På afgiftsområdet sker en del ændringer af afgiftstilsvar ved hjælp af efterangivelser, som den afgiftspligtige underskriver.

Efterangivelse forekommer fx i de situationer, hvor SKAT på grundlag af en kontrol hos en afgiftspligtig konstaterer, at den afgiftspligtige har angivet for lidt i afgift. Hvis den afgiftspligtige er indstillet på at underskrive en efterangivelse, afsluttes kontrollen ofte på dette grundlag.

En efterangivelse kan også forekomme ved, at virksomheden selv opdager en fejl og indsender en efterangivelse.

Bemærk

Forældelsesfristen løber fra det oprindeligt bestemte forfaldstidspunkt, selvom kravet ikke er gjort op. I henhold til SFL § 34 a, stk. 2 kan der gives en tillægsfrist på et år, hvis SKAT inden forældelsesfristens udløb har udsendt agterskrivelse. Inddrivelsesmæssigt medfører en samling af flere indkomstår på en efterangivelse, at efterangivelsen bliver betragtet som et enkelt krav, der inddrivelsesmæssigt forælder på tidspunktet for det tidligste krav, der omfattes af efterangivelsen, hvilket betyder, at nye momskrav bliver fanget i den etårige tillægsfrist.

Efterangivelse på SKATs initiativ

Hvis en efterangivelse fremkommer på initiativ fra SKAT, er der tale om en aftale mellem SKAT og den afgiftspligtige. En efterangivelse er IKKE en afgørelse. Se afsnit A.A.2.8.

Da en efterangivelse på SKATs initiativ ikke er en afgørelse, er en efterangivelse ikke omfattet af reglerne i SFL og dermed heller ikke omfattet af fristreglerne i SFL § 31 og § 32. Muligheden for at benytte efterangivelser er derimod begrænset af de formueretlige forældelsesregler. Se afsnit A.A.9.

Hvis en afgiftspligtig ikke underskriver efterangivelsen, skal SKAT gennemføre forhøjelsen ved en afgørelse, dvs. inden udløbet af 3-års fristen i SFL § 31, stk. 1 have udsendt varsel med sagsfremstilling og forslag til afgørelse til den afgiftspligtige. Hvis SKATs ændring af et afgiftstilsvar sker tæt på udløbet af 3-års fristen, bør SKAT, af hensyn til at sikre ændringen, altid foretage en varsling med en sagsfremstilling og forslag til afgørelse og undlade at forsøge at få den afgiftspligtige til at underskrive en efterangivelse.

Indbetaling af et beløb uden underskrift betyder ikke at den afgiftspligtige er enig i efterangivelsen. SKAT skal derfor gennemføre forhøjelsen ved en afgørelse.

En afgiftspligtig kan trække en efterangivelse tilbage ved at henvende sig til SKAT og bede SKAT om at træffe afgørelse i sagen. Den afgiftspligtiges henvendelse er en anmodning om genoptagelse i henhold til SFL § 31, stk. 2.

Efterangivelse på virksomhedens initiativ

Hvis virksomheden selv opdager en forkert angivelse, kan virksomheden sende en efterangivelse til SKAT med anmodning om at få rettet angivelsen.

Når virksomheden indsender en efterangivelse, er det en anmodning om genoptagelse af afgiftstilsvaret/godtgørelsen. Efterangivelsen skal derfor behandles som en genoptagelsesanmodning, uanset om anmodningen medfører en forhøjelse eller en nedsættelse. Se afsnit A.A.8.3.1.2. og A.A.8.3.2.2.

SKATs behandling af genoptagelsesanmodningen er undergivet de almindelige sagsbehandlingsregler og frister. Selvom SKATs afgørelse følger efterangivelsen, og eventuelt pålægger den afgiftspligtige en forhøjelse, der også fremgik af efterangivelsen, kan SKATs afgørelse som udgangspunkt ikke træffes efter udløbet af 3-årsfristen i SFL § 31, stk. 1. Dog har SKAT en frist på tre måneder efter udløbet af tre års fristen til at træffe endelig afgørelse. Se SFL § 31, stk. 1, 3. pkt. og afsnit A.A.8.3.1.1.2.

Se også SKM2008.221.SKAT.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre