Indhold

Dette afsnit beskriver kort, hvordan kriteriet om faktisk benyttelse eller udnyttelse anvendes, herunder formålet med reglerne.

Afsnittet indeholder:

• Lovgrundlag
• Beskrivelse af kriteriet om faktisk benyttelse eller udnyttelse
• Ydelser som udnyttelseskriteriet anvendes på.

Lovgrundlag

Udnyttelseskriteriet anvendes i ML § 16, stk. 2, 3, 5, 6 og 21 d, stk. 2 samt i lov nr. 1134 af 4. december 2009. Lovgrundlaget er refereret i de relevante afsnit.

Momssystemdirektivets artikel 59a, stk. 1, har følgende ordlyd:

"Med henblik på at undgå dobbelt påligning eller ikke-påligning af afgifter eller konkurrenceforvridning, kan medlemsstaterne med hensyn til tjenesteydelser, hvis leveringssted fastlægges efter artikel 44, 45, 56 og 59, anse

a) leveringstedet for en eller alle af disse ydelser, når dette er beliggende på deres område, som beliggende uden for Fællesskabet, såfremt den faktiske benyttelse eller udnyttelse finder sted udenfor Fællesskabet.

b) leveringstedet for en eller alle af disse ydelser, når dette er beliggende udenfor Fællesskabet, som beliggende på deres område, såfremt den faktiske benyttelse eller udnyttelse finder sted indenfor deres område.

Denne bestemmelse finder imidlertid ikke anvendelse på elektronisk leverede ydelser, hvis disse ydelser sker til ikke-afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i Fællesskabet."

Beskrivelse af kriteriet om faktisk benyttelse eller udnyttelse

For visse ydelser har det betydning ved fastlæggelsen af leveringsstedet, hvor ydelsen faktisk benyttes eller udnyttes. Leveringsstedet ændres afhængigt af om den faktiske udnyttelse af ydelsen sker her i landet eller udenfor EU. Udtrykkene "faktisk benyttes" og "faktisk udnyttes" anvendes synonymt i momsloven.

Formålet med reglerne om faktisk benyttelse eller udnyttelse er at undgå, at virksomheder/privatpersoner mv. kommer til at betale moms af ydelser i to lande. Samtidig sikrer reglerne også, at man ikke kan undgå at betale moms i EU, hvis de pågældende ydelser udnyttes i EU. Derudover skal reglerne sikre lige konkurrence mellem indenlandske virksomheder og virksomheder udenfor EU.

Ved anvendelsen af udnyttelseskriteriet sondres kun mellem, om ydelsen faktisk udnyttes i Danmark eller udenfor EU. Kriteriet kan ikke ændre leveringsstedet afhængigt af, om en ydelse udnyttes/ikke udnyttes i andre EU-lande.

Det er valgfrit for EU-landene, om de vil anvende kriteriet om faktisk udnyttelse eller benyttelse. Se momssystemdirektivets artikel 59a.

Bemærk

I visse tilfælde er det nødvendigt at fastlægge, om leveringsstedet for en ydelse er i et andet EU-land (fx for at afgøre, om en virksomhed bliver registreringspligtig for sine leverancer i et andet EU-land). Det er forskelligt i hvilket omfang, de forskellige EU-lande anvender udnyttelseskriteriet. Derfor er det i disse tilfælde nødvendigt at undersøge, hvordan udnyttelseskriteriet er anvendt i det pågældende EU-lands momslovgivning. Svaret kan nemlig ikke udledes af den danske momslov.

Ydelser som udnyttelseskriteriet anvendes på

I Danmark gælder udnyttelseskriteriet for følgende ydelser:

• Overdragelse af rettigheder. Se afsnit D.A.6.2.6.3
• Reklameydelser. Se afsnit D.A.6.2.6.4
• Rådgivning. Se afsnit D.A.6.2.6.5
• Forpligtelse til undladelse. Se afsnit D.A.6.2.6.6
• Visse finansielle ydelser. Se afsnit D.A.6.2.6.7
• Arbejdskraft. Se afsnit D.A.6.2.6.8
• Udlejning af løsøregenstande. Se afsnit D.A.6.2.6.9
• Transport og transmission af gas, elektricitet varme og kulde. Se afsnit D.A.6.2.6.10
• Teleydelser. Se afsnit D.A.6.2.6.11
• Radio og tv-spredningsydelser. Se afsnit D.A.6.2.6.12
• Anden udlejning af transportmidler end korttidsudlejning (til og med 2012). Se afsnit D.A.6.2.6.13.

Alle disse ydelser er som udgangspunkt omfattet af hovedreglerne i ML § 16, stk. 1 og 4. Se dog ML § 21 d, stk. 1.