åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "C.A.6.3.4 Skattefri hædersgaver" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Hæderspriser der

  • bliver udbetalt i henhold til Nobelstiftelsens Grundstadgar eller
  • gives af mellemstatslige organisationer og institutioner, hvori Danmark deltager eller er medlem

er skattefri når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester. Se LL § 17, nr.19.

Hæderspriser som

  • gives af offentlige midler, legater samt kulturelle fonde og lignende eller
  • gives af erhvervsvirksomheder her i landet eller i udlandet

er skattefri, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Det er en betingelse, at hædersprisen er ydet som et uansøgt engangsbeløb. Se LL § 17, nr. 19.

Prisen skal, som anført, udelukkende være en anerkendelse af den pågældende kunstners fortjenester, og det er ikke en hæderspris i skattelovgivningens forstand, hvis hædersprisen på nogen måde erstatter et skattepligtigt vederlag, gave eller lignende. Der må således ikke ydes en skattefri hæderspris i stedet for at betale et skattepligtigt vederlag for udført arbejde.

Hvis en kunstner modtager en hæderspris fra en erhvervsvirksomhed, og kunstneren på tidspunktet for ydelsen af hædersprisen eller i nær tidsmæssig tilknytning hertil er ansat hos denne erhvervsvirksomhed eller udfører et kunstnerisk stykke arbejde for denne uden at have fået, hvad der svarer til normal løn eller betaling herfor, er det en indikation af, at hædersprisen ikke udelukkende er en anerkendelse af den pågældendes kunstneriske arbejde. Det samme er tilfældet, hvis familiemæssige eller økonomiske relationer må antages at have spillet ind ved uddelingen.

Hæderspriser gives typisk til personer, som gennem en længere tidsperiode har været aktive eller gjort sig bemærket inden for genren. Det er op til virksomhederne, hvordan de vil markedsføre uddelingerne i relation til den pågældende kunstner, herunder om de fx vil fremhæve en bestemt bog, som kulminationen af hans virke. I sidste ende er det en konkret vurdering, hvorvidt der er tale om en skattefri hæderspris. 

Udbetalinger fra Statens Kunstfond er normalt ikke omfattet af LL § 7, nr. 19. Kunstfonden udbetaler bl.a. engangsydelser for et værk fx en film og engangsydelser som arbejdslegat. Disse legater er ikke omfattet, fordi de ikke udelukkende er givet som en anerkendelse af kunstnerens fortjeneste.

Kunstfonden udbetaler også andre ydelser som heller ikke er omfattet af bestemmelsen. Der udbetales fx 3-årige arbejdsstipendier og livsvarige ydelser, som ikke opfylder betingelsen om, at det skal være en engangsydelse. Fonden udbetaler også rejselegater, og de må bedømmes efter de generelle regler herom. Se Ligningsvejledningens almindelige del, afsnit A.B.6.5.2 om de generelle regler for rejselegater.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

SKM2007.292.LSR

En plakatkunstner modtog en præmie på 60.000 kr. i forbindelse med en udstilling. Præmien ansås for omfattet af LL § 7, nr. 19 og var dermed skattefri.

Ikke beskatning

 

SKM2006.759.LSR

En hæderspris, der blev givet til to danske arkitekter fra en dansk fond, blev anset for skattefri efter LL § 7, nr. 19, om hæderslegater til kunstnere.

Ikke beskatning

 

SKM2004.77.LSR.

Cavling-prisen blev ikke anset for omfattet afLL § 7, nr. 19, 2. pkt. om skattefrihed af hæderspriser til kunstnere.

Beskatning