Dette afsnit handler om realisations- og lagerprincippet.
Afsnittet indeholder:
- Realisationsprincippet
- Lagerprincippet
- Beskatning forudsætter, at der kan konstateres en kursgevinst eller -tab
- "Afståelse" af fordring
- "Frigørelse" for gældsforpligtelse
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Realisationsprincippet
Fordringer
Ved realisationsprincippet skal gevinst og tab på fordringer medregnes i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres. Se KGL § 25, stk. 1.
Gevinst og tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Se KGL § 26, stk. 2.
Det er kursværdien på erhvervelsestidspunktet, der anvendes som anskaffelsessum, medmindre den skattepligtige godtgør, at fordringen er erhvervet for et højere beløb.
Gæld
Ved realisationsprincippet skal gevinst og tab på gæld medregnes i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres. Se KGL § 25, stk. 1.
Gevinst og tab på gæld opgøres som forskellen mellem forpligtelsens værdi, da den blev påtaget, og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen. Se KGL § 26, stk. 3.
Delvis indfrielse - afdrag
Sker indfrielsen gennem afdrag, medregnes en så stor del, som svarer til forholdet mellem på den ene side indfrielsessummen med fradrag af anskaffelsessummen og på den anden side indfrielsessummen.
Realiseret gevinst og tab opgøres som forholdet mellem:
(indfrielsessum - anskaffelsessum) / indfrielsessum x afdrag.
Eksempel
En gæld på nominelt 100.000 kr. er stiftet til 50.000 kr., Der betales et årligt afdrag på 5.000 kr.
Kurstabet på afdraget udgør:
(100.000 - 50.000) / 100.000 x 5.000 = 2.500 kr.
Lagerprincippet
Ved lagerprincippet medregnes ikke-realiserede kursændringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Se KGL § 26.
Fordringer
Efter lagerprincippet opgøres gevinst eller tab på fordringer som forskellen mellem værdien af fordringen ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse.
Er fordringen anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og fordringens anskaffelsessum.
Er fordringen realiseret i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem fordringens afståelsessum og fordringens værdi ved indkomstårets begyndelse.
Fortjeneste og tab ved salg beregnes som forskellen mellem afståelsessummen og kursværdien ved indkomstårets begyndelse. Dette gælder også, når obligationskursen på balancetidspunktet er over pari. Se TfS 1989, 612 (LSR).
Gæld
Efter lagerprincippet opgøres gevinst og tab på gæld som forskellen mellem
- gældens værdi ved indkomstperiodens begyndelse eller gældens værdi, da den blev påtaget,
med fradrag af afdrag i indkomstperioden, og
- gældens værdi ved indkomstperiodens udløb.
Beskatning forudsætter, at der kan konstateres en kursgevinst eller -tab
Beskatning af en kursgevinst eller et kurstab forudsætter, at der rent faktisk kan konstateres en kursgevinst eller -tab.
Realisationsprincippet
Ved anvendelse af realisationsprincippet skal der foreligge en realisation i skattemæssig henseende, herunder
- afståelse af fordringen
- frigørelse eller indfrielse af gæld.
Se SKM2009.553.SR, hvor der var tale om udlån af obligationer og ikke realisation.
Efter realisationsprincippet beskattes en uforrentet fordring på tidspunktet for indfrielse. Dette gælder også i låneforhold mellem hovedanpartshaver og selskab, når lånet skal indfries til overkurs. Skatterådet forudsatte, at låneforholdet var i overensstemmelse med armslængdeprincippet i LL § 2. Se SKM2010.864.SR.
I familieforhold sker det, at forældre yder et rentefrit eller lavtforrentet lån til deres børn. Hvis det beløb, som børnene låner, er det samme, som det beløb, der skal tilbagebetales til forældrene, har forældrene ikke opnået nogen kursgevinst. Der vil derfor ikke være noget at beskatte efter kursgevinstloven. Det gælder fx lån med anfordringsvilkår. Det vil sige, at der ikke er aftalt et indfrielsestidspunkt, men at lånet skal indfries på kreditors anmodning.
Lagerprincippet
Ved anvendelse af lagerprincippet medregnes ikke-realiserede kursændringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Realisation af gevinst og tab ved
- afståelse af fordring, eller
- frigørelse/indfrielse af gæld
opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og fordringens/gældens værdi ved indkomstårets begyndelse.
"Afståelse" af fordring
Ved afståelse af fordringen forstås enhver disposition, der medfører en overgang af ejendomsretten til fordringen. Det er uden betydning, om dispositionen har haft frivillig eller tvangsmæssig karakter.
En afståelse kan være pengefordringer, der afstås ved fx. salg, bytte eller kreditorforfølgning.
Kreditorforfølgning
Debitors insolvens og dermed tabet, kunne først konstateres, da debitors bo blev taget under konkursbehandling et efterfølgende skatteår. Se SKM2001.120.VLR.
Der er ikke fradrag for tab, når det fx ikke kan bevises, at der er indgået en aftale om gældseftergivelse. Se SKM2008.213.BR og SKM2008.214.BR.
Lån indfries ved køb af aktier
Når et lån indfries ved køb af aktier, opgøres tab på fordring som forskellen mellem det beløb, lånet er ydet med, og fordringens værdi ved indfrielsen. Se SKM2006.303.LSR. Se også SKM2009.318.HR.
Ændring af lånevilkår
Ændringer i de aftalte vilkår for en fordring kan have en sådan karakter, at fordringen anses for afstået, og en ny fordring anses for stiftet.
Når det oprindelige låns vilkår undergår væsentlige ændringer, herunder om lånets størrelse, afvikling og afdragsbetaling, anses lånet for indfriet. Se TfS 2000, 605 (ØLR).
xSåfremt et eksisterende gældsbrev opdeles i to gældsbreve, med enslydende hovedstol og restlån og øvrige vilkår, er der tale om en væsentlig ændring. Ændring af hovedstolen er ændring af et grundlæggende vilkår i gældsbrevet. Se SKM2012.257.SR.x
Om en renteændring medfører, at fordringer anses for afstået, beror på en væsentlighedsvurdering. Se SKM2003.545.LR.
Ændring af valuta er en så væsentlig ændring, at der skattemæssigt er afståelse og stiftelse af en ny fordring.
Ændringer i en obligations valuta er ikke en væsentlig ændring, når det fremgår af aftalens vilkår, at ændringen skal ske. Se SKM2009.11.SR.
Euro-deltagende landes nationale valutaer anses for én og samme valuta. Se TfS 1999, 192 (DEP).
En euro-redenominering i danske kroner betragtes som afståelse og stiftelse af en ny fordring. Redenominering betyder, at fordringen omlægges til en anden valuta. Se TfS 1999, 172 (DEP).
En euro-redenominering af et euro-deltagende lands nationale valuta vil derimod ikke være en afståelse og stiftelse af en ny fordring. Tilsvarende gælder, hvor en fordring i et euro-deltagende lands nationale valuta måtte blive omlagt til euro. Eventuelle differencebeløb, der opstår ved redenominering af fordringer i et euro-deltagende lands nationale valuta til euro, behandles efter kursgevinstlovens regler.
Erstatnings- og forsikringssummer
Erstatnings- og forsikringssummer, som fordringshaveren modtager som erstatning for tab af en fordring, anses for afståelsessum. Se SKM2002.152.HR og SKM2008.970.SR.
Modregning
Fordringer mellem interesseforbundne parter, der modregnes, skal værdiansættes på modregningstidspunktet, for at konstatere, om der er realiseret en kursgevinst eller et kurstab. Se TfS 2000, 454 (LSR).
Erhvervelse og afståelse ved arv, gave eller arveforskud
Erhvervelse og afståelse af en fordring ved gave, arv eller arveforskud sidestilles med henholdsvis køb eller salg. Som anskaffelsessum eller afståelsessum anvendes det beløb, som er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat. Hvis erhvervelsen ikke har været gaveafgiftspligtig eller indkomstskattepligtig, anvendes fordringens handelsværdi på overdragelsestidspunktet som anskaffelsessum eller afståelsessum. Se KGL § 34, stk. 1.
Ved en fordringshavers død anses fordringen for afstået af boet, hvis den efterlevende ægtefælle, arving eller legatar ikke indtræder i afdødes skattemæssige stilling (succederer) efter dødsboskattelovens regler. Tilsvarende gælder ved skifte i levende live.
Erhvervelse og afståelse ved ændring af skattemæssig status af investeringsforeninger og interessentskaber
I KGL § 34A er der taget stilling til, hvordan erhvervelse og afståelse ved ændring af skattemæssig status af investeringsforeninger, interessentskaber og medlemmerne/deltagerne skal behandles i forhold til kursgevinstloven.
KGL § 34A er indsat ved lov nr. 724 af 25. juni 2010. KGL § 34A svarer materielt til den hidtil gældendeKGL § 34, stk. 2-4.KGL § 34A har virkning fra 1. januar 2011.
Det er afståelse, når
- en bevisudstedende akkumulerende investeringsforening (SEL § 1, stk. 1, nr. 5a)
- et investeringsselskab (ABL § 19)
- en bevisudstedende udloddende investeringsforening (LL § 16C)
ændrer skattemæssig status, så medlemmerne skal beskattes som deltagere i et interessentskab, uden at foreningen eller selskabet opløses.
Fordringer, gæld og finansielle kontrakter anses for afstået og derefter anskaffet igen på ændringstidspunktet til handelsværdien på det pågældende tidspunkt.
Det er afståelse, når medlemmerne i en investeringsforening, der beskattes som deltagere i et interessentskab, overgår til beskatning som medlemmer af
- en bevisudstedende akkumulerende investeringsforening (SEL § 1, stk. 1, nr. 5a)
- et investeringsselskab (ABL § 19).
For foreningen behandles overgangen som anskaffelse.
For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab, og som overgår til beskatning som medlemmer af en bevisudstedende udloddende investeringsforening efter LL § 16C eller en kontoførende investeringsforening som nævnt i SEL § 1, stk. 1, nr. 6, anses overgangen ikke som afståelse af interessentskabets aktiver og passiver.
For investeringsforeningen anses aktiver og passiver for anskaffet på det oprindelige anskaffelsestidspunkt og til den oprindelige anskaffelsessum.
Indskud i og udlodning fra pensions- eller boligopsparing
Efter KGL § 35 sidestilles det med afståelse, når en fordring eller kontrakt indskydes i en
- ratepension i pensionsøjemed, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven
- kapitalpension i pensionsøjemed, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven
- selvpensioneringsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven
- børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven
- boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing
Som afståelsessum anses værdien på indskudstidspunktet. Se SKM2009.370.SKAT, der bl.a. omhandler garantbeviser mv. i garantsparekasser, der indskydes i pensionsordninger.
Udlodning af en fordring fra en ratepension, kapitalpension, selvpensioneringsordning, eller børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, og udlodning af en fordring fra en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing, sidestilles med erhvervelse. Som anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet. Se KGL § 35.
"Frigørelse" for gældsforpligtelse
Det er frigørelse for en gældsforpligtelse, når debitor fritages for sin hæftelse for gældsposten. Frigørelse kan ske ved fx
- indfrielse (debitor betaler sin gæld)
- præklusion
- konfusion
- forældelse
- gældssanering
- akkord.
Indfrielse af gældsforpligtelse
Ved indfrielse forstås enhver disposition, der bevirker en hel eller delvis nedsættelse af restgælden (afdrag), eller som bevirker, at gældsforholdet ophører.
Overdragelse af gæld efter skattelovgivningens særlige successionsregler udløser ikke beskatning, fordi indfrielses-/frigørelsestidspunktet udskydes.
Debitor kan frigøres for en gældsforpligtelse ved gældskonvertering. Ved gældskonvertering i et insolvent selskab er forskellen mellem aktiernes nominelle værdi og fordringens kursværdi, overkurs på aktierne. Kursgevinsten opgøres som forskellen mellem fordringens pålydende værdi og fordringens kursværdi ved konverteringen. Ved "værdi ved indfrielsen" i kursgevinstloven skulle forstår fordringens værdi på tidspunktet for konverteringen. Se TfS 1998, 123 (DEP) og TfS 2000, 418 (LSR).
Se ovenfor om afståelse af fordring, som også medfører indfrielse af gældsforpligtelse.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
Højesteretsdomme |
SKM2009.318.HR |
Det var ikke godtgjort, at fordrings anskaffelsessum var den, som selskabet påstod. Selskaberne H1 og H2 havde solgt deres aktier i selskabet H3 i august 1998. Ved salget blev det aftalt, at en del af salgssummen, ca. 992.000 kr., skulle deponeres til fordel for køber. Deponeringen skulle frigives til køber, hvis H3 ikke indfriede dets gæld den 30. november 1998. Værdien af tilgodehavendet på H3 indgik fuldt ud i værdien af aktierne H3.
Tilgodehavendet blev ikke indfriet, og deponeringen skulle frigives til køber. H1 og H2 fik tiltransporteret tilgodehavendet. I 2000 blev der indgået forlig om tilgodehavendet, hvor H1 og H2 modtog 270.000 kr.
Højesteret fandt, at frigivelse af deponeringen var en regulering, der skulle nedsætte salgssummen med 992.000 kr. efter aktieavancebeskatningsloven.
Anskaffelsessummen for det tiltransporterede tilgodehavende var kursværdien på erhvervelsestidspunktet i november 1998, og ikke de 992.000 kr. Det var ikke godtgjort, at fordringens kursværdi på erhvervelsestidspunktet oversteg provenuet fra forliget, og der var derfor ikke et fradragsberettiget tab. |
|
SKM2002.152.HR |
A havde opført en række andelsboliger. Han havde modtaget gældsbreve fra andelshaverne. A havde stillet pantebrevene til sikkerhed for gæld til en sparekasse. På grund af mangler ved byggeriet så sparekassen sig nødsaget til at frafalde andelshavernes fordringer ifølge gældsbrevene. Da sparekassen herved havde påført A et tab, krediterede banken As konto med 719.688 kr.
Højesteret lagde til grund, at der enten var tale om erstatning for et tab på fordringer mod gældsbrevsdebitorer eller betaling for gældsbrevdebitorerne. |
|
Landsretsdomme |
SKM2001.120.VLR |
Et tab skal være konstateret, før der kan ske fradrag i den skattepligtige indkomst. Debitors insolvens og dermed tabet, kunne først konstateres, da debitors bo blev taget under konkursbehandling et efterfølgende skatteår. |
|
TfS 2000, 605 (ØLR) |
Vilkårsændringer i en låneaftale var så væsentlige, at lånet måtte anses for indfriet.
En hovedanpartshaver hovedanpartshaver i et dansk selskab, optog den 1/6 1989 et lån på 120.000 DEM i et tysk datterselskab. Datterselskabet finansierede lånet ved en tilsvarende lånoptagelse i moderselskabet. Lånet var afdragsfrit med en løbetid på 5 år. Renten var 4 pct. p.a. Den 1/8 1993 blev der indgået en ny aftale mellem sagsøgeren og moder- og datterselskabet om lånets størrelse, afvikling og afdragsbetaling. Der svaredes herefter ikke renter.
Landsretten sagde, at det oprindelige låns vilkår undergik så væsentlige ændringer, at lånet måtte anses for indfriet i kursgevinstlovens forstand. |
Ved Højesteret tog Skattemini- steriet bekræftende til genmæle på grund af nye oplysninger. Højesteret har derfor ikke taget stilling til spørgsmålet om vilkårsændring.
(TfS 2001, 423 HR) |
Byretsdomme |
SKM2011.192.BR |
Et selskabs tab på en fordring ansås først for konstateret i 2009, da skyldneren afgav insolvenserklæring i fogedretten. Tabet var ikke konstateret allerede i 2004 eller 2005, da kravet havde været bestridt for domstolene og under en voldgiftssag afsluttet i 2008 og derfor havde været genstand for en reel tvist. |
Tabskonstate- ringstidspunkt - realisations- princippet. |
SKM2008.213.BR |
Et kreditorselskab fratrak i indkomståret 2003 tab på to debitorer, der drev butikker på franchise-basis. Selskabet havde et indgående kendskab til sine franchise-tageres økonomi. I november 2003 blev der udarbejdet et udkast til en gældseftergivelsesaftale, som debitorerne ikke ville tiltræde. Debitorerne afslog aftalen, fordi de forlangte en større gældseftergivelse, end selskabet ville yde.
Der var ikke fradragsret for tab på fordringer i indkomståret 2003. |
|
SKM2008.214.BR |
Et debitorselskab fratrak i indkomståret 2003 tab på to debitorer, der drev butikker på franchise-basis. Selskabet havde et indgående kendskab til sine franchise-tageres økonomi og påtænkte en gældseftergivelse.
Byretten kom frem til, at tabene ikke kunne fradrages i indkomståret 2003. Tabene kunne ikke konstateres og gøres endeligt op i 2003. |
|
Landsskatteretskendelser |
SKM2006.303.LSR |
Tab på fordringer skulle opgøres som forskellen mellem de faktiske beløb, som lånene var ydet med, og låneaftalernes værdi ved indfrielsen. Lånet var indfriet efter aftalernes indhold i forbindelse med køb af aktier. Aktierne var uden værdi, og tabet kunne opgøres til 552.800 kr. |
|
TfS 2000, 454 |
Fordringer mellem interesseforbundne parter, der modregnes, skal værdiansættes på modregningstidspunktet, for at konstatere, om der er realiseret en kursgevinst eller et kurstab. |
|
TfS 2000, 418 |
Ved gældskonvertering i et insolvent selskab er forskellen mellem aktiernes nominelle værdi og fordringens kursværdi, overkurs på aktierne. Kursgevinsten opgøres som forskellen mellem fordringens pålydende værdi og fordringens kursværdi ved konverteringen. |
TfS 1998, 123 (DEP) |
TfS 1989, 612 |
En sparekasse anvendte lagerprincippet for sin fondsbeholdning. Børskursen var over pari ved udgangen af indkomståret. Landsskatteretten fandt, at anvendelsen af lagerprincippet må medføre, at årets kurssvingninger påvirker den skattepligtige indkomst, uanset om de noterede kurser på statusdagen er over eller under pari. Obligationerne kunne derfor ikke nedskrives fra børskursen til pari. |
|
SKAT |
x
SKM2012.257.SR |
x
I forbindelse med ændringer i ejerstrukturen i en koncern skulle et eksisterende gældsbrev opdeles i to gældsbreve, hvor det oprindelige gældsbrevs vilkår skulle videreføres.
Skatterådet fastslog, at en ændring af et gældsbrev hovedstol er en væsentlig ændring, da en ændring af hovedstolen er en ændring af et grundlæggende vilkår i gældsbrevet. Det havde ikke betydning for den konkrete sag, at debitor og kreditor var de samme før og efter opsplitningen. Konsekvensen af opsplitningen af det oprindelige gældsbrev var, at det oprindelige gældsbrev skal anses for indfriet med to nye gældsbreve. x |
|
SKM2010.864.SR |
Skatterådet bekræftede, at kursgevinst på en uforrentet fordring beskattes på tidspunktet for indfrielse (realisationsprincippet), også i låneforhold mellem hovedanpartshaver og selskab. Lånet skulle indfries til overkurs, og Skatterådet forudsatte, at låneforholdet var i overensstemmelse med armslængdeprincippet i LL § 2. |
|
SKM2009.553.SR |
Efter låneaftalen skulle låntager tilbagelevere obligationer, herunder kontant kompensation for udtrukne obligationer. Låntager skulle også kompensere långiver for renter på obligationerne. Lånet skulle maksimalt løbe i 6 mdr. og blev indgået efter samme principper som i ISLA / OSLA. Hvis lånet blev misligholdt, og långiver ikke modtog et kompensationsbeløb til dækningskøb, skulle forholdet anses for ophørt på udlånstidspunktet. Skatterådet mente, at det ikke var realisation, men udlån af obligationer |
|
SKM2009.370.SKAT |
Styresignal, som beskriver de skattemæssige konsekvenser af tab på garantbeviser for personer og selskaber samt konsekvenserne ved indskud mv. af garantbeviser i pensionsordninger. |
|
SKM2009.11.SR |
En obligation skulle reguleres i forhold til udviklingen i nogle nærmere angivne valutakurser (kurv af valutaer). I takt med, at valutakurserne ændrede sig, skulle de enkelte valutaers vægte i valutakurven ændres ugentligt. Det vil sige, at der skulle ske ændringer mht. fordringens valuta. Skatterådet mente ikke, at disse ændringer kunne anses for afståelse af obligationen. Ændringerne af valutaernes vægte var indeholdt i den aftale, der lå til grund for obligationen. |
|
SKM.2008.970.SR |
En sparekasse ville købe nogle obligationer tilbage fra sine kunder til kundernes oprindelige købskurs. Obligationerne var faldet meget i værdi, hvilket sparekassen efter det oplyste var erstatningspligtig for. Skatterådet udtalte, at hele beløbet - både markedskursen og "overprisen" - skulle behandles som salgssum for obligationerne. |
|
SKM2003.545.LR |
En skatteyder havde lånt penge til sin niece. Der var tale om to lån. Det ene blev forrentet med den til enhver tid gældende mindsterente. Det andet blev forrentet med en fast rente på 4 pct. p.a. Lånene var stiftet på anfordringsvilkår. Vilkårene for lånene ønskedes nu ændret, så lånene blev rentefrie. Ligningsrådet fandt, at der var tale om en så væsentlig ændring af lånevilkårene, at lånene måtte anses for indfriet i kursgevinstlovens forstand. |
|
TfS 1999, 192 (DEP) |
Departementet udtaler, at det som hovedregel kan siges, at to eller flere fordringer i fremmed valuta er udstedt på samme vilkår, når valuta, rente og løbetid er identiske. |
|
TfS 1999, 172 (DEP) |
En euro-redenominering i danske kroner er en afståelse og stiftelse af en ny fordring, idet der i denne situation ændres valuta.
Euro-deltagende landes nationale valutaer anses for én og samme valuta. |
|
TfS 1998, 123 (DEP) |
Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle i en sag, hvor Landsskatteretten havde anset et selskab som skattepligtig af forskellen mellem tegningskursen på 840 ved en kapitaludvidelse, der gennemførtes ved gældskonvertering, og den kurs på 651,6, som anpartshaverne senere samme dag solgte anparterne for.
Sagen blev af selskabet indbragt for domstolene. Departementet har i en kommentar (TfS 1998, 123) udtalt, at det ved opgørelse af gevinst og tab er fordringens værdi, der skal lægges til grund. Dette gælder uanset om selskabet er solvent eller insolvent. Hvis fordringens værdi er pari, opstår der ikke gevinst eller tab. Værdien ved indfrielse skal således fortolkes som fordringens værdi på tidspunktet for konverteringen og ikke som de nytegnede anparters værdi, som Landsskatteretten havde lagt til grund. |
Se også TfS 2000, 418 (LSR) |