligheden. Selvom skatteyderen havde få eller ingen indtægter, valgte Skatterådet konkret at karakterisere skovejendommen som en ikke-erhvervsmæssig virksomhed. Begrundelsen var, at det er et naturligt led i skovdrift at afholde udgifter i forbindelse med offentlighedens adgang til skoven, og det pågældende projekt var et led i et sådant tilbud.

De omkostninger, der var afholdt som en betingelse for at opnå tilskuddet, kunne derfor trækkes fra i tilskuddet efter nettoprincippet.

I SKM2011.228.SR var der derimod tale om udgifter i forbindelse med et tilskudsberettiget naturgenopretningsprojekt. Projektet blev anset for at være et led i skatteyderens erhvervsmæssige landbrugsvirksomhed. I denne sag kunne udgifterne derfor trækkes fra ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst som driftsomkostninger. Se SL § 6, stk. 1, litra a.

Se også

Se også afsnit C.C.1.2.3 og afgørelsen TfS, 1999, 391 LSR om visse honorarindtægter, som er en anden form for ikke-erhvervsmæssig aktivitet, der beskattes på samme måde som hobbyvirksomhed.

Oversigtsskema

Dette skema giver et overblik:

Emne	Selvstændigt erhvervsdrivende:	Hobbyvirksomhed og honorarmodtagere, der hverken er selvstændigt erhvervsdrivende eller i tjenesteforhold:
Bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen	Selvstændigt erhvervsdrivende skal anvende reglerne i bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder.	Disse regler gælder ikke for hobbyvirksomhed og honorarmodtagere.
Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen	Selvstændigt erhvervsdrivende kan anvende virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen, hvis reglerne i øvrigt er opfyldt. Se VSL § 1, stk. 1.	Hobbyvirksomheder kan ikke anvende virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen.
Betaling af foreløbig skat	Selvstændige erhvervsdrivende betaler den foreløbige skat som B-skat i 10 rater.	Honorarmodtagere og hobby/ikke erhvervsdrivende virksomheder betaler som udgangspunkt B-skat. Det gælder dog ikke, hvis indkomsten er gjort til A-indkomst med hjemmel i KSL § 43, stk. 2, jf. kildeskattebekendt- gørelsen § 18.
Indkomst og fradrag for driftsomkostninger mv.	Selvstændigt erhvervsdrivende beskattes af bruttoindkomsten, jf. SL § 4, stk. 1, litra a, som personlig indkomst, jf. PSL § 3. Selvstændigt erhvervsdrivende kan fratrække driftsomkostninger efter SL § 6, stk. 1, litra a. Fradraget sker i den personlige indkomst, jf. PSL § 3, stk. 2, nr. 1. Fradrag begrænses ikke af LL § 9, stk. 1.	Hobbyvirksomhed beskattes efter praksis af nettoindkomsten (overskuddet), jf. SL § 4 som personlig indkomst. Nettoindkomsten er indtægt efter fradrag af udgifter forbundet med hobbyvirksomheden (kildebegrænset). Indkomsten beskattes som personlig indkomst. Fradrag begrænses ikke af LL § 9, stk. 1.
Honorarmodtageres indkomst beskattes efter samme principper som hobbyvirksomhed af nettoindkomsten. Indkomsten beskattes som personlig indkomst. Se PSL § 3, stk. 1. Indkomsten opgøres efter nettoindkomstprincippet i SL § 4. Nettoindkomsten er indtægt efter fradrag af udgifter forbundet med virksomheden (kildebegrænset).
Afskrivninger	Selvstændigt erhvervsdrivende kan afskrive jf. AL kapitel 2 og 3, og SL § 6, stk. 1, litra a. Afskrivninger fratrækkes i den personlige indkomst, jf. PSL § 3, stk. 2, nr. 1.	Hobbyvirksomheder kan efter administrativ praksis foretage driftsøkonomiske afskrivninger, som fratrækkes efter nettoindkomstprincippet, jf. SL § 4. Honorarmodtagere kan efter praksis foretage afskrivninger, jf. AL kapitel 2 og 3, som fratrækkes efter nettoindkomstprincippet, jf. SL § 4. Se TfS 1999, 90 LSR. Nettoindkomstprincippet betyder. at fradrag, herunder for afskrivninger ikke kan overstige indtægten ved den enkelte virksomhed. Der er ikke hjemmel til at beskatte evt. genvundne afskrivninger selvom de tidligere er foretaget fradrag efter nettoprincippet.
Salg af aktiver	Fortjeneste og tab ved salg af aktiver som led i næringen beskattes efter SL § 4, stk. 1, litra a, jf. SL § 5. Se også AL § 50 om salg af aktiver som led i næring, hvis der har været afskrevet på dem. Gevinst og tab af anlægsaktiver beskattes ikke, medmindre der er særlig hjemmel i fx ejendomsavancebeskatningsloven. Se SL § 5. Fradrag for tab ved salg af driftsmidler. Se AL §§ 5, 5A, 9 og 12, jf. SL § 6, stk. 1, litra a. Mulighed for succession jf. KSL § 33 C. Mulighed for genanbringelse af fortjeneste, jf. EBL §§ 6 A og 6 C.	Gevinst og tab ved salg af aktiver, som er anvendt i hobbyvirksomheden, er indkomstopgørelsen uvedkommende (bortset fra spekulation) og evt. særlige beskatningsregler fx ejendomsavance- beskatningsloven.
Underskud	Underskud af selvstændig erhvervsvirksomhed kan trækkes fra i anden indkomst. Underskud kan fremføres til modregning. Se LL § 15. Der er særlige regler for anpartsvirksomhed. Der er mulighed for at anvende LL § 8 X om fremrykket udbetaling af skatteværdien af underskud som stammer fra forsøgs- og forskningsudgifter.	Underskud ved hobbyvirksomhed kan ikke trækkes fra i anden indkomst eller fremføres til senere modregning. Underskuddet opgøres for hver hobbyvirksomhed for sig. Det samme gælder for honorarmodtagere.
Medarbejdende ægtefælle, KSL § 25 A	Kan overføre beløb til særskilt beskatning hos en medarbejdende ægtefælle, jf. KSL § 25 A, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.	Disse regler gælder ikke for hobbyvirksomhed og honorarmodtagere.
Ligningsloven	Visse regler i ligningsloven gælder kun for selvstændigt erhvervsdrivende, evt. kun for selskaber.	Visse regler i ligningsloven gælder kun for lønmodtagere evt. for honorarmodtagere i tjenesteforhold.
Etableringskonto- og iværksætterkontoordningerne	I forhold til reglerne i etableringskonto- og iværksætterkontoordningerne har det betydning, om der er påbegyndt erhvervsmæssig virksomhed, som altså ikke må være hobbyvirksomhed. Se afsnit C.C.2.6.	I forhold til reglerne i etableringskonto- og iværksætterkontoordningerne har det betydning, om der er påbegyndt erhvervsmæssig virksomhed, som altså ikke må være hobbyvirksomhed. Se afsnit C.C.2.6.
Arbejdsmarkedsbidrag Se afsnit C.C.8	Erhvervsmæssig virksomhed afregner bidrag af overskuddet, dvs. af et nettoresultat. Se AMBL § 2. Se AMBL § 2, stk. 1, nr. 2.	Overskud af hobbyvirksomhed regnes ikke med til bidragsgrundlaget. Honorarmodtagere skal betale bidrag af bruttoindkomsten. Se AMBL § 2.
Varelagerloven	Selvstændigt erhvervsdrivende er omfattet af varelagerloven. Varelagerloven gælder ikke for ikke erhvervsmæssig virksomhed.	Kan ikke anvende varelagerloven.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Byretsdomme
SKM2011.812.BR	Ikke-erhvervsmæssig virksomhed. Flere aktiviteter - fradrag i hobbyindtægt. En uddannet billedhugger fik ikke medhold i, at hendes aktiviteter som udøvende kunstner var erhvervsmæssige i skattemæssig forstand. Virksomhedens underskud i 2005 i forbindelse med aktiviteterne kunne derfor ikke fradrages i anden indkomst. Kunstneren havde været ansat som timelærer på kunstskolen, men det var ikke en betingelse for ansættelsen, at hun udøvede erhvervsmæssig virksomhed som kunstner, kun at hun var udøvende kunstner. Derfor fandt retten det ikke godtgjort, at der var en så nær og direkte sammenhæng mellem hendes kunstneriske virksomhed og hendes ansættelse på kunstskolen, at de samlede aktiviteter kunne anses som én virksomhed. Virksomheden eksklusiv undervisningen levede ikke op til kravene om, at en virksomhed for at blive anset for erhvervsmæssig i skattemæssig forstand dels skal have et vist omfang og dels skal være etableret med udsigt til at opnå fortjeneste i et rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats. Skatteministeriet havde under sagen anerkendt, at en bogudgivelse i 2006 havde den fornødne tilknytning til den kunstneriske virksomhed. Indtægterne skulle derfor medregnes ved opgørelsen af virksomhedens indtægter i det pågældende år. Da virksomhedens underskud kunne rummes i indtægten fra bogsalget, anerkendtes det, at underskuddet kunne fradrages i den personlige indkomst for 2006.
SKM2010.865.BR	Skatteyderen udtrådte i 2002 af et interessentskab og modtog i 2003 førtidspensionsydelser i henhold til en aftale, som var indgået med interessentskabet i 2000. Retten anså ydelserne for at være en kompensation for at opgive 2 års overskudsandel. Ydelserne var derfor virksomhedsindkomst og ikke almindelig lønindkomst.
Landsskatteretskendelser
SKM2005.539.LSR	En eliteidrætsudøver med løb som disciplin modtog løbeudstyr og sportstøj som sponsorbidrag. Indtægten skulle beskattes i virksomheden, men udgiften kunne fratrækkes jf. SL § 6, stk. 1, litra a, selvom hun ikke selv havde afholdt den. Nettovirkningen var derfor, at indkomsten ikke skulle forhøjes med indtægten. Hobbyvirksomhed. Korresponderende fradrag.
TfS 1991, 409 LSR	Erhvervsmæssig virksomhed. Dødsbo efter kunstmaler - salg af malerier. Landsskatteretten fandt, at en kunstmaler virksomhed måtte anses for erhvervsmæssig med beskatning efter SL § 4, stk. 1, litra a, til følge. Retten henviste til, at kunstmaleren havde deltaget i udstillinger, modtaget legater og solgt malerier, selvom det var i begrænset omfang. Indtægten ved dødsboets salg af malerier var derfor skattepligtig, fj. SL § 4, a, og der var ikke tale om salg af privat indbo, som var undtaget fra skattepligt, jf. SL § 5.
TfS 1989, 244 LSR	En hundekennel, der bestod af to, senere tre, avlstæver blev anset for at være en hobbyvirksomhed. Landsretten tillod dog at nødvendige udgifter, der havde været forbundet med avlen, kunne trækkes fra - også selvom de var afholdt i tidligere år. Retten fastslog udgifternes størrelse efter et skøn.	Se Ligningsvej- ledningen, Erhvervs- drivende, afsnit E.A.1.2.3.3 om andre afgørelser vedrørende kenneler mv.
LSRM 1982, 52 LSR	En hovedanpartshavers udlejning af driftsmidler (entreprenørmateriel) til selskabet var selvstændig virksomhed. Landsskatteretten lagde til grund, at udlejningsvirksomheden var anlagt efter normale forretningsmæssige principper.
LSRM 1981, 5 LSR	Udlejning af en personbil til eget selskab var ikke erhvervsmæssig virksomhed. (Men anvendelsen af bilen blev anset for erhvervsmæssig i afskrivningslovens forstand).
LSRM 1963, 90 LSR	En interessent, der både modtog andel i interessentskabets driftsoverskud og løn som værkfører i interessentskabets virksomhed, var selvstændigt erhvervsdrivende og kunne medregne både overskudsandel og løn til den erhvervsmæssige indkomst.
SKAT
SKM2011.716.SR	Skatterådet bekræftede, at virksomheden A var rette indkomstmodtager af vederlag for konsulentydelser, der omfattede ledelsesmæssig assistance i form af bestyrelsesarbejde, som partneraktionærerne udførte som et integreret led i A's konsulentvirksomhed. Bestyrelseshonoraret blev anset for at være erhvervet som led i selvstændig erhvervsvirksomhed. A's hovedaktivitet bestod af rådgivning og konsulentydelser, og der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at hovedaktiviteten netop var konsulentydelser, hvoraf bestyrelsesarbejdet udsprang. Et direktionsvederlag udbetalt til en partneraktionær blev anset for at være vederlag for personligt arbejde og A-indkomst.	Se også SKM2002.108.LR.
SKM2011.629.SR	Bestyrelseshonorarer kunne ikke udbetales til en personligt ejet virksomhed, der skulle drive virksomhed med bestyrelses- og konsulentarbejde i virksomhedsordningen. Bestyrelsesarbejde er vederlag for personligt arbejde (når bortses fra specifikke undtagelser). Bestyrelsesmedlemmer anses for at være honorarmodtagere. Ikke selvstændig erhvervsvirksomhed.
SKM2011.623.SR	Skatterådet afviste, at indkomst fra bestyrelsesposter kan anses for at være indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, der kunne indgå i virksomhedsordningen (når bortses fra specifikke undtagelser). Ikke selvstændig erhvervsvirksomhed.	Se også SKM2011.84.SR og SKM2011.283.SR.
SKM2011.228.SR	Et tilskudsberettiget naturgenopretningsprojekt blev anset for at være et led i skatteyderens erhvervsmæssige landbrugsvirksomhed. Udgifterne kunne derfor trækkes fra ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst som driftsomkostninger efter SL § 6, stk. 1, litra.	Se også SKM2010.388.SR om ikke erhvervsmæssig virksomhed.
SKM2010.388.SR	Ejeren af en skovejendom skulle beskattes af tilskud fra Skov- og Naturstyrelsen til fritidsfaciliteter til brug for offentligheden. Selvom skatteyderen havde få eller ingen indtægter, valgte Skatterådet konkret at karakterisere skovejendommen som en ikke erhvervsmæssig virksomhed. Begrundelsen var, at det var et naturligt led i skovdrift at afholde udgifter i forbindelse med offentlighedens adgang til skoven, og det pågældende projekt var et led i et sådant tilbud. De omkostninger, der var afholdt som en betingelse for at opnå tilskuddet, kunne derfor trækkes fra i tilskuddet efter nettoprincippet.	Se også SKM2011.228.SR, hvor der var tale om erhvervsmæssig virksomhed.
SKM2003.511.LR	Bestyrelseshonorar kunne ikke indgå som selskabsindkomst. Honoraret kunne indgå som virksomhedsindkomst, men ifølge kommentaren til afgørelsen i SKM2011.623.SR tager afgørelsen ikke stilling til, om der er tale om selvstændig virksomhed (eller om virksomhedsordningen kunne anvendes).
Skd.1973.24.50	En skatteyder kunne forlods afskrive på en maskine, som han ville udleje til sit A/S. Selskabet havde overtaget hans tidligere hovedaktivitet, en fabrik. Skatteyderen drev fortsat virksomhed med udlejning af fast ejendom, bl.a. til selskabet. Da han efter praksis måtte anses for fortsat at drive erhvervsvirksomhed allerede som indehaver af en udlejningsejendom, blev udlejningen af maskinen anset for erhvervsmæssig benyttelse i relation til afskrivningslovens regler.