Indhold

Dette afsnit handler om flytning af leveringsstedet til Danmark i henhold til udnyttelseskriteriet, selv om leveringstedet for anden udlejning af transportmidler end korttidsudlejning til ikke-afgiftspligtige personer som udgangspunkt ikke er Danmark ifølge hovedreglen i ML § 16, stk. 4.

Afsnittet indeholder:

  • Lovgrundlag
  • Regel
  • Skematisk oversigt over leveringsstedsreglerne ved anden udlejning af transportmidler til ikke-afgiftspligtige personer
  • Stedet for den faktiske benyttelse af udlejning af transportmidler.

Lovgrundlag

Lov nr. 1134 af 4. december 2009, § 3, stk. 2, har følgende ordlyd:

"Fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2012 er leveringsstedet for anden udlejning af et transportmiddel til en ikkeafgiftspligtig person end korttidsudlejning her i landet, hvis transportmidlet faktisk benyttes her i landet og leverandøren er etableret udenfor EU."

Momssystemdirektivets artikel 59a, litra b har følgende ordlyd:

"Med henblik på at udgå dobbelt påligning eller ikke-påligning af afgifter eller konkurrencefordrejning kan medlemsstaterne med hensyn til tjenesteydelser, hvis leveringssted bestemmes efter artikel 44, 45, 56 og 59, anse:
...
b) leveringsstedet for en eller alle af disse ydelser, når dette er beliggende udenfor Fællesskabet, som beliggende på deres område, såfremt den faktiske benyttelse eller udnyttelse finder sted indenfor deres område."

Regel

Indtil 31. december 2012 gælder hovedreglen i ML § 16, stk. 4 for anden udlejning af transportmidler end korttidsudlejning til ikke-afgiftspligtige personer. Det betyder, at leveringsstedet for anden udlejning af transportmidler end korttidsudlejning til ikke-afgiftspligtige personer er dér, hvor leverandøren har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed.

I en overgangsperiode fra 1. januar 2010 til 31. december 2012 anvendes udnyttelseskriteriet på anden udlejning af transportmidler end kortidsudlejning, når kunden er en ikke-afgiftspligtig person og leverandøren er etableret udenfor EU.

Det betyder, at leveringsstedet alligevel er Danmark for anden udlejning end korttidsudlejning af transportmidler til en ikke-afgiftspligtig person fra leverandører udenfor EU, hvis transportmidlet faktisk benyttes her.

Når leverandøren er etableret i et andet EU-land gælder udnyttelseskriteriet ikke. Det vil sige, at leveringsstedet fastlægges efter hovedregelen i ML § 16, stk. 4. Det vil sige, at hvis leverandøren er etableret i et andet EU-land, er leveringsstedet ikke Danmark, heller ikke selv om transportmidlet benyttes her.

Fra 1. januar 2013 gælder nye særregler for anden udlejning af transportmidler end korttidsudlejning til ikke-afgiftspligtige personer. Se lov nr. 1134 af 4. december 2009 om den kommende ændring i ML § 21 b, stk. 2 og 3. Se evt. også afsnit D.A.6.2.8.11 om anden udlejning af transportmidler end korttidsudlejning (fra 2013).

Bemærk

Udnyttelseskriteriet gælder ikke omvendt for danske leverandørers udlejning af transportmidler til ikke-afgiftspligtige personer, der udnytter transportmidlerne udenfor EU. Anden udlejning af transportmidler til ikke-afgiftspligtige personer fra leverandører i Danmark er derfor momspligtig i Danmark, også selv om transportmidlet benyttes udenfor EU. Se ML § 16, stk. 4.

Skematisk oversigt over leveringsstedsreglerne ved anden udlejning af transportmidler end korttidsudlejning til ikke-afgiftspligtige personer

Nedenstående tabel viser leveringsstedet ved anden udlejning af transportmidler til ikke-afgiftspligtige personer (udnyttelseskriteriets anvendelse).

Leverandørens etableringssted

Stedet for den faktiske udnyttelse

Danmark

Andet EU-land

Tredjeland

Danmark

Danmark

(ML § 16, stk. 4)

Danmark

(ML § 16, stk. 4)

Danmark

(ML § 16, stk. 4)

Andet EU-land

Ikke Danmark

(ML § 16, stk. 4)

Ikke Danmark

(ML § 16, stk. 4)

Ikke Danmark

(ML § 16, stk. 4)

Tredjeland

Danmark
(§ 3, stk. 2 i lov nr. 1134 af 4. december 2009)

Ikke Danmark

(ML § 16, stk. 4)

Ikke Danmark

(ML § 16, stk. 4)

Stedet for den faktiske benyttelse af udlejning af transportmidler

Ved stedet for den faktiske benyttelse af transportmidler forstås det sted, hvor transportmidlet overvejende er tiltænkt anvendt, men samtidig også hvor det overvejende faktisk anvendes.